Forord side 3. Faktaoplysninger side 3. Samfundsmæssige forudsætninger side 3. Børnelys værdigrundlag side 3



Relaterede dokumenter
Forord side 3. Faktaoplysninger side 3. Samfundsmæssige forudsætninger side 3. Børnelys værdigrundlag side 3

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Nærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

De pædagogiske læreplaner og praksis

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske læreplaner

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Evaluering af Firkløverens læreplaner

INKLUSION Strategiske pejlemærker

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan Rollingen

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Klatretræets værdier som SMTTE

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Rollingen

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Læreplan for Privatskolens vuggestue

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Forord til læreplaner 2012.

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Læreplaner for børnehaven Østergade

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Læreplan for Selmers Børnehus

Kulturelle udtryksformer

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Transkript:

Indholdsfortegnelse Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Børnelys værdigrundlag side 3 Den pædagogiske målsætning for arbejdet med børnene side 9 Det pædagogiske arbejde side 11 Forældrebestyrelsen side 17 Forældresamarbejdet side side 17 Personalesamarbejdet side 18 Ledelse side 21 Økonomi side 22 Vurdering og evaluering af virksomhedsplanen side 22 Side 2

Forord Børnely s virksomhedsplan er udarbejdet af ledelse, medarbejdere og bestyrelse. Forældrebestyrelsen har beskrevet afsnittene omkring bestyrelsens arbejde og forældresamarbejde. Børnely har arbejdet med virksomhedsplaner siden 1993. Virksomhedsplanen skal primært bruges som arbejds- og styringsredskab for personale og bestyrelse, samt til orientering for forvaltning og politikere. Denne udgave er forventes godkendt i bestyrelsen maj 2011 og er gældende fra 2011 til 2013. De ord, der er fremhævet med fed skrift, skal du være særlig opmærksom på, det er værdier og begreber, vi vil sætte fokus på. Faktaoplysninger Adresse: Børnely, Kalbyrisvej 55, 4700 Næstved. Tlf: 5588 7191. Email: boernely@naestved.dk Leder: Pia Jane Christensen Stedfortræder: Lene Harpsøe. Bestyrelsesformand: Malene Maria Jess Børnehaven er normeret til gennemsnitlig 69 børn i alderen 3-6 år, fordelt på 4 stuer, opdelt i 2 huse. Ud af de 69 pladser er 5 af pladserne til visiterede børn med særlige behov. Vi har åbent Ma-to 6.30-17, fre 6.30-16 Der er desuden mulighed for deltidspladser på 25 timer indenfor tidsrammen 7.30-13.30 og 35 timer indenfor tidsrammen 6.45-14.45 Yderligere oplysninger kan findes i på Børnely s hjemmeside: http://net.naestved.dk/boernely Samfundsmæssige forudsætninger Børnely er en kommunal institution i Næstved kommune. Som sådan er den underlagt de områder, som er beskrevet i Dagtilbudslovens kapitel 2 7-13 hvad angår indholdet i dagtilbuddet. Det vil sige at dagtilbuddet skal opfattes som et lærings- og udviklingsmiljø for børn. Der skal ske udarbejdelse af lære- og udviklingsplaner. Der skal arbejdes særligt med børns sprog, herunder sprogvurderinger samt arbejdet med børnemiljøvurderinger. Ligeledes er den underlagt de politiske beslutninger, som træffes lokalt, herunder blandt andet Næstved kommunes Børne- og Unge Politik, samt det Strategi- og Arbejdsgrundlag, som er udarbejdet for området. Børnelys værdigrundlag I Børnely opfatter vi værdierne fra arbejds- og strategigrundlaget i Næstved Kommune, på denne måde: Livsglæde: At sprede glæde til andre. At udvise tryghed. At få øje på og fokusere på det positive i livet, til at udvikle sig med. At glæde sig på andres og egne vegne. Side 3

Børnelysværdigrundlag At have en positiv udstråling. At bidrage positivt til fællesskabet. At se det smukke i livet og give det videre. Livsglæde giver energi, til andre og en selv. At være nysgerrig og have lyst til livet. At se muligheder frem for begrænsninger. Det ses i Børnely ved, at vi møder hinanden smilende, vi ser hinanden og viser, at vi er glade for at se hinanden. Vi møder barnet med positive forventninger. Vi viser barnet det smukke, umiddelbare og enkle i livet. Vi omgås barnet og familien med humor og glædes sammen over store og små ting. Ansvarlighed: At være ansvarlig overfor egne handlinger og overfor andre. At bidrage til fælles regler. AT respektere andre og andres meninger og forskelligheder. At være tydelighed som person. At være til at stole på. At gøre sit bedste. Det ses i Børnely ved at vi udviser ansvarlighed overfor egne og børnenes handlinger. Vi er ansvarlige for at børnenes omgivelser er æstetiske og overskuelige, så børnene får lyst til at lege / udvikle sig. Vi hjælper børnene til at håndtere konflikter, viser dem en måde til selv, med hjælp, at løse konflikter. Vi er gode rollemodeller. Vi viser at vi er til at stole på - vi gør hvad vi siger. Vi er tydelige voksne, der ikke lader barnet være i tvivl om vores gode hensigter. Vi viser og anviser børnene, hvordan vi passer på hinanden og vores ting i dagligdagen. Vi taler pænt til hinanden og om hinanden. Vi lægger mærke til alle børn og tager hånd om at alle har det godt. Rummelighed og inklusion: At kunne rumme andres behov. At være i stand til at tage over, hvor andre siger fra. At vise interesse og forståelse overfor andres værdier. At give tid og rum til, at alle er en del af fællesskabet, også andre kulturer. At kunne rumme uenighed. At inddrage børn i udsatte positioner. At tænke inklusionstanken det har stor betydning for den enkelte at være medregnet og regnet med i fællesskabet. At være medmenneskelig og udvise empati. Det ses i Børnely ved at vi inddrager alle børnene i aktiviteterne og sørger for at de er med i og en del af fællesskabet. Vi motiverer børnene til at deltage i fællesskabet. Vi er nærværende voksne. Vi bruger metoder som sikrer at alle er med og har del i fællesskabet, uanset ressourcer / potentialer og kompetencer. Vi viser børn og voksne at alle er værdifulde. Vi er rollemodeller. Vi aflæser børnenes ressourcer og agerer efter det. Vi hjælper børnene med at finde legerelationer. Vi finder de enkelte børns styrker og gør dem synlige på en positiv måde. Vi lærer børnene at hjælpe hinanden, hvor de kan. Vi modtager barnet når det kommer og har øje på barnets behov. Side 4

