Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj 2007. Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen

Forandringer og meningsskabelse i organisationer Danmarks Designskoles omstilling til et designuniversitet Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Forvaltning, Modul K1 Maj 2007 Anne Katinka Hansen Anne Lund Jensen Niels Hansen Vejleder: Marianne Antonsen

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Problemfelt 3 1.2 Problemformulering 5 1.3 Besvarelse af problemformuleringen 6 1.3.1 Læsevejledning og kapitelgennemgang 7 1.4 Præsentation af illustrationen 9 2. Teori 11 2.1 Teorifelt 11 2.1.1 Ny-instutionalisme 12 2.1.2 Institutioner og forandring 14 2.1.3 Opsummering 15 2.2 Teori om oversættelse 16 2.2.1 Oversættelse af idéer 16 2.2.2 Det organisatoriske felt 20 2.2.3 Opsamling 22 2.3 Teori om Meningsskabelse 23 2.3.1 Meningsskabelse 23 2.3.2 Anledninger til meningsskabelse 25 2.3.3 Karakteristika ved meningsskabelse 29 2.3.4 Opsamling 34 2.4 Teorikonklusion 35 2.4.1 Organisationen der oversætter og medarbejdere der skaber mening 36 2.4.2 Fra oversættelse til meningsskabelse 37 3. Metode 38 3.1 Interview på Danmarks Designskole 38 3.1.1 Kontakten til Danmarks Designskole 39 3.1.2 Interview med medarbejdere på Danmarks Designskole 40 3.2 Oversættelse 43 3.2.1 Operationalisering af organisatorisk felt og oversættelseskæden 44 3.2.2 Analysestrategi 45 3.3 Meningsskabelse 47 3.3.1 Operationalisering 47 3.3.2 Analysestrategi 49 4. Analyse 51 4.1 Analyse af oversættelse 51 4.1.1 Organisatorisk felt og idéen designuniversitet 51 4.1.2 Danmarks Designskoles oversættelse af idéen om et designuniversitet 56 4.1.3 Opsamling 59 4.2 Analyse af medarbejdernes meningsskabelse 60 4.2.1 Ledelse i forbindelse med omstillingen til et designuniversitet 60 4.2.2 Forholdet til de nye forskere og faglighed 65

2 4.2.3 Administrative omstændigheder 69 4.2.4 Opsamling 70 4.3. Analysekonklusion 71 4.3.1. Oversættelse af idéen om et designuniversitet 71 4.3.2. Meningsskabelsen på Danmarks Designskole 73 4.3.3. Mulighederne for forandringerne 75 5. Konklusion 76 6. Litteraturliste 79 7. Bilag 82 Bilag 1: Organisationsdiagram for Danmarks Designskole 83 Bilag 2: Interviewguide 84 Bilag 3: Operationalisering ift. interviewguide 87 Bilag 4: Danmarks Designskoles strategi 89 Bilag 5: Pensum 90

3 1. Indledning Dette kapitel er det indledende kapitel, og indeholder problemfelt og problemformulering. Derudover forklares det, hvordan problemformuleringen besvares gennem arbejdsspørgsmål og en illustration. Kapitlet indeholder ligeledes en læsevejledning, samt en præsentation af den valgte illustration. 1.1 Problemfelt Der har særligt siden midten af 1980'erne været et stigende fokus på organiseringen, driften og forvaltningen i den offentlige sektor. Både borgerlige og socialdemokratiske regeringer har ønsket at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Siden den nuværende regering kom til magten i 2001 er det særligt de udfordringer, der følger af globaliseringen, som har sat dagsorden for forandringerne i den offentlige sektor. Dette omhandler Danmarks konkurrenceevne både i forhold til at sælge produkter og ydelser på verdensmarkedet, men også i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og forskere til Danmark (Regeringen 2006: 5ff). Regeringen er blot en af flere aktører, der er med til at skabe forventninger om forandringer i de offentlige organisationer. EU udarbejder på en lang række områder direktiver og deklarationer, som mere eller mindre frivilligt skal implementeres blandt Unionens medlemsstater. Også det danske erhvervsliv ligger pres på den offentlige organisationer gennem udtaler om deres forventninger og ønsker til den offentlige sektor. Der er altså forskellige pres på offentlige organisationer fra forskellige sider. Men også indefra stiger presset på de offentlige organisationer. Der har gennem de seneste år været en øget opmærksomhed på den offentlige sektors problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Tal viser, at op mod 25% af de ansatte i dele af den offentlige sektor går på pension inden for de næste ti år (Ugebrevet A4, 2006 nr. 42). Disse problemer eksisterer på alle niveauer i den offentlige sektor fra hjemmehjælpere til højtuddannede medarbejdere i ministerierne (Ugebrevet A4, 2006 nr. 36; MandagMorgen, 2006 nr. 41). Det er derfor vigtigt, at den offentlige sektor sikrer, at forandringer går hånd i hånd med det at være en attraktiv arbejdsplads. Forandringer skaber ofte usikkerhed blandt medarbejdere, jævnfør debatten omkring forandringer for medarbejderne i forbindelse med kommunalreformen. For ikke at miste værdifuld arbejdskraft i forbindelse med forandringsprocesser er det derfor interessant at vide, hvorfor denne usikkerhed opstår, samt hvordan denne usikkerhed eventuelt kan mindske. Medarbejdernes håndtering af

