Mia Elise Wied Læreruddannelse Zahle, UCC 23.april 2014



Relaterede dokumenter
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Guide til elevnøgler

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Screencast-O-Matic. Mads Kronborg Lasse Skærbæk Rikke Duus Maria Taagholt

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Selvevaluering 2015: it-området

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Læs evt. mere her:

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

Aktionslæring som metode

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Almen didaktik , Campus Roskilde

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Hvad er læringsplatforme?

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU)

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen

Novelleskrivning med IBog

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Introduktion til undervisningsdesign

Det magiske læremiddellandskab

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Favrskov læring for alle

IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole

3. og 4. årgang evaluering af praktik

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Midt i en ny læremiddelkultur

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Pædagogisk diplomuddannelse

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Kompetencemål for Biologi

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Didaktisk design i dansk

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Find og brug informationer om uddannelser og job

Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Undersøgelsen: viden i dialog

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Jeg har lovet at sige noget om

Skoleevaluering af 20 skoler

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Transkript:

86.356 1 af 60

Nye web 2.0 teknologiers læringspotentiale MIA ELISE WIED z100271@ucc.dk Læreruddannelse Zahle, UCC 23.april 2014 2 af 60

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 6 1.1 En skole i et forandringsperspektiv? 6 2.0 Problemstilling 7 2.1.Findes der et læringspotentiale i nye web 2.0 teknologier? 7 2.1.1 Problemformulering: 7 3.0 Metode 8 3.1 Opgavens metodiske opbygning og tilgang 8 3.1.2...til opgavens anvendelse af teori: 8 4.0 Teori 10 4.1.1 Opgavens forståelse af begrebet læring: 10 4.1.2 Opgavens forståelse af det almen pædagogiske princip; Undervisningsdifferentiering: 10 4.1.3 Vygotskys nærmeste udviklingzone: 11 4.1.4 Opgavens forståelse af begrebet eleverne som didaktiske designere: 11 4.1.5 Opgavens forståelse af begrebet ny teknologi: 12 4.1.6 Opgavens forståelse af begrebet web 2.0: 13 4.1.7 Hvad er en hybrid? 13 4.2 Til opgavens diskussion: 14 4.2.1 Hvad er opgavens forståelse af 21st Century Learning Design: 14 4.2.2 Opgavens forståelse af TPCK modellen: 14 5.0 Empiri 16 5.1 En kronologisk systematisk behandling af opgavens empiri: 16 5.2 En beskrivelse af undervisningsforløbet web 2.0 intentioner: 16 5.3 En skitse over det anvendte undervisningsforløb i Multimodale tekster: 17 6.0 Undersøgelse 19 6.1 Tidsperspektiv, FØR: Hvilke pædagogiske intentioner havde læreren? 19 6.1.1 Læringsmiljø: 19 6.1.2 Læringssyn: 20 6.1.3 Undervisningsdifferentiering i form af elevforudsætninger: 20 6.1.4 Læreren og det overordnede mål for projektet: 22 6.1.5 Elevernes mål for eget projekt: 23 6.1.6 Lærerens begrundelse for projektet: 23 6.1.7 Elevernes begrundelse for eget projekt: 24 6.1.8 Lærerens valg af indhold: 24 6.1.9 Elevernes valg af indhold: 24 6.2 Tidsperspektiv, UNDER: Hvad sker der? 25 6.2.1 Læring i praksisfællesskabet: 26 6.2.2 En case om at have et metablik på URL er: 27 6.2.3 En måned tidligere.: 28 3 af 60

