6 Matematisk udledning af prisafsætningsfunktionen

Relaterede dokumenter
1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15) 1. Markedseftersspørgselskurven: Sammenhængen mellem markedspris og samlet efterspørgsel på et marked.

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

1 Markedsefterspørgsel (kapitel 15)

7 Virksomhedens markedssituation

Matematik A. Højere handelseksamen. Tirsdag den 15. december 2015 kl hhx153-mat/a

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012.

Mattip om. Den rette linje

Løsningsforslag MatB December 2013

Funktioner. 1. del Karsten Juul

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

Computerundervisning

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Uafhængig og afhængig variabel

Analytisk plangeometri 1

Matematik B. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/b

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 17. august Stamfunktionen til t 1 /2. Grænserne er indsat i stamfunktionen. a 2 +9.

1 Monopoler (kapitel 24)

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Matematik A. Højere handelseksamen

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ MATEMATIK B-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt Kl STXB-MATHIT

1 Monopoler (kapitel 24)

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl kl hhx112-mat/a

Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

FUNKTIONER. Eks. hvis man sætter 3 ind på x s plads bliver værdien 2*3 + 5 = 11. Sætter man 4 ind på x s plads vil værdien blive 2*4 + 5 = 13

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 4. juni kl

Løsningsforslag Mat B August 2012

Når eleverne skal opdage betydningen af koefficienterne i udtrykket:

Løsninger til kapitel 14

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt

Excel tutorial om lineær regression

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

Opgave 1: Sommereksamen 29. maj Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Differentialregning med TI-Interactive! Indledende differentialregning Tangenter Monotoniforhold og ekstremum Optimering Jan Leffers (2009)

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI

Indholdsfortegnelse. Forord... 5

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

2 Erik Vestergaard

Eksempel på funktion af 2 variable, som har egentligt lokalt minimum på enhver ret linje gennem origo, men som ikke har lokalt minimum i origo!

Mikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

Lineære funktioner. Erik Vestergaard

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Matematik B. Højere handelseksamen

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Matematik B. Højere handelseksamen

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 15. december 2014 kl hhx143-mat/a

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 6

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA

Modul 12: Regression og korrelation

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 16. december 2013 kl hhx133-mat/a

1 Monopoler (kapitel 24)

Løsningsforslag MatB Jan 2011

x + 4 = 3x - 2 Redegør for opstilling af formler til løsning af praktiske problemer. Vis, hvordan en formel kan omskrives.

matx.dk Enkle modeller

Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller

1 Oligopoler (kapitel 27)

Det følgende afsnit om indekstal hører naturligt til under B1-bogens Kapitel 2 om procentregning.

Undervisningsbeskrivelse

Peter Harremoës Matematik B eksamen med hjælpemidler 25. maj 2016

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Delprøven uden hjælpemidler

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Studentereksamen

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Billedanalyse, vision og computer grafik. NAVN :..Lærerne... Underskrift :... Bord nr. :...

Opgave 1: Stedprøve 9. maj Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Vejledende løsningsforslag til. Eksamensopgave 14. marts i faget. Erhvervsøkonomi (ny ordning efter 2012) på Akademiuddannelsen

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016

Løsningsforslag MatB Juni 2012

Beregn den optimale pris- og mængdekombination og illustrer løsningen grafisk.

Projekt Lineær programmering i to variable

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 17. august 2015 kl hhx152-mat/b

Driftsøkonomiske problemstillinger

Q (0, 1,0) MF(161): y a( x) y b( x) har løsningen: y e b( x) bx ( ) e dx e e dx e dx e. y e 8e. Delprøve uden hjælpemidler: kl

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!

Matematik B. Højere handelseksamen. Gammel ordning. Fredag den 17. august 2018 kl gl-hhx182-mat/b

Løsning til eksamen d.27 Maj 2010

Regneoperationerne plus og minus er hinandens omvendte regneoperation og at gange og dividere er hinandens omvendte regneoperation.