Børnelys værdigrundlag Sundhed: At have et godt liv med fysiske og psykiske behov dækket. At få frisk luft og motion. At have en livsstil som understøtter sundhed - få nok søvn og sund mad. At blive udfordret og udvikle sig både kropsligt og mentalt. Det er vigtigt med humor, en positiv livsindstilling og at grine. Det ses i Børnely ved at vi gør forældrene opmærksomme på den sunde mad (madpakker, frugt) f.eks. forældremøder, info, opslag. Vi orienterer om børnenes behov omkring tøj og vejr, når der er brug for det. Vi er på legepladsen hver dag og bruge kroppen. Der er mange funktioner på legepladsen så børnene kan bruge kroppen og udfordres. Vi har fokus på den nødvendige hygiejne og taler med og instruerer børnene i f.eks. håndvask. Vi har et sovetilbud til de børn der har brug for det. Vi giver hjælp og opmærksomhed til påklædning efter årstiderne og vi tager vare på børnene ved akut opstået sygdom, indtil forældrene henter barnet. Vi taler med forældrene efter behov ifht. mad, tøj, sygdom mv. Vi er rollemodeller både på det fysiske plan - vore madpakker, madvaner og påklædning og på det mentale plan glæde, humor, livsindstilling. Vi tager temaet sundhed, i forskellige former op i forældregruppen med jævne mellemrum. Kompetencer At få øje på barnets stærke sider og udviklingsmuligheder. At bruge barnets styrkesider til at arbejde med de mindre stærke. At komme rundt om hele barnet på det personlige, det sociale, det sproglige, der matematisk/logiske, det visuelle/rumlige, det musiske og det kropslige område. Vi planlægger ifht. til dagligdagen f.eks. samlinger og i alle projekter, at vi når rundt om alle barnets udviklingsområderne. Vi laver udviklingsprofiler på alle børn. Vi indtænker barnets kompetencer og støtter deres udvikling. Vi arbejder med at børnene får øje på egne og andres kompetencer. Vi dokumenterer til barnet via barnets bog. Vi er bevidste om hvor barnet har brug for støtte til udvikling. Vi fremhæver børnenes stærke sider i fht. andre børn. Anerkendelse: At være anerkendende er ikke noget man gør, men noget man er det er en holdning til andre mennesker. At se og møde andre mennesker. At værdsætter andre, som den de er. At vise at alle har værdi som menneske. At respekterer andre, men ikke nødvendigvis kunne lide eller være enig i det der siges eller gøres. At have en kultur hvor det er ok at begå fejl, for sådan gør man sig erfaringer Side 5

Børnelys værdigrundlag I Børnely ses det ved at vi bruger vores kropssprog og med vore øjne, med knus og kram møder børnene. At vi giver tomlen du er ok! Vi siger godmorgen, tager godt imod alle om morgenen. Vi nævner ved navn. Vi tager os af børn, vi ser har brug for hjælp, eller er triste. Vi tager børnene alvorligt og forholder os til situationen. Vi guider dem videre efter f.eks. konflikter. Vi er talerør for børnene og deres tarv. Vi anerkender børnene for det, de bliver bedre til og ved at lægge mærke til deres udvikling. Vi lægger mærke til og betydningsgører når børnene hjælper hinanden, eller klarer noget som er svært. Ressourceorientering: At se hvilke ressourcer børnene har og bygge videre på det. At være positiv, og være opmærksom på hvor barnet har brug for og mulighed for udvikling. At være konstruktiv og tænke konstruktivt og fremadrettet og i udviklingspotentialer, kompetencer og ressourcer. Det ses i Børnely ved at vi stiller relevante krav til og udfordrer børnene. Vi opmuntrer og motiverer. Vi observerer og lærer børnene at kende, finder ud af hvilke ressourcer de har så vi kan guide dem. Vi laver projekter og andre forløb, med udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Vi er troværdige og synlige voksne. De voksne arbejder med sig selv og deres egne ressourcer og skal være parate til at ændre på egen praksis / adfærd / metode for at barnet kan få mulighed for at få en positiv oplevelse og ny læring. Vi fokuserer på familiens ressourcer og støtter op om dem. Forpligtende fællesskab: At være ansvarlig. At overholde aftaler. At trække på styrker, at have en kultur med åbenhed, opmærksomhed, oprigtighed. At bakke hinanden op. At stille forventninger til hinanden og at have omsorg og passe på hinanden og på vores og andres ting. Det ses i Børnely ved at vi er guider børnene til at tage ansvar for egne handlinger, ud fra alder, formåen og kompetencer. I praksis betyder det at nogle skal holdes i hånden og / eller guides med ord. At vi overholder indgåede aftaler og sikrer os at børnene kender og forstår dem. Vi følger op på aftaler f.eks. gå efter ind i puderummet og sikre at børnene gør som vi har aftalt, vi undrer os (verbalt og i en positiv ånd) hvis aftalen ikke er overholdt. Vi lægger mærke til når aftaler respekteres og følger positivt op. Vi er til stede og nærværende. Vi bakker op og støtter børnene i at se hinandens styrker, fremhæver det de gør godt og hjælper dem til at turde, ved ord, handling og kropssprog. Side 6

