Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen Epinion for Undervisningsministeriet
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...5 1.1 Projektets opdrag og grundlag...5 1.2 Rapportens opbygning...7 2 Opsummering...8 3 Metode...12 3.1 Desk research... 12 3.2 Kvalitativ dataindsamling... 12 3.3 Kvantitativ dataindsamling... 13 3.3.1 Ungdomsuddannelserne... 14 3.3.2 Mellemlange videregående uddannelser... 14 3.3.3 Studieledere... 15 3.3.4 Studievalgsvejledere... 16 4 Registerstatistisk overblik...17 4.1 Søgning, tilgang, fuldførelse og arbejdsmarkedsbalancer... 17 4.2 Aldersudvikling ved tilgang og fuldførelse... 25 5 Fremtidsplaner...28 5.1 Hovedkonklusioner fremtidsplaner... 28 5.2 Tanker om fremtiden... 29 5.2.1 De målrettede... 30 5.2.2 De ubesluttede... 30 5.2.3 De udskydende... 31 5.2.4 Tanker om fremtiden surveyundersøgelsen... 31 6 Studievalg...34 6.1 Hovedkonklusioner - studievalg... 34 6.2 Hvornår begynder valgprocessen?... 35 6.2.1 Tidligt i folkeskolen... 36 6.2.2 I slutningen af folkeskolen... 36 6.2.3 På ungdomsuddannelsen... 36 6.2.4 Hvornår begynder valgprocessen - surveyundersøgelsen... 37 6.3 Påvirkninger... 38 6.3.1 Familie... 38 6.3.2 Venner... 39 6.3.3 Lærere... 39 6.3.4 Studievalgsvejledere... 40 6.3.5 Påvirkninger surveyundersøgelsen... 40 6.4 Påvirkninger via den aktive informationssøgning... 42 6.4.1 Internettet... 42 6.4.2 Uddannelsesarrangementer... 43 Side 2
6.4.3 Brobygning og besøgsdage... 43 6.4.4 Den aktive indsats surveyundersøgelsen... 44 6.5 Væsentlige faktorer for studievalg... 46 6.5.1 Egne interesser... 46 6.5.2 Fremtidige jobmuligheder... 47 6.5.3 Løn... 48 6.5.4 Fagets omdømme... 48 6.5.5 Uddannelsens længde... 49 6.5.6 Faktorer for studievalg surveyundersøgelsen... 49 6.5.7 Valg i forhold til den specifikke uddannelse... 52 6.6 Forskelle mellem ungdomsuddannelserne... 55 6.6.1 Gymnasium... 56 6.6.2 HF... 56 6.6.3 Handelsskolen... 56 6.6.4 Etnicitets betydning... 57 6.6.5 Betydningen af køn... 57 7 Valg og fravalg af Mellemlange videregående uddannelser...58 7.1 Hovedkonklusioner valg og fravalg af mellemlange videregående uddannelser... 58 7.2 Holdningen til MVU er... 60 7.2.1 Dem, der ikke har overvejet en MVU som en mulighed... 61 7.2.2 Dem, der har besluttet sig for en MVU... 61 7.2.3 Dem, der har overvejet en MVU, men fravalgt den... 61 7.2.4 Valg af MVU surveyundersøgelsen... 61 7.3 Læreruddannelsen... 64 7.3.1 Forestillinger om læreruddannelsen... 64 7.3.2 Erfaringer med læreruddannelsen... 65 7.3.3 Læreruddannelsen surveyundersøgelsen... 67 7.4 Sygeplejerskeuddannelsen... 72 7.4.1 Forestillinger om sygeplejerskeuddannelsen... 72 7.4.2 Erfaringer med sygeplejerskeuddannelsen... 73 7.4.3 Surveyundersøgelsen... 75 7.5 Pædagog og socialrådgiveruddannelserne... 79 7.5.1 Surveyundersøgelsen - pædagoger... 80 7.5.2 Surveyundersøgelsen socialrådgiver... 84 7.6 Fælles for de udvalgte mellemlange videregående uddannelser... 88 7.6.1 Hvem er de MVU-studerende?... 89 8 Avanceret statistisk analysemodel...94 8.1 Opsummering af de potentielle MVU ers karakteristika... 94 8.2 Multinomial logistisk regression og faktoranalyse... 94 8.3 Indikatorvariable for uddannelsesvalg... 97 8.4 Resultater af den statistiske analyse... 100 8.4.1 Parameterestimater og signifikanstest... 100 8.4.2 Nærmere fortolkning af estimaterne... 102 Side 3
9 Bilag...104 9.1 Bilag 1. Litteraturoversigt... 104 Side 4