6.2.4 Elevforudsætninger i praksis: 28 6.2.5 Lærerens valg af undervisningsmetoder og læringsmåder i forhold til eleverne: 29 6.2.6 Elevernes valg af måde at lære på: 29 6.2.7 Lærerens valg af artefakter til undervisning og læringsmåde for eleverne: 29 6.2.8 Elevernes valg af artefakter: 30 6.2.9 Lærerens valg af fysiske/og eller virtuelle læringsrum: 31 6.2.10 Elevernes valg af fysiske/og eller virtuelle læringsrum: 31 6.2.11 Lærer og elever: 31 6.2.12 Elev og elevgrupper: 32 6.3 Tidsperspektiv, EFTER: Hvad lærte eleverne? 32 6.3.1 Fastsættelse af mål: 32 6.3.2 Lærerens formative evaluering af proces med henblik på vejledning: 33 6.3.3 Elevernes formative evaluering af egen progression: 34 6.4 Delkonklusion på undersøgelsens overordnede spørgsmål: 34 6.4.1 Web 2.0 i praksis: 34 7.0 Diskussion 36 7.1 TPV, Teknologisk, pædagogisk viden: 36 7.1.1 Eleverne som didaktiske designere en didaktisk utopi?: 36 7.1.2 Hvad indeholder begrebet mon? 37 7.1.3 Enhedsskolen som et pædagogisk princip? 38 7.1.4 Har de to begreber noget (brugbart) til fælles? 38 7.2 TFV, Teknologisk, fagfaglig viden: 39 7.2.1 Kan brug af ny teknologi understøtte elevernes læring? 39 7.2.2 Fagfaglige formål: 40 7.3 PFV, Pædagogisk, fagfaglig viden: 40 7.3.1 En kompetenceforståelse i det 21. århundrede: 41 7.3.2 Kompetencebegrebet og 21st Century Learning Skills? 42 7.3.3 Kollaboration som 21st Century Learning Skills: 42 7.3.4 En (fagfaglig) videnskonstruktion: 42 7.4 Delkonklusion: 43 7.4.1 Vellykket integration af ny web 2.0 teknologi i undervisningen? 43 8.0 Konklusion 45 8.1 Et samlet svar på problemformulering: 45 8.2 En sammenfatning af opgavens delkonklusioner: 45 9.0 Perspektivering 47 9.1 Hvad nu? Det er vanskeligt at spå om fremtiden... 47 10.0 Litteraturliste 48 10.1 Anvendte bøger: 48 10.2 Anvendte artikler: 48 10.3 Anvendte links fra internettet: 49 11.0 Bilag 50 4 af 60

11.1 Bilag: Elevlog, mandag d. 16.12.13 50 11.2 Bilag: TPCK modellen: 50 11.3 Bilag: Logbogsnotat foretaget under praktikken 2013/2014 51 11.4 Bilag: Arbejdshæfte, Lav din egen multimodale tekst: 53 11.5 Bilag: Et undervisningsforløb i multimodale tekster: 55 11.6 Bilag: Responsark 60 5 af 60

1.0 Indledning 1.1 En skole i et forandringsperspektiv? Skolen har traditionelt haft sin styrke i den bogbaserede undervisningsform, men ér det nok i det 21. århundrede? Studier viser, at denne form for undervisning ikke er optimal i forhold til at udvikle kompetencer, som er væsentlige for eleverne i det 21. århundrede. At integrere nettets web 2.0 resourcer indeholder desuden et enormt læringspotentiale. På den måde, kan vi ruste vores elever til samarbejde, videndelen, kommunikation på tværs af landegrænser og ikke mindst refleksion over egen læreproces. Sørensen, Audon og Levinsen (2010, 11), siger, at vi [er] ved at lægge industrisamfundet bag os, idet nutidens og fremtidens virksomheder og organisationer i stigende omfang baseres på vidensamfundets krav til produktion og bearbejdning af viden og innovation.. Dette kan, i et undervisningsmæssigt perspektiv, få betydning for elevernes videnskonstruktion og kommunikation, fordi bl.a. internettet åbner for netop nye veje, til viden og kommunikation. It og læring virker derfor som et uundgåeligt pædagogisk perspektiv, idet der i den teknologiske udvikling kan ses en stadig hurtigere forandring. Nye web 2.0 teknologier gør det yderligere muligt for os at deltage i verdensomspændende digitale netværk. Dermed er vores muligheder for at søge viden radikalt ændret de seneste årtier. Disse markante ændringer betyder, at skolen kan blive nødt til at se på sig selv i et forandringsperspektiv. Dette betyder, at jeg, som folkeskolelærer, skal være med til at udvikle principper og værktøjer, der forholder sig til skolens web 2.0 praksis, eleverne som didaktiske designere og den åbne adgang til viden. 6 af 60

