Implicit givne og inverse funktioner

Relaterede dokumenter
Taylorpolynomier og -rækker samt lokale ekstrema for funktioner af flere variable

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen november Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Sætning (Kædereglen) For f(u), u = g(x) differentiable er den sammensatte funktion F = f g differentiabel med

8 Regulære flader i R 3

Supplement til Matematik 1GB. Jan Philip Solovej

Mat H /05 Note 2 10/11-04 Gerd Grubb

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Funktion af flere variable

Test grafisk afledede Højere partielle afledede Differentiationsordenen er ligegyldig Partielle differentialligninger Test Laplaces ligning

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

UGESEDDEL 9 LØSNINGER. Sydsæter Theorem 1. Sætning om implicitte funktioner for ligningen f(x, y) = 0.

: B r (x 0 )! R, j =1, 2,..., m, i =1, 2,...,n. alle er kontinuerte i x 0.SåerF differentiabel i x 0.

Gamle eksamensopgaver (MASO)

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

MASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Partielle afledede og retningsafledede

1 Punktmængdetopologi. metriske rum, fuldstændighed

Differentiabilitet. f(h) = f(x 0 +h) f(x 0 ). y = f(x) f(h) df(h) Figur 1: Tangent, tilvækst og differential. lim. df(h) = f (x 0 )h.

MASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

Mere om differentiabilitet

Lineær Algebra F08, MØ

Projekt 2.2 Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Grafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1

Gradienter og tangentplaner

Funktioner af to variable

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1

Differentialkvotient af cosinus og sinus

Pointen med Differentiation

Vektorfelter langs kurver

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

Matematisk modellering og numeriske metoder

Punktmængdetopologi, metriske rum, fuldstændighed. Morten Grud Rasmussen 17. november 2017

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

Mike Vandal Auerbach. Differentialregning (2) (1)

Differentiation af sammensatte funktioner

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til.

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Lineær algebra 4. kursusgang

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Lineær Algebra, TØ, hold MA3

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

MM502+4 forelæsningsslides. uge 6, 2009

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Eksempler Determinanten af en kvadratisk matrix. Calculus Uge

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning.

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Matrx-vektor produkt Mikkel H. Brynildsen Lineær Algebra

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version

3.1 Baser og dimension

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

MATEMATIK B. Videooversigt

13 Markovprocesser med transitionssemigruppe

Bevægelsens Geometri

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

Indhold. Litteratur 11

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

BEVISER TIL KAPITEL 3

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

MATEMATIK A-NIVEAU-Net Forberedelsesmateriale

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

Matematik for stx C-niveau

1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Exponentielle familer, ark 2

MM501 forelæsningsslides

Differentiation. Frank Nasser. 11. juli 2011

Undervisningsbeskrivelse

Funktion af flere variable

DesignMat Lineære differentialligninger I

DesignMat Lineære differentialligninger I

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

Transkript:

Implicit givne og inverse funktioner Morten Grud Rasmussen 1 11. april 2016 1 Implicit givne funktioner I lineær algebra har vi lært meget om at løse lineære ligningsystemer og om strukturen af løsningsmængden. Specielt ved vi, at hvis vi har flere ubekendte end ligninger, vil visse at disse ubekendte variable kunne betragtes som frie, og de øvrige kan udtrykkes ved de frie variable. Vi skal nu se, hvordan man i en vis meget begrænset udstrækning kan generalisere dette billede til et generelt ikke-lineært ligningssystem. Vi skal betragte m ligninger i m ` n variable. Lad m funktioner f 1, f 2,..., f m : R m`n Ñ R være givet, og antag, at er en løsning til ligningerne pb 1, b 2,..., b m, a 1, a 2,..., a n q P R m`n f 1 py 1, y 2,..., y m, x 1, x 2,..., x n q 0, f 2 py 1, y 2,..., y m, x 1, x 2,..., x n q 0, f 3 py 1, y 2,..., y m, x 1, x 2,..., x n q 0, f m py 1, y 2,..., y m, x 1, x 2,..., x n q 0,. Under hvilke omstændigheder kan vi finde funktioner h 1, h 2,..., h m af de n variable x 1, x 2,..., x n således at h i pa 1, a 2,..., a n q b i og f i ph 1 px 1,..., x n q, h 2 px 1,..., x n q,..., h m px 1,..., x n q, x 1, x 2,..., x n q 0 for alle i 1, 2,..., m, og for alle px 1, x 2,..., x n q i en omegn af pa 1, a 2,..., a n q? Vi har jo m ligninger, og hvis vi betragter x i erne som kendte, kan vi jo have begrundet håb om, ved hjælp af ligningerne at kunne fastlægge de sidste m variable som kontinuerte funktioner af x 1, x 2,..., x n. En mere komprimeret måde at formulere dette spørgsmål på er følgende: Givet en funktion F : R m`n Ñ R m og vektorer a P R n og b P R m, som opfylder at F pb, aq 0 hvornår kan man finde en kontinuert funktion h, defineret i en lille kugle omkring a, således at hpaq b, og F phpxq, xq 0 for alle x i denne lille kugle? Det er præcist denne situation den generelle version af sætningen om implicit givne funktioner udtaler sig om. 1 Disse noter er en nødtørftig bearbejdning af et uddrag af 3. version af noterne Supplement til Matematik 1GB fra 2002 af Jan Philip Solovej, skrevet til brug på kurset Matematik 1 Grundkursus B ved Københavns Universitet som et supplement til bogen Funktioner af en og flere variable af Ebbe Thue Poulsen. Tak til Jan Philip Solovej for tilladelse til at bruge materialet. Ansvaret for materialet i disse noter ligger dog udelukkende hos undertegnede. 1