1 INDLEDNING Her i indledningen gøres kort rede for undersøgelsens opdrag og grundlag samt rapportens opbygning. Undersøgelsen er gennemført af Epinion, som også har stået for analyser og udarbejdelse af rapporten. TrendEduc har bidraget væsentligt til den registerbaserede statistiske kortlægning (afsnit 4), og Learning Lab Denmark har bidraget til udarbejdelse af litteraturliste (bilag 1) samt sparring på spørgerammer (kvalitativ del) og spørgeskemaer (kvantitativ del). 1.1 Projektets opdrag og grundlag Baggrunden for undersøgelsen er, at tilgangen til flere af de volumentunge, offentligt rettede mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelserne) gennem de senere år for fleres vedkommende har været stagnerende eller endog faldende. Tilgangsudviklingen på flere mellemlange videregående uddannelser (MVU) er bemærkelsesværdig og til dels bekymrende, når det sammenholdes med, at tilgangen til de lange videregående uddannelser (universitetsniveau) samlet set har været stærkt stigende i samme periode, og at fuldførelsesniveauet generelt har været faldende. Desuden henvises til Undervisningsministeriets projektoplæg og Epinions efterfølgende korrespondance med Undervisningsministeriet (UVM), hvor det blandt andet er præciseret, at undersøgelsens fokus primært skal lægges på hvad der sker ved indgangen til uddannelsesforløbet. Det vil sige, at fastholdelses-/frafaldsproblematikken IKKE indgår som et omdrejningspunkt for den samlede undersøgelse. Desuden blev det i denne fase aftalt at holde fokus på fire helt centrale borgerrettede professionsbacheloruddannelser: Uddannelserne til henholdsvis pædagog, socialrådgiver, lærer og sygeplejerske. Vægten i nærværende undersøgelse er således lagt på de humanistiske og pædagogiske MVU er, mens de tekniske MVU er ikke er inddraget, og undersøgelsens resultater skal naturligvis ses i dette lys. Undersøgelsens overordnede formål er at tilvejebringe viden om de uddannelsessøgendes motivationsstrukturer i relation til valg af uddannelse og om deres overvejelses- og valgmønstre. Undersøgelsen skal afdække eksisterende muligheder og barrierer i forbindelse med uddannelsesvalg, specifikt i relation til de mellemlange videregående uddannelser, og herved bidrage med viden og indsigt som handlingsgrundlag. Afdækningen indeholder to ulige vægtede ben: Det korte ben: Kortlægning af den eksisterende og umiddelbart tilgængelige viden på området. Herunder inddrages: Resultater fra relevant forskning og udredning. Side 5
Analyse af registerbaseret datamateriale fra Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Det lange ben: Generere og præsentere ny/nyindsamlet viden baseret på både kvantitative og kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder. Mere konkret skal undersøgelsen bl.a. give bud på: De uddannelsessøgendes oplevelser af MVU-uddannelserne og deres bevæggrunde for at (fra)vælge disse. Hvilke forestillinger, fordomme og eventuelle fjendebilleder gør sig gældende? Hvilke barrierer stiller sig i vejen for, at unge søger disse uddannelser? Hvilke løftestænger for øget søgning fortjener særskilt opmærksomhed? Hvornår vælger de uddannelsessøgende deres uddannelse? Sker det på ungdomsuddannelsen i givet fald hvornår? Eller sker det i løbet af sabbatperioden, hvor de unge fx arbejder eller er på udlandsophold? Hvis der er tale om frafaldne universitetsstuderende finder det nye valg i så fald typisk sted allerede i løbet af 1. eller 2 studieår? Hvilke diskrepanser (gaps) er der mellem de uddannelsessøgendes ønsker/forventninger til studiet og uddannelsesinstitutionernes forestillinger om deres kommende studerende? de uddannelsessøgendes ønsker/forventninger til studiet og vejledernes forestillinger om de kommende studerendes ønsker/forventninger? de studerendes forventninger til studiets indhold/sværhedsgrad og realiteterne? Målgruppen for undersøgelsen er: De uddannelsessøgende. Særligt de kommende/potentielle studerende men også de nuværende/igangværende. De tidligere studerende (dimittender og frafaldne) er ikke inddraget i denne gruppe Studieledere ved de relevante MVU-institutioner Side 6