Børnelys værdigrundlag Vi passer på hinanden - bliver taget godt imod, udviser glæde, skaber plads og tager hensyn. Vi forbereder børnene på nye situationer, f.eks. når nogen kommer op ad formiddagen og gerne vil være med. Vi har forventninger til hinanden, til forældrene og til børnene f.eks. om at der ryddes op, at alle deltager og bidrager og føler sig knyttet til og som en del af Børnely. Demokrati: A: at have mulighed for at ytre sig og at blive hørt, at være med i beslutningsprocesser, at indgå kompromisser, at kunne håndtere et nej, fordi man ikke altid får sin vilje, at være accepteret som menneske og have indflydelse på sit eget liv, at der er ligeværdighed. Det ses i Børnely ved at alle bliver hørt, at vi sikrer, at det ikke er den der råber højest, der altid får ordet. Vi er opmærksomme på stille børn. Vi forbereder dem og har forventninger til dem. Børnene er med i processer, vi skaber situationer hvor vi skal snakke om tingene, tage beslutninger og arbejder med hvordan man vælger mellem flere muligheder. Vi arbejder med, at børnene får mulighed for at indgå kompromisser, og styrker dem i at kunne håndtere et nej. Det gør vi ved at tale med dem, ved at blande os. Det handler også om at børnene mærker det at dele, ikke altid får tur og prøver at være tålmodige. Det er vigtigt at være accepteret for den man er. Alle har lov til at sige sin mening højt, uden at alle behøver at være enige. De voksne skal støtte børnene i processerne. Vi arbejder med at få øje på hinandens styrker, så alle ser hvad den enkelte bidrager med til fællesskabet. Dialog: At lytte og tale sammen. Det ses i Børnely ved at vi skaber tid og rum for daglige samtaler. Det kræver opmærksomhed på sig selv og andre, åbenhed og oprigtighed. I en dialog er det vigtigt også at kunne ændre sine holdninger, når man lytter til det den anden siger. Det handler også om at vise forståelse for hinandens synspunkter, at være nysgerrig og spørgende. Læringsprocesser sammen med børnene kunne være, at den voksne samler op på det der er sagt, og guider videre og evt. refererer til tidligere løsninger. Vi har desuden i Børnely, vores helt eget værdigrundlag, som vi arbejder ud fra: I Børnely skal alle børn og voksne føle sig anerkendt, Vi skal omgås hinanden med respekt, udvise omsorg og have forståelse for hinanden. Vi skal alle have mulighed for at udvikle os. Børnely skal udstråle glæde, trivsel og tryghed. Vi skal have en positiv omgangstone, være imødekommende og nærværende, så alle føler sig velkomne. Side 7

Børnelys værdigrundlag Værdigrundlaget afspejles i arbejdet med børnene ved følgende betydning: Anerkendt: med anerkendt mener vi, at barnet skal føle sig velkommen og værdsat - opleve at det er noget særligt, og har værdi i sig selv. Respekt: med respekt mener vi at lytte til barnet, være ærlig over for barnet og prøve at sætte os i barnets sted og forstå dets handlinger. Udvise omsorg: med at udvise omsorg mener vi at være der i de situationer, hvor barnet har brug for os, og sørge for at de får opfyldt deres behov for at kunne trives f.eks. mad, sikkerhed, trøst. Have forståelse: at være i stand til at sætte sig i barnets sted og forstå deres oplevelse af en situation. Udvikle sig: med udvikle sig mener vi, at skabe nogle rammer, så børnene kan tilegne sig nye erfaringer, færdigheder og kompetencer gennem udfordringer i dagligdagen, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens behov. Glæde, trivsel, tryghed: med glæde, trivsel og tryghed mener vi, at vi skal vise at Børnely er et indbydende og dejligt sted at være. Positiv omgangstone: med positiv omgangstone mener vi, at vi skal tale med barnet ikke til barnet, anvende et sprog barnet forstår, støtte børnene i at løse egne konflikter på en konstruktiv måde, og ikke anvende nedladende vendinger om eller til barnet. Imødekommende: med imødekommende mener vi at vise oprigtig glæde når barnet kommer, tiltale barnet ved navn, være i barnets niveau fysisk, lytte til barnet og se og opleve barnet. I Børnely vil vi gerne være kendte for at være en rummelig og inkluderende børnehave. Et sted hvor vi skaber et miljø, der støtter børnene i at se det positive og mulighederne, så børnene oplever at de får succeser jeg kan jeg kunne er de følelser børnene skal have. Vi vil fange børnene lige hvor de er, således at de føler sig mødt. En del af dette arbejde handler om at følge børnenes spor, så det der sker i børnehaven giver mening i børnegrupperne og for det enkelte barn. Vi vil i dagligdagen være et sted som også skaber ro for børnene. Dette blandt andet ved en relevant grad af forudsigelighed og tydelige, autentiske voksne. Side 8