Sætning 1 (Implicit givne funktioner generel version). Lad U Ď R m`n være en åben mængde og F : U Ñ R m være en kontinuert differentiabel funktion med koordinatfunktionerne F py, xq pf 1 py, xq, F 2 py, xq,..., F m py, xqq, x P R n, y P R m. Antag at a P R n, b P R m opfylder pb, aq P U, F pb, aq 0 og at determinanten BF 1 BF 1 BF 1 BF 1 By 1 By 2 By 3 By m BF 2 BF 2 BF 2 BF 2 By 1 By 2 By 3 By m 0........ BF m BF m BF m BF m ˇ By 1 By 2 By 3 By ˇ m Så findes en åben kugle, B δ1 paq Ď R n med radius δ 1 ą 0 og centrum i a og en åben kugle, B δ2 pbq Ď R m med radius δ 2 ą 0 og centrum i b samt en kontinuert differentiabel funktion H : B δ1 paq Ñ B δ2 pbq, så vi for alle x P B δ1 paq har Specielt er Hpaq b. y P B δ2 pbq, F py, xq 0 ô y Hpxq. Vi skal ikke give beviset for denne sætning her. Fra lineær algebra vides at kravet i sætningen om, at determinanten af BF 1 BF 1 BF 1 BF 1 By 1 By 2 By 3 By m BF 2 BF 2 BF 2 BF 2 By 1 By 2 By 3 By m....... BF m BF m BF m BF m By 1 By 2 By 3 By m skal være forskellig fra 0, er ækvivalent med at forlange, at denne m ˆ m-matrix er invertibel. Vi overlader det til læseren at overbevise sig om, at det i tilfældet, hvor F er en lineær funktion, præcis betyder, at x 1,..., x n er frie variable og y 1,..., y m er ledende variable i ligningssystemet F py 1,..., y m, x 1,..., x n q 0. Sætning 2 (Tilfældet m 1 og implicit differentiation). Lad U Ď R 1`n være en åben mængde og lad f : U Ñ R være en kontinuert differentiabel funktion som vi skriver py, x 1,..., x n q ÞÑ fpy, x 1,..., x n q. Antag at pb, a 1,..., a n q P U, fpb, a 1,..., a n q 0 og at den partielt afledte B By fpb, a 1,..., a n q 0. Da findes en åben kugle, B δ1 paq Ď R n med radius δ 1 ą 0 omkring a og et åbent interval, pb δ 2, b`δ 2 q af længde 2δ 2 ą 0 med centrum i b samt en kontinuert differentiabel funktion h: B δ1 paq Ñ pb δ 2, b`δ 2 q, så vi for alle px 1,..., x n q P B δ1 paq har y P pb δ 2, b ` δ 2 q, fpy, x 1,..., x n q 0 ô y hpx 1,..., x n q. 2