Studievalgsvejledere 1.2 Rapportens opbygning Rapporten indleder med en overordnet opsummering af de væsentligste resultater baseret på de nyindsamlede data (afsnit 5-8). Herefter følger afsnit 3 om rapportens metode. Afsnit 4 ser nærmere på søgningen, tilgangen og fuldførelsen på de fire udvalgte professionsbacheloruddannelser, på baggrund af en række registerbaserede analyser. Der er kun i mindre omfang medtaget oplysninger vedrørende læreruddannelsen. Afsnit 5-8 indeholder analyse på basis af de nyindsamlede kvalitative og spørgeskemabaserede data. Afsnit 5 fokuserer på de potentielle studerendes fremtidsplaner generelt, herunder forestillinger om uddannelsesretning. Afsnit 6 går i dybden med de unges studievalgsproces, herunder hvornår den begynder, hvem der påvirker dem, hvad de aktivt gør, hvad de lægger vægt på når de vælger uddannelse, og hvad jobmulighederne betyder for studievalget. Afsnit 7 ser først overordnet på fællestrækkene mellem MVU er og går derefter i dybden med hver af de fire udvalgte uddannelsesretninger. Afsnit 8 introducerer en avanceret statistisk model til forklaring af, hvad der har betydning for de potentielle studerendes valg eller fravalg af MVU. Side 7
2 OPSUMMERING Her i afsnit 2 opsummeres de væsentligste resultater fra afsnit 5-8 det vil sige fra de afsnit, der analyserer på de nyindsamlede kvalitative og spørgeskemabaserede data. Hvornår vælger de uddannelsessøgende deres uddannelse? Hovedparten af de unge på ungdomsuddannelserne har ikke planer om at holde mere end et enkelt sabbatår. De er opmærksomme på og tilsyneladende påvirkede af de senere års politiske debat, hvor det gennemgående budskab har været, at de unge bør hurtigere gennem uddannelsessystemet. De unges planer om højst et enkelt sabbatår er ikke ensbetydende med, at de har besluttet sig for, hvilken konkret videregående uddannelse de skal vælge. Snarere er det udtryk for, at de ønsker at gå i gang med en uddannelse højst ét år efter endt ungdomsuddannelse. Beslutningsprocessen omkring valg af videregående uddannelse er meget individuel, både i forhold til hvornår processen begynder, og hvor lang tid den strækker sig over. For nogle unge er processen startet allerede i folkeskolen. For hovedparten af disse er processen blevet igangsat i slutningen af folkeskolen, hvor de er begyndt at orientere sig i en bestemt retning. For langt de fleste af de unge er det dog først på ungdomsuddannelsen, at beslutningsprocessen for alvor påbegyndes. For mange sker den endelige beslutning dog først efter endt ungdomsuddannelse, fx i løbet af et sabbatår. Mange af de igangværende studerende på de udvalgte professionsbacheloruddannelser, har haft flere år mellem afslutningen af deres ungdomsuddannelse og påbegyndelsen af deres nuværende uddannelse. En stor andel af de studerende har endvidere tidligere gået på en anden videregående uddannelse, hvor beslutningen om at vælge den nuværende professionsbacheloruddannelse er truffet. Hvad påvirker de unge i deres uddannelsesvalg? Især personlige relationer har indflydelse på de unge i deres valgproces. Det er især forældrene, den øvrige familie samt venner og kærester, som de unge lytter til og lader sig påvirke af. Det er i mindre grad studievalgsvejledere og lærere fra folkeskolen og/eller ungdomsuddannelsen. De unge benytter sig tillige i høj grad af Internettet i deres valgproces, og her fremhæves især Uddannelsesguiden (www.ug.dk) meget positivt. De enkelte uddannelsers egne hjemmesider anvendes også. Derudover har muligheden for at stifte nærmere personligt bekendtskab med de enkelte uddannelser en positiv betydning for de unge. Både gennem arrangementer på skolen, hvor repræsentanter fra forskellige uddannelser kommer og fortæller om disse, og via tiltag på de enkelte videregående uddannelser, enten i form af åbent hus eller brobygningsarrangementer. Den slags giver de unge mulighed for at få en bedre og relativt konkret fornemmelse af de enkelte uddannelser, hvilket formentlig påvirker dem i deres valgproces. Side 8
