Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen Udviklet og pilottestet i tre repræsentative distrikter til og med 2015 Implementeres i stor skala (resten af kommunen) fra 1. jan. 2016 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen siden foråret 2015 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Det er ikke et Qvick Fix og det handler om meget mere end færre sager per rådgiver
Børn & Unge i Herning Kommune. Børn & Unge Center for Udvikling & Økonomi Økonomi Sekretariat Udvikling Center for Børn & Forebyggelse Børne- og Familierådgivning Sundhedspleje PPR Specialtilbud i tre centre: BFCH, HBC + HCH Center for Børn & Læring Skoler Dagtilbud
Hernings program inspirationen og ambitionen I Et investerings- og omlægningsprogram, der involverer både udfører, myndighed og forvaltning på det almene og det specialiserede område. Bygger på og er inspireret af Hernings arbejde med evidensbaserede programmer, Sverige/Borås (KREVI/KORA 2010, 2011 & 2012) og den eksisterende forskning på området (bl.a. danske SFI, norske Tore Andreassen, svenske Bo Vinnerljung, Nilsson & Wadeskog samt amerikanske Heckman)
Hernings program inspirationen og ambitionen II Ambition om en bedre, og billigere, indsats overfor de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Via forebyggelse og mindre behov for anbringelser, flere plejefamilieanbringelser, færre og kortere institutionsanbringelser jf. indsatstrappen og det tilhørende normaliseringsperspektiv Høj grad af dokumenteret målopfyldelse, jf. afviklede evalueringer og monitoreringer (KORA, MC, Socialstyrelsen/Ankestyrelsen & egne)
Resultaterne i pilotperioden siden januar 2013 I: Foranstaltningsmønstret i de 3 forsøgsdistrikter er forandret i den ønskede retning Før-måling Antal årsbørn i procent 30.06.13 Efter-måling Antal årsbørn i procent 30.09.15 [VÆRDI ] [VÆRDI ] Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbragte i alt 5% 14% [VÆRDI ] Institutionsanbragte i alt 81% I sammenligningsdistrikterne, hvor den samlede model ikke er blevet afprøvet, så vi ikke samme udvikling
Behovet for anbringelser er faldet (Før- og Efter-måling) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Antal anbragte (årsbørn) 49,01-6 % 45,98 30. juni 2013 31. december 2014 I sammenligningsdistrikterne, hvor den samlede model ikke er blevet afprøvet, så vi ikke her den samme udvikling Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015
Resultaterne i pilotperioden siden januar 2013 II: Øvrige resultater Forskning og analyser på området (kvantitative og kvalitative) Egne monitoreringer (kvantitative og kvalitative) Eksterne analyser og evalueringer af vores model (kvantitative og kvalitative) o o o KORA Metodecentret Socialstyrelsen & Ankestyrelsen På rette vej - Menneskeligt og økonomisk Vi havde et samarbejde med dem før, men nu er de nemmere at få fat på og vi har fået et godt kendskab til hinanden. Vi bliver som pædagoger også meget mere inddraget og vi ser at der er en meget tættere opfølgning på de enkelte sager Dagtilbudsleder
Business casen og de opnåede økonomiske resultater i pilotperioden siden januar 2o13 2013** 2014 2015 Forventet/Faktisk besparelse på anbringelser (SO 16) 0* -3.700* (- 2.000) -3.700 (-3.000) Opnormering - sagsbehandlere (SO 20) 2.000 2.000 2.000 Forventet/Faktisk besparelse (+ er et underskud) +2.000-1.700* (0) -1.700 (-1.000)
Tilbudsvifte Myndighedssagsbehandling Almenområdet