Børnelys værdigrundlag Dette vil kunne ses ved: måden vi modtager børn og forældre de skal føle sig velkomne og imødekommet. Ved vores positive omgangstone i forhold til børn, forældre, øvrige samarbejdsparter og kollegaer. Ved at vi er tydelige, på en anerkendende måde. Ved at opfange børnenes signaler og være med til at bane vej for en positiv udvikling og være med til at gøre en forskel. Være betydningsfulde voksne. Være i udvikling fagligt, stolte af det og have fingeren på pulsen. De gode historier er en del af vores hverdag - vi deler dem med børnene, med forældrene og personalet imellem, for vi tror på, at det gør en forskel, at vi lægger mærke til og benævner succes erne. Den pædagogiske målsætning for arbejdet med børnene Det er vores målsætning, at børnene udvikler selvværd og selvtillid, således at deres indre personlige styrkes, så de kan udvikle sig og handle selvstændigt. Børnene skal tilegne sig sociale kompetencer, så de kan indgå i relationer med andre børn og voksne og derigennem udvikle de øvrige kompetencer. Børnene skal gennem positive oplevelser med bl.a. natur og kultur udvikle sproglige og kropslige kompetencer, fantasi og kreativitet, samt bevare nysgerrighed og lysten til at lære, så de forlader Børnely som børn med mod på livet. Vi forstår de betydningsbærende ord i målsætningen på denne måde: Selvværd : barnet skal have en grundlæggende tro på sig selv, og føle sig anerkendt som den de er. Selvtillid: barnet skal turde tro på sig selv i forskellige situationer, så det tør prøve nye udfordringer. Indre personlige: Barnets indre personlige er en væsentlig forudsætning for en optimal udvikling af barnets øvrige områder. Barnet skal derfor have mulighed for fordybelse, koncentration og eftertanke, og derigennem få kendskab til egne holdninger og følelser, og kunne handle i overensstemmelse hermed, under hensynstagen til andre. Sociale kompetencer: barnet skal tilegne sig sociale færdigheder, kunne anvende færdighederne på deres egen personlige måde og i forhold til den kontekst de befinder sig i. De sociale færdigheder er bl.a. at kunne udtrykke egne behov, tro på sig selv og kunne sige til og fra, kunne samarbejde, kunne indgå kompromiser, kunne vise andre tillid og respekt og føle sig forpligtet over for fællesskabet. Sproglige kompetencer: barnet skal kunne lytte, udtrykke sig, fortælle, genfortælle, digte, samt kunne bruge sproget aktivt i samspil med andre, ud fra den alder barnet har. Side 9

Den pædagogiske målsætning for arbejdet med børnene - fortsat Kropslige kompetencer: barnet skal udvikle kropsbevidsthed og gradvist blive selvhjulpen, samt have mod på at udfordre sin krop i forskellige sammenhænge. Fantasi: barnet skal være nysgerrigt, kunne finde på, kunne lege og kunne forestille sig flere måder at gribe tingene an på. Kreativitet: barnet skal kunne omsætte sine fantasier/ ideer til handlinger. De skal eksperimentere og finde egne/nye løsningsmuligheder, de skal kunne udtrykke sig via flere forskellige kompetencer og skabe ting med deres eget særpræg. Nysgerrighed: barnet skal kunne undre sig og have lysten til at undersøge hvordan verden er og fungerer. Lyst til at lære: barnet skal have lyst til, i samspil med andre, men på sin egen måde, at undersøge, erfare og erkende. Indenfor læreplanstemaerne og fokusområder har vi følgende målsætninger for arbejdet med børnene: Det personlige: Børnene skal opleve at føle / have empati, følelsen af at være ok som menneske. At turde stå frem og have troen på sig selv. At føle sig værdsat og føle sig betydningsfuld for og bidrage til fællesskabet. At kunne tilsidesætte egne behov, når det er nødvendigt. At kunne håndtere krav situationer og bede om hjælp. At få begyndende kendskab til årsag virkning sammenhæng. Det sociale: At kunne indgå i samspil med andre. At kunne knytte venskaber. At kunne være en del af et fællesskab. At kende spillereglerne i omgangen med andre. At kunne drage omsorg for hinanden / andre. Det sproglige: Udvikle en god sprogforståelse og få et varieret ordforråd. At børnene kan sætte ord på følelser og handlinger. At lære at kommunikerer på en for situationen ordentlig måde. At bruge sproget til konflikthåndtering. At vi voksne bruger voksen sprog, og forklare ordenes betydning. At børnene bibeholder det visuelle sprog billederne og andre kreative udtryk Et barn har 100 sprog Naturen og naturfænomener: At få begyndende forståelse for at passe på naturen, dyr og planter. At vide noget om hvad der er affald og hvordan det håndteres. At få en begyndende forståelse for økologien. At mærke og kende naturens rytme og kunne genkende forskelle i årstiderne. At blive bekendt med naturfænomener som torden, regn, blæst, sne og regnbuen. At få skærpet sanserne og mærke naturens kræfter. At få respekt for moder jord. Kultur og kulturelle udtryksformer: At kender til forskellige udtryksformer ( billedværksted, teater, ord, materialer ) Side 10

Den pædagogiske målsætning for arbejdet med børnene - fortsat At få mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige sprog: ord, billeder, teater, rollespil, musik, historier, krop, traditioner At lære at nogen gør tingene anderledes / har andre traditioner At være åben overfor forskelle (hudfarve, religion, historie..) At lære at være nysgerrige på verden Krop og bevægelse: At have mulighed for at udfolde sig kropsligt ude og inde. At opleve glæde ved leg og forskellige former for bevægelse. At udvikle motoriske færdigheder, samt fin og grovmotorik. At blive selvhjulpne f.eks. at kunne tage tøj på og af. At få bevidsthed om kroppen, følelser og kroppens funktion. At kunne benævne de forskellige kropsdele. Det pædagogiske arbejde Læringssyn: Udfordringer skal ligge i strækhøjde Vi bygger vores pædagogik på læringssynet konstruktivisme. Vi mener at barnet lærer på mange forskellige måder, at barnet lærer ved at være aktivt, og at læring ofte forgår sammen med andre, børn eller voksne. Læring kan deles op i den uformelle læring, som foregår f.eks. gennem leg og samvær med andre børn, og den mere formelle læring, hvor det er de voksne der sætter mål for hvad der skal læres. Læring er en vekselvirkning mellem det ydre - de handlinger som barnet foretager og det indre - de refleksioner og den erkendelse barnet når frem til. Vi ser den voksne som en aktiv medspiller, der giver barnet de nødvendige udfordringer, og er bevidste om hvad barnet har lyst til, og hvad det har brug for. Vi bygger videre på det, det enkelte barnet er god til. Ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns stærke sider og ressourcer, får barnet oplevelsen af succes, som er baggrund for, at barnet tør tage de næste skridt. Vi er desuden bevidste om, at alle børn har deres egen måde at lære på, deres egen læringsstil. Den voksnes rolle: Personalet skal: Skabe tryghed, give og udvise omsorg. Lytte til barnet - både det det siger, og det det viser. Anerkende barnet, og give det mulighed for at vise og bearbejde følelser. Være bevidst om barnets opfattelse af sig selv, for at kunne tilbyde passende udfordringer. Være bevidst om det enkelte barns behov, og samtidig kunne tilgodese hele børnegruppen. Skabe rummelighed, så alle børn oplever sig som del af en gruppe, og får mulighed for at knytte venskaber. Have et mål med aktiviteterne og samtidig kunne tage små omveje undervejs for at følge børnenes spor. Side 11