Hvad motiverer de unge i deres uddannelsesvalg? Interesse spiller en helt afgørende rolle for de unge. De ønsker at tage en uddannelse, der opleves som helt rigtig for dem selv, og for at en uddannelse skal være helt rigtig, skal man interessere sig for det, den handler om. De unge oplever ligeledes de fremtidige jobmuligheder som vigtige i forbindelse med valget af en uddannelse. Her er det især muligheden for at kunne stile efter flere forskellige typer af jobs efter endt uddannelse, der er væsentlig. Den konkrete beskæftigelsessituation, herunder ledighedssituationen, anses umiddelbart som mindre betydningsfuld. De unge ønsker ikke at blive låst fast i et bestemt job, og det er derfor vigtigt for dem, at en uddannelse ikke udelukkende opleves at lede til én bestemt type af job, men derimod giver flere muligheder. De unge tænker til en vis grad tillige på lønniveauet, når de skal vælge uddannelse, om end deres overvejelser snarere er baseret på forestillinger end egentlig viden om, hvad forskellige faggrupper får i løn. De unge er ligeledes opmærksomme på en uddannelses/et fags samfundsmæssige omdømme, og de hører, hvad der siges i medierne. Megen negativ omtale og mange negative historier kan betyde, at de unge fravælger en given uddannelse. Længden af en uddannelse har i sig selv mindre betydning for, om den vælges. De unge tænker som udgangspunkt i interesser og indhold frem for i længde. Dog kan det, længden indirekte symboliserer, have betydning, fx i form af akademisk niveau og oplevet højere sværhedsgrad. Det kan endvidere være et plus, at en uddannelse ikke opleves som for lang, hvis man i forvejen er lidt skoletræt og gerne vil kunne færdiggøre sin videregående uddannelse indenfor en oplevet overskuelig tidshorisont. Overvejelses- og valgmønstre i forhold til en MVU De unge tænker ikke på de mellemlange videregående uddannelser som en samlet kategori som sådan. For hovedparten af de unge gælder det, at de mellemlange videregående uddannelser ikke indgår i deres overvejelser omkring valg af videre uddannelse. Nogle af de unge, især blandt HFeleverne, har besluttet sig for en mellemlang videregående uddannelse, mens andre har overvejet en mellemlang videregående uddannelse, men fravalgt den igen. Generelt planlægger langt færre at søge en mellemlang videregående uddannelse end en lang videregående uddannelse. Barrierer for valg af MVU De unge peger på, at den megen negative omtale af arbejdsforhold for lærere, pædagoger og sygeplejersker lavt lønniveau, hårdt fysisk og psykisk arbejde, ringe arbejdstider etc. i høj grad er årsag til, at uddannelserne fravælges. Fagene og jobbene har generelt en relativt lav status i samfundet. Der synes på denne baggrund at være behov for at vende billedet og få formidlet flere gode historier om professionerne i medierne og hermed til de potentielle studerende. Side 9
Et valg af en mellemlang videregående uddannelse betragtes af mange unge som en indsnævring af ens mulighedsfelt, hvilket kan virke begrænsende og skræmmende. De unge ønsker som nævnt ikke at blive låst fast i et bestemt job, og det er derfor vigtigt for dem, at en uddannelse ikke udelukkende opleves at lede til én bestemt type af job. Denne tendens blandt de unge kan i høj grad være årsag til, at de unge fravælger de professionsorienterede uddannelser Det forhold, at de mellemlange videregående uddannelser oftest er professionsorienterede, er således både uddannelsernes styrke og deres svaghed. På den ene side opleves det af nogle unge som positivt, at den enkelte uddannelse er rettet mod en specifik profession, og at man konkret ved, hvad man skal bruge uddannelsen til efterfølgende. På den anden side opleves det som problematisk, at den enkelte uddannelse kun opleves at rette sig mod én type beskæftigelse, og at endemålet med uddannelsen på denne måde er forudbestemt. Dette negative aspekt ved det professionsorienterede skal især ses i lyset af, at de potentielle studerende generelt ikke oplever, at de mellemlange uddannelser giver flere valg- eller