2009 Produktionsøkonomi Kvæg
2
Produktionsøkonomi Kvæg Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Hvor ikke andet er angivet, er forfatterne ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Redaktør Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Layout og Opsætning Inger Camilla Fabricius, Landscentret, Dansk Kvæg Grafik Christian E. Christensen, Landscentret, Dansk Kvæg Fotos Hvor ikke andet er angivet, er fotografen Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk Scanprint a/s Oplag 2.000 Ugiver Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Udkærsvej 15 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax 8740 5010 www.landscentret.dk ISSN 1604-1712 3
Forord Produktionsøkonomi Kvæg 2009 er den 17. pjece i rækken. Den indeholder en række temaer, der behandler emner i spændfeltet økonomi, teknik, biologi og management. Derved sættes fokus på højaktuelle problemstillinger inden for kvægbruget, ikke mindst i tiden med finanskrise og generel opbremsning af verdensøkonomien. I anden halvdel af pjecen præsenteres de økonomiske resultater, kvægbruget opnåede i 2008, dels med baggrund i de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen, dels fra Kvæg- Nøglens dataregistrering. Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejderne på Dansk Kvæg, Afdeling for Virksomhedsøkonomi, Landscentret og Landbrug & Fødevarer. Redaktionen er afsluttet den 6. august 2009. Skejby, august 2009 Erik Bendix Jensen 4
Indhold Forord... 4 Indhold... 5 Handyrpræmiernes ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen... 6 Se altid kritisk på foderøkonomien...14 Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt?...20 Vælg den rigtige teknologi... 26 Totaløkonomi for malkekvægsbedrifter... 32 Dækningsbidrag malkekøer med opdræt... 44 Global krise rammer fortsat mejeribruget... 54 Ti års udvikling bedrifter med malkekvæg... 58 Resultatudtryk... 60 Temafortegnelse tidligere udgivelser i serien... 61 Tema Tema Tema Tema 5
Handyrpræmiernes ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen Det er nu, indsatsområderne og potentialerne til forbedringer skal identificeres, således at du som slagtekalveproducent er klar til udfordringerne de kommende år. Tema > Michael Friis Pedersen > Arne Munk > Per Spleth Få et bud på fremtiden og et kig på slagtekalveproducenternes nøgletal. De giver et godt bud på, hvordan man bedst ruster sig til den nye virkelighed. Da handyrpræmierne bortfalder pr. 1. januar 2012 i den nuværende form, stiller det store krav til fremtidens produktion af især slagtekalve, men også ammekvæg. Det er nu, indsatsområderne og potentialerne til forbedringer skal identificeres, således at du som slagtekalveproducent er klar til udfordringerne de kommende år. Formålet er at give en aktuel vurdering af de forhold, der byder sig for primært slagtekalveproducenterne i dag. Dels ud fra en vurdering af økonomien i produktionen, dels en vurdering af den retning forholdene for produktionen peger i relation til handyrpræmierne, samt give et bud på, hvilke muligheder for tilpasning den enkelte producent har i fremtiden. Slagtekalveproducenternes økonomi Produktionsøkonomien vurderes på basis af tal fra Landscentrets regnskabsdatabase for bedrifter, der har mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre i 2005-08. Overordnet ses samme tendens som i det øvrige landbrugserhverv, jf. tabel 1. Bedrifterne vokser i størrelse. Således er arealet over de fire år steget med et gennemsnit fra 77 ha til 100 ha. Heri indgår også tilforpagtede arealer. Antal producerede slagtekalve er steget fra 447 stk. i 2005 til 530 stk. i 2008. Jf. tabel 2 blev driftsresultatet i 2008 i gennemsnit på 6