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

Computerundervisning

Elementær Matematik. Funktioner og deres grafer

Transkript:

6 Matematisk udledning af prisafsætningsfunktionen 6. Udledning af prisfunktionen ud fra forskellige oplysninger I sidste kapitel gennemgik vi, hvad du forståelsesmæssigt skal vide om omsætningsfunktioner. I mange eksamensopgaver får man dog typisk ikke direkte foræret prisfunktionen, men skal derimod selv udlede den matematisk ud fra nogle oplysninger givet, at den er lineær. Den lineære afsætningsfunktion kan beskrives ved: = αq + β, hvor α er hældningskoefficienten (negativ hældning ved normale varer og β er konstantleddet (skæringen med den lodrette akse. Det er vigtigt at kende til de forskellige metoder, som findes, når man skal finde en prisafsætningsfunktion. I nedenstående skema angives 7 informationssæt, som man kan støde på, når afsætningsfunktionen skal udledes. I hver boks kan du se, hvilken metode du skal benytte ved et givent informationssæt samt på hvilken side i dette kapitel, du kan finde metoden. Figur 9 Metoder til udledning af prisfunktionen Et punkt (Q, En pris og den tilhørende e En mængde (Q og den tilhørende e Hældningen (α Et punkt (Q, Metode 0 (Side 82 Metode & Metode 2 (Side 83-84 Metode 3 & Metode 4 (Side 85-86 Metode 5 (Side 87 En pris og den tilhørende e Metode & Metode 2 (Side 83-84 Metode 6 (Side 88 Metode 7 (Side 89 En mængde (Q og den tilhørende e Metode 3 & Metode 4 (Side 85-86 Metode 6 (Side 88 Metode 8 (Side 90 Hældningen (α Metode 5 (Side 87 Metode 7 (Side 89 Metode 8 (Side 90 8

Bemærk, at de gråt markerede felter blot er afspejlinger af de andre felter. Desuden skal du vide, at man ikke kan finde formlen for linjens ligning ud fra informationskombinationerne, hvis felter er markeret sorte, hvorfor du ikke vil møde en sådan opgave til eksamen. Endelig er det vigtigt at bemærke, at Metode 0 og Metode 5 kan bruges generelt til at finde formlen for linjens ligning. En anden formel, som typisk er antaget lineær, og som den studerende så skal udlede ud fra disse oplysninger, er den gennemsnitlige omkostningsfunktion AVC-funktionen. Her kan du altså også bruge Metode 0 og Metode 5. 6.2 Udledning af ud fra to punkter Matematisk har vi altså: (Q, og (Q 2, 2 METODE 0 UDLEDNING AF OG AVC UD FRA TO UNKTER (Q, og (Q 2, 2 ( Hældning: 2 α = Q Q 2 (2 Konstantled: β = α (3 Konklusion: = αq + β Bemærk, at denne metode altid kan bruges, når du skal udlede linjens ligning ud fra to punkter. Det kunne eksempelvis også være AVC-funktionen, du skulle udlede ud fra to punkter. Eksempel 6.A Der er i opgaveteksten givet to punkter M: (Q, = (4,5 og N: (Q 2, 2 = (8,5 der ligger på en ret linje. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes hældningen, α: ( 2 5 5 0 α = = = = 2,5 Q Q 8 4 4 2 Da hældningen ikke længere er ubekendt, er det muligt at bestemme konstantleddet, β: (2 β = α = 5 ( 2,5 4 = 25 82

(3 = α Q + b = 2,5Q + 25 Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 25 og falder med 2,5, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. 6.3 Udledning af ud fra et punkt og en priselasticitet med tilhørende pris Matematisk har vi altså: (Q, og e p ved 2 Der eksisterer to mulige scenarier: 2 (Metode = 2 (Metode 2 METODE UDLEDNING AF UD FRA ET UNKT OG EN RISELASTICITET MED TILHØRENDE RIS ( 2 (Q, og e p ved 2 ( Konstantled: 2 β = + e β (2 Hældning: α = (3 Konklusion: = αq + β 2 Eksempel 6.B Der er i opgaveteksten givet et punkt M: (Q, = (6,2 og priselasticiteten e p(2 = 5 = 3. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes konstantleddet, β: ( 2 5 β = + 2 = + 5 = 8 e 3 p Vi er nu bekendt med koordinatsættet (0, β=8 og kan bestemme hældningen, α: b (2 8 2 6 α = = = = Q 6 6 83