videreuddannelsesmuligheder. Dette står i væsentlig modsætning til opfattelsen blandt både de igangværende studerende, studielederne på de mellemlange videregående uddannelser og studievalgsvejlederne. De ser de mellemlange videregående uddannelser som indeholdende et bredere mulighedsfelt. De potentielle studerende ser ikke på samme vis positivt på mulighederne i de mellemlange videregående uddannelser, og der synes således at være potentiale i en formidlingsindsats overfor de potentielle studerende, hvor netop disse aspekter sættes i fokus. Den typiske MVU-studerende De unge, der påtænker at vælge en mellemlang videregående uddannelse, besidder typisk et eller flere af følgende karakteristika: Middel karaktergennemsnit. De har højere gennemsnit end dem, der vælger en kort videregående uddannelse og under, og lavere gennemsnit end dem, der vælger en lang videregående uddannelse. Faderens uddannelse er markant lavere end for dem, der vælger lang videregående uddannelse. Er glad for humanistiske fag. Ønsker at uddannelsen fører til jobs med alsidighed og ansvar. De vil gerne have et job, hvor man arbejder med mennesker, har ansvar og mulighed for at skifte mellem mange forskellige stillingstyper. Lægger ikke stor vægt på, om uddannelsesinstitutionen ligger i en større by. Lægger vægt på, at uddannelsen kombinerer skole- og praktikforløb: Personer med dette karakteristikum har dog også tilbøjelighed til at vælge en kort videregående uddannelse eller under frem for en mellemlang videregående uddannelse. Side 10
Lægger vægt på faglig tryghed. Herunder sikkerhed for optagelse og for at gennemføre samt jobsikkerhed (personer med dette karakteristikum har dog også tilbøjelighed til at vælge en uddannelse, der er kortere end en mellemlang videregående uddannelse). Side 11
3 METODE I nærværende undersøgelse har vi kombineret desk research samt kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder for at få det mest nuancerede billede af unges uddannelsesvalg i dag med specifikt henblik på de mellemlange videregående uddannelser. Desk researchen er gennemført først i forløbet og danner en vidensbase for det videre arbejde. Det er en kortlægning af relevante resultater af eksisterende forskning og udredning på området. Dernæst er den kvalitative del af undersøgelsen foretaget og fungerer som grund for den kvantitative surveyundersøgelse. 3.1 Desk research Vi har i undersøgelsens indledende fase afdækket, hvad der eksisterer af relevant litteratur på området. Baggrundsmateriale og opsummeringer er vedlagt som bilag. 3.2 Kvalitativ dataindsamling Den kvalitative del af undersøgelsen har haft to formål: Dels at tilvejebringe selvstændig, detaljeret og nuanceret viden om uddannelsesvalg og faktorer af betydning for dette, dels at give input til en efterfølgende kvantitativ undersøgelsesdel. Den kvalitative del har fokus på en afdækning af, hvilke overvejelser de unge gør sig i forhold til uddannelsesvalg, hvilke faktorer der spiller ind i denne forbindelse, og hvilke forestillinger og faktorer der gør sig gældende i relation til deres oplevelser af de forskellige mellemlange videregående uddannelser. Undersøgelsen har omfattet fire forskellige målgrupper: Potentielle studerende på sidste år af ungdomsuddannelserne Igangværende studerende på første år af mellemlange videregående uddannelser Studievalgsvejledere Studieledere på mellemlange videregående uddannelser Der er blandt de potentielle og de igangværende studerende foretaget fokusgrupper og personlige interview, som har været fordelt geografisk. Kombinationen af fokusgrupper og personlige interview har gjort det muligt at afdække såvel kollektive forståelser og ungdomskulturelle faktorer som individuelle overvejelser og beslutningsprocesser. De potentielle studerende står overfor at skulle afslutte deres ungdomsuddannelse og vælge, hvad der efterfølgende skal ske uddannelsesmæssigt, og disse unge har således bidraget med nogle meget aktuelle overvejelser. De igangværende studerende er alle førsteårsstuderende og har således for relativt nyligt været igennem en valgproces. Derudover har de i undersø- Side 12