Tabel 1. Karakteristika for ejendomme med mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre pr. år i årene fra 2005 til 2008. Karakteristika 2005 2006 2007 2008 Antal ejendomme 91 64 Landbrugsareal, ha 77 91 Heraf vedvarende græs Dyreenheder 167 166 Antal slagtekalve produceret 447 453 471 Kr. pr. solgte slagtekalve 3.952 4.331 4.139 kun 121.000 kr. Set i forhold til de tre tidligere år er der tale om et fald på godt 68.000 kr. i forhold til 2007, godt 195.000 kr. i forhold til 2006 og hele 375.000 kr. i forhold til 2005. Dvs. en stor reduktion i driftsresultatet over årene. Bruttoudbyttet i alt er efter et par år med ens niveau i 2005 og 2006 steget både i 2007 og yderligere i 2008 til i alt 3,156 mio. kr. Stigningen i 2008 skyldes en kombination af større omsætning af antal dyr, højere pris pr. dyr og lavere spæd- kalvepriser. Omregnet svarer det til en forbedring i bruttoudbyttet kvæg på 940 kr. pr. produceret slagtekalv i forhold til 2007. Fra 2006 til 2007 lå den tilsvarende stigning på 162 kr. pr. producerede slagtekalv. Handyrpræmierne indgår i Bruttoudbytte kvæg og udgør omkring 400.000 kr. bortset fra 2005, der var overgangsåret. Stykomkostningerne i alt viser også et stort set ens niveau i årene 2005 og 2006. Herefter stiger det relativ meget i 2007 Produktionsøkonomien for slagtekalve Tabel 2. Resultatopgørelse for ejendomme med mere end 200 producerede slagtekalve og ungtyre pr. år i årene fra 2005 til 2008. Resultatopgørelse, i 1.000 kr. 2005 2006 2007 2008 Bruttoudbytte kvæg 1.651 1.792 2.515 heraf handyrpræmier 557 422 Bruttoudbytte planteavl 314 376 527 Bruttoudbytte i alt 2.123 2.104 2.488 3.156 Foderomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag 1.008 949 1.075 1.395 Kontante kap. omkostninger Afskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt Resultat af primær drift 194 75 86 295 Afkoblet EU-støtte 591 612 591 Finansieringsomkostninger Driftsresultat 496 316 190 121 Heraf konjunktur 55 45 51 69 7
og 2008 til et niveau på 1,761 mio. kr. Stigningen skyldes langt overvejende foderomkostningerne. Således udgjorde stigningen i gennemsnit pr. producerede slagtekalv 260 kr. fra 2007 til 2008. Tilsvarende var stigningen fra 2006 til 2007 på 350 kr. Dvs. prisstigningerne på foder påvirkede økonomien mest i 2007, men også meget i 2008. Dækningsbidraget i alt er på omkring de 1 mio. kr. i årene 2005 til 2007 stigende til 1,395 mio. kr. i 2008. Fra 2007 til 2008 er der således en samlet stigning på 320.000 kr. Bruttoudbyttet kvæg i forhold til foderomkostningerne pr. pro- Tema duceret kalv udgør netto en stigning på ca. 680 kr. i 2008 set i forhold til 2007. Derimod var der et mindre flad i 2007 i forhold til 2006 på ca. 190 kr. Kapacitetsomkostningernes udvikling viser en mere jævn stigning hen over årene, hvilket også gælder for afskrivningerne. I alt udgør de i 2008 1,1 mio. kr. Resultat af primær drift stiger således i 2008 til det højeste niveau af de fire år til godt 295.000 kr. I de to foregående år lå niveauet helt nede på omkring de 80.000 kr. Den afkoblede EU-støtte udgør i alle fire år omkring de 600.000 kr. Finansieringsomkostningernes stigning over årene skyldes en forøgelse af gælden, jf. tabel 3 nedenfor, der viser balancen. Den specifikke, store stigning i 2008 har sammenhæng med den almindelige store kursregulering og indeksering, der er sket inden for erhvervet. Det udgør godt 184.000 kr. af stigningen på 257.000 kr. i 2008 i forhold til 2007. Driftsresultatets lave niveau i 2008 er således sket på trods af såvel stor fremgang i dækningsbidraget og resultatet af primær drift, men er mere end spist op af den stigning, der har været i finansieringsomkostningerne. Tabel 3 viser udviklingen i bedrifternes balanceposter. Værdien af landbrugsaktiverne er steget mest fra 2005 til 2007 og kun mindre i 2008. Samlet udgør aktiverne i 2008 godt 22,5 mio. kr. Gælden i alt er faldet lidt i 2008 i forhold til 2007 og udgør ultimo 2008 godt 10,8 mio. kr. Fra 2005 til 2008 er den samlede gæld steget med godt 3,15 mio. kr. Det betyder, at egenkapitalen ultimo 2008 er på godt 11,7 mio. kr., og er således vokset med knap 5 mio. kr. siden 2005. Det er sket selvom gælden også er vokset, men blot mindre end værdierne. Den økonomiske situation for slagtekalveproducenterne, set ud fra de regnskaber, der er indberettet i databasen på Landscentret, viser, på den Tabel 3. Udviklingen i bedrifternes balance de seneste fire år. Balance i 1.000 kr. 2005 2006 2007 2008 19.356 AKTIVER I ALT 14.458 18.920 22.145 22.549 Egenkapital 6.782 10.133 10.740 11.724 PASSIVER I ALT 14.458 18.920 22.145 22.549