2.0 Problemstilling 2.1.Findes der et læringspotentiale i nye web 2.0 teknologier? Mange lærere vælger i stigende grad at benytte nye web 2.0 teknologier i undervisningen. Disse udnyttes, ikke bare fordi det er smart men fordi brugen af disse teknologier understøtter nogle af de læringsformer, der er brug for i dagens samfund. (læringsteknologi.dk). Vi har mulighed for at skabe en undervisning, der er vedkommende, motiverende og autentisk. Dog er brugen af nye web 2.0 teknologier ingen garanti for, at elevernes læringspotentiale øges. Det afgørende er den reflekterede måde, hvorpå nye web 2.0 teknologier kan blive anvendt af lærere og elever i undervisningen. Det er netop gennem kvalificering af lærerens og ikke mindst elevernes refleksive processer, at nye web 2.0 teknologier har en kvalitet i forhold til elevernes læringspotentiale og bl.a. begrebet eleverne som didaktiske designere. Nye, lettilgængelige læremidler får ikke kun konsekvens for lærernes forberedelse eller for lærerens rolle i undervisningen. (Gynther, 2010, 18). Derfor har begrebet eleverne som didaktiske designere sin berettigelse i skolen, i forhold til, at det traditionelt har været lærerens opgave at varetage langt størstedelen af det didaktiske design, men pga. de øgede muligheder på nettet, gøres eleverne også til didaktiske designere. Det er derfor værd at undersøge om og ikke mindst, hvilket læringspotentiale, der for eleverne findes i anvendelse af nye web 2.0 teknologier i undervisningen. Det virker derfor nærliggende at undersøge følgende problemformulering: 2.1.1 Problemformulering: Hvilken betydning har det for elevernes læringspotentiale, når jeg, som lærer, inddrager nye web 2.0 teknologier i min undervisning om multimodale tekster på mellemtrinnet? 7 af 60

3.0 Metode 3.1 Opgavens metodiske opbygning og tilgang Følgende er en metodisk gennemgang af opgavens teoretiske valg: 3.1.2...til opgavens anvendelse af teori: Opgavens teknologiske grundposition tager udgangspunkt i nyere dansk og amerikansk litteratur, da opgaven vil have fokus på anvendelse af nye web 2.0 teknologier i undervisningen. Dette kan betrages som et forholdsvist nyt område, inden for pædagogikken og didaktikken. Opgaven anvender velkendte it-didaktikere som Birgitte Holm Sørensen, Lone Audon og Karin Levinsen (2010). Opgaven vil bl.a. anvende deres forståelse af begrebet eleverne som didaktiske designere. Disse er valgt på baggrund af deres it-didaktiske ståsted og deres store erfaring med anvendelse af ny teknologi i folkeskolen. Opgaven vil yderligere benytte it-didaktikerne Karsten Gynther og René G. Christiansen (2010), som ligeledes har stor erfaring med anvendelse af ny teknologi i folkeskolen. Opgaven vil bl.a. anvende deres forståelse af web 2.0 skolepraksis og didaktik 2.0. Opgaven vil yderligere anvende litteratur på engelsk. Dette er valgt på baggrund af, at opgaven har et ønske om, at forstå teorien på dets originalsprog og fra den originale kilde. Det drejer sig om central litteratur om begrebet 21st Century Learning Design fra ILT Research og TPCK-modellen fra Handbook of Technological Pedagogical Content Knowledge (TPCK) (Mishra & Koehler 2008). Der vil derfor optræde citater på engelsk i opgaven. Opgaven vil læne sig op af Lave og Wengers begreb, situeret læring. Et sådant perspektiv betyder, at der ikke findes nogen aktivitet, som ikke kan betragtes som situeret (Lave & Wenger, 2012,130). Opgavens undersøgelser vil derfor have en forståelse i empirien og teorien, som bl.a. anskuer læring... som et aspekt af enhver aktivitet. (Lave & Wenger, 2012,133). Opgaven vil hente sine forståelser af begreberne læringsmiljø, evaluering, undervisningsdifferentiering og elevforudsætninger fra Hans Jørgen Kristensen (2009), Frans 8 af 60

Ørsted Andersen (i Effektiv undervisning, 2010) og Karsten Agergaard (i Effektiv undervisning, 2010). Opgaven vil anvende teori om Vygotskys begreb, zonen for den nærmeste udvikling, fra Gunn Imsen (2005). Der vil blive redegjort for den indforståede terminologi, som opgaven vil benytte i forhold til det teknologiske perspektiv i opgavens afsnit 4.0 Teori. 3.1.4 Til diskussion: I opgavens diskussion vil der blive inddraget en række nye teorier. Dette er gjort, for at opgaven kan bidrage med en række nye diskussionsvinkler på undersøgelsens resultater. Den pågældende teori, vil der blive redegjort for i afsnit 4.2 Til opgavens diskussion. 9 af 60

