Klinisk kompetencevurdering Afslutningsmodul i Akutsygepleje Klinisk kompetenceudvikling Klinisk kompetencevurdering for Afslutningsmodul i Akutsygepleje 1. August 2016
Indholdsfortegnelse Forord...3 1.0 Formålet med klinisk kompetenceudvikling...4 2.0 Klinisk uddannelse...4 2.1 Samtaler......5 3.0 Udvekslingophold...5 3.1 Definition af udvekslingsopholdet... 5 3.2 Muligheder for vejledning... 6 3.3 Generelle krav til udvekslingsstedet... 6 3.4 Eksempler på udvekslingssteder... 6 4.0 Definition af klinisk kompetenceudvikling...7 5.0 Læringskontrakterne...8 5.1 Læringskontrakter til klinisk kompetenceudvikling... 8 5.2 Anvendelse af læringskontrakter... 9 6.0 Kompetenceudviklingsniveauer... 10 7.0 Læringsmetoder i det kliniske uddannelsesforløb... 11 8.0 Afslutningskonference... 11 Bilagsliste... 12 Bilag 1: Model over studieaktiviteter... 13 Bilag 2: Skematisk oversigt over uddannelsesforløbet... 14 Bilag 3: Kompetencebeskrivelse... 15 Bilag 4: Vejledning i udarbejdelse af læringskontrakter... 17 Side 2 af 18
Forord I januar 2012 blev de nationale uddannelsesordninger i relation til uddannelsen til Akutsygeplejerske godkendt. Dette dokument er et fælles regionalt redskab til klinisk kompetenceudvikling i Region Syddanmark, som er udarbejdet med henblik på at sikre en overordnet ensartet tilgang til den kliniske del af uddannelsen i forbindelse med Afslutningsmodulet i Akutsygepleje. Det foreliggende materiale er godkendt af det Regionale uddannelsesråd i Region Syddanmark Udarbejdelse af materialet er foregået i nedenstående arbejdsgruppe, som er udpeget af det Regionale uddannelsesråd i Region Syddanmark. Arbejdsgruppen består af: Inge Schjødtz Bertelsen, uddannelsesansvarlig, FAM OUH Ditte Kjær Hulsrøj Korsager, uddannelsesansvarlig, FAM OUH Jette Matzen, kvalitets/udviklingskoordinator Sygeplejerske, MPQM, Akutcenter - FAM Sønderjylland Jette Littau-Larsen, klinisk sygeplejespecialist, SD., FAM OUH Svendborg Mette Elkjær, klinisk sygeplejespecialist, Cand.cur. FAM SVS Esbjerg Inge Nørby-Lassen, klinisk uddannelsesansvarlig og udviklingssygeplejerske FAM SVS Esbjerg Side 3 af 18
1.0 Formålet med klinisk kompetenceudvikling Dette regionale uddannelsesprogram: Afslutningsmodul i Akutsygepleje klinisk kompetenceudvikling skal sikre, at den studerende ved afslutning af den kliniske del af modulet behersker de kompetencer, der er beskrevet i den nationale uddannelsesordning. Programmet inddrager læringskontrakter som redskab til kompetenceudvikling. Læringskontrakterne er tænkt som en hjælp for den studerende og uddannelsesansvarlige sygeplejerske/vejleder ved tilrettelæggelse og strukturering af det kliniske uddannelsesforløb med det sigte at fremme den studerendes læreprocesser. 2.0 Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse udgør 360 timer i egen afdeling samt et obligatorisk udvekslingsophold på 70 timer på anden akutafdeling, specialeafdeling eller ved andre relevante samarbejdspartnere. Inden der ansøges om optagelse på afslutningsmodulet i akutsygepleje afklares med uddannelsesansvarlig og afsnitsledelse, hvilke forventninger der foreligger til studiekompetencer: Der lægges vægt på, at der kræves en høj grad af selvstændighed, og at der må forventes studietimer udover almindelig arbejdstid. Se model over studieaktiviteter (Bilag 1). Den studerende skal selvstændigt planlægge og koordinere et klinisk udvekslingsophold uden for egen afdeling. Udvekslingsopholdet kan anvendes til perspektivering og dataindsamling til det afsluttende kvalitetsudviklingsprojekt. Den studerende kan tage afsæt i allerede erkendte kvalitetsudviklingsbehov i afdelingen. Den studerende skal selvstændigt udarbejde læringskontrakter som studieredskab i den kliniske del af uddannelsen. Kvalitetsudviklingsprojektet fremlægges på Afslutningskonferencen der afholdes i Region Syddanmark. Der er udarbejdet en skematisk oversigt over uddannelsesforløbet (bilag 2). Side 4 af 18