Det er værd at hæfte sig ved, at både den afkoblede støtte og den koblede støtte forandres væsentligt de kommende fire år ikke mindst for landmænd, som producerer en betydelig mængde oksekød. ene side, et driftsresultat for 2008 på et utilfredsstillende lavt niveau. Dette til trods for en positiv udvikling i dækningsbidraget og resultat af den primære drift, men fremgangen spises op af store finansieringsomkostninger i 2008. Samtidig må det også konstateres for alle fire år, at handyrpræmiernes niveau på omkring 400.000 kr. har været nødvendigt, for at der overhovedet har kunnet skabes et positivt driftsresultat. På den anden side viser balancen en positiv udvikling i egenkapitalen, der over de fire år er vokset med knap 5 mio. kr. til i alt godt 11, 7 mio. kr. Dels er gennemsnitsejendommen steget i areal- og besætningsstørrelse og dermed i værdi, dels af den generelle værdistigning på ejendomsmarkedet. Men gælden er også vokset, blot i et lavere tempo. Kommende års EU-støtte Driftsresultaterne for bedrifterne med handyrproduktion efterlader ingen tvivl om, at også denne produktionsgren er afhængig af den direkte EU-støtte. Det gælder, uanset om støtten er koblet eller afkoblet fra produktionen. Det er derfor værd at hæfte sig ved, at både den afkoblede støtte og den koblede støtte forandres væsentligt de kommende fire år ikke mindst for landmænd, som producerer en betydelig mængde oksekød. Den samlede gæld på bedriften Kvægtillæg fra 2005 reduceres over fire år Hovedparten af støtten til produktion af oksekød blev afkoblet i 2005, og tildelt som et kvægtillæg til betalingsrettighederne på grundlag af en historisk produktion. I efteråret 2004 besluttede den daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt som følge af debatten om den gyldne hektar og kvægpensionister at kvægtillægget fra de afkoblede oksekødspræmier skulle reduceres gradvist fra 2009 altså fra i år. Det gælder også for kvægtillæg tildelt fra den nationale reserve. Helt præcis gælder, at fra 2009 og frem til 2012 aftrap- 9
Der går formentligt et til to år inden vi har en politisk afklaring af, om vi får lov til at overføre en del af beløbet fra de afkoblede handyrpræmier til en handyrkonvolut. Tema pes kvægtillægget med 56,25 %, samtidig med, at basissatsen på 500 kr. pr. ha for betalingsrettigheder fra arealer med permanent græs gradvis øges, så de i 2012 har samme basissats som betalingsrettigheder fra omdriftsareal. Så hvis man i 2008 havde et kvægtillæg på 100.000 kr. vil dette blive reduceret til 43.750 kr. i 2012. De 56.250 kr. for- svinder i fire lige store portioner fra 2009-2012. Til gengæld vil betalingsrettigheder med en basisværdi på 500 kr. pr. ha i 2008 få en basisværdi i 2012 på ca. 2.245 kr. altså samme værdi som betalingsrettigheder tildelt på grundlag af arealer i omdrift. I år hæves basisværdien af rettigheder for permanent græs således med 1.000 kr. til 1.500 kr., mens kvægtillægget reduceres med Tabel 4. Ændring i kvægtillæg og betalingsrettighedernes basisværdi (pålydende værdi) for perioden 2008-2012. Relativ værdi af kvægtillæg Basisværdi af betalingsrettigheder, kr. pr. ha 1) Permanent græs Omdrift 2008 2.313 2009 2010 2011 2012 2.245 2.245 1 ) Betalingsrettighederne er udstedt i Euro. Beløbene i kroner afhænger derfor af omregningskursen mellem euro og kroner.