= α Q + β = Q + 8 Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 8 og falder med, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. METODE 2 UDLEDNING AF UD FRA ET UNKT OG EN RISELASTICITET MED TILHØRENDE RIS ( = 2 (Q, og e p ved = 2 ( Hældning: α = Q ep (2 Konstantled: β = α (3 Konklusion: = αq + β Eksempel 6.C Der er i opgaveteksten givet et punkt M: (Q, = (5,28 og priselasticiteten e p( = 28 = 2. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes hældningen, α: 28 28 ( α = = = = -2,8 Q e 5 2 0 p Da hældningen ikke længere er ubekendt, er det muligt at bestemme konstantleddet, β: (2 β = α = 28 ( 2,8 5 = 42 (3 = α Q + β = 2,8Q + 42 Hvilket betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 42 og falder med 2,8, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. 84

6.4 Udledning af ud fra et punkt og en priselasticitet med tilhørende mængde Matematisk har vi altså: (Q, og e p ved Q 2 Igen eksisterer der to mulige scenarier: Q Q 2 (Metode 3 Q = Q 2 (Metode 4 METODE 3 UDLEDNING AF UD FRA ET UNKT OG EN RISELASTICITET MED TILHØRENDE MÆNGDE (Q Q 2 (Q, og e p = k ved Q Q 2. Bestem nyt punkt (Q max,0 : Qmax = Q2 ep + Q2 2. Hældning: 2 α = Q Q 2 3. Konstantled: β = α 4. Konklusion: = αq + β Eksempel 6.D Det er i opgaveteksten givet, at punkt M: (Q, = (40,20 og priselasticiteten i en anden kendt mængde e 2 p(q2 = 30 =. Det er yderligere antaget, 3 at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes Q max (den maksimale afsætning: 2 Q = Q e + Q = 30 + 30 = 50 3 ( max 2 p 2 Da der nu er vished om yderligere et punkt N: (Q 2, 2 = (50,0 på afsætningsfunktionen, kan hældningen, α, bestemmes: (2 2 0 20 20 α = = = = 2 Q Q 50 40 0 2 Da hældning ikke længere er ubekendt, er det muligt at bestemme konstantleddet, β: (2 β = α = 20 ( 2 40 = 00 85

(3 = α Q + β = 2Q + 00 Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 00 og falder med 2, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. METODE 4 UDLEDNING AF UD FRA ET UNKT OG EN RISELASTICITET MED TILHØRENDE MÆNGDE (Q = Q 2 (Q, og e p ved Q = Q 2 ( Hældning: α = Q e p (2 Konstantled: β = α (3 Konklusion: = αq + β Eksempel 6.E Det er i opgaveteksten givet, at punkt M: (Q, = (8,72 og samtidig er priselasticiteten kendt i punktet e p(q = 8 = 2. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes hældningen: ( 72 α = = = 2 Q e 8 2 p Da hældning nu er kendt, er det muligt at bestemme konstantleddet, β: (2 β = α = 72 ( 2 8 = 08 (3 = α Q + β = 2Q + 08 Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 08 og falder med 2, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. 86

6.5 Udledning af ud fra et punkt og en hældning Matematisk har vi altså: (Q, og hældningen. METODE 5 UDLEDNING AF OG AVC UD FRA ET UNKT OG EN HÆLDNING (Q, og α ( Hældningen, α, er givet (2 Konstantled: β = α (3 Konklusion: = αq + β Bemærk, at denne metode altid kan bruges, når du skal udlede linjens ligning ud fra et punkt og en hældning. Det kunne eksempelvis også være AVC funktionen, du skulle udlede ud fra et punkt og en hældning. Eksempel 6.F Det er i opgaveteksten givet, at punkt M: (Q, = (25,60 og vi får oplyst, at hældningen er = -2. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Konstantleddet bestemmes: (2 β = α = 60 ( 2 25 = 0 (3 = α Q + β = 2Q + 0 Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 0 og falder med 2, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. 87

