På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Relaterede dokumenter
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Uden for. Brugerinddragelse i rehabilitering - i krydsfeltet mellem ideal og virkelighed. 26rehabilitering. - flertydighed og grænseflader

Uden for. Brugerinddragelse i rehabilitering - i krydsfeltet mellem ideal og virkelighed. Rehabilitering - flertydighed og grænseflader

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Idealet. Virkeligheden

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Er sygdom et privat anliggende?

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

VELKOMMEN TIL SESSION 3

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Rehabilitering i Odense Kommune

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening. Nr. 1 / 2013 TEMA. Rehabilitering

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

ressourceforløb, fleks

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Ældre, værdighed og rehabilitering

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Sundhedssamtaler på tværs

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud

Rehabilitering dansk definition:

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Beskæftigelsesrettet rehabilitering Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Forside. Kerteminde Kommunes voksenpolitik Voksenforvaltningen

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS

VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI

Projektbeskrivelse light

Rehabilitering. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet? Rehabilitation - return to the labour market? Udarbejdet af: Anika Mie Jensen og Line Glintborg

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Forslag. Handicappolitik

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Medicin er vigtig også på botilbud

Forslag. Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Voksenpolitik for Kerteminde Kommune Voksenforvaltningen

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Plan for det psykosociale område

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

Forebyggende hjemmebesøg

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Effekt det nye velfærdsparadigme 11 oktober 2018 Hotel Koldingfjord Kommunaldirektør Helene Bækmark, Faaborg-Midtfyn Kommune

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

REHABILITERINGS TEAM.

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Arbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017

Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering

Recovery og rehabilitering:

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Transkript:

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde tada@phmetropol.dk

Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension og fleksjob, i kraft januar 2013 Reform af kontanthjælp, i kraft januar 2014 Reform af sygedagpenge Rehabiliteringsteam Ressourceforløb Koordinerende sagsbehandler Øget fokus på mentorordninger Øget fokus på helhedsorienterede og koordinerede indsatser

Hvilke udfordringer skal de rehabiliterende tiltag være svaret på? Kommunikation mellem instanser og sektorer Tværfaglig koordinering og samarbejde Tidskoordinering mellem parallelle indsatser og forløb Tidlig indsats Borgerinddragelse Fastlæggelse af mål i samspil med borger, læger, andre professionelle, systembehov og egen socialfaglige vurdering Caswell et al. 2012; Weibel & Madsen 2012

Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabiliteringsforum Danmark & MarselisborgCentret 2004: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus, MarselisborgCentret

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen Med afsæt i seneste reformer: En målrettet og tidsbestemt proces mellem en borger og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har betydelige fysiske, psykiske og/eller sociale begrænsninger i arbejdsevne, opnår størst mulig grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen baseres på borgerens hele livssituation, som den relaterer sig til arbejdsmarkedet, og består af koordineret, sammenhængende og faglig indsats. - Et paradigmeskifte?

Betydning for praksis Nye roller for jobcentersagsbehandlerne? - Beslutningskompetence og myndighed - Helhedsorientering og/eller koordinering - Tværfaglighed som socialfaglig kompetence Faglige/individuelle faktorer - Interesse og villighed - Faglig sikkerhed og forståelse af (grænser for) egen ekspertise - Grundlæggende indsigt i samarbejdspartnernes faglighed - Kommunikationsevner Organisatoriske faktorer - Arbejdsvilkår - Ledelsesmæssig opbakning - Organisatoriske grænser (og huller herimellem), mål og fleksibilitet - Budget/økonomi forskellige budgetmodeller, omkostninger/gevinster

Referencer Caswell, Dorte; Helle Bendix Kleif, Sille Lundfos Thuesen & Tanja Dall 2012: Veje til førtidspension. En undersøgelse af fire kommuner i Region Nord. København, AKF Dall, Tanja 2013: På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats. Om rehabilitering og tværprofessionelt arbejde i de nye reformer på beskæftigelsesområdet. Uden for nummer, 26:4-13 Leathard, Andrew (red.) 2003: Interprofessional collaboration: from policy to practice in health and social care. New York, Brunner-Routledge Olesen, Søren Peter & Sophie Danneris Jensen 2013: Fra revalidering til rehabilitering. Hvor blev revalideringsbegrebet af? Social Politik, 1:12-16 Petrie, H.G. 1976: Do You See What I See? The Epistemolology of Interdisciplinary Inquiry. Journal of Aesthetic Education, 10(1): 29-43 Reeves, S.; S. Lewin & S. Espin 2010: Promoting Partnership for Health: Interprofessional Teamwork in Health and Social Care. Hoboken, Wiley-Blackwell Weibel, Kristina & Mikkel Bo Madsen 2012: Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. København, SFI

phmetropol.dk