Specielt er hpa 1,..., a n q b. Desuden gælder for px 1,..., x n q P B δ1 paq, at Bh px 1,..., x n q Bf phpx 1,..., x n q, x 1,..., x n q Bf By phpx 1,..., x n q, x 1,..., x n q. (1) Bevis. Eksistensen af h følger fra Sætning 1. Vi mangler blot at vise (1). Hvis vi benytter at fphpx 1,..., x n q, x 1,..., x n q 0 for alle px 1,..., x n q P B δ1 paq får vi fra Kædereglen 2, at 0 B fpx 1,..., x n, hpx 1,..., x n qq Bf px 1,..., x n, h px 1,..., x n qq ` Bf By px 1,..., x n, hpx 1,..., x n qq Bh px 1,..., x n q. Ligning (1) følger ved at løse for Bh ovenfor. Bemærk, at man kan antage, at kuglen B δ1 paq er valgt så nævneren i (1) ikke er 0. Det er fordi nævneren er kontinuert, da f er kontinuert differentiabel og h er kontinuert, og nævneren per antagelse ikke er 0, når px 1,..., x n q pa 1,..., a n q. Bemærk at man kan benytte (1) til at bestemme Bh pa 1,..., a n q da man ved, at hpa 1,..., a n q b. Man finder altså de partielt afledte af h, selvom man faktisk ikke kender funktionen fuldstændigt nær a. Man taler derfor om implicit differentiation. Man benytter ofte en notation, hvor man udelader h og skriver y ypx 1,..., x n q. Beviset for implicit differentiation følger da fra den mere kompakte udregning 0 B pfpy, x 1,..., x n qq Bf py, x 1,..., x n q ` Bf By py, x 1,..., x n q By. Bemærkning 3 (Niveaukurver/flader er kurver/flader). Lad a P L c pfq Ď R n være et punkt på en niveaumængde for en kontinuert differentiabel funktion f af n variable, hvor fpaq 0. Da vil mindst en af de partielt afledte B fpaq, j 1,..., n være forskellig fra nul. Vi kan for nemheds B skyld antage, at Bx n fpaq 0. Det følger da fra Sætning 2 om implicit givne funktioner, brugt på funktionen x ÞÑ fpxq c, at der findes δ 1, δ 2 ą 0 og en kontinuert differentiabel funktion h: B δ1 pa 1,..., a n 1 q Ñ pa n δ 2, a n ` δ 2 q, så der for alle px 1,..., x n 1 q P B δ1 pa 1,..., a n 1 q gælder, at x n P pa n δ 2, a n ` δ 2 q, fpx 1,..., x n 1, x n q c ô x n hpx 1,..., x n 1 q. (Bemærk at vi før kaldte a n for b.) Denne påstand siger simpelthen, at mængden B δ1 pa 1,..., a n 1 q ˆ pa n δ 2, a n ` δ 2 q č L c pfq er grafen for funktionen h. I tilfældet n 2 ved vi, at denne graf er en kurve og i tilfældet n 3, at den er en flade. 2 Se Funktioner af en og flere variable Sætning 9.14. 3

Eksempel 4. Lad F py, xq sinpxyq y. Da x π{2 og y 1 løser ligningen sinpxyq y 0 har vi at F p1, π{2q 0. Desuden er BF py, xq cos pxyq x 1, By så BF p1, π{2q 1 0. Vi kan derfor bruge Sætning 2 til at konkludere, at der findes et ε ą 0 og By en kontinuert differentiabel funktion h: pπ{2 ε, π{2 ` εq Ñ R som opfylder at hpπ{2q 1 og Desuden vil sinpxhpxqq hpxq, x P pπ{2 ε, π{2 ` εq. h 1 pxq BF Bx BF By phpxq, xq cos pxhpxqq hpxq phpxq, xq cos pxhpxqq x 1. Da hpπ{2q 1 har vi at h 1 pπ{2q 0. Da h er kontinuert differentiabel ser vi fra udtrykket for h 1 pxq, at h 1 også er kontinuert differentiabel i nærheden af π{2 (sålænge cos pxhpxqq x 1 0). D.v.s. at h er to gange kontinuert differentiabel. Vi kan beregne h 2 pxq h1 pxq psin pxh pxqq h pxq x ` cos 2 pxh pxqq x cos pxh pxqqq pcos pxh pxqq x 1q 2 sin pxh pxqq h pxq2 cos 2 pxh pxqq h pxq pcos pxh pxqq x 1q 2. Hvis vi benytter hpπ{2q 1 og h 1 pπ{2q 0 finder vi h 2 pπ{2q 1. På samme måde kan man se, at h er vilkårligt ofte kontinuert differentiabel i nærheden af π{2 og man kan beregne alle de højere afledte af h i π{2. 2 Inverse funktioner Det er velkendt, 3 at hvis en funktion f af en variabel har en invers eller omvendt funktion g f 1 og f er differentiabel i a og g er differentiabel i fpaq, da vil g 1 pfpaqq 1 f 1 paq. (2) Vi skal nu benytte Sætning 1 om implicit givne funktioner til at vise et endda mere generelt resultat for funktioner af flere variable. Sætning 5 (Sætningen om inverse funktioner). Lad F : U Ñ R n være en kontinuert differentiabel funktion defineret på en åben mængde U Ď R n. Antag at der i punktet a P U gælder, at 3 Se Afsnit 7.2 i Funktioner af en og flere variable. det DF paq 0, (3) 4