14,06 % til 85,94 %. Ændringen for hele perioden er vist i tabel 4. Gradueringen stiger I relation til ændring af EUstøtten er det også værd at bemærke noget helt andet. Nemlig, at graduering (modulation) på 5 % af støttebeløb over 5.000 euro (ca. 37.250 kr.) stiger. Den bliver til 7 % i 2009, 8 % i 2010, 9 % i 2011 og til 10 % i 2012. Dertil kommer en yderligere graduering på 4 % af støttebeløb over 300.000 euro (ca. 2,2 mio. kr.). Betydning for driftsresultatet Reduktionen af kvægtillægget og den øgede graduering får stor betydning for udviklingen af driftsresultatet på bedrifter med specialiseret handyrproduktion, idet der typisk er et betydeligt kvægtillæg på de tilknyttede betalingsrettigheder. Figur 1 viser et skøn over udviklingen af den afkoblede støtte de kommende år for de bedrifter, der blev vist i tabel 1. Fremskrivningen er lavet på 2008-resultatet. De eneste ændringer er reduktionen i kvægtillægget og den øgede graduering. Alle andre faktorer er forudsat uændret. Det er forudsat, at kvægtillæggets andel udgjorde ca. 385.000 kr. af den afkoblede EU-støtte i 2008 på i alt 591.311 kr. Det er sandsynligvis en smule lavere, da nogle handyrproducenter også kan have fået et mælketillæg i 2005. Den afkoblede EU-støtte og dermed driftsresultatet vil i 2012 være reduceret med ca. 225.000 kr. i forhold til 2008, som følge af reduktionen i kvægtillægget og den øgede graduering. Reduktionen i den afkoblede EU-støtte slår fuldt igennem på bedrifternes likviditet. Handyrpræmien afkobles fra 2012 Sundhedstjekket af EU s fælles landbrugspolitik medfører, Kvægtillæg reduceres over fire år at handyrpræmien bliver afkoblet fra 1. januar 2012. Dansk Kvæg har indstillet til fødevareministeren, at den afkoblede handyrpræmie skal gives som et kvægtillæg til de producenter, som har modtaget handyrpræmie i en referenceperiode. Som referenceperiode er indstillet det gennemsnitlige antal A oblet EU-stø e, kr. 700.000 600.000 500.000 400.000 591.311 530.014 473.391 419.659 365.884 300.000 200.000 100.000-2008 2009 2010 2011 2012 Figur 1. Fremskrivning af den afkoblede EU-støtte på grundlag af 2008 for bedrifterne vist i tabel 2. 11
Benchmarking Find indsatsområderne via benchmarking, altså via sammenligning med lignende bedrifter. handyrpræmier opnået i 2009, 2010 og 2011. Vi forventer, at ministeren vil følge vores indstilling. Som udgangspunkt bliver det afkoblede kvægtillæg mellem 900-950 kr. pr. stk. for tyre og 675-700 kr. pr. stk. for stude. Beløbet vil afhænge af, hvor meget det økonomiske budgetloft på ca. 246 mio. kr. for handyrpræmier bliver overskredet med i referenceperioden. Det afkoblede kvægtillæg tillægges de betalingsrettigheder de pågældende handyrproducenter ejer i 2012. Afkobling af handyrpræmien påvirker således ikke driftsresultatet ved uændret drift, hvis det i stedet kan konverteres til et kvægtillæg. Derimod forringes rentabiliteten ved produktion af handyr betydeligt, hvilket har indflydelse på, om man skal fortsætte med handyrproduktion eller ej. Arbejder for fortsat præmie Dansk Kvæg arbejder for at overføre 63 % af det afkoblede kvægtillæg til en såkaldt handyrkonvolut, som skal anvendes fra 2012 til at støtte handyrproduktionen i stedet for den nuværende handyrpræmie. Det betyder i givet fald, at det afkoblede kvægtillæg til handyrproducenterne bliver reduceret til 37 %. På bedrifter som fortsætter med at producere det samme antal handyr som i referenceperioden, vil det ikke have betydning for driftsresultatet, hvis en del af den afkoblede handyrpræmie overføres til en ny koblet støtte. Bedrifter, som afvikler handyrproduktion, vil ikke kunne få del i den nye koblede støtte fra handyrkonvolutten og mister 63 % af kvægtillægget