2.1 Samtaler I løbet af den kliniske uddannelse afholdes 3 studiesamtaler med udgangspunkt i læringskontrakter udarbejdet af den studerende til klinisk kompetenceudvikling. I samtalerne kan der inddrages ressourcepersoner for eksempel kvalitetskoordinator eller klinisk sygeplejespecialist. Første studiesamtale Formålet med udvekslingsopholdet og emnet for kvalitetsudviklingsprojektet skal være godkendt af afsnitsledelsen inden afholdelse af 1. studiesamtale (bilag 2). Læringskontrakter i det kliniske uddannelsesforløb drøftes, således den studerende selvstændigt kan anvende disse til planlægning og koordinering i den kliniske del af uddannelsen i egen afdeling Læringskontrakten for udvekslingsopholdet fremlægges af den studerende. Anden studiesamtale Den studerende præsenterer gennemførte, igangværende og fremtidige læringskontrakter og evaluerer egen kompetenceudvikling. Den studerende synliggør uddannelsesmålene i læringskontrakterne. Afsluttende studiesamtale 1. Den studerende præsenterer de resterende læringskontrakter og evaluerer egen kompetenceudvikling. Det kliniske forløb skal være afsluttet indenfor ½ år - max 1 år - eller efter aftale med nærmeste leder. 3.0 Udvekslingophold 3.1 Definition af udvekslingsopholdet Hensigten med udvekslingsopholdet er at indsamle og udveksle erfaring (National uddannelsesordning). Opholdet kan derudover have relevans i forhold til den afsluttende Side 5 af 18
opgave, der lægger op til et kvalitetsudviklingsprojekt i egen akutafdeling. Projektet skal give mening for egen akutafdeling og skal godkendes af afsnitsledelsen før første studiesamtale. Ved første studiesamtale præsenteres den klinisk uddannelsesansvarlige for læringskontrakten for udvekslingsopholdet. Den studerende tager selvstændigt kontakt og planlægger udvekslingsopholdet i de forud bestemte perioder.ud af de 70 timer kan 16-24 timer anvendes til studiedage til dataindsamling og databearbejdning i forhold til kvalitetsudviklingsprojektet. Der kan søges om at få dækket udgifter til befordring og ophold i forhold til gældende lokale retningslinjer. 3.2 Muligheder for vejledning Vejledning og planlægning af udvekslingsopholdet, herunder læringskontrakten påbegyndes under den teoretiske periode på UC Syd. UC Syd bidrager ligeledes med teoretisk vejledning i forhold til kvalitetsudviklingsprojektet. 3.3 Generelle krav til udvekslingsstedet Der er ikke tilbud om vejledning fra udvekslingsstedet. Er der et særligt behov, kan klinisk uddannelses ansvarlig/vejleder fra egen afd. kontaktes. Den studerende aftaler feed back på opholdet med udvekslingsstedet. 3.4 Eksempler på udvekslingssteder Øvrige akutafdelinger, specialafdelinger, primær sundhedstjeneste, akutteams, praktiserende læger, fys/ergo, bioanalytikere, ambulance tjenesten. Der ligger ikke krav om at udvekslingsopholdet skal foregå i Region Syddanmark. Side 6 af 18
4.0 Definition af klinisk kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Afslutningsmodul for Akutsygepleje tager afsæt i slutkompetenceprincippet (Europæiske kvalifikationsramme (EQF)1 og Dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser2). Akutsygeplejersken skal efter endt uddannelse yde kompetent sygepleje i komplekse patientsituationer, hvilket indebærer forskellige delkompetencer. Disse kan opdeles i tre overordnede læringskategorier (reference, nationale uddannelsesordning): Viden Færdigheder Kompetencer Kategorien viden handler om området viden og forståelse og inddeles i følgende underkategorier: Vidensfelt: Det basale vidensområde som det enkelte uddannelsestrin arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, teori eller anvendelse af teori og metode, samt hvorvidt det drejer sig om forskningsbaseret viden. Forståelses- og refleksionsniveauet: Den forståelse og refleksion den studerendes på det enkelte uddannelsestrin forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder og praksis eller videnskabelige problemstillinger. Kategorien