6.6 Udledning af ud fra en mængde og pris med hver deres priselasticitet Matematisk har vi altså: e p ved og e p2 ved Q 2 METODE 6 UDLEDNING AF UD FRA EN MÆNGDE OG RIS MED HVER DERES RISELASTICITET e p ved og e p2 ved Q 2 ( Konstantled: β = + e p (2 Bestem nyt punkt (Q max,0 : Qmax = Q2 ep2 + Q2 (3 Hældning: α = β Q max (4 Konklusion: = αq + β Eksempel 6.G Der er i opgaveteksten givet to priselasticitet e p( = 300 = 3, og e p2(q2 = 00 = 6. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes konstanten, som er den maksimale pris, man kan sætte: ( 300 β = + = + 300 = 400 e 3 p Derefter findes den mængde, vi maksimalt kan sælge: (2 Qmax = Q2 ep2 + Q2 = 00 6 + 00 = 700 88 Nu har vi fundet to punkter: (0, β = (0,400 og ( Q max,0 = (700,0. Når vi sætter den maksimale pris, er vores afsætning lig 0, og den maksimale mængde afsættes, når prisen er lig 0. Ved hjælp af de to punkter finder vi hældningen: β 400 4 (3 α = = = Q 700 7 max 4 (4 = α Q + β = Q + 700 7

Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 700 og falder med 4, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. 7 6.7 Udledning af ud fra en hældning og en pris med tilhørende priselasticitet Matematisk har vi altså: e p ved og hældningen α METODE 7 UDLEDNING AF MED EN HÆLDNING OG EN RIS MED TILHØRENDE RISELASTICITET e p = k ved og α ( Bestem Q : = e α (2 Konstantled: β = α (3 Konklusion: = αq + β p Eksempel 6.H Der er i opgaveteksten givet en priselasticitet e p(= 80 = 4. Samtidig er hældningen på efterspørgselskurven oplyst til = -3. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes den tilhørende mængde, vi kan afsætte til. ( 80 = = = 5 e α 4 ( 3 p Konstantleddet kan bestemmes til: (2 β = α = 80 ( 3 5 = 225 (3 = α Q + β = 3Q + 225 Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 225 og falder med 3, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. 89

6.8 Udledning af ud fra en hældning og en mængde med tilhørende priselasticitet Matematisk har vi altså: e p ved Q og hældningen α METODE 8 UDLEDNING AF UD FRA EN HÆLDNING OG EN MÆNGDE MED TILHØRENDE RISELASTICITET e p ved Q og α ( Bestem : = ep α (2 Konstantled: β = α (3 Konklusion: = αq + β Eksempel 6.I Der er i opgaveteksten givet en priselasticitet e p(= 250 = 2,5. Samtidig er hældningen på efterspørgselskurven oplyst til = -,5. Det er yderligere antaget, at afsætningsfunktionen er lineær. Først bestemmes den tilhørende pris, når vi afsætter en mængde af størrelsen Q : ( = k α = 2,5 250 (,5 = 937,5 Konstantleddet bestemmes til: (2 β = α = 937,5 (,5 250 = 32,5 (3 = α Q + β =,5Q + 32,5 Dette betyder, at afsætningsfunktionen skærer den lodrette akse i 32,5 og falder med,5, hver gang man vælger at afsætte én enhed mere. 90

Opgave 6.A Om -funktionen vides det, at den er lineær og går igennem de to punkter (2,28 og (8,4. Spørgsmål : Udled funktionen for. Opgave 6.B Om AVC-funktionen vides, at den går igennem punktet (2,4 og har hældningen 2. Efterspørgselsfunktionen går igennem punktet (4,4, og ved prisen 8 er priselasticiteten lig. Idet begge funktioner antages lineære, bedes du besvare nedenstående spørgsmål. Spørgsmål : Udled AVC-funktionen. Spørgsmål 2: Udled efterspørgselsfunktionen. Spørgsmål 3: Ved hvilken mængde er omsætningen (TR størst? Find løsningen på opgaverne på www.manukurser.dk 9