Dagsorden Dato 10. maj 2011 Tid 18-21 TL Tilstede: Afbud: 1 Valg af mødeleder 2 Elever 3 Skolestruktur Orientering og drøftelse. Bydelsmøder. Bilag 4 Kontrakter for 2011 2012 Orientering og drøftelse Bilag 5 Vinterferie høring Orientering og drøftelse Bilag 6 Meddelelser 1. Formanden 2. Skoleledelsen 3. Pædagogisk Råd 4. Samarbejdsudvalget 5. Skolekontaktrådet 6. Andre 7 Punkter til næste møde 9. juni 8 Eventuelt 1
Høring om vinterferie Skoleudvalget har på deres møde torsdag den 28.april 2011 drøftet en mulig flytning af skolernes vinterferie fra skoleåret 2013/2014. Skoleudvalget ønsker at skolebestyrelserne høres om, at vinterferien fra skoleår 2013/14 enten skal: - Bibeholdes i uge 7 - Ændres til uge 8 - Ændres så vinterferien afholdes i uge7 i ulige kalenderår og at vinterferien afholdes i uge 8 i de lige kalenderår. Høringssvarene skal være forvaltningen i hænde senest fredag den 10. juni 2011. Med venlig hilsen Anette Jensen 2
20. april 2011 Resumé af workshop-diskussion SKOLEBESTYRELSEN I det følgende vil diskussionerne i de enkelte workshops kort blive opridset. Først kort om hvad der generelt blev diskuteret under det gældende scenarie, dernæst kort om hvad der optog den enkelte bydel, og sidst bliver der opridset fem centrale punkter ved hvert scenarie. Nord har ikke diskuteret scenariet Luk en eller flere skoler, da dette scenarie ikke er en oplagt løsningsmodel for bydelen, ligesom Det Fælles Elevråd har diskuteret mere generelt, da rådet er sammensat af elever fra alle bydelene. Scenarie 1 Vi opretholder status quo Diskussionen kredser langt hen ad vejen om nærhed versus resurser. Dette er gennemgående for alle referater fra diskussionerne omkring scenarie 1. Nedenfor står skrevet en kort beskrivelse af den enkelte bydels diskussion af Scenarie 1 samt en liste over de mest centrale punkter fra den samlede diskussionen ved stormøde 1. Syd: Generelt var det en svær diskussion savnede styrende spørgsmål samt talbaggrund. Der blev hovedsageligt diskuteret skolelukning. Gruppen anerkender, at der samlet set burde lukkes en skole i Hvidovre det kan dog ikke lade sig gøre i bydel Syd. Vest: I bydel Vest blev der hovedsageligt diskuteret faglighed og økonomi. Der er fornuft i mange spor styrket faglighed og stadigvæk nærhed. Antallet af elever i hver klasse er afgørende for økonomien, og alle skoler skal have mindst to spor. Nord: Fra Nords synspunkt er der en idé i at opretholde status quo. Holmegårdskolen kunne tilføre et spor mere, og man kunne gøre ledelsesstrukturen mere optimal. Midt: Opretholdelsen af status quo betyder intet kvalitetsløft, mindre service og mindre tid til samarbejde. Man kan ikke oprette nogen faglig sparring, hvis man opretholder samtlige skoler. Fem af de mest centrale punkter ved scenarie 1: Status quo sikrer nærhed, nærvær og tryghed. Der er en tryghed i den lokale folkeskole, som man ikke kan finde andre steder (Nord). Selvom man opretholder status quo, kan man stadig omprioritere, sådan at skolerne udnytter hinandens styrker (Syd). Skolerne bliver lige dårlige, ikke lige gode ved opretholdelsen af status quo (Midt). Intet kvalitetsløft, mindre service og mindre tid til samarbejde mellem skolerne. 3
Scenarie 2 Vi lukker en skole Ved scenarie 2 er der en generel forvirring om, hvorvidt der er tale om et kommende kvalitetsløft eller om en kommende besparelse. Spørgsmålet om hvorvidt processen er økonomisk eller pædagogisk funderet, synes at være gennemgående i alle referater. Nedenfor er en kort beskrivelse af den enkelte bydels diskussion af scenarie 2 samt en liste over de mest centrale punkter fra den samlede diskussionen ved stormøde 1. Syd: Fra politisk side bliver der udtrykt bedre faglighed som mål for den nye skolestruktur er det i virkeligheden ikke økonomi det handler om? Lukker man en skole, er det udtryk for en falliterklæring. Det er brandslukning. Der skal være langsigtede planer, så vi kan træffe en bæredygtig beslutning. Det er vigtigt at se på de omkringliggende faciliteter hvilke muligheder er der, og hvad kan området tilbyde. Problem i forbindelse med at adskille velfungerende klasser. Vest: Det skal