Herningmodellen Principper & Kernekomponenter Mindset og indsatstrappe Indsatser der matcher Max. 20-25 børn/unge per socialrådgiver med myndighed Tværfaglige områdeteams Færre rådgiverskift Forstærket opsporing og tidligere ind Fælles og forlæns ind i sagerne Tættere på Mere opfølgning Løbende videreudvikling Ambitioner & Resultater Mindre behov for anbringelser Større andel af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilie & lavere andel på institution og med kortere varighed. Større kvalitet i alle typer af anbringelser Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet: sundhed, skolegang, uddannelse og i beskæftigelse En bedre og billigere indsats over for de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Bygger på Omlægning, Investering, Innovation og Viden Hernings evidensindsats, inklusionsindsats og Hernings Sverigesprogram til og med 2015 Forskning på området + monitorering og evalueringer af Hernings erfaringer og resultater i 3 repræsentative forsøgsdistrikter indtil 2015 Plus Ramme og Retning i Projekt Partnerskab
Kernekomponenter (back stage) i Hernings program Politisk opbakning & opmærksomhed Ny modtagelsespraksis (Børne og Familierådgivningen) Oprydning ved opstart (Børne og Familierådgivningen) Ledere og mellemledere der er stærke i det nye mindset og bedriver tæt og understøttende ledelse Kompetenceudvikling og ejerskab hos ledere og medarbejdere Fx via fælles vidensdage, fagfællemøde og processer der fremmer fælles forståelse for opgaven (forandringsteorier rykker). Bæredygtig udvikling og implementering fordrer ejerskab, fælles fodslag og fremdrift på alle niveauer Ikke nok med strategi-papirer og udmeldinger på chefniveau Screening og udvikling af den kommunale tilbudsvifte, så den matcher indsatstrappen og det tilhørende hverdagslivsperspektiv Økonomisk investering i flere socialrådgivere, PPR og SUP med forventning om menneskelig og økonomisk gevinst + differentieret ressourcefordeling efter distrikters grad af udsathed Organisering og arbejdsgange, der understøtter opgaveløsningen, herunder tværfaglighed + monofaglighed + fremdrift + evaluering & monitorering (matrix, ledelse, inddragende processer og opfølgning på omlægning og resultater)
Kerneopgaven er styrende for organiseringen - og lovgivningen Bureaukratisk organisation Funktionsopdelt Opgaveorienteret organisation opgaven Opgaven? Plus: Fælles viden og forandringsteori(er) Ledelse og understøttelse, der fremmer fremdrift, resultater og ejerskab Investering i omlægningen 12 CBF, Bo U. Bertelsen
Organiseringen - per 1. januar 2016 Børn & Unge i Herning Kommune. Børn & Unge Center for Udvikling & Økonomi Økonomi Sekretariat Udvikling Center for Børn & Forebyggelse Matrixorganisering: Tværfaglige områdeteams bestående Børne- og Familie-rådgivere, Sundhedspleje PPR Specialtilbud i tre centre: BFCH, HBC + HCH Center for Børn & Læring Skoler & Dagtilbud
Ny driftsorganisation Børn og Unge per 1. januar 2016 Matrix Dobbelt linjeansvar
Investeringen i stor skala per 1. januar 2016 I 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 11 sagsbehandlere (SO20) 4.620 4.620 4.620 4.620 Projektledelse (SO20) 200 200 I alt SO20 4.820 4.820 4.620 4.620 2 PPR-psykologer (SO16) 1.000 1.000 1.000 1.000 1 sundhedsplejerske (SO16) 445 445 445 445 Kompetenceudvikling, kurser mv. 400 400 200 Forv. besparelse på anbringelser - 3.500-7.500-12.500-12.500 I alt SO16-1.655-5.655-10.855-11.055 Nettobesparelse 3.165-835 -6.235-6.435
Opmærksomhedspunkter Ikke et Qvick Fix o Mange greb samtidigt o Lokal(e) variant(er) med afsæt i Ramme og Retning Omlægningen og tilbudssiden o Bl.a. Volumen og omstilling Ikke (aldrig) i mål. Konstant ydmyghed og nysgerrighed i forhold til opgaven o I Herning skal programmet ikke bare implementeres i resten af kommunen. Det skal også opdateres og videreudvikles.