Aktionslæring. Sommeruni 2015

Relaterede dokumenter
DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Aktionslæring som metode

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Animationer af naturens fænomener

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Temadag om de studerendes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Ledelse af læringsmiljøer

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Det uløste læringsbehov

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Der er 3 niveauer for lytning:

At udfolde fortællinger. Gennem interview

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Feedback på arbejdspladsen

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Kollegabaseret observation og feedback

Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:

Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Roskilde d. 28 marts

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Introduktionsperioden

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Procesværktøj om trivsel

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Relationsarbejde på Vejrup skole

Personlig læringskontrakt

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Workshop om Stressforebyggelse.

Pkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Dagsorden for workshop

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere

Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Den vanskelige samtale Dag 3 ( ) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

HVAD ER SELV? Til forældre

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

Skab engagement som coach

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

SUPERVISIONSSAMTALEN

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Redskab til forankringsproces

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Transkript:

Aktionslæring Sommeruni 2015

Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle som reflekterende team

Definition på aktionslæring Formålet er at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Foretages af praktikere i fællesskab, fx teams, hvorved der skabes praksisnær viden.

Velkommen i min undervisning... Aktionslæring er kendetegnet ved at være en metode, hvor lærere (pædagoger) undersøger og eksperimenterer med praksis med henblik på at vidensbasere og raffinere den og derved fremme læreres læring. Centralt står AKTIONEN - deraf navnet.

De fem faser i aktionslæringsforløb 1. Formulering af problemstilling 2. Iværksættelse af aktioner 3. Observation af aktioner 4. Den didaktiske samtale 5. Bearbejdning af erfaringer/det videre arbejde

En bunden opgave... Målstyring er den ramme, jeres aktionslæringsforløb skal folde sig ud indenfor. Det kan nu ramme temmelig bredt: - inklusion/udfordrende elever - undervisningsdifferentiering - understøttende undervisning - osv.

1. Formulering af problemstilling Noget én er nysgerrig på Noget én har undret sig over Noget én har hørt om/gerne vil prøve Kan være - men behøver ikke være - et problem (motivation, disciplin ) Noget nogen har bestemt Vær præcise, når I definerer begreberne!

2. Iværksættelse af aktioner En aktion er et eksperiment, en NY HANDLING, et NYT TILTAG En mulighed er at formulere en hypotese: Hvis jeg gør. så vil.. ske Skal adressere problemstillingen

3. Observation af aktioner Fokuspunkter/tegn er det centrale for observationen Der er en kontrakt mellem den/dem, der observerer og den, der bliver observeret. Observationsnotater og refleksion Kvantitative og kvalitative observationer

4. Den didaktiske samtale Er en struktureret samtale om problemstillingen ud fra aktionen og observationerne. Har ofte karakter af interview. Udgangspunktet er en fælles refleksion over det oplevede Teamet kan deltage på forskellige måder

5. Bearbejdning af erfaringer/det videre arbejde Opsamling på pointer, måske efterfølgende beslutninger? Tilbagevenden til problemstillingen, fx efter noget tid - hvordan går det nu? Formidling af aktionslæringsforløbet - til andre, der fx har samme klasse eller til helt andre teams

Tre trin i processen... 1. Møde Formulering af problemstilling, evt. hypotese, tiltag (aktion) og tegn 2. Aktion + observation 3. Didaktisk samtale (4. Fastholdelse, udbredelse, evaluering)

Aktionslæring på jeres skole Hvilke muligheder har I på jeres skole for at arbejde med aktionslæring? Hvilke barrierer kan I se? Hvilke fordele? Hvad kan jeres rolle være? Har I lavet noget tidligere, der minder om det? Hvordan gik det?

Kontrakten Respekt for den andens problemstilling Tavshedspligt Fokusområdet styrer - vi ser ikke efter andet Tillid Det nysgerrige interview - ikke kun kaptajnen

Kontrakten - SMTTE

Positioner Forvaltning Ledelse Vejledere, fyrtårne Kolleger i teamet Kolleger uden for teamet... Symmetri Assymmetri

Domæner

Interview om målstyring A interviewer B i 15 minutter B interviewer A i 15 minutter Brug SMTTEN - udfyld status, mål, tegn Værktøjer: De fire roller, de tre domæner. Bevæg jer rundt. Vær bevidste. Fokusområde: Målstyret undervisning (men vælg noget, I er nysgerrige på i forhold til jeres egen undervisning) Tal om interviewsituationen og værktøjerne 10 min.