gelsen bidraget med deres indledende forventninger til uddannelsen og med deres faktiske oplevelser, efter de er påbegyndt uddannelsen. Studievalgsvejlederne og studielederne er interviewet enkeltvis, og der har ligeledes været en geografisk spredning på disse interview. Resultaterne fra disse har bidraget perspektiverende i analysen og forståelsen af, hvordan de unges valg af uddannelse foregår, og hvordan de mellemlange videregående uddannelser opleves. Konkret har den kvalitative del af undersøgelsen omfattet: Tre fokusgrupper med potentielle studerende (STX, HF og HHX) Seks personlige interview med potentielle studerende (STX, HF og HHX) To fokusgrupper med igangværende studerende på mellemlange videregående uddannelser (læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen) Tre personlige interview med studievalgsvejledere Tre personlige interview med studieledere (læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen) 3.3 Kvantitativ dataindsamling På baggrund af resultaterne fra den kvalitative undersøgelsesdel er der udarbejdet fire forskellige spørgeskemaer til fire forskellige målgrupper. Spørgeskemaerne er vedlagt i bilagene. Konkret har den kvantitative undersøgelse omfattet: o o o o En spørgeskemaundersøgelse blandt elever på ungdomsuddannelser på sidste år En spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen på første år En spørgeskemaundersøgelse blandt studieledere på læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen Studievalgsvejledere ved de syv regionale centre I det omfang det har været muligt, er de fire grupper stillet de samme spørgsmål for at sikre størst mulig sammenlignelighed i undersøgelsen. I undersøgelserne har der blandt andet været fokus på: o o o De unges overvejelser omkring studievalg; uddannelsesretning og hvornår de beslutter sig Hvad de gør for at søge oplysninger om deres fremtidige uddannelse Hvilke personer der påvirker deres uddannelsesvalg Side 13
o o Hvad de lægger vægt på i forhold til uddannelsesvalg De unges oplevelse af de fire mellemlange videregående uddannelser 3.3.1 Ungdomsuddannelserne Der blev simpelt tilfældigt udvalgt 59 ungdomsuddannelsesinstitutioner til deltagelse i spørgeskemaundersøgelse på baggrund af en liste over alle ungdomsuddannelser. 53 ungdomsuddannelsesinstitutioner deltog i undersøgelsen, hvilket giver en deltagelsesprocent på 90 % på institutionsniveau. I alt indgår 1926 elever fra ungdomsuddannelserne i undersøgelsen. Fordelingen inden for de enkelte uddannelsesretninger i undersøgelsen og den tilsvarende population fremgår af nedenstående tabel. Der er en mindre uoverensstemmelse mellem andel af HHX ere og HF ere i hhv. undersøgelsen og populationen. Dette er dog uden betydning for resultaterne eftersom, der ses isoleret på de enkelte uddannelsesretninger. I de tilfælde hvor der ses på eleverne fra ungdomsuddannelserne under ét, er der ikke er forskel på svarfordelingerne. Tabel 1. Elever fra ungdomsuddannelser fordelt på studieretning STX (det almene gymnasium) HHX HF Total Procentandel i undersøgelse 61 % (1175) 21 % (402) 18 % (349) 100 % (1926) Procentandel i population 64 % (61.185) 11 % (10.058) 25 % (24.343) 100 % (95.586) Der er blevet taget kontakt til rektor på den udvalgte uddannelsesinstitution, hvorefter denne har udpeget en kontaktperson, der har stået for uddelingen af spørgeskemaer til elever på sidste år. 3.3.2 Mellemlange videregående uddannelser Fire MVU-retninger var udvalgt til at indgå i undersøgelsen; læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen. 38 MVU-institutioner blev udvalgt til undersøgelsen, hvoraf 35 deltog i undersøgelsen. Det giver en deltagelsesprocent 92 % på institutionsniveau. I alt indgår 1189 MVU-studerende i undersøgelsen. Fordelingen inden for de enkelte uddannelsesretninger fremgår af nedenstående tabel. Andelen af lærerstuderende i den samlede gruppe af MVU-studerende i undersøgelsen er relativt lille. Dette skyldes til dels, at de lærerstuderende i mange tilfæl- Side 14