4.0 Teori Følgende er en beskrivelse af og argumentation for de valgte begreber, til brug i opgavens undersøgelse: 4.1.1 Opgavens forståelse af begrebet læring: Opgaven vil benytte Lave og Wengers definition af begrebet situeret læring. Deres beskrivelser er fra start 90 erne, hvilket betyder, at begrebet ikke kan betragtes som nyt mere. Jeg vil dog mene, at det stadig har en anvendelsesværdi, fordi de er opmærksomme på,...at de lærende uundgåeligt deltager i et praksisfællesskab (Lave og Wenger, 2003,31). Yderligere vil...beherskelse af viden og færdigheder forudsætte, at den nyankomne bevæger sig i retning af fuld deltagelse i praksisfællesskabet (Lave og Wenger, 2012,128). Læring kommer dermed til at...vedrøre den proces, hvorigennem nyankomne bliver en del af et praksisfællesskab.. Lave og Wenger mener dermed, at den...sociale proces omfatter og indordner læringen af de relevante færdigheder. (Lave og Wenger, 2012,128). Læring bliver derfor knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber og ikke kun noget, som finder sted i en skolemæssig kontekst, men i alle kontekster, eleven befinder sig i. 4.1.2 Opgavens forståelse af det almen pædagogiske princip; Undervisningsdifferentiering: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. (Folkeskoleloven, 2006, 18.). Opgaven vil i undersøgelsen benytte sig af følgende definition af begrebet undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering er et princip for undervisning, hvor man tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles som individuelle mål. (Vagn Rabøl, 1993 i Kristensen, 2009,189). 10 af 60

Denne definition er valgt på baggrund af, at Kristensen (2009) ligeledes anvender denne, når han forstår begrebet undervisningsdifferentiering. Yderligere er hans beskrivelser valgt på baggrund af, at han (2009) selv betragter undervisningsdifferentiering, som et bærende princip for undervisningen og at det derfor er vigtigt at arbejde med elevernes forskellighed i en læringssammenhæng. 4.1.3 Vygotskys nærmeste udviklingzone: Opgaven vil anvende Vygotskys begreb, zonen for den nærmeste udvikling. Dette indeholder en forståelse af, at eleven kan udføre en opgave med hjælp fra én, der ved mere end eleven, før eleven kan udføre opgaven selvstændigt. Denne hjælp kaldes for mediering og er central i Vygotskys begreb. Pædagogikken må derfor rette sig imod elevens potentialer, Først da vil [...vi] kunne vække de udviklingsprocesser til live, som ligger i den nærmeste udviklingszone. (Vygotsky, 1982 i Imsen, 2005, 225). Hans begreb er medtaget på baggrund af, at det understøtter princippet om undervisningsdifferentiering. 4.1.4 Opgavens forståelse af begrebet eleverne som didaktiske designere: Begrebet eleverne som didaktiske designere er medtaget på baggrund af, at det er et begreb som betragter læring gennem deltagelse i en social praksis. (Kristensen, 2009, 112). Opgaven vil benytte Sørensen, Audon og Levinsens (2010) beskrivelser af begrebet eleverne som didaktiske designere: Når opgaven benytter begrebet eleverne som didaktiske designere, betyder det, at man, som lærer, tilrettelægger sin undervisning således, at eleverne har mulighed for enten selvstændigt eller sammen med andre elever, i større eller mindre grad, selv at vælge indhold, metode og udtryksformer. Det allervigtigste er, at man, som lærer, giver eleverne mulighed for kritisk at argumentere for og reflektere over egne valg. Åbner skolen for, at også eleverne i undervisningen har fri adgang til viden i form af netbaserede ressourcer, får det store konsekvenser for undervisningen. (Gynther, 2010, 31). Er dette tilfældet, giver det ikke længere mening at fastholde ideen om, at læreren er den alvidende. Den faktuelle viden, som læreren traditionelt har haft patent på, er, i dag, kun et touch på ipaden væk. 11 af 60

Opgaven vil benytte nedenstående model 1 til at undersøge, hvordan didaktikkens klassiske HV-spørgsmål foretager en uddelegering, således at eleverne ligeledes påtager sig et didaktisk ansvar: Didaktisk design Læreren Eleverne Hvorhen Overordnet mål for projektet Mål for eget projekt Hvorfor Begrundelse for projektet Begrundelse for eget projekt Hvad Valg af indhold Valg af indhold Hvordan Valg af undervisningsmetoder og læringsmåder i forhold til eleverne Valg af måder at lære på - proceshåndtering Hvormed Valg af artefakter til undervisningen, læringsartefakter og læringsmåder for eleverne Valg af artefakter og læringsmåder Hvor Fysiske og/eller virtuelle rum Fysiske og/eller virtuelle Hvem Lærer og elever Elev og elevgruppe rum Hvordan Formativ evaluering af proces med henblik på vejledning Formativ evaluering af egen progression 4.1.5 Opgavens forståelse af begrebet ny teknologi: Teknologier er en materialitet, og den materialitet kan man beskrive og forstå på mange forskellige måder. Men når man forstår den som et artefakt, så har man også peget på, at teknologi ikke nødvendigvis bærer sin egen betydning meget tydeligt med sig ud i de rum, hvor den anvendes. (Cathrine Hasse, 2013). I denne opgave forstås smartphones, tablets, apps, søgemaskiner og web 2.0 teknologier, så 1 Modellen stammer fra Sørensen, Audon og Levinsen (2010) og er præsenteret i bogen Skole 2.0. 12 af 60