fra referenceperioden. Der går formentligt et til to år, inden vi har en politisk afklaring af, om vi får lov til at overføre en del af beløbet fra de afkoblede handyrpræmier til en handyrkonvolut. Indsatsområder hvad kan gøres bedre? På hvilken måde kan den enkelte slagtekalveproducent så tilpasse sig de kommende års nødvendige omstilling til mindre handyrpræmier, når de sidste par år også har været kendetegnet ved store prissvingninger på råvaremarkedet og dermed store Tabel 5. Benchmarking af slagtekalve fra 40 bedrifter med baggrund i 2008-resultaterne. Gennemsnit Spredning Laveste Højeste 1.272 1.339 255 233 277 365 393 51 276 43 12
udfordringer i at få økonomi i produktionen. Det er vigtigt at have fokus på det, du som slagtekalveproducent, kan gøre noget ved, dvs. fokus på bedriften i sin helhed og i slagtekalveproduktionen i særdeleshed. En metode, til at finde indsatsområderne, er at få dem identificeret via en benchmarking, altså en sammenligning med lignende bedrifter. I tabel 5 er vist en benchmarking-analyse af 2008 resultaterne for de 40 bedrifter, der indgår i en produktionskontrol. Produktionstallene for 2008 viser, at der er store variationer på alle punkter, lige fra restbeløb pr. dag, til udgifterne for dyrlæge og medicin pr. dyr. Det er derfor blevet endnu vigtigere at kunne sit håndværk ordentligt, så man kan opnå de bedste resultater inden for de forskellige produktionsfaktorer. Er man uheldig med at få lavet dårlige foderkontrakter, så er det vigtigt at få det bedste ud af produktionen. Det er vigtigt med en høj, daglig tilvækst, således at antallet af fodredage holdes nede i niveau, spredningen er helt oppe på 44 dage, dvs. mere end en måned! Ved at sammenligne benchmarking-tallene med egne tal er der mulighed for at finde ud af hvor, der skal sættes ind for at få så god en økonomi som overhovedet muligt. Ud fra produktionstallene kan det ses, at der er stor spredning på de fleste områder. De vigtigste for økonomien er dog: en høj tilvækst en lav dødelighed et lavt foderforbrug og pris pr. FE. Konklusion en yderligere specialisering større besætninger. opnåede økonomi Hvilke andre muligheder er der for at optimere økonomien? Her kan nævnes: at kalvene slagtes på rette tidspunkt at der ikke spares unødvendigt på medicin til kalvene. Benchmarking en identificering af indsatsområder sine potentialer i økonomien. økonomien. Det stiller krav til den enkelte 13
Se altid kritisk på foderøkonomien Foderomkostningerne udgør den største variable omkostning i mælkeproduktionen. Det er derfor også her, de største muligheder for at reducere omkostningerne findes. Tema > > Det er nødvendigt at regne på alternative foderløsninger, for at vide, om du gør det rigtige. Vær dog altid opmærksom på, at optimering af foderforsyningen kræver en helhedsbetragtning af bedriften med egne forudsætninger. Foderomkostningerne udgør den største variable omkostning i mælkeproduktionen. Det er derfor også her, de største muligheder for at reducere omkostningerne findes, og det er interessant at se på de økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for foderforsyningen ved varierende priser. Modelberegninger med forskellige foderrationer Som eksempel har vi beregnet de økonomiske konsekvenser af seks forskellige scenarier for foderforsyningen på en modelbedrift. Modelbedriften: 200 årskøer af stor race med opdræt. 209 ha svarende til en belægningsgrad på 1,7 DE/ha. Jordboniteten er JB 5 6 uden vanding, hvilket vil være sammenligneligt med JB 1 & 3 med vanding. Alle foderrationer er afstemt i DLBR NorFor til samme mælkeydelse pr. ko. Markplanerne er lavet på baggrund af grovfoderbehovet og med vårbyg til salg på det overskydende areal. Indkøbt handelsgødning er afstemt til at dække forskellen mellem afgrødernes behov og tilførslen via husdyrgødningen. 14