færdigheder kan karakteriseres som den studerende centrale kunnen og inddeles i følgende underkategorier: 1 http://ufm.dk/>uddannelse og institutioner >Udenlandske uddannelser og dokumentation over grænser> Redskaber til dokumentation af uddannelser og kompetencer >Kvalifikationsrammer >Europæisk kvalifikationsramme (EQF) 2 http://ufm.dk/>uddannelse og institutioner >Udenlandske uddannelser og dokumentation over grænser> Redskaber til dokumentation af uddannelser og kompetencer >Kvalifikationsrammer >Kvalifikationsramme til videregående uddannelse >Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser Side 7 af 18
Typen af færdigheder: Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Vurdering og beslutning: Evne til vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra, hvorvidt det drejer sig om praksisnærer eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering. Formidling: Gradueringen af den studerendes evne til at formidle eller diskutere konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagegrupper. Kategorien kompetencer omhandler den studerendes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Kompetencer konkretiseres i følgende underkategorier: Handlingsrummet: Bredden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge hvor færdighederne skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Læring: Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Der er således først tale om en kompetence, når man er i besiddelse af den relevante viden, behersker færdighederne, og kan omsætte dette til adækvate handlinger. 5.0 Læringskontrakterne 5.1 Læringskontrakter til klinisk kompetenceudvikling Formålet med at introducere læringskontrakter til at sikre klinisk kompetenceudvikling er, at få et styringsredskab, som tager udgangspunkt i den enkelte studerendes individualitet. At Side 8 af 18
arbejde med læringskontrakter er at arbejde med individuelle læringsstrategier i forhold til de aktuelle muligheder i klinikken, med sigte på at opnå forudbestemte mål. Læringskontrakter fordrer, at den studerende selv planlægger sit eget kliniske uddannelsesforløb, med afsæt i uddannelsesmålene (Se national uddannelsesordning og kompetencebeskrivelsen fra den nationale uddannelsesordning for det afsluttende modul (bilag 3). Hensigten er, at redskabet skal medvirke til at fremme den studerendes faglighed, nysgerrighed, evne til selvrefleksion og selvstændighed. Denne tilgang til kompetenceudvikling kan videreføres i klinisk praksis efter endt uddannelse. Læringskontrakterne anvendes ved tilrettelæggelse og strukturering af uddannelsesforløbet med det sigte at fremme den studerendes læreprocesser samt til at sikre, at den studerende ved afslutning af den kliniske del af modulet behersker kompetencerne (Mål for uddannelsen/kompetenceudvikling bilag 3). Læringskontrakten skal hjælpe med at udpege retning for læring og erhvervelse af nye kompetencer. 5.2 Anvendelse af læringskontrakter Den studerende udarbejder selvstændigt læringskontrakter med afsæt i målene for den kliniske del af modulet. Disse danner grundlag for kompetenceudviklingen i de 360 timers i egen klinisk afdeling. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt udarbejder en læringskontrakt over udvekslingsopholdet (Se bilag 4 vejledning i udarbejdelse af læringskontrakter). Læringskontrakten over udvekslingsopholdet præsenteres for afsnitsledelsen på egen afdeling. Anvendelse af læringskontrakter i det kliniske uddannelsesforløb: Læringskontrakternes skal indeholde: hvilke læringsstrategier der skal anvendes hvordan og hvornår der skal gives feedback og evaluering hvilke områder der kan/skal anvendes til at dokumentere, at målene er nået. Der udarbejdes læringskontrakter, hvor alle målene, beskrevet i den nationale uddannelsesordning inddrage. En læringskontrakt kan indeholde flere mål. Side 9 af 18
