Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer

Relaterede dokumenter
BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5

Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet

Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016

BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Informationsmøde om projektet, september 2012

Integration af progressionsmåling i hele organisationen. Workshop A v. Charlotte Hansen, New Insight

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET

VEJEN TIL JOB FOR UDSATTE LEDIGE

Flere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset

BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?

Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse

Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering

Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

5 Orientering om BIP forskningsresultater

Er du klar til at arbejde? Beskæftigelsesindsatsen set fra et borgerperspektiv. Sophie Danneris, ph.d. stipendiat Væksthuset & Aalborg Universitet

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. September 2012

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Effektmåling i praksis

BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP. Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/2019

Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.

Borgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune

Bedre match mellem personer med bevægelseshandicap og arbejdsmarkedet. v. Thomas Bredgaard, Professor MSO

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Progression i arbejdsmarkedsparathed

TILBUD OM SPARRING ØNSKER DIN KOMMUNE SPARRING OM DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INTEGRATIONSINDSATS?

EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER

Masterplan Horisont 2018

PRODUKTIONSSTYRING OG JOBRETTEDE SAMTALE. Netværksdag 21. november 2018

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG. Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Metoder til evaluering og dokumentation

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Integro anden aktør. Resultat - det eneste der tæller. Begejstring - dette skaber resultater. Respekt - ha det for andre, ha det for dig selv

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Frokostordninger i daginstitutioner

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Resultatbaseret styring og Beskæftigelsesplanen Fuldmægtig Uffe Poulsen. Beskæftigelsesregion Syddanmark

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

L. Hvad skal der til, for at vi synes, det er arbejdet værd! Udsagn fra en medarbejder og en leder fra Vejle M. Vær forberedt på at indførelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

Transkript:

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte DES konference, 13. september 2014

Disposition 1.Hvad er progressionsmåling? 2.Hvorfor lave progressionsmålinger? 3.Eksempler på beskæftigelsesområdet 4.BeskæftigelsesIndikatorProjektet 5.Diskussion

Hvad er progressionsmåling? Dokumentation for de små skridt i borgerens udvikling Resultatbaseret styring Præstationsmåling Trappestiger og forandringsteori Interventionsteori, programteori, virkningsevaluering

Evalueringsmodeller Målsætningerr Intervention Præstation Effekter Målopfyldelsesevaluering

Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Effektevaluering

Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Præstationsevaluering

Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Procesevaluering/ Implementeringsevaluering

Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Virkningsevaluering

Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Progresssionsmåling

Hvornår er progressionsmåling en god ide? Når målet er uklart, men retningen er vigtig Når faglig refleksion er påkrævet Når faglig dialog med borgeren er vigtig Når borgeren har krav på at se sin udvikling Når det er muligt at måle og kvantificere progression

Eksempler på beskæftigelsesområdet Arbejdsevnemetoden Rambøll, Jobcenter Esbjerg og performance management/forandringsteori Rebild jobcenter og virkningsevaluering Schultz Progression Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP)

BIP kort fortalt Finansieret af Væksthuset en erhvervsdrivende fond Forskningsbaseret 4 forskningsmiljøer tilknyttet Udvikle evidensbaserede indikatorer for arbejdsmarkedsparathed 12 Landsdækkende projekt: 10 jobcentre medvirker og måler progression på ca. 5.000 aktivitetsparate borgere gennem 3 år. Måles indtil de kommer i job/uddannelse Forløbsstudie der siger noget om, hvilke indikatorer/delmål der er særligt vigtige at fokusere på i beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate borgere vi tester dem ift. sammenhæng med job/uddannelse Ph.d-studerende: laver kvalitative forløbsstudier, hvor ca. 30 borgere interviewes gentagne gange gennem to år. Belyser beskæftigelsesindsatsen og progression set fra et borgerperspektiv Projektet løber indtil udgangen af 2015 målinger har været gennemført i ca. 1,5 år for nogle vedkommende næsten 2 år Projektets hjemmeside: www.jobindikator.dk