Afgrødekalkulerne tager udgangspunkt i Budgetkalkuler 2009. Det vil sige, at maskinog arbejdsomkostninger i marken er indregnet til maskinstationstakster. Det er forudsat, at lager- og udfodringsomkostningerne er ens i alle scenarier. Foderplanerne for malkekøerne i de forskellige scenarier er vist i tabel 1. Basisscenariet tager udgangspunkt i en typisk foderration, hvor grovfoderet består af cirka en tredjedel kløvergræsensilage og to tredjedele majsensilage suppleret med valset byg, roepiller og proteintilskudsfoder. I scenarie 2 og 3 er valset byg erstattet af henholdsvis kolbemajs og roer samensileret med majshelsæd. I scenarie 4 udgøres grovfoderet udelukkende af kløvergræsensilage, der suppleres med valset byg, roepiller og proteintilskudsfoder. I scenarie 5 og 6 erstattes valset byg af henholdsvis kolbemajs og roer samensileret med kolbemajs. Selvforsyningsgrad Markplanerne i de forskellige scenarier er vist i tabel 2. Teoretisk selvforsyningsgrad er beregnet som forholdet mellem markens samlede nettoudbytte og besætningens behov i foderenheder. En høj selvforsyningsgrad mindsker afhængigheden af prisen på indkøbt foder og er på den måde et værn mod prisstigninger på foder. Men hvis indkøbt foder falder meget i pris, kan det også koste noget at have en høj selvforsyningsgrad. Høj selvforsyningsgrad Tabel 1. Foderrationer til malkekøer for forskellige scenarier ved en mælkeydelse på 10.000 kg EKM pr. årsko afstemt i DLBR NorFor (kg tørstof pr. ko pr. dag). Scenarie 1 2 3 4 5 6 Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs Rod + top Roepiller 15
Tabel 2. Markplaner for de forskellige scenarier (ha) og selvforsyningsgrad. Scenarie 1 2 3 4 5 6 Udbytte, FE/ha Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs 5.522 69 93 65 61 5.522 46 67 67 53 43 52 11 11 11 33 51 Roer med top 16 Roer med top 11 Areal i alt 209 209 209 209 209 209 92 96 96 67 75 * Forholdet mellem markens samlede nettoudbytte og besætningens behov. ** Forholdet mellem opfodret hjemmeavlet foder og besætningens behov. Tema Opfodret hjemmeavlet Begrebet Opfodret hjemmeavlet udtrykker forholdet mellem opfodret hjemmeavlet foder og besætningens behov. Forskellen mellem de to nøgletal svarer til den del af det hjemmeavlede foder, der sælges (i dette tilfælde vårbyg) og byttes med indkøbt tilskudsfoder. Hvis der er stor forskel mellem de to nøgletal, dvs. hvis man skal bytte en stor del af det hjemmeavlede foder, bør man kæde køb og salg af foder sammen ved indgåelse af kontrakter. Forskel over 500 kr. pr. ko Forskellene i de økonomiske resultater mellem de forskellige alternativer og basisscenariet er vist i tabel 3. Forskellene er beregnet ved to udbytteniveauer i vårbyg og ved to kornpriser. Ved et højt udbytteniveau i vårbyg og en pris på 1,05 kr. pr. kg. er forskellen mellem det bedste og det dårligste alternativ lidt over 550 kr. pr. årsko, men denne forskel stiger til over 1.500 kr., når kornprisen stiger til 1,55 kr. pr. kg. Reduktion i udbyttet i vårbyg fra 58 til 45 hkg pr. ha ændrer også på forskellen i det økonomiske resultat mellem scenarierne. Tilsvarende ville ændringer i grovfoderudbytter påvirke konkurrenceforholdet mellem scenarierne. Forudsætninger ændrer sig De realiserede priser og den opnåede produktion vil næsten altid blive anderledes end forudsætningerne. Derfor er det helt afgørende at vide, hvordan økonomien ændrer 16