som padlet.com og showbie.com, som nye teknologier 2. Det er også denne form for ny teknologi undervisningsforløbet benytter. Der arbejdes ligeledes med en forståelse af, at ny teknologi, fx tablets,...[is] usable in many different ways (Koehler & Mishra, 2008, 7) og at...digital technologies are many different things to different people. (Koehler & Mishra, 2008, 7). Denne definition af ny teknologi synes vigtig i forhold til, at begrebet ny teknologi, synes at indeholde mange forskellige former for digitale artefakter, som ikke altid har en iboende didaktisering. Det er derfor vigtigt, når man, som lærer, bringer nye teknologier i spil i undervisningen, også reflekterer over...[that] it is important for us to develop a better understanding of the affordances and constraints inherent in digital technologies (Koehler & Mishra, 2008, 7). Det er yderligere vigtigt at forstå, at... particular technologies have specific affordances and constraints. (Koehler & Mishra, 2008, 5). 4.1.6 Opgavens forståelse af begrebet web 2.0: Opgaven arbejder yderligere med en forståelse af begrebet web 2.0, som værende et digitalt medieret (til tider brugergenereret) indhold, hvor producenten har fraskrevet sig kommercielle rettigheder, således at det, for andre, er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet, i nye indholdsformer og kontekster (Gynther, 2010, 46). Opgaven vil fra nu af benævne ny teknologi i en web 2.0 kontekst, som nye web 2.0 teknologier. 4.1.7 Hvad er en hybrid? Der vil løbende i opgaven, blive henvist til begrebet, elevernes hybrider. En hybrid er en tablet med aftageligt tastatur. Den benævnes som en hybrid, fordi den både kan afvikle apps osv., som vi kender fra en tablet-platform, men ligeledes kan afvikle programmer, som som vi kender fra en traditionel Windows-platform. 2 Om nogle år, vil denne forståelse af ny teknologi være forældet, netop fordi den teknologiske udvikling sker hurtigt. 13 af 60

4.2 Til opgavens diskussion:...vil opgaven bringe følgende ny teori i spil. Følgende teori vil ikke blive benyttet i undersøgelsen. 4.2.1 Hvad er opgavens forståelse af 21st Century Learning Design: ITL Research har udviklet et 21st Century Learning Design, som har til formål at definere de enkelte 21st Century Learning Skills. 21st Century Learning Design indeholder 6 forskellige rubrics 3 : kollaboration, videnskonstruktion, selvevaulering, nytækning, ICT 4 til undervisningsbrug og kompetent kommunikation (21 CLD Learning Activity Rubrics, 2014, 2). Ovenstående rubrics skal betragtes som en hjælp til læreren, en hjælp til at identificere og forstå, hvilke muligheder undervisningen kan give eleverne for at udvikle 21st Century Learning Skills (21 CLD Learning Activity Rubrics, 2014, 2). 21st Century Learning Design forsøger dermed at undersøge, hvilke faktorer, der fremmer muligheden for at udvikle de nuværende undervisningsformer til en undervisningsform, der matcher det 21. århundredes kompetencekrav. Center for undervisningsmidler (laeringsteknologi.dk) påpeger, at det er vigtigt at kompetenceudviklingen ligger i den måde man arbejder med fagenes indhold på (didaktikken) [ ] og ikke som noget løsrevet fra fagene.. 21st Century Learning Design handler derfor om at skabe en innovativ pædagogik, der giver eleverne mulighed for at udvikle 21st Century Learning Skills. 4.2.2 Opgavens forståelse af TPCK modellen 5 : TPCK (Mishra & Koehler 2008) er en model til at forstå og diskutere, hvordan pædagogik, fag og teknologi kan interagere med og i hinanden, således at vi kan forsøge at skabe en effektiv undervisning, med ny web 2.0 teknologi, som læremiddel, hvis mål er at...implementere teknologi succesfuldt [således] at eleverne rent faktisk lærer mere og at eleverne udvikler nogle af de læringskompetencer, der er af afgørende betydning i det 21. århundrede. (laeringsteknologi.dk). 3 I CFUs danske oversættelse kaldes rubrics for nøgler. 4 Information, kommunikation og teknologi. 5 Se hele modellen i afsnit 11.2 Bilag: TPCK modellen 14 af 60

