Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Relaterede dokumenter
Salt, sundhed og sygdom

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Hvorfor dør de mindst syge?

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Sociale relationer, helbred og aldring

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt

25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes

Sociale relationers betydning for helbred

Morten Frydenberg 25. april 2006

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Bliver man syg af trafikstøj?

En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Diabetic Nephropathy

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne


Komorbiditet og operation for tarmkræft

Sundhedseffekter. Blodtryk

Kost og kræft - sandheder og myter

8.3 Overvægt og fedme

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

17. Iskæmisk hjertesygdom

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Rationel farmakoterpi

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Velkommen til Lægedage

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen

Ensomhed og hjertesygdom

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?

Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.

Confounding og stratificeret analyse


Biologiske og fysiologiske markører

Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Hypertensionsbehandling en ny æra?

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt

Arbejdskrav og fitness

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.

Helbredstjek til raske

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sodavand, kager og fastfood

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Alkohol og ældre Ulrik Becker

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Hypertension er der noget nyt?

Transkript:

Salt og Sundhed Ulla Toft 1

Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca. 0,6 gram (NNA:1,5 gram) 2

Salts historie For 5000 år siden: Kineserne opdager at salt konserverer maden Blev fastboende: Maden skulle holde sig gennem vintermånederne. Salt blev en vigtig handelsvare. Det hvide guld. 3

Indtag af salt Forfædre: Under 1 g salt per dag Isolerede folkefærd: 1-2 g salt per dag Danskerne i dag: Mænd: 9-11 g/dag; Kvinder: 7-8 g/dag WHO anbefaler: < 5 g salt per dag 4

Hvor kommer saltet fra 70-80% kommer fra forarbejdede fødevarer/kantiner 10-15% tilsætter vi selv 10-15% forekommer naturligt De primære kilder Brød Morgenmadsprodukter Kød- og fiskeprodukter Ost Færdigretter Kantinemad og fastfood: Rasmussen et al, 2010: -Kantinemåltider: 3,8 g salt/måltid (14,7 g/10 MJ) -Ex. 1 pizza med kød/fisk: 11,3 g/dag Salts funktion i fødevarerne Konservering Smagsforstærker Binder vand Struktur og sprødhed Øger tørst 5

Hvad er konsekvenserne? Stærk evidens for at et højt saltindtag er skadeligt for sundheden At reducere indtaget i befolkningen er en af de mest kosteffektive metoder til at reducere sygdomsrisikoen 6

Salt øger blodtrykket Salt Blodtryk Død Apopleksi CVD Dyre-, genetiske-, epidemiologiske og interventionsstudier Dosis-respons effekt Blodtrykket stiger 1 mmhg for hvert ekstra gram salt der indtages Der er ingen tærskeværdi hvorunder blodtrykket ikke påvirkes yderligere Både personer med normalt og forhøjet blodtryk. Størst effekt hos personer med hypertension, ældre og overvægtige 7

Meta-analyse af interventionsstudier 6 g salt/dag 7/4 mmhg, hypertensive 4/2 mmhg, normalt BT 8 He et al, J Hum Hypertens, 2002

Salt Blodtryk Død Apopleksi CVD Blodtryk er den største risikofaktor for tidlig død verden over Ansvarlig for 50% af de samlede tilfælde af koronar hjertesygdomme - og for 60% af alle apopleksier Risikoen for hjertekarsygdomme stiger med stigende blodtryk 9

Mortality of apoplexy in each decade of age versus usual systolic BP at start of the decade Mortality of apoplexy (floating absolute risks & 95% CI) 256 128 64 32 16 8 4 2 1 11 274 death among 50 89 year old Age: 20 mmhg SBP 80-89 33% risk 70-79 50% risk 60-69 57% risk 50-59 62% risk Average: 1mmHg 2½% risk reduction 120 140 160 180 Systolisk BP (mmhg) 10 Lewington, Lancet 2002

Saltreduktion 5 gr/day 11 Cobiac J et al. Heart 2010;96:1920-1925

% SBP Distribution (%) 50 40 30 20 10 0 100 150 200 Systolic Bloodpressure The distribution of systolic bloodpressure in 855 men aged 50. SBP Distribution (%) 12 Modified from Wilhelmsen L; Clinical Science, 1979; 57; 455S-458S

60 Region Hovedstaden % 50 40 30 20 10 0 100 150 200 Systolic Bloodpressure SBP Distribution (%) Risk (%) The distribution of systolic bloodpressure, risk of coronary heart disease or stroke during a 13.5 year follow up of 855 men aged 50 at entry. 13 Modified from Wilhelmsen L; Clinical Science, 1979; 57; 455S-458S

60 Region Hovedstaden % 50 40 30 20 10 0 100 120 140 160 180 200 220 of 14 855 men aged 50 at entry. Systolic Bloodpressure SBP Distribution (%) Risk (%) Events (n) The distribution of systolic bloodpressure, risk of coronary heart disease or stroke and number of such morbid events during a 13.5 year follow up Modified from Wilhelmsen L; Clinical Science, 1979; 57; 455S-458S

Salt Blodtryk Død Apopleksi CVD Direkte effekter på bl.a. karvæggen, venstre ventrikelmasse, kapillærdensiteten, apopleksi Befolkningsundersøgelser, meta-analyse (Strazullo et al, 2009): 5 g salt/dag 23% apopleksi; 17% kardiovaskulære sygdomme Interventionsundersøgelser, TOPH l og TOPH ll: Saltreduktion på 2,6 g/dag 25% færre hjertekarsygdom 15 Cook et al, BMJ 2007

Taylor et al: Reduced dietary salt for the prevention of cardiovascular disease (review), The Cochrane Collaboration 2011 7 interventionsstudier Råd om at reducere saltindtaget Ingen effekt af intervention Konklusion: Individuel vejledning er ikke nok Pressen. 16

Salt reduction lowers cardiovascular risk: meta-analysis of outcome trials. 0,80(0,64-0,99) 17 He & MacGregor, Lancet, august 2011

Salt Blodtryk Død Apopleksi CVD Overvægt Desuden Mavekræft Nyresten Osteoporose 18

Kost-effektivitet Gennemført en række analyser af kost-effektiviteten af saltreduktion Overordnet: Én af de mest kost-effektive strategier 19

Sparede CVD tilfælde i Danmark 21,000 CHD årligt 10,000 apopleksier Reduktion på 5 g salt/dag 15% CHD (~3.000 tilfælde årligt) 20% apopleksi (~2.000 tilfælde årligt) Reduktion på 3 g salt/dag 9% CHD (~1.900 tilfælde årligt) 12% stroke (~1.200 tilfælde årligt) 20 Jørgensen, 2011

21 Asar et al, 2007

Konklusion Stærk evidens for at et højt saltindtag er skadeligt for sundheden At reducere indtaget i befolkningen er en af de mest kosteffektive metoder til at reducere sygdomsrisikoen 22