ikke handle om kroner og ører, når vi taler om en skolelukning. Er det kvalitet, der er styrende for en skolelukning, eller er det strategi? Hvor store er besparelserne, hvis der skal bygges nye skoleveje? Nogle bydele kan bedre tåle en skolelukning end andre det handler ikke kun om skolen men også om det omkringliggende miljø. Midt: Hvem er det præcist, der drager fordel af en skolelukning er det børnene, forældrene eller lærerne? Kunne man lukke tre skoler og i stedet for lave storskoler Man kunne eventuelt gøre det sådan, at hver bydel havde sin egen særskilte profil. Kreativ skole, idrætsskole musikskole og lignende. Fem af de mest centrale punkter ved scenarie 2: Er det kvalitet, der er styrende for en skolelukning, eller er der tale om en økonomisk strategi (Syd, Vest)? Der er ikke nok penge, derfor handler det om at få det bedste ud af en svær situation. Skolelukning er en falliterklæring en brandslukning (Syd). Hvor ender de penge, som man sparer ved en skolelukning, og hvem tilgodeser en skolelukning egentlig (Midt)? Der er nogle bydele, der af socioøkonomiske årsager ikke kan tåle at få lukket en skole det vil få fatale konsekvenser for hele det lokale nærmiljø (Vest). 4
Scenarie 3 En skole på to eller tre matrikler Diskussionerne omkring det tredje scenarie handlede overvejende om stordriftsfordele sat over for nærhed og nærvær på den enkelte skole. Der blev især fokuseret på gode faglige muligheder og udfordringer med nærhed og nærvær. Nedenfor er en kort beskrivelse af den enkelte bydels diskussion af scenarie 3 samt en liste over de mest centrale punkter fra den samlede diskussionen ved stormøde 1. Syd: Kunne man forestille sig en skole, der hedder Syd, hvor alle tre nuværende skoler indgår? Hvor meget vil man kunne spare ved sådan en løsning? Man kunne lave to skoler en indskolings- (1. 6. klasse) og en udskolingsskole (7. 9. klasse). Hvad sker der med fritidshjemmene, hvis alle indskolingsbørnene går på den samme skole? Vest: Mulighed for afdelingsledere, der bliver fokuseret mere på pædagogisk ledelse. Klare muligheder for stordriftsfordele med hensyn til sekretariat, teknisk service, personaleadministration, indkøb med mere. Man kunne udnytte lærekompetencer i smalle fag og oprette kompetencecentre fx ved særlige elevgrupper. Midt: Man kunne målrette videndeling mellem lærerne og dermed opkvalificere lærerne. Kun én udskolingsskole ud af de tre i bydelen. Dette vil også sikre en større faglighed og bredere vifte af fagbrug. Nord: Elevantallet i Nord er så højt, at det ikke vil være fordelagtigt at opdele skolerne i en indskolings- og udskolingsskole. Det vil heller ikke give mening at fusionere de to skoler. Fem af de mest centrale punkter ved scenarie 3: Man kunne udnytte stærke lærerkompetencer i smalle fag og desuden opnå videndeling og øget faglighed over en bred kam (Vest, Midt). Man kunne danne kompetencecentre for særlige elevgrupper (Vest, Midt). Oprette bydelsskoler, hvor man kunne lave fag-teams mellem skolerne og lærerne (Syd, Midt). Kulturel clinch mellem lærerne på lærerværelset kunne blive en udfordring (Midt). Hvis løsningen bliver indskolings- og udskolingsskoler, hvad sker der så med fritidshjemmene ved de store indskolingsskoler (Syd)? 5
Det Fælles Elevråd: Det fælles elevråd diskuterede ikke scenarier, men Hvidovre Kommunes skolestruktur samlet set. Hos det fælles elevråd var der et bredt fokus på det faglige og sociale nærvær både mellem elev og lærer og eleverne imellem. Nedenfor er listet fem centrale punkter fra diskussionen ved stormøde 1. Gode lærere smitter af og giver gode elever derfor er det vigtigt, at lærerne er godt uddannede og modtager efteruddannelse. Brug de penge, der er til rådighed på en mere hensigtsmæssig måde det giver ikke mening at bruge penge på IWB-tavler, når lærerne alligevel ikke kan finde ud af at bruge dem. Fair fordeling af resurser de skoler, der har mange resurser kunne afgive nogle penge til de, som ikke har. Differentieret undervisning. Skolerne skal have større opmærksomhed på både faglige og sociale problemer og være hurtigere til at opfange, når en elev er på vej ud på et sidespor. 6