Det pædagogiske arbejde Være konstant observerende og reflekterende i forhold til det der sker. Være kreativ og nysgerrig og inddrage kultur, natur og nærmiljø. Stille åbne og uddybende spørgsmål, for sammen med børnene at finde, udforske og afprøve nye veje. Kunne tilføre gruppen nysgerrighed, uden på forhånd at vide hvor denne nysgerrighed fører hen. Kunne sætte børnene i situationer, de oplever som betydningsfulde, hvor de selv skal tage initiativer til at samarbejde for at kunne løse opgaven. Indtænke de forskellige udviklingsområder for at sikre, at alle børn har mulighed for at lære på den måde, der er bedst for dem. Være opmærksom på egne følelser og blinde plette, og hvordan man selv fremstår som rollemodel. Være i konstant udvikling personligt/fagligt. Pædagogen skal være i stand til at være: Foran barnet (tilføre nysgerrighed) Ved siden af barnet (være medforskende) Bagved barnet (følge barnets initiativer og støtte dem). Vi arbejder med metoder, der understøtter udviklingen af barnets forskellige udviklingsområder. Vi er inspireret af den norditalienske pædagogik. Vi arbejder på at kæde barnets verdener sammen ved at inddrage ting fra barnets hjemmemiljø i planlægningen. Et eksempel er feriekasser, hvor alle børn har en kasse, som de dekorerer - hvor de bl.a. har ting/oplevelser med fra deres ferie. Et andet eksempel er barnets bog, hvor hvert barn har en bog/mappe, hvor betydningsfulde episoder, oplevelser og processer dokumenteres med billeder og tekst. Vi er stueopdelt i aldersintegrerede grupper, men arbejder også meget på tværs af stuerne i interesse - / aldersopdelte grupper. Aktiviteter foregår oftest i mindre og overskuelige børnegrupper. Vi planlægger vores aktiviteter som en ramme, og via observationer af børnene har vi mulighed for at udvikle indholdet - ud fra det der optager børnene, og det vi mener børnegruppen og det enkelte barn har brug for. Processen i de forskellige aktiviteter/ projekter vægtes højt. Vi arbejder projektorienteret, og deltager både i større tværgående udviklingsprojekter, og projekter inden for egne rammer. Vi lægger stor vægt på, at børnene får lov til at lege. Herigennem får de bearbejdet indtryk/oplevelser, arbejdet med egne følelser og afprøvet handlinger i samspil med en gruppe jævnaldrene. Vi mener at leg og læring hænger tæt sammen. Side 12

Det pædagogiske arbejde Derfor er det den voksnes rolle, at være aktiv medspiller og f.eks. gå ind og støtte barnet i løsning af konflikter, således at det gradvist bliver selvhjulpent, såvel i konfliktsituationer som i mange andre situationer. At arbejde med teater indgår som en vigtig del af vores hverdag - en måde hvorpå vi støtter det enkelte barns selvværd/selvtillid og udviklingen af de forskellige udviklingsområder. Vores arbejde med teater i børnegrupperne, samt det at se og opleve professionelt teater er et vigtig kulturelt møde for børnene. Naturen indgår som en vigtig del af dagligdagen i Børnely, hvor vi dels giver børnene mulighed for at være udforskende, nysgerrige og nyde, dels at få sansemæssige og motoriske udfordringer og oplevelser, men også at respektere og få forståelse for naturen. Vi udarbejdede for 2008-2011 3-årige læreplaner, med overordnede mål for de yngste, de mellemste og de ældste børn. På den måde er vi i stand til at arbejde med de samme overordnede læreplaner og via detailplaner, at kunne tilpasse dem til den enkelte gruppes interesser og behov. Evalueringen af læreplaner undervejs viser at det giver god mening at arbejde på denne måde, fordi hvert enkelt læreplans mål ændrer sig i takt med at børnene bliver ældre. Hvert år udarbejder vi en voksen læreplan. Den rette sig i mod udviklingsmål for de voksne, det kan handle om at arbejde med nye pædagogiske metoder, at opsøge og afprøve ny viden og videndeling i personalegruppen. For læreplansåret 2010/2011 omhandler voksenlæreplanen at arbejde med ansvarlighed på mange niveauer, under arbejdet med læreplaner og i dagligdagen. Arbejdet fremlægges i personalegruppen og der reflekteres og videndeles på personalemøde. Læreplaner 2011 i arbejder i forår 2011 med læreplaner på denne måde: Natur og naturfænomener: gennem skov- og naturprojekter i efterår og forår der arbejdes husvis og aldersopdelt. Kultur og kulturelle udtryksformer: gennem arbejdet med feriekasser stuevis i august, fastelavnsteater stuevis i marts/april og troldeprojekt for de ældste, på tværs af børnegrupperne i april. Krop, musik og bevægelse: for de yngste i august og februar opdelt husvis, for mellembørnene i november i Højt hus og i Højt og Lavt hus i januar. Desuden arbejdes der med udviklingsområderne ud fra det vi kalder læreplaner i dagligdagen. Side 13

