Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan

Relaterede dokumenter
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2012

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Strategi for Folkeskole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Kvalitetsrapport 2013

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Skolestart på BillundSkolen

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November Brøndagerskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Den kommunale Kvalitetsrapport

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Horsebækskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Målgruppe og organisering.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2010

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Frederiksberg Kommunelærerforening

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Udviklingsplan for Virum Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

B. Tilsynsførende, navn og myndighed: C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning:

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

Virksomhedsplan

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Transkript:

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Skolens navn: SKRILLINGESKOLEN

Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen 2. Forord Beskrivelse af processen og begrundelse for valg af indsatsområder 3. Indsatsområder Nye kommunale indsatsområder og skolens egne indsatsområder 4. Kvalitetsrapport Rammebetingelser Pædagogiske processer Resultater Vurdering af fagligt niveau 5. Evaluering af årets indsatsområder og skolens evalueringskultur

1. Præsentation Skolens navn Skrillingeskolen Adresse Øresundsvænget 1 5500 middelfart Telefonnummer E-mail adresse 64 41 20 42 Skrillingeskolen middelfart Antal elever Personalenormering 125 Budgetramme i alt 36.504.000 Lederens navn Opgavevaretagelse og organisering Ole Stage Petersen

2. Forord (må fylde max. - ½ side) Skolens egen forståelse af vision og mission i en ny kommunal virkelighed tager afsæt i de tanker, der er udtrykt i Salamancaerklæringen: Specialskoler kan være en værdifuld ressource i udviklingen af en skole for alle. De ansatte på disse specialinstitutioner besidder den nødvendige ekspertise til hurtig identifikation og intervention over for børn med handicap. Specialskoler kan også fungere som trænings- og ressourcecentre for de ansatte på almindelige skoler. Og endelig kan specialskoler eller enheder i almindelige skoler fortsætte med at tilbyde særligt tilpasset undervisning til det relativt lille antal børn med handicap, som ikke kan undervises i almindelige klasser eller skoler (Salamanca-erklæringen 1994) I forlængelse heraf har skolen sit eget pædagogiske værdigrundlag: 1. helhedstanken - set fra barnets, familiens - og personalets side. 2. et oplevet medejerskab af skolen for alle brugere, børn, forældre og personale 3. forskellighed er en styrke - og det er respekten for og forståelsen af denne forskellighed, der er afsættet for det videre arbejde med det enkelte barn. 4. alle børn kan noget - og der skal bygges videre med fokus på og afsæt i de eksisterende kompetencer hos den enkelte. Der skal sikres succesoplevelser, som kan give grundlag for videre læring - også indenfor områder, som det enkelte barn har vanskeligt ved. Skolen tilbyder på denne baggrund undervisning til børn, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Folkeskolelovens 20, stk. 2. Alle eleverne har vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, hvilket også er det grundlæggende visitationskriterium. En stor del af elevgruppen har en kombination af flere forskellige funktionsnedsættelser. Skolen er opdelt i 3 aldersbaserede afdelinger, hver med 4 5 klasser. 2 specialtilbud gives til en gruppe multihandicappede elever (10), og en gruppe autistiske elever (8). Disse tilbud er organisatorisk knyttet til henholdsvis yngste og mellemste afdeling. Udviklingen indenfor diagnosticering har bevirket, at der afdækkes

stadigt flere diagnoser og handicapgrupper. Dette har medført en forventning om et stadig større antal særligt tilrettelagte tilbud. Der er stor variation i behovenes art og omfang, men fælles for alle er behovet for særlig hensyntagen og udstrakt støtte i undervisningen. Grundlæggende tager fordelingen af eleverne derfor udgangspunkt i elevernes undervisningsmæssige behov og ikke i mangfoldigheden af medicinske diagnoser.

3. Nye indsatsområder for både skole og SFO Formål med indsatsområde: Udvikle skolens pædagogiske praksis gennem teoretisk opkvalificering. Mål: Udvikling af redskaber for iagttagelse og analyse. Indsats/handling/ak tivitet: Kursusvirksomhed og udviklingsprojekter. Temaer: PAS, tests og elevplaner. Ansvarlig: Skolens Pædagogiske Udvalg (PU) Tidsramme 07-08 Evaluering og målemetode. SMTTE (Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering). Afdække mulighederne for at udvikle større sammenhæng og helhed i barnets tilbud. At Skrillingeskolens tilbud fremstår som et sammenhængende tilbud. Analysere konkrete hensigtsmæssige tiltag. Ansvarlig: PU 07-09 SMTTE Motivere eleverne for sund mad og bevægelse. Skabe fokus på børn, mad og bevægelse. Kursusaktiviteter. Ansvarlig: PU 07-08 SMTTE