Økonomien i kolbemajs og roer er meget afhængig af prisen på korn. Ved det høje udbytteniveau og en lav kornpris er der ikke økonomi i kolbemajs, mens der bliver en gevinst, hvis kornprisen stiger til over cirka 1,40 kr. pr. kg. sig ved forskellige ændringer i forudsætningerne. Følsomhedsanalyser er derfor helt nødvendige for at kunne vurdere økonomien for forskellige alternativer. Især kornprisen og udbytteniveauerne har stor betydning for konkurrenceforholdet mellem scenarierne. Økonomien i kolbemajs og roer er således meget afhængig af prisen på korn. Ved det høje udbytteniveau og en lav kornpris er der ikke økonomi i kolbemajs, mens der bliver en gevinst, hvis kornprisen stiger til over cirka 1,40 kr. pr. kg. Hvis udbyttet reduceres fra 58 til 45 hkg pr. ha, og kornprisen samtidig øges fra 1,05 til 1,55 kr. pr. kg, ændres økonomien fra 165 kr. til + 291 kr. pr. årsko i forhold til basisscenariet med valset byg. Tilsvarende forbedres økonomien i roer samensileret med majshelsæd fra +309 til + 803 kr. pr. Følsomhedsanalyser Tabel 3. Forskel i økonomisk resultat i forhold til basisscenariet for alternative scenarier ved forskellige forudsætninger for udbytte i vårbyg og kornpris (kr./årsko). Vårbyg, hkg/ha Kornpris, kr./kg 1 2 3 4 5 6 Basis Kolbemajs Samens. roer Græsens. + korn Græsens. + kolbemajs Græsens. + samens. roer og kolbemajs 58 1,05 0-165 +309-65 -243 +105 1,55 0 +62 +661-856 -309 +68 45 1,05 0-10 +406-199 +50 +385 1,55 0 +291 +803-1054 +123 +480 17
Beregningerne viser, at der er en stor gevinst ved fx at samensilere roer med majshelsæd, når udbyttet i roer er højt i forhold til korn. Men det er vigtigt også at vurdere, hvilke krav det stiller til fx management. Tema Intern pris alene duer ikke som beslutningsgrundlag årsko, når udbytteniveauet i vårbyg reduceres fra 58 til 45 hkg pr. ha og kornprisen øges fra 1,05 til 1,55 kr. pr. kg. Risici og krav til management bør vurderes Beregningerne viser, at der er en stor gevinst ved fx at samensilere roer med majshelsæd, når udbyttet i roer er højt i forhold til korn. Men det er vigtigt også at vurdere, hvilke krav det stiller til management, samt hvad risikoen er ved at inddrage en ekstra afgrøde og en ny håndtering af afgrøden i form af samensilering. Fx er der risiko for et betydeligt saftafløb og dermed af foderenheder, hvis tørstofindholdet i majsen bliver for lavt. Intern pris alene duer ikke som beslutningsgrundlag Den interne pris på grovfoder bør ikke alene bruges som beslutningsgrundlag for valg af bedriftens afgrødesammensætning. Den interne pris udtrykker omkostningerne pr. FE ved at producere afgrøden, men tager ikke hensyn til afgrødens egenskaber som fx proteinindhold og fyldeværdi og udtrykker derfor ikke afgrødens værdi i foderrationen. Desuden vil husdyrgødning udgøre en varierende del af gødningsbehovet. De enkelte afgrøders interne pris på bedriften bør derfor kun bruges til at vurdere økonomien i den enkelte afgrøde og ikke til
at sammenligne økonomien mellem afgrøder. Der er stor risiko for at tage forkerte beslutninger, hvis man alene vurderer økonomien ud fra interne priser. Næringsstofindholdet i husdyrgødningen ændres Dyrenes udskillelse af N, P og K afhænger af foderrationen. Derfor bør man tage hensyn til husdyrgødningens aktuelle indhold af næringsstoffer i de forskellige scenarier, når behovet for handelsgødning beregnes. Specielt vil indholdet af kalium i husdyrgødningen være væsentligt højere i rationer med en høj græsandel. Næringsstofudskillelsen i husdyrgødningen kan beregnes ved foderplanlægning i DLBR NorFor. Tag hensyn til lager og udfodring Man skal være opmærksom på, at højere selvforsyningsgrad ofte vil stille større krav til silokapacitet. Fx vil samensilering af roer med majs betyde, at det kan være nødvendigt at opbevare en del af græsensilagen i markstakke. Alternativet er at bygge ekstra plansiloer, hvilket vil øge lageromkostningerne. Tilsvarende kan der