Det pædagogiske arbejde Der udarbejdes detailplaner inden arbejdet med den enkelte læreplan. Der arbejdes i alle læreplaner med sprogpersonlig- og social udvikling, ligesom også børnemiljøet indtænkes. Dette kan ses af vores detailplaner. Vi udarbejder særlige detailplaner for arbejdet med børn i udsatte positioner, som særligt sikrer deres udvikling og udbytte i arbejdet med læreplanerne. Læreplanerne kan i deres helhed ses i institutionen og på vores hjemmeside. I Børnely er Næstved kommunes arbejds- og strategigrundlag udgangspunkt for vores pædagogiske praksis. Vi benytter os af arbejdsmetoder og aktiviteter som understøtter værdier, mål og indsatser som Næstved Kommune har udmeldt. I starten af 2011 tager vi derfor hul på at se på detaillæreplaner med nye øjne, ud fra de udmeldte fælles overordnede læreplaner, således at vi er klar til at gå i gang med at arbejde ud fra dem til august 2011. Arbejdet med dokumentation: I Børnely er det en integreret del af det pædagogiske arbejde at arbejde med dokumentation. Hver gang der arbejdes med læreplaner dokumenteres arbejdet, på forskelligt niveau. Ind i mellem laver vi en større dokumentation som kan bruges på alle de 3 første niveauer. Medarbejderniveau: Vi arbejder med dokumentation, som redskab i udviklingen af det pædagogiske arbejde. Dette sker bl.a. via logbøger, undersøgelser, video, fotos, fremlæggelser og refleksioner på p. møder. Børne niveau: Når der arbejdes med læreplaner dokumenteres der på børnenes niveau, ud fra mål og fokus i læreplanen. Vi dokumenterer ind i mellem det enkelte barns oplevelser og udvikling som sider i barnets bog, via børnenes arbejder, skriftlighed og fotos. Forældre niveau: Der udarbejdes jævnligt dokumentation i forældrenes niveau, som beskriver arbejdet i Børnely, dvs. beskrivelse af mål, processer og fokus, via børnenes arbejder, skriftlighed og fotos. Forvaltningsniveau: Her foregår dokumentationen primært via virksomhedsplan, årsrapport og pædagogisk tilsyn. Vore læreplaner evalueres efter hvert læreplans forløb af de involverede og der fremlægges, de gode historier fortælles og der reflekteres i personalegruppen. Vi evaluerer arbejdet med læreplaner overordnet en gang om året. Side 14

Det pædagogiske arbejde I Børnely har vi gennem en længere årrække arbejdet anerkendende og ressourceorienteret. Det er en central del af vores arbejde og vi oplever at det gennemsyrer alt hvad der foregår i børnehaven. At være anerkendende og ressourcetænkende præger vores forhold til børn, forældre, samarbejdsparter og personalet imellem. Vi har på vore p. dage arbejdet med forskellige metoder til fremme af relationer og inklusion af børn. Disse metoder kommer i spil i husene / på stuerne med refleksioner, planlægning og mål for hvordan vi skaber relationer og skaber et miljø der inkluderer det enkelte barn i børnegruppen. Dette afstedkommer ofte fokus på de enkelte børn i en periode og på samspillet i børnegruppen. Vi ønsker at alle børn, med deres forskelligheder, oplever at de er en del af fællesskabet på deres stue. Tværfagligt samarbejde: I institutionen arbejder vi, når det er relevant, sammen med andre faggrupper og specialister så som talehørekonsulent, 2 sprogskonsulent, ergoterapeut, psykolog og sagsbehandler. På skoledistriktsniveau, det vil sige Kalbyrisskolen, børnehaven Lillevang, Sommerfugl og Børnely, er et tværfagligt samarbejde under opbygning ud fra de nye retningslinjer om tværfagligt samarbejde. Vi vil i de kommende år opbygge rammer og indhold. Brobygning: Vi arbejder primært med brobygning i forhold til vores primærskole, Kalbyrisskolen. Formålet med arbejdet er at gøre overgangen fra børnehave til skole så god som mulig. I mellem Kalbyrisskolen og institutionerne i skoledistriktet har der foregået brobygning gennem en længere årrække. Vi udarbejder et Porte Folio, som indeholder en familietegning, et udviklingsprofil og en side med den gode stol, samt en trold, som børnene har lavet i forbindelse med troldeprojektet. Mappen overdrages til klasselærerne inden skolestart, eller for de børn som skal gå på andre skoler evt. ved skolestart. På Kalbyrisskolen besøger vi desuden børnehaveklasserne og SFO. I det kommende år udarbejder vi i samarbejdet nye køreplaner og aftaler om brobygning ud fra de nye overordnede rammer: Brobygning et fælles opgave mellem dagtilbud og skolen. Der foregår desuden en mundtlig overdragelse til skoleregiet, omkring de børn der skal starte i skole. Side 15