4. Redegørelse for et specifikt område /Kvalitetsrapport 4a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport. Antal elever/klasser/spor Kl. trin Antal klasser Antal elever spor A Antal elever spor B Antal elever spor C Antal elever i specialklasse 0. kl. 4 1. kl. 6 2. kl. 7 3. kl. 12 4. kl. 15 5. kl. 17 6. kl. 7 7. kl. 17 8. kl. 11 9. kl. 17 I alt 107 Antal elever i alt: incl 10. klasse 18 125 Antal elever, som modtager specialundervisning: Antal elever, som modtager undervisning i dansk som andet sprog: Fravær Antal sygedage i gennemsnit pr. elev: 4 Antal dage for ulovligt fravær i gennemsnit pr. elev. 0 Antal dage for lovligt fravær i gennemsnit pr. elev 1

IT og undervisningsmidler Antal elever pr. computer. 3 Antal elever pr. computer med internetadgang. 3 Undervisningsmidler pr. elev. (Skolens afsatte midler hertil ) 7.000 Gennemsnitsudgift pr. elev. (Skolens samlede decentrale tildeling både for normalområdet og specialområdet/antal elever.) Ansatte lærere og bh.kl. ledere Antal lærere/bh.kl.ledere angivet i fuldtidsstillinger: 29 Antal elever pr. lærer/bh.kl.leder: 4 Læreres arbejdstid Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning: Opgøres i forhold til nettoarbejdstiden. 40 % Procent af planlagt undervisning, som er gennemført: 100 Redegørelse for forhold, som evt. har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Efteruddannelse Angiv gennemsnitligt timetal pr lærer til efteruddannelse: 30 Angiv gennemsnitlig udgift i kr. pr. lærer til efteruddannelse: Kursusafgift kørsel mv. 7.000 SFO Antal børn i SFO:

105 Angiv i procent den andel af SFO-berettigede børn, der benytter SFO - (med tal pr. 5 sep.): 85 Antal kommende BH kl. børn i tidlig SFO: Angiv i procent andel børn, som benytter tidlig SFO i forhold til alle de børn, som er indskrevet i BH kl.: Ansatte i SFO Antal pædagoger angivet i fuldtidsstillinger: 24 Antal pædagogmedhjælpere angivet i fuldtidsstillinger: 2 Antal børn pr. pædagog/pædagogmedhjælper: 4

4b. Pædagogiske processer mv. Undervisningen af elever med særlig vidtgående indlærings vanskeligheder har principielt samme udgangspunkt som undervisning af alle andre elever i folkeskolen, nemlig de formål og indholdsbestemmelser, der er beskrevet i loven. Dog har ordlyden i folkeskolelovens 18 særlig vægt i den vidtgående specialundervisning: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Særlig vidtgående hensyntagen eller støtte indebærer i pædagogisk henseende, at eleven har brug for en individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt i en individuel elevplan. Elevplanen indeholder en statusbeskrivelse, målsætning/undervisningsplan og en aktuel periodeplan for den enkelte elev. Af planen skal fremgå de fastsatte mål og metoder for det kommende periodes undervisning med afsæt i de kompetencer, der er klarlagt i elevbeskrivelsen. Elevplanen er således omdrejningspunktet for den individuelle løbende planlægning og evaluering. Den enkelte elevs præstationer vurderes med udgangspunkt i elevens egne potentialer og tidligere kompetencer, men ikke i forhold til noget gennnemsnitligt udviklingsforløb. Den enkelte elevs aktuelle situation og potentialer er således et kernepunkt i det daglige pædagogiske arbejde. Den overordnede elevplan udarbejdes af elevens kontaktlærer/pædagog i et tæt samarbejde mellem elevens forældre og kontaktpersonerne Den enkelte medarbejder skal derfor have et højt kompetenceniveau i relation til afdækning af elevens kompetencer og potentialer og til den efterfølgende udformning af de udfordringer, som den enkelte elev stilles overfor. Dette tema har været et af årets indsatsområder. På Skrillingeskolen er den individuelle elevplan også et aktivt arbejds/undervisningsredskab. Det er aftalt, at elevplanen hele tiden er opdateret, således at den kan skrives ud og benyttes som en aktuel, dækkende beskrivelse af, hvor langt eleven er nået i forhold til aftaler og rammer i ovenstående afsnit. Formålet med elevplanen er: At evaluere undervisningen: Hvordan gik det med de mål, der var sat? At blive klar over elevens nuværende (nye) kompetencer: Hvilke potentialer har eleven? Hvad kan eleven nu? Hvad kan eleven bruge til at lære mere? At afklare valg af metoder og strategier i overensstemmelse med de forudsætninger, eleven har for at modtage undervisning for at indgå i en læringssituation. At lave veldefinerede, overkommelige mål med relevans for eleven og de voksne omkring eleven. I øvrigt følger skolen de almindelige regler om, hvornår den enkelte elev har de forskellige fag, dvs. at Skrillingeskolens elever f.eks. har samfundsorientering på samme klassetrin som langt de fleste andre folkeskoler.