altså, at Jacobi-matricen 4 i a er invertibel. Der findes da δ 1, δ 2 ą 0 og en kontinuert differentiabel funktion så der for alle y P B δ1 pf paqq gælder G: B δ1 pf paqq Ñ B δ2 paq, x P B δ2 paq, y F pxq ô x Gpyq. (4) Man udtrykker dette ved, at F i nærheden af a har en invers G defineret nær F paq. Desuden gælder, at Jacobi-matricen DGpF paqq er givet ved DGpF paqq DF paq 1. (5) Bemærk at i tilfældet af en variabel reducerer denne relation simpelthen til (2). Bevis. Vi definerer funktionen F: U ˆ R n Ñ R n ved Fpx, yq F pxq y. Mængden af punkter px, yq, hvor y F pxq kan udtrykkes som Fpx, yq 0. Vi vil benytte Sætning 1 på funktionen F. Da vi ønsker at udtrykke x som funktion af y, spiller x og y de omvendte roller her sammenlignet med Sætning 1. Vi bemærker, at antagelsen (3) svarer til antagelsen om, at determinanten er forskellig fra 0 i Sætning 1. Eksistensen af G er da en direkte konsekvens af denne sætning. Vi mangler blot at vise (5). Da F er kontinuert, findes der et δ ą 0 så δ ă δ 2 og }x a} ă δ ñ }F pxq F paq} ă δ 1. For alle x så }x a} ă δ gælder derfor, at y F pxq P B δ1 pf paqq. Vi kan derfor benytte (4) til at konkludere, at GpF pxqq x. Hvis vi benytter Kædereglen for vektorfunktioner 5 finder vi, da Jacobi-matricen for identitetsafbildningen x ÞÑ x er identitetsmatricen I, at hvilket giver (5). DGpF paqqdf paq I, Eksempel 6. Betragt funktionen F : R 2 Ñ R 2 givet ved F px, yq pexppxq ` yx, sinpyq ` x 2 q. Vi ønsker at vise, at F nær px, yq p0, 0q har en invers G defineret nær F p0, 0q p1, 0q og at finde DGp1, 0q. Vi udregner ˆ exppxq ` y x DF px, yq. 2x cospyq Derfor er determinanten DF px, yq pexppxq ` yq cospyq 2x 2 og DF p0, 0q 1. Eksistensen af G følger af Sætning 5 og ligeledes finder vi, at ˆ 1 ˆ 1 0 1 0 DGp1, 0q DF p0, 0q 1. 0 1 0 1 4 Se Definition 9.32 og Sætning 9.33 i Funktioner af en og flere variable 5 I Funktioner af en og flere variable er det Sætning 9.36 (3. udgave af kædereglen). 5

2.1 Opgaver Opgave 1. Gør rede for, at der findes et ε ą 0 og en kontinuert differentiabel funktion f : p ε, εq Ñ R, således at fp0q 0, og e fpxq cospxq cos 2 pfpxqq, x P p ε, εq. Find desuden f 1 p0q. Opgave 2. Gør rede for, at der findes et ε ą 0 og en kontinuert differentiabel funktion ϕ: p1 ε, 1 ` εq Ñ R, således, at ϕp1q 0 og e x2 ϕpxq x, x P p1 ε, 1 ` εq. Bestem desuden ϕ 1 p1q. Argumenter for at ϕ er to gange kontinuert differentiabel nær 1 og find ϕ 2 p1q. Opgave 3. Gør rede for, at der findes et ε ą 0 og en kontinuert differentiabel funktion ϕ: p ε, εq Ñ R således at ϕp0q 0 og lnpx ` ϕpxq ` 1q ` 1 cospϕpxqq, x P p ε, εq. Bestem desuden ϕ 1 p0q. Opgave 4. Gør rede for at der findes en åben kugle B omkring punktet p1, 0q i R 2 og en kontinuert differentiabel funktion h: B Ñ R så hp1, 0q 0 og Bestem desuden Bh Bx 1 p1, 0q og Bh Bx 2 p1, 0q. x 2 exppx 1 hpx 1, x 2 q 2 q x 1 hpx 1, x 2 q. Opgave 5. Gør rede for at der findes et ε ą 0 og to kontinuert differentiable funktioner f, g : p1 ε, 1 ` εq Ñ R, således at fp1q 1, gp1q π 2, og x 2 fpxq sinpgpxqq fpxq 3, cospgpxqq fpxq 3 1, for alle x P p1 ε, 1 ` εq. Bestem desuden f 1 p1q og g 1 p1q. Opgave 6. Gør rede for at der findes et ε ą 0 og to kontinuert differentiable funktioner f, g : p ε, εq Ñ R, således at fp0q gp0q 0 og e fpxq cospgpxqq x ` 1, fpxq gpxq x 2, for alle x P p ε, εq. Bestem desuden f 1 p0q og g 1 p0q. Opgave 7. Bevis Sætning 5 direkte for funktioner af én variabel, altså i tilfældet n 1. 6 6 Vink: Benyt Sætningerne 5.23, 7.8 og 7.14 i Funktioner af en og flere variable. 6