de havde projektarbejde i dataindsamlingsperioden og derfor ikke har været på seminariet. Derudover er der givet vis mange der har været i praktik. Dette er dog uden betydning for resultaterne eftersom, der ses isoleret på de enkelte uddannelsesretninger og aldrig på de MVU-studerende som en samlet gruppe. Derudover er 153 lærerstuderende tilstrækkeligt til at give valide svar. Den relativt lille andel af socialrådgiverstuderende i undersøgelsen skyldes naturligvis, at årgangene på socialrådgiveruddannelsen er markant mindre end de øvrige studieretninger. Tabel 2. Elever fra MVU fordelt på studieretning Procentandel Læreruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Pædagoguddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Total 13 % (153) 43 % (516) 37 % (440) 7 % (80) 100 % (1189) Der er blevet taget kontakt til rektor på den udvalgte uddannelsesinstitution, hvorefter denne har udpeget en kontaktperson, der har stået for uddelingen af spørgeskemaer til elever på første år. 3.3.3 Studieledere Alle studielederne på de udvalgte MVU-retninger blev inkluderet i undersøgelse. Ud af 75 studieledere på de fire uddannelsesretninger deltog de 54, hvilket giver en svarprocent på 72 %. Nedenstående tabel viser fordelingen af studieledere på uddannelsesretning og deres deltagelsesprocent. Side 15
Tabel 3. Studieledere fordelt på uddannelsesretning Udsendte Indkomne Svarprocent Pædagog 28 22 79 % Sygeplejerske 20 16 80 % Socialrådgiver 6 2 33 % Lærer 21 14 67 % Total 75 54 72 % Spørgeskemaerne til studielederne er blevet sendt til rektorerne ved MVUuddannelsesinstitutionerne, der efterfølgende har givet det videre til studielederen. 3.3.4 Studievalgsvejledere Alle 68 studievalgsvejledere på de syv studievalgscentre blev ligeledes udvalgt til undersøgelsen. Ud af de 68 studievalgsvejledere deltog de 50, hvilket giver en svarprocent på 74 %. Studievalgsvejlederne har deltaget i en undersøgelsen via et weblink, de har modtaget i en e-mail. Side 16
4 REGISTERSTATISTISK OVERBLIK I dette afsnit ses der nærmere på søgningen, tilgangen og fuldførelsen på de fire udvalgte professionsbacheloruddannelser, på baggrund af en række registerbaserede analyser. Der er kun i begrænset omfang medtaget oplysninger vedrørende læreruddannelsen, idet UNI-C arbejder med en lærerprognose, der offentliggøres i foråret 2007. 4.1 Søgning, tilgang, fuldførelse og arbejdsmarkedsbalancer Blandt de udvalgte professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet har sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen haft en nogenlunde stabil søgning de seneste 10 år. Derimod har pædagog- og læreruddannelsen haft et betydeligt fald i søgningen. Siden 1997 er søgningen til pædagoguddannelsen faldet fra næsten 9.000 1. prioritetsansøgninger til godt 5.000, mens søgningen til læreruddannelsen er faldet fra over 5.000 så sent som i 2002 til ca. 3.600 i 2006. Særligt for læreruddannelsen, hvor der er stort set fri adgang, er den faldende søgning slået igennem på optag/tilgangen. Tabel 4 nedenfor viser det samlede billede for de seneste 10 år for henholdsvis optag og 1. prioritetsansøgere på de fire udvalgte uddannelser. Tabel 4: Optagne og 1. prioritetsansøgere på udvalgte professionsbacheloruddannelser (1997-2006) Uddannelse Status 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Socialrådgiver 1. prioritet Sygeplejerske Optagne 668 684 789 799 849 834 887 972 1.004 1.015 1.376 1.292 1.215 1.189 1.192 1.309 1.250 1.273 1.387 1.411 Optagne 2.479 2.414 2.573 2.561 2.334 2.464 2.562 2.673 2.753 2.739 1. prioritet 2.662 2.449 2.863 2.710 2.485 2.778 2.864 3.145 3.533 3.078 Optagne 4.154 4.520 4.477 4.280 4.392 4.538 4.314 4.174 3810 3.534 Lærer 1. prioritet 5.125 5.170 5.059 4.665 4.836 5.166 4.872 4.700 4.047 3.627 Optagne 5.414 5.898 5.929 5.750 5.520 5.329 4.918 4.480 4.318 4.541 Pædagog 1. prioritet 8.895 8.254 7.940 7.410 6.822 6.385 5.593 4.944 5.142 5.102 Kilde: Den koordinerede Tilmelding (KOT). Side 17