Det pædagogiske arbejde Dette sker ud fra barnets udviklingsprofil, med fokus på barnets styrker, ressourcer og behov. Forældrene i Børnely underskriver en samtykke erklæring til brug for dette samarbejde. Sprogvurdering: Alle børn tilbydes en sprogvurdering inden de er 3,4 år. Materialet består af en forældredel og pædagogdel, som udføres sammen med barnet i børnehaven, vurderingen bygger på en kombination af disse. Pædagogen laver i samråd med forældrene, en handleplan for de børn, som har behov for det. I handleplanen aftales hvordan der arbejdes med sproget i børnehaven, om der evt. skal indstilles til tale/hørepædagogisk undersøgelse. og der laves handleaftaler i hjemmet. En handleplan indeholder helt konkrete anvisninger på hvordan der skal støttes op om barnets udvikling f.eks. med dialogisk læsning i børnehaven og godnathistorier i hjemmet i den kommende periode. I de kommende år vil vi have øget fokus på handleplanerne, der laves på børnene, der vurderes til særlig indsats. I Næstved kommune er der indgået en kvalitetskontrakt. Denne handler om at dagområdet aktivt skal bidrage til børns sundhed. Det gør vi i Børnely ved at være opmærksomme på betydningen af børnenes behov for bevægelse. Alle børn i Børnely er på legepladsen hver dag og er fysisk aktive. Personalet sætter lege i gang, som aktiverer børnene fysiske, gerne med udgangspunkt i det børnene er optaget af. Inden døre er der visse steder mulighed for at være lidt ekstra fysisk aktive i dagligdagen. I vore læreplaner sørger vi for at komme omkring alle udviklingsområder, så børnene også f.eks. i projektarbejder får brugt deres krop. Personalet er opmærksomt på børn, som har brug for særligt fokus på det kropslige. Til sundhed hører også trivsel, som vi i høj grad har fokus på allerede fra barn og familie starter i Børnely. I Børnely har vi en formuleret kostpolitik, som bl.a. beskriver vores tanker omkring frokostmåltidet og vores holdning til søde sager. På maddage bidrager vi til at børnene få et sundt varieret måltid og at de bliver udfordret på hvad de plejer at spise, ved at være med til at eksperimentere og prøve nyt i en tryg ramme sammen med andre børn. Vi har på vore forældremøder jævnligt temaer som vedrører forskellige sider af sundhed på programmet. Side 16

Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen har til opgave at varetage styrelsen af institutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Dvs. at bestyrelsen arbejder på overordnet plan, mens personale og ledelse tilrettelægger det daglige arbejde. I bestyrelsen er der 5 forældrerepræsentanter, 1-2 suppleanter, 2 personalerepræsentanter samt lederen som er sekretær. Forældrerepræsentanter vælges for 2 år af gangen, suppleanter for 1 år. Personale repræsentanter vælges for 2 år ad gangen. Valget foregår i september og bestyrelsen konstituerer sig på mødet umiddelbart efter. Forældrebestyrelsen medvirker til udarbejdelse værdisæt for samarbejdet med forældrene. Bestyrelsen vil I det kommende år inddrages i arbejdet med læreplaner ud fra de nye overordnede læreplaner. Forældresamarbejdet I Børnely ønsker vi et forældresamarbejde, der er præget af dialog, tillid og ærlighed til gavn for det enkelte barn og deres familie. Udgangspunktet er at samarbejdet mellem forældre og personale i hverdagen bygger på interesse, åbenhed og anerkendelse. Det er derfor vigtigt at forældrene oplever at kommunikationen omkring barnet foregår i øjenhøjde, således at forældrene bliver set og hørt og at personalet er empatiske og rummelige. Synlighed og gensidig respekt er centrale nøgleord for det gode forældresamarbejde. Betydningsbærende ord: Dialog: Der skal være plads og tid til en snak om barnet. Der er en gensidig pligt til at give vigtige oplysninger videre til hinanden - personale/forældre, hvis disse kan have indflydelse på barnets dag og barnets udvikling. Vigtige oplysninger videregives til resten af personalet. Tillid: I samarbejdet omkring barnet er der en gensidig forventning om at ville det bedst for barnet. Personalet viser, at de tager hånd om tingene, ved at inddrage forældrene og være gode til at fortælle om det de gør og tænker. De informationer der videregives bliver taget alvorligt og der bliver handlet på dem, når det er nødvendigt f.eks. for barnets trivsel. Ærlighed, åbenhed: At sige de ting, som er nødvendige for samarbejdet og relevante for situationen. Det betyder at man bør sige ting til hinanden, som kan have betydning for barnets trivsel og udvikling, således at der kan handles på det. Interesse: En positiv indleven i barnets hverdagsliv, samt en faglig understøttelse af barnets udvikling. Forældrenes involvering i livet og barnets fællesskaber i Børnely. Side 17

Forældresamarbejdet Anerkendelse: At forældre og personale gensidigt respektere hinandens synspunkter og udviser forståelse for de situationer, der kan opstå i hverdagen. I øjenhøjde: at pædagoger og forældre taler sammen om barnet ud fra pædagogens faglighed og forælderens viden om eget barn, så begge parter føler sig mødt og forstået. Empati: At kunne leve sig ind i forældrens/barnets/ personalets situation, og på den måde at opnå forståelse for den anden. Det betyder ikke nødvendigvis at man er enig, men at man kan sætte sig ind i andres bevæggrunde. Rummelige: At der skal være plads til og forståelse for, at vi lever, tænker, føler og handler forskelligt og at vi accepterer forskelligheder. Forskellighed styrker fællesskabet. Synlighed: At personalet er tydelige og forståelige i deres udmeldinger, at de er til at få i tale og at forældrene stiller op, når der er behov for en snak. At personalet i videst muligt omfang er til at lave aftaler med, når det drejer sig om den 'større snak om barnet'. Gensidig respekt: At vi har forståelse for hinandens holdninger og det andre står for, med deres baggrund og faglighed. Der kan være mulighed for at forældre kan vælge hvilken pædagog, de helst vil snakke med i bestemte situationer. Personalesamarbejdet De overordnede personaleværdier i Næstved kommune betyder for os i Børnely: Ansvarlighed: At møde til tiden og være forberedt i dagligdagen og f.eks. til møder og projekter. Vi overholder aftaler. Vi har ejerskab af projekter og Børnely som helhed. Alle er ansvarlige for et godt arbejdsmiljø. Vi er ærlige ved at sige ting højt, problemer søges løst hvor de opstår. At tage initiativer til udvikling i institutionen. At udvise omsorg, samt støtte og hjælpe kollegaer. At udføre vores arbejde professionelt. Dialog: At tale sammen og lytte til hinanden. Kan være en god sparring, som giver en ændret tankegang, bidrager til brugbare løsninger og aha oplevelser. Kan give større respekt f.eks. for forskelligheder. I den gode dialog bliver alle hørt. Den skal være konstruktiv. Dialog er alfa og omega for et godt samarbejde. Dialog giver sammenhørighed, forståelse, omsorg og respekt. Professionalisme: at vi er medspillere i et team. Vi får og påtager os opgaver som svarer til vore kompetencer og samtidig får vi mulighed for at udvikle os, så vi ikke går i stå. Sparring med kollegaer og refleksion når der evalueres, så der skabes udvikling. Side 18