Læringskontrakterne anvendes som: Tidsplan for det samlede kliniske forløb og disse kontrakter er den enkelte studerendes individuelle studieplan. Klinisk dokumentationsredskab ved studiesamtalerne. Sikring af niveauet i kompetenceudviklingen (bilag 3). Den studerende er ansvarlig for at opdatere læringskontrakterne og medbringe disse til en faglig dialog med den kliniske vejleder og/eller uddannelsesansvarlig. Læringskontraktens endelige indhold aftales og er fremadrettet planen for det kliniske uddannelsesforløb. 6.0 Kompetenceudviklingsniveauer Via kompetenceudviklingsredskabet læringskontrakter imødekommes den individuelle udvikling af kompetencer. Der henvises til aktivt at inddrage lokale kompetence- og kvalifikationsmodeller. Beskrivelse af kompetenceniveauer kan ses som en hjælp for den studerende til at vurdere egen kompetenceudvikling, samt ligeledes være et redskab til studiesamtalerne med den kliniske uddannelsesansvarlige for at underbygge/udfordre læring ved den enkelte studerende. Den nationale uddannelsesordning kommer med en række kompetencekrav til akutsygeplejersken efter endt uddannelse. I det følgende er udvalgt og præsenteret dele af kompetencekravene - dette for at give et eksempel på det kompetente niveau. Der henvises i øvrigt til den nationale uddannelsesordning (p.4). Der foreskrives et slut krav om at kunne varetage sygeplejemæssige opgaver på et kompetent niveau både fagligt og praktisk af de mest komplekse patientsituationer. Ifølge Benner kendetegnes den kompetente sygeplejerske ved at være kritisk analyserende og reflekterende. Den kompetente sygeplejerske tænker langsigtet og helheden er bærende i den akutte patients behandlingsforløb. Sygepleje udføres sikkert og der trækkes på erfaringer. Akutsygeplejersken skal ved endt uddannelse kunne vejlede sygeplejersker på andre moduler på akutsygeplejerskeuddannelsen og ligeledes varetage superviserende opgaver i forhold til Side 10 af 18
kollegaer (National uddannelsesordning), dette underbygges af Benner 3, der dog beskriver, at den kompetente sygeplejerske selv kan have et vejledningsbehov ved mere komplekse problemstillinger. 7.0 Læringsmetoder i det kliniske uddannelsesforløb Der henvises til: Tværregionale kliniske kompetencekort for basismodul i akutsygepleje for et ønske om viden omkring læringsmetoder under følgende overskrifter: 1. Udøvelse i praksis 2. Selvstudie 3. Vejledning 4. Superviseret klinisk arbejde 5. Refleksion over praksis 6. Evalueringsmetoder 7. Summativ evaluering 8. Formativ evaluering 9. Struktureret observation 10. Vurdering af refleksion over praksis 8.0 Eksamen Kvalitetsudviklingsprojektet kan udarbejdes som en individuel eller som en gruppeopgave. UC Syd er ansvarlig for vejledning til udarbejdelsen af opgaven, det er ligeledes UC Syd der sammen med ekstern sensor bedømmer opgaven. Kvalitetsudviklingsprojektet skal fremlægges på afslutningskonferencen. Fremlæggelsen er gældende for den kliniske eksamen på modulet, hvilket betyder at det samlede uddannelsesbevis for den teoretisk og kliniske uddannelse, sendes til den studerende efter mundtlig fremlæggelse på afslutningskonferencen. De 360 timers klinisk uddannelse i egen afdeling og 70 timers i udviklingsophold skal være gennemført før mundtlig fremlæggelse. 3 Benner, Patricia. 1995. Fra novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1. Munksgaard, Kbh.. Side 11 af 18
Bilagsliste Bilag 1: Model over studieaktiviteter Bilag 2: Skematisk oversigt over uddannelsesforløbet Bilag 3: Kompetencebeskrivelse Bilag 4: Vejledning i udarbejdelse af læringskontrakter Side 12 af 18