være forskelle i udfodringsomkostningerne. Det gælder fx, hvis der fodres med friske roer, hvor der typisk vil være større håndterings- og udfodringsomkostninger til roer end til korn. Derimod vil der ikke være den samme forskel, hvis roerne fx er samensileret med majshelsæd. Tag udgangspunkt i de aktuelle forudsætninger Modelberegninger kan give et fingerpeg om, hvilke tendenser der er, og hvordan sammenhængene er, men bør aldrig bruges som eneste beslutningsgrundlag. Derimod er det vigtigt at tage udgangspunkt i bedriftens specifikke forhold, når man skal beregne og vurdere de økonomiske konsekvenser af forskellig foderforsyning. Samtidig er det væsentligt at holde sig for øje, at en øget selvforsyningsgrad gør dig mere uafhængig af udsving i foderpriserne også når priserne går ned! Et fald i kornpriserne vil du altså ikke umiddelbart kunne drage nytte af. Desværre er det som bekendt svært at spå især om fremtiden, også når det gælder kornpriser. Tag hensyn til lager og udfodring 19
Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt? En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Tema > Lars A. H. Nielsen > Niels Rudolph Hvis køerne kunne producere lidt længere, kunne vi tjene flere penge. En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Hvad er værdien af en aktie, en taxaflåde eller en kvægbesætning? I alle tilfælde afgøres det af, hvad den kan tjene hjem eller rettere, hvad den vurderes at kunne tjene hjem. På samme måde kan man stille spørgsmålet, hvornår en bil i taxaflåden skal udskiftes? Svaret er, at det skal den, når der er mere at tjene på at indsætte en ny. Og jo kortere levetid der er på en bil, jo større er afskrivningen og dermed kravet om højere indtægt. Det samme gælder en ko i besætningen. Derfor er det interessant at kende værdien af sine køer, for at kunne træffe de rigtige beslutninger om udsætning, og vurdere om udsætningen måske sker for tidligt. Der kan være en stor værdi i at beholde et dyr i besætningen, hvis det kan opretholde sin produktion. En ko, som holder sig produktiv med en god sundhed og reproduktion, vil give den højeste årlige tilbagebetaling til besætningen ved at blive længe i besætningen. Hvis man beskriver koens værdi ud fra dens mælkeindtægt og værdien af fødte kalve, og modregner foderomkostninger og andre omkostninger til sundhed og avl, så har man ikke pengene hjemme på en ko, før man når slutningen af 1. laktation.
DKR Tilbagebetalingen fra en ko 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 0-10.000 10 20 30 40 50 60 70 80 90-20.000 Uden salgsværdi Solgt l slagtning Solgt l levebrug Figur 1. Skematisk oversigt over en ko s tilbagebetaling til besætningen fra den bliver født, og til den udsættes. Jo længere tid den er i besætningen, jo større bliver tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen er højest, hvis den bliver solgt til levebrug. Figur 1 er et eksempel på dette. Den dag koen afgår fra besætningen, skal man lægge slagteprisen eller salgsprisen til. Selvforsyningsgrad og salg af dyr Med andre ord er der god økonomi i at sænke udskiftningsprocenten. Både fordi den blivende ko vil bidrage med en større produktion. Men også fordi, der bliver et overskud af opdræt og evt. køer til levebrug, som kan sælges med fortjeneste. Men hvor mange får egentligt hentet denne sidstnævnte fortjeneste hjem, som det ser ud nu? Koens værdi Det er interessant at kende Indkøb, men ingen eller <10% udvidelse Indkøb, men udvidet besætning >10% 1.121 Antal 2.028 Selvforsynende besætninger 1.379 Figur 2. Knap 50% af besætningerne er selvforsynende med hundyr. Resten har indkøbt dyr samtidig med udvidelse eller blot for at vedligeholde besætningsstørrelse (Kvægdatabasen, 2009). 21