TPCK modellen er valgt, pga., at den sammentænker alle tre vidensområder, pædagogik, fag og teknologi, og på den måde, giver opgaven mulighed for at diskutere netop samspillet mellem disse tre vidensområder og ikke mindst det læringspotentiale, der må findes i nye web 2.0 teknologier. 15 af 60

5.0 Empiri 5.1 En kronologisk systematisk behandling af opgavens empiri: Empirien består af et undervisningsforløb, i multimodale tekster i dansk i 5.klasse, udført på min praktikskole i vinteren 2013/2014, i samarbejde med min praktikmakker. Ud over undervisningsforløbet består empirien af en enkelt observation fra undervisningen. Observationen er nedskrevet umiddelbart efter undervisningen. Desuden vil ovenstående empiri blive suppleret af en række logbogsnotater, som er noteret af mig selv, umiddelbart efter det pågældende undervisningsmodul. Jeg har derfor valgt en kvalitativ metode i min empiriindsamling. Empirien vil derfor bestå af fire dele: 1. Et undervisningsforløb. En skitse herover er medtaget i opgaven og findes i afsnit 5.3 En skitse over det anvendte undervisningsforløb i Multimodale tekster. 2. To korte observationer af Elev Nn. Beskrivelsen vil findes i afsnit 6.2.2 En case om at have et metablik på URL er. 3. En række korte logbogsnotater. Disse vil være af finde i afsnit 11.3 Bilag. 4. En evalueringslog fra undervisningen. Loggen er at finde i afsnit 11.1. Bilag. Empirien vil blive behandlet ud fra en kronologisk systematik, således at empirien vil blive foldet ud og betragtet efter en Før, efter og under -model. Denne systematik er valgt på baggrund af, at undervisningsforløbet er planlagt, udført og evalueret af min praktikmakker og jeg. En sådan systematik kan derfor bidrage til, at opgavens undersøgelser af empirien ikke vil lukke sig om mig selv og mine forestillinger om, hvad der skete i undervisningen. Yderligere er undervisningsforløbet kun afprøvet i én klasse i én skolevirkelighed, hvilket giver undersøgelsen visse begrænsninger i forhold til generaliserbarhed. Opgaven vælger ydermere den kronologiske systematik, for at kompensere for, at det kan være vanskeligt at betragte sin egen praksis objektivt, fordi man altid vil se på (andres) og sin egen praksis, med en række forudtagne forestillinger. 5.2 En beskrivelse af undervisningsforløbet web 2.0 intentioner: Undervisningsforløbet er bl.a. planlagt med udgangspunkt i begrebet flipped classroom. Det betyder, at man, som lærer, tilrettelægger sin undervisning, ud fra en tankegang om, at den 16 af 60

undervisningstid, som er til rådighed på skolen skal bruges til at arbejde undersøgende og laboratorieorienteret og den klassiske teorigennemgang, skal foregå som hjemmearbejde, via video tutorials, som læreren har produceret inden undervisningen. Yderligere var det en intention, at al kommunikation med eleverne skulle foregå fra web 2.0 teknologien, Showbie.com 6. Yderligere ville undervisningsforløbet anvende web 2.0 teknologien padlet.com 7. Intentionen var, at Padlet.com skulle anvendes til bl.a. formativ evaluering, hvor eleverne efter hver undervisningsmodul skulle reflektere og besvare 3-4 spørgsmål, som tog udgangspunkt i undervisningens mål. Desuden var det en intention, at Padlet.com på den måde, kunne benyttes som et redskab, til at fremme muligheden for at undervisningssdifferentiere. 5.3 En skitse over det anvendte undervisningsforløb i Multimodale tekster: Følgende er en komprimeret skitse 8 over undervisningsforløbet: Første uge: Anden uge: Tredje uge: Fjerde uge: Introduktion og Vi ser film om faglig læsning Hvordan Eleverne arbejder struktur til og to-kolonnenotat. informationssøger man med deres arbejdsmetoder på på internettet? projekter. Acer-hybriderne bl.a. via showbie.com og padlet.com. Eleverne introduceres til det nye begreb multimodale tekster. Snak om søgemaskiner vs. wiki. Eleverne læser/ lytter til tekst om multimodale tekster og anvender tokolonnenotat. Introduktionslege Fælles snak om hvad er Eleverne læser tekst om Eleverne arbejder multimodale tekster. Snak læsestrategier og med deres 6 Showbie.com kan betragtes som et virtuelt klasserum. 7 Padlet.com kan betragtes som en stor online opslagstavle. 8 Der vil i opgavens undersøgelse være henvisninger til den fulde undervisningsbeskrivelse. Der vil ligeledes opgavens undersøgelse, blive refereret til ugenumre, som vil være identiske, med dem, i den ovenstående skitse over undervisningsforløbet. 17 af 60