Bilag 1: Model over studieaktiviteter Forventede studieaktiviteter ved den kliniske den af uddannelsen. Modellen præsenterer læringsdelene til klinisk kompetenceudvikling og er tænkt som redskab til studiesamtalerne for at give et visuelt overblik: Klinisk uddannelse 360 timer i egen akutafdeling: - Der afholdes tre studiesamtaler - Studiesamtalerne koordineres af uddannelsesansvarlig og afdelingssygeplejerske. Udvekslingsophold på 70 timer: - Opholdet kan have relevans for kvalitetsudviklingsprojektet. - Den studerende er ansvarlig for planlægning af udvekslingsopholdet og skal udarbejde en læringskontrakt, der fremlægges af den studerende ved første studiesamtale. Forventede studieaktiviteter i den kliniske del af uddannelsen Kvalitetsudviklingsprojektet: - Projektet skal have relevans for egen akutafdeling og præsenteres på afslutningskonferencen. - Ud af de 70 timers udvekslingsophold kan 16-24 timer bruges til dataindsamling og databearbejdning. - Teoretisk vejledning tilbydes på UC Syd. Selvstudie - Den studerende udarbejder læringskontrakter, der indeholder målene for modulet. - Læringskontrakterne præsenteres på de planlagte studiesamtaler og sikre dokumentation på klinisk kompetencevurdering. Side 13 af 18
Bilag 2: Skematisk oversigt over uddannelsesforløbet Skematisk oversigt over afslutningsmodul på Akutuddannelsen Afklarende samtale : afholdes ca. 12 uger før uddannelses start. Læringskontrakt Forventninger Studievilkår Emner Kvalitetsudviklingsprojektet Udvekslingsophold Tilmelding til UC SYD Aftale tidspunkt for aflevering af emne for kvalitetsudviklingsprojektet og formål med og tidspunktet for udvekslingsopholdet 1. studiesamtale: 1-2 uger efter 1. teorikursus Læringskontrakt til udvekslingsophold er klar (evt. sendes til uddannelseskoordinator forud for samtalen). Aftale med praktik sted er indgået Udvekslingsophold 2. studiesamtale 3. studiesamtale Eksamen fremlæggelse af kvalitetsudviklingsprojektet. 70 timers praktik i andet afsnit herunder 16-24 til indsamling og bearbejdning af data til den afsluttende opgave. Udvekslingsopholdet kan afvikles efter første teoriuge, efter individuelle behov og muligheder. Status på læringskontrakter hvad er nået hvad mangler Hvordan forløber klinikken Slutevaluering efter 360 timers klinik Er ikke fastlagt: Afslutningskonfere ncen forventes at blive planlagt til foråret 2017 marts/april Side 14 af 18
Bilag 3: Kompetencebeskrivelse Der vil være en glidende overgang mellem de forskellige niveauer, hvilket betyder, at den enkelte medarbejder kan være på et lavere niveau på nogle områder, men er ekspert på andre. Derfor skal en medarbejders kompetenceprofil kunne indeholde flere kompetenceniveauer, og der skal i den kliniske hverdag kunne veksles mellem niveauerne. Gennemførelsen af afslutningsmodulet, som samtidig er afslutning på akutsygeplejeuddannelsen, fører frem til følgende kompetence: Viden: Anvender sin ekspertise til at kombinere teori og praksis, således mødet med den akutte patient foregår så hensigtsmæssig som mulig. Har viden om egen og teamets ressourcer, således disse anvendes optimalt. Skaber, igennem evnen til at vurdere på et højt abstraktionsniveau, udvikling i den akutte patients forløb. Anvender sit overblik og overskud til at være nytænkende fleksibel. Kan på baggrund af refleksioner over praksis diskutere konsekvenser af egne og andres handlinger og inddrager dette i opgaveløsningen. Arbejder bevidst med langsigtede mål og planer i forhold til patientforløb og er i stand til at afvige, når akutte og uforudsete patientsituationer kræver det. Kan støtte mindre erfaren medarbejder i forhold til oplæring. Færdigheder: Udfører relevante handlinger sikkert, hurtigt og rutineret aretage selvstændig akutsygepleje selvstændigt intervenere tiltag mestre komplicerede akutte situationer, skabe overblik og se helhed i akutte situationer. forudse, prioritere og konkretisere sundhedsfaglige problemstillinger hos akutte patienter. systematisk analyser patienters helhedssituation ud fra klinisk erfaring og viden. Kompetencer: Tager initiativ til forbedringer af klinisk praksis Kan selvstændigt fungere som teamleder ved komplicerede akutte situationer Skal kende organisationens begrænsning og kunne handle ud fra den Er idéudviklende og kreativ i relation til at omsætte idéer til nye muligheder Tager medansvar for, at der gennemføres drøftelse af etiske og faglige problemstillinger inden for det akutte område En rollemodel for kolleger Side 15 af 18