Som det fremgår af figur 1 nedenfor har især pædagoguddannelsen og læreruddannelsen været udsat for meget store svingninger i tilgangen. Hvor søgningen primært formodes at afspejle svingninger i de uddannelsessøgendes præferencerne, er tilgangen i høj grad også et resultat af den politisk bestemte adgangsregulering. Konkret frygtede man i 1980 erne overproduktion af lærere og pædagoger, hvorfor optaget blev holdt nede i en periode. I samme periode faldt søgningen dog også. Hvor stor effekt (om nogen) den politiske tilgangsregulering har på de uddannelsessøgendes søgeadfærd aflæses ikke umiddelbart af udviklingen. Som det også fremgår, fik pædagoguddannelsen i 1990 erne et vældigt kvantitativt løft. Optaget blev næsten fordoblet i takt med den stigende søgning. I det nye årtusind og særligt i 2005 og 2006 har søgningen i nogen grad været faldende. Pædagogudbuddet vil trods faldende søgning i 2006 fortsat stige, og balancen mellem udbud og efterspørgsel ser fornuftig ud 1. Tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsuddannelser har i de seneste 30 år ikke været underkastet de samme store svingninger som de pædagogiske uddannelser. Dog har søgningen til sygeplejerskeuddannelsen været stagnerende, og under det niveau man så i 1980 erne. En væsentlig årsag til den stagnerende søgning er blandt andet, at lægeuddannelsen (medicinstudiet) som i 1980 erne var stærkt reguleret næsten har fordoblet optagelsestallet siden midten af 1990 erne. Det er sandsynligt, at en del af denne vækst er sket på bekostning af sygeplejerskeuddannelsen. Der har næsten konstant været mangel på sygeplejersker, og der er ingen udsigt til forandring her. For socialrådgiverne ser balancen rimelig ud. Antallet af ansøgere til socialrådgiveruddannelsen har de seneste 10 år været relativt stabilt. Antallet af optagne er imidlertid vokset med ca. 1/3, og antallet af afviste ansøgere er således bragt betydeligt ned. 1 Fremskrivning ved TrendEduc og Epinion med udgangspunkt i tidligere analyser foretaget i UVM/UNI-C Statistik & Analyse. Side 18
Figur 1: Tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser (1978-2005) 2 Tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser (1978-2005) 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Socialrådgiver Sygeplejerske Lærer Pædagog Langt størstedelen af de studerende ved de fire professionsorienterede uddannelser er kvinder. Andelen af kvinder på sygeplejerskeuddannelsen har ligget støt omkring 95 %, mens socialrådgiveruddannelsen har oplevet en stigende andel af kvinder. Andelen af kvinder på socialrådgiveruddannelsen lå i 2005 på 90 %. De senere har pædagoguddannelsen omvendt oplevet et mindre fald i andelen af kvinder - andelen er nu på 75 %. Læreruddannelsen har de senere år ligget støt med en andel på omkring 65 % kvinder. 2 Manglende data i 1992 for pædagoger skyldes uddannelses- og registeromlægning. Figuren er interpoleret. Side 19
Figur 2: Andel kvinder ved tilgang til udvalgte professionsbacheloruddannelser (1978-2005) Andel kvinder på udvalgte professionsbacheloruddannelser (1978-2005) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Socialrådgiver Sygeplejerske Lærer Pædagog Figur 3 viser at ikke mindst læreruddannelsen har haft meget store svingninger i antallet af fuldførte. Dette hænger bl.a. sammen med den netop omtalte tilgangsregulering. Pædagogerne har set en stigende tendens ikke mindst i 1990 erne - mens sygeplejerskerne og socialrådgiverne har ligget mere stabilt i den viste periode. Side 20