De fem faser i aktionslæringsforløb 1. Formulering af problemstilling 2. Iværksættelse af aktioner 3. Observation af aktioner 4. Den didaktiske samtale 5. Bearbejdning af erfaringer/det videre arbejde

Fra i går: 3. Observation af aktioner Fokuspunkter/tegn er det centrale for observationen Der er en kontrakt mellem den/dem, der observerer og den, der bliver observeret. Observationsnotater og refleksion Kvantitative og kvalitative observationer

Observation Problemstilling - tiltag/handlinger Tegn hold fokus på det aftalte! Metoder Sidde i lokalet - være flue på væggen eller deltagende? Video - håndholdt, stativ Flere observatører - fordele roller

Observationsnotater Individuelt! Kvantitative vs. kvalitative data Brede præcise. Observationer, spørgsmål, refleksioner Tidskode

Mit foretrukne... Tid Observation Refleksion 8.00 8.04 Elever ind, ZC god morgen Finder selv pladser Introduktion til novelle. Genrekarakteristika ⅓ meget vågne, skriver ned. de fleste dimser lidt med telefoner, tegner i hæfter, 2 ligger med hovedet på bordet.... Ved eleverne hvad målet med introduktionen er? Ved de, hvor længe den skal vare? Skal de skrive ned i hæfterne - kommer der måske en opgave i det?

Opgave - observation Problemstilling Et af målene med Sommeruni er ifølge KK, at læringspersonalet skal udveksle erfaringer. I hvilken grad sker erfaringsudvekslingen i pauserne, og hvad har KK gjort for, at pauserne kan blive et erfaringsudvekslingsrum?

FØR observation Beslut i grupper/teams Hvordan vil I skaffe viden om problemstillingen? (ved hjælp af observation) Hvor foretages observationen? Af hvem? Med hvilken teknik/notatark el. lign.? Hvor længe?...

UNDER observation vær tro mod jeres aftaler - også selvom det måske føles underligt el. lign. reflektér både over problemstillingen og selve observationssituationen

EFTER observation Drøftelse i teamet/gruppen 1 person interviewer de andre - evt. bytte undervejs Hvilke observationer gjorde I ift. problemstillingen? Hvilke refleksioner gav jeres observationer anledning til? Hvilke nysgerrige spørgsmål får I lyst til at stille? Til hvem? Hvilke ideer har I fået til, hvordan pauserne kan blive en større del af erfaringsudvekslingsrummet på Sommeruni? (Didaktisk samtale)

Det reflekterende team

Findes i et utal af varianter... 1 interviewer 1 fokusperson 2-3 teammedlemmer lytter tavst på På et tidspunkt afbrydes interviewet, og teamet bliver spurgt om deres refleksioner over det, de har været vidner til. Imens lytter fokuspersonen.

Øve-session (fælles eller i teams?) Du skal til at deltage i nogle aktionslæringsforløb hjemme på din egen skole, der har målstyret undervisning som udgangspunkt. Hvordan vil du gribe det an? Hvilke tanker gør du dig?

Interview Formålet er - at tænke anderledes - at udvide perspektiverne - få øje på det, der virker - folde andres synspunkter ud - opnå en refleksiv distance...

Handlingens landskab Hvem gjorde hvad? Hvornår Så skete der Så sagde. Hvem, hvad, hvor, i hvilken rækkefølge Handlingens landskab Fortid Nutid Fremtid

Meningens landskab Meningens landskab Holdninger Værdier Håb Ønsker Begreber Motto er Statements Sådan er jeg

Handlingens og meningens landskab Meningens landskab Handlingens landskab Fortid Nutid Fremtid

Øvelse Interview hinanden parvis, byt efter 10 min. Brug handlingens og meningens landskab Emne: Din morgen Få så mange og så nuancerede informationer om den andens morgen som muligt, både fra handlingens og meningens landskab.

Design et aktionslæringsforløb Skal bruges i jeres team Skal omhandle målstyret læring som overordnet fokusområdet Rammen er SMTTE Interview om problemstilling Aftaler om observation og didaktisk samtale

Opsamling Kort præsentation af aktionslæringsforløbene Hvordan er arbejdet gået? Det videre forløb - en dag på hver skole med konsulenter fra konsortiet. Aktionslæringsforløb på skolerne...

Evaluering Deltagere, der har gennemført forløbet: kender til aktionslæring som metode og har trænet de forskellige faser i et aktionslæringsforløb kan gennemføre et aktionslæringsforløb i egen praksis, både som fokusperson og som en del af teamet har været med til at videreudvikle teamets fælles sprog om målstyret læring og undervisning

Tak for nu!