Tager aktivt medansvar for udviklingen i samarbejde med afdelingsledelsen Tager selvstændigt initiativ til at gennemføre udviklingsopgaver/mindre projekter i eget afsnit/afdeling Inddrager aktivt kolleger i udviklingsopgaver mindre projekter i eget afsnit/afdeling Inddrager aktivt kolleger i udviklingsprojekter Deltage i kvalitetsudvikling og implementering af nye tiltag og procedurer Deltager i udvikling af sundhedsfaglige tiltag, patientforløb og undervisning. Side 16 af 18
Bilag 4: Vejledning i udarbejdelse af læringskontrakter 4 Du skal bruge de to følgende beskrivelser til udarbejdelse af læringskontrakterne: Mål for den kliniske del af modulet Nationale uddannelsesordning s.7. Kompetencebeskrivelsen (Bilag 3) Du skal forholde dig til, på hvilket niveau du besidder kompetencen, og hvor du vil arbejde hen mod. 1. Fastlæg kontraktens betegnelse Find en overskrift for læringskontrakten med afsæt i målene og individuel læringsbehov. Overskriften skal sige noget om det område, du vil opnå handlekompetence indenfor. Afklar hvilke læringsmuligheder der er på egen akutafdeling og eventuelle specifikke læringsmuligheder til udvekslingsopholdet. 2. Udfyld Notér følgende på hver læringskontrakt: Klinisk undervisningssted Start- og slutdato for hver kontrakt Navn på klinisk vejleder og/eller særlig kontaktperson Dato for den faglige dialog med din kliniske vejleder om kontrakten. 3. Analyser dig frem til hvad der kræves for at tilegne denne kompetence Der er først tale om en kompetence, når man er i besiddelse af den relevante viden, behersker færdighederne og kan omsætter dette til handlinger (reference). Derfor spørges, hvilken viden og færdigheder kræves til denne kompetence. 4. Klarlæg dine læringsbehov På baggrund af analysen og dine forudsætninger skal du nedskrive, hvilke læringsbehov du har: Hvad kan jeg allerede i forvejen? Hvad mangler jeg at vide/kunne? 4 http://www.aalborguh.rn.dk/for-sundhedsfaglige/uddannelse-kurser-og-kompetenceudvikling/laegers- Uddannelsesforum- (LUF)/Vaerktoejskasse/Laeringsredskaber/~/media/Hospitaler/AalborgUH/For%20sundhedsfaglige/Uddann else,%20kurser%20og%20kompetenceudvikling/luf/v%c3%a6rkt%c3%b8jskasse/l%c3%a6ringsredskaber /Om_l%C3%A6ringskontrakter_og_refleksiv_laering.ashx Side 17 af 18
Hvad er jeg særlig interesseret i at lære/træne? 5. Indsæt målene fra den nationale uddannelsesordning Det skal fremgå tydeligt, hvilke af målene der indgår i den enkelte læringskontrakt. Alle målene, som er beskrevet i den nationale uddannelsesordning, skal indgå i en eller flere af dine læringskontrakter. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at udbygge målene, så der fremstår en række delmål. Det kan enten være for at præcisere et niveau, afgrænse temaet eller for at tilføje særlige ønsker til læringsforløbet. 6. Lav en plan for dit læringsforløb Overvej hvordan du skal arbejde med læringen for at erhverve kompetencerne i forhold til læringskontrakten: Hvordan vil jeg lære at.. Jeg lærer bedst når.. Hvilke krav vil jeg stille til mig selv? Hvilke krav vil jeg stille til min vejleder? Hvor lang tid vil jeg bruge til? Hvordan skal tidsfaktor og rækkefølge være? Hvilke aftaler skal laves vedrørende studiesamtaler eller i forhold til udvekslingsopholdet? 7. Krav til dokumentation Læringskontrakterne anvendes til dokumentation for klinisk kompetenceudvikling. 8. Evaluering og bedømmelse af opnået kompetence Evalueringer finder sted til anden og tredje studiesamtale. Der skal ske en vurdering både i forhold til målene og i forhold til din kompetence i relation til selvstyret læring. Der foreligger bland andet krav fra den nationale uddannelsesordning om, at akutsygeplejerske skal kunne varetage sygeplejemæssige opgaver på et kompetent niveau både fagligt og praktisk af de mest komplekse patientsituationer. Side 18 af 18