Hovedformålet BIP arbejder dybdegående med at finde empirisk belæg for, hvilke indikatorer/delmål der har en dokumenteret sammenhæng med job Hvis vi kan finde dem, så kan de bruges fremadrettet på tværs af indsatser og over tid dvs. nogle mere universelle progressionsmål til at måle de mellemfristede mål

BIP s indikatorer 1. Koncentrationsevne og instruktionsforståelse 2. Borgers mestringsforventning ift. job 3. Beskæftigelsesmedarbejders forventning til at borger kommer i job 4. Målrettethed i forhold til arbejde 5. Evne til kontaktskabelse 6. Samarbejdsevner 7. Støtte fra netværk 8. Hverdagsmestring 9. Helbredsorientering og -mestring 10. Jobsøgningsadfærd- og kompetence 11. Kendskab til arbejdsmarkedet Faglige kompetencer Jobsøgning Identitet og mestring Arbejdsmarkedsparathed Fysisk og psykisk helbred Sociale kompetencer Personlige kompetencer Separate spørgsmål til borger og sagsbehandler Baseret på omfattende litteraturstudie af både internationale og nationale studier

Eksempler på progression på delmål 33% 34% 31% 24%

Hvad kan det bruges til på ledelsesniveau? Har vi tilstrækkelig volumen i indsatser, der kan skabe progression på de udfordringer mange af borgerne har? Hvilke indsatser er gode til hvad? Er vi gode til at lave bestillinger på de konkrete udfordringer, borger har? Hvorfor opnår kun ca. en tredjedel progression er vi tilfredse med det? Hvis progression udebliver for en stor gruppe hvad skyldes det (forkert match ml. borger og tilbud, mangel på de rette tilbud, behov for kompetenceudvikling mv.?) Hvilke indikatorers udvikling påvirker selvforsørgelse, FØP mv.? Hvilke aktivitetstyper fremmer hvilke indikatorer?

Hvordan bruge det på medarbejderniveau? 17

Dialog med borger Eksempler på spørgsmål til borger: Er vi på rette spor jeg kan se, at du har fremgang på delmål x, men tilbagegang på delmål y Hvilke delmål vil du gerne arbejde med? (fastholde højt niveau eller øge niveauet) Du vil gerne arbejde videre med delmål a og b så tager vi en snak med praktikstedet om, hvilke opgaver der vil være gode for dig at få, og hvad du specifikt skal træne. 18

Værdi for borger Synliggør hvilke delmål der skal arbejdes med Synliggør de små succes er og skaber mulighed for dialog om, hvad der skaber dem (og omvendt) Oplevelse af professionelt værktøj Hvis det bruges inddragende og som dialogværktøj, så skaber det ejerskab hos borger ift. indsats og det, der skal arbejdes med

Politisk niveau Skaber bedre beslutningsgrundlag for at vurdere, hvilke indsatser der virker og ikke virker Er der behov for udvikling af nye tiltag?

Hvornår virker det bedst? Når progressionsmåling anvendes som dialogværktøj Må ikke blive et instrumentelt redskab Borgers svar skal ikke forhandles med medarbejder det skal være borgers orientering og overbevisning der kommer frem Når medarbejderne kan se mening med redskabet og se, at det kan spille aktivt tilbage, ift. hvad der skal arbejdes med Når der arbejdes på både ledelses-, team- og medarbejderniveau med resultater fra målinger Når det betragtes som et redskab, der skal bidrage til at øge faglig refleksion ift. indsatserne

Hvordan gør vi? At arbejde med progressionsmålinger kræver: Ledelsesfokus og -prioritering Kompetenceudvikling af medarbejdere ift. at anvende redskabet Arbejde med at integrere det i dagligdagen ellers føles det som endnu en tung arbejdsbyrde Tovholderfunktion holde øje med registreringer, indsamle temaer til refleksion (ift. implementering, brug af målinger mv.) Det tager tid at indarbejde villighed til at investere i det 22

Diskussion Du får, hvad du måler Valg af og antal indikatorer Gøre det ikke-målbare målbart Objektive og subjektive mål Numeriske eller sproglige indikatorer Kontrol eller læring Progression, stilstand og regression Sagsbehandler eller borger foretager målingen Årsagsforklaringer Interventionen eller andre faktorer