om vigtige fagord og begreber. Vi analyserer sammen en hjemmeside. Hvor mange fortællespor indeholder den? søgning på Google, og forklarer efterfølgende de nye begreber med egne ord. projekter. Evt. hjælp til lyd og videooptagelser. I grupper af to analyserer eleverne forskellige multimodale tekster. Hjemmeside, billedroman, kogebog og lign. Introduktion til at eleverne selv skal i gang med at udarbejde et multimodalt projekt. I fællesskab tages beslutning om et overordnet emne. Anmeldelser af hinandens multimodale tekster. Eleverne trækker hver en tekst de skal anmelde. Eleverne laver og fremlægger to og to multimodale tekster på Padlet.com. Alle elever får udleveret hæftet Lav din egen multimodale tekst og der arbejdes på projektet. Fremlæggelser + respons på multimodale tekster. 18 af 60

6.0 Undersøgelse 6.1 Tidsperspektiv, FØR: Hvilke pædagogiske intentioner havde læreren? Opgaven undersøger i det følgende, hvilke pædagogiske intentioner læreren havde i planlægningsfasen af undervisningsforløbet? Opgaven vil undersøge følgende forhold: Lærerens intentioner om at skabe det optimale læringsmiljø. Hvilken betydning lærerens læringssyn havde på lærerens intentioner om undervisningen. Lærerens intentioner om undervisningsdifferentiering, som et almen pædagogisk princip. 6.1.1 Læringsmiljø: Det kan have været en intention at læreren villle benytte undervisningsforløbet til at skabe et optimalt læringsmiljø og den klassekultur,...som en differentieret undervisning forudsætter. (Kristensen, 2009,197). Det kan derfor antages, at undervisningsforløbet ville arbejde med positive forventninger til eleverne. Dette kan ses, når læreren formulerede, at læreren ville:... skabe overblik og en rød tråd for eleverne. og sørgede for At eleverne bliver bekendte og trygge ved. arbejdsmetoderne (UVforløb, uge 1). Det kan derfor antages, at læreren dermed havde haft en intention om, at eleverne fik lyst...til at gøre sig positivt gældende i klassen. (Kristensen, 2009,197), således, at de mærkede...positive og tilpas høje forventninger til at de har betydning, hører til og kan lære noget med netop deres forudsætninger og udgangspunkt. (Kristensen, 2009,197). Der kan derfor også argumenteres for, at læreren havde haft en intention om at skabe et læringsmiljø, hvor...positive forventninger er dominerende (Kristensen, 2009,198), da der arbejdedes med de enkelte elevers muligheder og potentialer, i forhold til fællesskabet og klassens læringsmiljø: En elev læser højt, en elev er sekretær og noterer, med klassens hjælp, vigtige og svære ord i to-kolonnenotatet. (UVforløb, uge 2). I det optimale læringsmiljø kan læreren have haft intentioner om...at justere og navigere i forhold til uforudsete reaktioner fra eleverne, ændre rammefaktorer eller andre ikke-planlagte begivenheder i processen ved at tilpasse mål, indhold og metoder i forhold til de nye betingelser. (Andersen, 2010,153). Der kan argumenteres for, at læreren ville tage højde for ovenstående, når læreren kontinuerligt formulerede følgende: At skabe overblik og en rød tråd for eleverne. Og afklare evt. misforståelser af begreber eller lign. fra sidst. (UVforløb, uge 2). Der kan derfor argumenteres for, at læreren har haft en klar intention om at tage...højde for og 19 af 60