Personalesamarbejdet At kunne afvikle når det er nødvendigt, for at kunne opretholde kvaliteten i det tilbageværende. At turde sige til og fra. At være omstillingsparate og fleksible. At der bliver skabt tid og plads til grundige evalueringer. At der er ansvarlighed hos den enkelte og fælles ansvar for at tingene lykkes. At bruge supervision. At opsøge ny viden i organisationen og udefra og videndele i institutionen. Respekt: med respekt mener vi at lytte til hinanden, være forstående og opleve, at det man siger, bliver taget alvorligt. At man bliver anerkendt for sine kompetencer. Desuden har vi i Børnely har følgende værdigrundlag for personalesamarbejdet: Anerkendt: med anerkendt mener vi at acceptere hinanden, have forståelse af hinandens forskelligheder og opleve sig som en del af fællesskabet. Udvise omsorg og have forståelse: Mener vi betyder at være opmærksom på og give plads til individuelle hensyn, og også yde en ekstra indsats i perioder for at hjælpe hinanden. Udvikle os: med udvikle os mener vi at blive bakket op i det man gerne vil/brænder for. Blive støttet i at afprøve nye udfordringer, selv at være aktiv i planlægning af egen udvikling, og opleve opfordringer/ kærlige puf til at turde. Glæde, trivsel, tryghed: med glæde, trivsel, tryghed mener vi, at påskønne hinanden i dagligdagen. At vi kan stole på hinanden og vide at aftaler bliver overholdt. At vi kan grine sammen og lave sjov, uden at overskride hinandens grænser. Positiv omgangstone: med positiv omgangstone mener vi at lytte og give ærlige og konstruktive svar. At tale om tingene med den det handler om, uden at bagtale hinanden, samt at kunne give ros og kritik. Imødekommende: med imødekommende mener vi at være åbne og vise glæde ved at se hinanden og at være fleksibel og kunne se tingene fra flere sider. Nærværende: med nærværende mener vi at vise oprigtig interesse for hinanden og spørge ind til det kollegerne fortæller og/eller fremlægger og at være aktivt deltagende i møder. Målsætning for personalet I starten af 2011 deltager vi i kursus omkring arbejdet med nye overordnede læreplaner, ud fra arbejds - og stategigrundlaget. Vi udarbejder i foråret nye måder at gribe læreplansarbejdet an i Børnely. I august tager vi fat på arbejdet ifht. børnene. Der skal være fokus på anerkendelse, inklusion og ressourceorienteret pædagogik i dagligdagen samt bl.a via inspiration fra arbejdet i netværket omkring udsatte børn. Side 19

Personalesamarbejdet APV: I sommer 2009 deltog vi i pilotprojekter vedr. elektroniske APV i Næstved kommune. Vi har løbende fulgt op på den i arbejdsmiljøudvalget og i personalegruppen. I november har vi hvert år en opfølgning af, hvor vi er med arbejdet og der kan sættes nye mål. Næstved kommune har nu indkøbt et nyt elektronisk APV system, som vi 1. gang afprøver i 2012. MED Struktur: I Børnely har vi personalemøder med MED status. Det vil sige at vi har punkter på dagsorden som har MED status. I referatet fremgår det hvilke punkter det drejer sig om. 4 gange årligt og efter behov, holder vores arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og leder formøde til MED, hvor punkter til MED aftales og bearbejdes. MUS og Kompetenceudvikling: Hvert år i maj/juni holder alle faste medarbejdere en medarbejderudviklingssamtale med lederen. Der er i disse samtaler et højt fokus på trivsel for den enkelte og for hele personalegruppen. I samtalen evalueres målene fra sidste år og medarbejderens udviklingsområder for det kommende år aftales. I samtalen vendes ønsker om kurser, uddannelse og andet kompetenceudviklende. Ønskerne vurderes i forhold til institutionens behov og muligheder. En stor del af det uddannede personale har gennem en årrække deltaget i studietur til Pistoia i Nord Italien. I november 2010 var yderligere 2 medarbejdere afsted. Temaet for turen er børn i udsatte positioner og arbejdet med dokumentation. Efter studieturen videndeles med det øvrige personale. Når det er relevant, muligheden og økonomien tillader det, vil vi fortsat tilbyde denne mulighed for det uddannede personale. I løbet af 2010/11 fik alle medarbejdere tilbudt en 1. hjælpsuddannelse. Der er opmærksomhed på temadage/kurser om emner, der er relevante i forhold til personalets behov på et givent tidspunkt. Der afholdes 2 pædagogiske udviklingsdage om året med relevant indhold. I Børnely har vi udarbejdet følgende politikker/principper/ retningslinier, der indsættes som bilag, f.eks: Uddannelsespolitik Trivselspolitik Sorg og krise politik Børns sexuelle lege Børn på tur Børn, som forlader institutionen Syge børn samt medicingivning Kostpolitik Side 20