Dialogmøde Vest den 18. maj 2011 SKOLEBESTYRELSEN Program Kl. 19:00 Kl. 19:15 Kl. 19:30 Kl. 20:30 Kl. 20:55 Kl. 21:00 Velkomst Indledende spørgsmål fra salen Café scenarie 1, 2, 3 (og andre scenarier) o Der diskuteres et scenarie ved hvert bord o Borgerne kigger forbi bordene og kommer med deres input o En skoleleder sidder ved hvert bord og tager referat Åben debat og spørgsmål Afrunding på processen Tak for i dag 7
KONTRAKTSTYRING 2010/11 SKOLEBESTYRELSEN Avedøre Skole Inklusion Overskrift - Hvad vil vi? Vi vil arbejde med inklusionsfremmende tiltag gennem konsolidering af lærernes viden og metoder i forbindelse med afholdelse af klassemøder og arbejde med SPU. Vi vil endvidere støtte personalets deltagelse i udviklingen af skolen som en lærende organisation, der hele tiden udvikler sin praksis i forhold til sine målgrupper Baggrund - Hvorfor vil vi det? Det vil vi for at flest mulige børn kan inkluderes faglig og socialt i klassemiljøet. Vi tror på at problemstillinger omkring urolige elever bearbejdes bedst, hvis: Tiltag organiseres og integreres i den almindelige undervisning. Der arbejdes systematisk med udvikling af alle elevers sociale kompetencer. Handleplan - Hvordan vil vi gøre det? Indsatslærere vil deltage i klassemøder minimum to gange i hver klasse i løbet af skoleåret. Indsatslærerne vil, efter deltagelse i klassemøder i alle klasser, gennemføre vejledningssamtaler med klasselærerne. Alle lærere deltager i SPU møder i deres SPU team. Skoleleder og afdelingsleder for Huset vil deltage i alle SPU gruppers møder to gange i løbet af skoleåret. Der vil blive holdt 2 fællesmøder med tovholderne i løbet af skoleåret, med henblik på at støtte, fastholde og styrke tovholderrollen som den er beskrevet i teamguiden. Skoleleder og afdelingsleder for Huset deltager i afdelingsmøder med henblik på at støtte personalets arbejde med SPU. Måling - Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Indsatslærerne vil have gennemført deltagelse i klassemøderne. Tidsplanen for deltagelsen er gennemgået med ledelsen. Vejledningssamtalerne vil være afholdt. Deltagelsen vil være gennemført efter årsplanen. Fællesmøderne vil være afholdt efter årsplanen. Deltagelsen i afdelingsmøderne vil være afholdt efter årsplanen. Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne vedr. deres oplevelse af at arbejde inkluderende Om inklusionsarbejdet i skolens undervisning. Skemaet anvendes i forbindelse med MUS samtaler med de enkelte lærere. Elevrettede spørgeskemaer hvad synes du om at gå i din klasse forelægges ledelsen. Antallet af elever som er henvist til faglig og adfærdsmæssig støtte registreres. 8
KONTRAKTSTYRING 2010/11 SKOLEBESTYRELSEN Avedøre Skole Kompetencecenter Overskrift - Hvad vil vi? Vi vil opbygge en fælles faglighed og et kollegialt fællesskab, omhandlende vejlederrollen. Vi vil underbygge skabelsen af en faglig identitet som vejleder, hos den enkelte. Tilgangen skal basere sig på systemisk teori. Baggrund - Hvorfor vil vi det? Vi vil arbejde på at skabe et hensigtsmæssigt læringsmiljø, en bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø, hvilket på længere sigt skal udvikle og sikre kvaliteten i undervisningen. Vi vil synliggøre god faglighed samt højne det faglige niveau. Handleplan - Hvordan vil vi gøre det? Spydspidser uddannes via diplommoduler. Det faglige fællesskab markeres af en fysisk ramme, i form af et arbejdsrum/mødelokale, som udelukkende anvendes af kompetencecenteret. Møderække 4 møder årligt, af 1,5 time - 2 efterår, 2 forår. Møderækken skal indeholde løbende evaluering og opfølgning samt videndeling. Måling - Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Uddannelsen gennemført. Lokalet indrettet. Møderækken afholdt efter planen. Referater foreligger. For at overføre kompetencer fra Huset til hovedskolen vil en pædagog fra Huset uddannes som spydspids og være en del af kompetencecentret. Huset arbejder med specialpædagogik med henblik på inklusion. Vi vil gennemføre formaliserede statussamtaler med den enkelte vejleder. Statussamtaler gennemført. Afdelingslederen i Huset vil være leder af kompetencecentret. 9