navigere i forhold til uforudsete reaktioner fra eleverne (Andersen, 2010,153), fordi læreren bl.a. kunne anvende forskellige positioner eller lærerroller: Vi analyser i fællesskab (UVforløb, uge 2), selvstændigt arbejde... (UVforløb, uge 2) og...eleverne arbejder sammen om opgaverne (UVforløb, uge 2). 6.1.2 Læringssyn: Det kan antages, at læreren bl.a. har haft en intention om at lade eleverne lære at lære. Dette ses bl.a ved, at der var fokus på lade eleverne arbejde med deres egen tilgang til læring. Forstået på den måde, at der bl.a kontinuerligt blev arbejdet med...at vække [og aktivere] elevernes forforståelse. (UVforløb, uge 1). Yderligere kunne denne intention underbygges når undervisningsforløbet ville arbejde med at skabe viden i fællesskab: Eleverne arbejder sammen på at skabe ekspertviden omkring multimodale tekster. (UVforløb, uge 1). Læreren har haft en mulig intention, om at læring er de handlinger og aktiviteter, som udføres af...en elev med henblik på at denne person selv lærer noget bestemt... (Kristensen, 2009,97). Ovenstående formulering kunne forudsætte en intention om en vis grad af målbevidsthed i forhold til, hvad en elev skulle lære. Det kan derfor antages, at læreren har haft denne målbevidsthed, når læreren ville sætte fokus på undervisningsmål, som At skabe en rød tråd for eleverne (UVforløb, suge 1). Yderligere var der til hvert undervisningsmodul fastsat enkelte Fælles Mål, som fx...at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner. (Fælles Mål, 2009, slutmål for faget dansk, 6. klasse). Undervisningsforløbet har yderligere haft en intention om at lade eleverne deltage i læringsaktiviteter, der havde et social konstruktivistisk ophav. Dette kan bl.a. ses i lærerens formuleringer som Eleverne arbejder sammen på at skabe ekspertviden omkring multimodale tekster. (UVforløb, uge 1). På den måde, kan man antage, at læreren har haft en intention om, at læring er et resultat af noget som...man selv bidrager til gennem handling. (Imsen, 2005,31). 6.1.3 Undervisningsdifferentiering i form af elevforudsætninger: Når man betragter undervisningsforløbet, giver det anledning til at antage, at læreren har haft en intention om, at der ville blive lagt vægt på, at eleverne er forskellige og at de ligeledes har forskellige forudsætninger og dermed også forskellige potentialer (Kristensen, 2009,192): 20 af 60

Formuleringer som At vække elevernes forforståelse (UVforløb, uge 1) og At skabe overblik og en rød tråd for eleverne. (UVforløb, uge 1) er et eksempel på ovenstående. Yderligere har læreren haft en intention om at lægge vægt på, at...eleverne bliver bekendte og trygge ved showbie.com og padlet.com (UVforløb, uge 1). Det kan antages, at læreren har haft en intention, om at betragte elevforudsætninger som...dynamiske og ikke statiske. (Kristensen, 2009,194), det kan muligvis ses i lærerens formuleringer, som: At alle elever har noget at tage sig til under opgaven. (UVforløb, uge 2). Det kan tyde på, at læreren har haft en intention om at iagttage elevernes forskelle som...betydningsfulde og bruge overvejelser over netop dem i planlægning og tilrettelæggelse af en differentieret undervisning. (Kristensen, 2009,194). Det kan også antages, at læreren har haft en intention om at betragte undervisningsdifferentiering, som et almen pædagogisk princip (Kristensen, 2009, 186), idet det synes muligt at iagttage, at læreren betragtede undervisningsdifferentiering som noget spændende, der kunne bidrage med... liv og mangfoldighed i vores oplevelser sammen med [eleverne]. (Kristensen, 2009, 192). Dette kan argumenteres med lærerens formulering: At eleverne øver sig i at formulere deres tanker i forbindelse med udarbejdelsen af de multimodale tekster. (UVforløb, uge 2). Lærerens intentioner om elevforudsætninger, kan forstås på den måde, at det blev vigtigt for læreren at forstå den...samlede kapacitet, [altså elevforudsætningerne, som] læreren må prøve at pejle sig ind på. Lærerens intention giver dermed også anledning, til at antage at læreren muligvis ville arbejde ud fra en overordnet forståelse af Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone (Andersen, 2010,155). På den måde kan læreren have haft intentioner om, at tilrettelægge en undervisning, der arbejdede med elevernes potentiale...det potentiale, som ikke rummes af forudsætningerne, men som alligevel står i forbindelse med dem. (Andersen, 2010, 155). Lærerens intentioner om at ville arbejde med elevernes potentiale, kan muligvis ses i følgende formulering: Vi gennemgår vigtige ord og svære ord og udfylder to-kolonnenotat i fællesskab. (UVforløb, uge 2). Det kan antages, at der her blev arbejdet med...mediering, der skaber forbindelse mellem elevforudsætningerne og potentialet. (Andersen, 2010,155). Ovenstående mediering kan betyde, at eleven...via mediering fra en mere kompetent person kan præstere meget mere, end hvad eleven kan på egen hånd. (Andersen, 2010,155). 21 af 60