ændringer har ikke blot interesse i forhold til at fastholde disse problemstillinger, men er mindst lige så interessant i forbindelse med udfaldet af forandringsprocessen. Forandringsprocessen påvirkes af de mennesker som forandringerne omhandler. (jf. afsnit 2.2, Weick 1995) Ønsket med dette projekt er netop at belyse nogle af disse problemstillinger. Hovedinteressen er således at opnå en forståelse af, hvordan forandringer kan forstås, og hvordan de påvirker medarbejderne. 4 I den offentlige sektor er der mange og skiftende idéer om, hvorfor der skal ske forandringer, og hvordan det bør gøres. Idéerne kan forankre sig og få stor betydning for stort set alle dele af den offentlige sektor. De kan ses som forklaring på forandringer som eksempelvis idéen om New Public Management (Klausen og Ståhlberg 1998). Der er også idéer, der forholder sig til mere afgrænsede områder, så som at Lean kan være løsningen på sygehusenes ressourceproblemer. Sådanne idéer spredes blandt andet mellem organisationer vha. konsulenter samt kommunikation med andre organisationer, hvor idéerne har medført positive resultater. Denne forståelse af at idéer rejser mellem organisationer og kan være med til at skabe forandringer, ses bl.a. hos Barbara Czarniawska og Bernward Joerges (Czarniawska og Joerges 1996). De arbejder med et begreb omkring oversættelse, hvor idéer ikke kan forstås som en fast størrelse, som resulterer i helt bestemte forandringer, men hvor idéer bliver oversat og tilpasset til de specifikke forhold i en organisation. (jf. afsnit 3.2) Medarbejdernes mulighed for at håndtere de forandringer, der finder sted i organisationen, kan være afhængig af, hvordan forandringerne opfattes. Opfattelsen kan ikke mindst ses som påvirket af, hvordan medarbejderne oplever, at deres hverdag bliver forandret, og hvordan de organisatoriske forandringer påvirker deres syn på arbejdspladsen. Hvordan medarbejderne skaber en forståelse og mening i disse forandringer, er noget af det, Karl Weick beskæftiger sig med (Weick 1995). Weick opererer med et begreb om sensemaking som betyder the making of sense. Mening er noget, der skabes eller fremstilles. (jf. afsnit 2.3, Weick 1995: 4). Skabelse af mening handler om at give oplevelser og hændelser mening, dvs. at skabe en forståelse og fortolkning, som kan placere disse i en sammenhæng. Et af de steder, hvor der gennem de seneste ti år er sket store forandringer i den offentlige sektor, er inden for uddannelsesområdet. En række uddannelser har gennemgået en udvikling mod en universitetsliggørelse. Dette gælder eksempelvis for bibliotekarud-

dannelsen, sygeplejeruddannelsen og ikke mindst for designuddannelserne. Uddannelserne skal gøres internationalt sammenlignelige, og Danmark skal have de bedste uddannelser i verden. Dette ses tydeligt i den omstilling, Danmarks Designskole er i gang med. Her har man med henvisning til behovet for en internationalt sammenlignelig uddannelse, designfagets betydning for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og det generelle behov for at opkvalificere danske uddannelser betydet ændringer i skolens opbygning og formål (Regeringen 2006, Danmarks Designskole). Fra at være en uddannelse, der fokuserede på det designfaglige håndværk inden for en række afgrænsede discipliner, skal skolen nu have universitær status og uddannelserne skal bygge på forskning og andre akademiske metoder. (Danmarks Designskole 2003, Udvalget for styrkelse af dansk design 2006) Denne udvikling på Danmarks Designskole, kan som idé betegnes som idéen om et designuniversitet. Idéen har ikke et helt klart og fastlagt indhold, men er derimod et udtryk for nogle af de argumenter, der bliver brugt for at beskrive en universitetsliggørelse af designuddannelserne. De store forandringer, der er sket på skolen som følge af universitetsliggørelsen, har skabt en del debat og utryghed på skolen. Nogle medarbejdergrupper har været usikre på, hvad formålet med en universitetsliggørelse var, hvordan det ville påvirke deres arbejde og hvordan skolens faglighed ville udvikle sig. Derudover har der ikke mindst været usikkerhed i forhold til ledelsens måde at håndtere omstillingsprocessen (Information 12. januar 2007: 32-33; Weekendavisen 12. januar 2007: 1. sektion, side 1). 5 Erkendelsesinteressen i dette projekt er at opnå en forståelse af, hvordan medarbejdere håndterer forandringer, set i lyset af de nuværende tendenser til hyppige forandringer på arbejdspladser. Derfor er interessen mere specifikt at undersøge, hvordan oversættelse af idéer kan medføre forandringer i eksempelvis offentlige organisationer, og hvordan disse forandringer kan gives mening af de medarbejdere, som er en del af organisationen. Denne interesse har ledt til nedenstående problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvorledes kan oversættelse af idéer forstås som skabende forandringer i en organisation, og hvordan skaber individer mening som følge af forandringerne?

1.3 Besvarelse af problemformuleringen Problemformuleringen illustreres både teoretisk og empirisk. Vi har valgt at have en overordnet problemformulering, som i vid udstrækning kan besvares rent teoretisk. Formålet med den empiriske illustration er, at sætte de teoretiske forståelser spil i forhold til empiriske data. Vi mener, det er vigtigt at de teoretiske begreber bliver relateret til den virkelighed, de forsøger at give en forståelse af. Illustrationen er et redskab i vores fortolkning af de teoretiske begreber. At der er tale om en illustration frem for en case, medfører i vores optik en mere reduceret brug af data. Ved casestudier er det vores opfattelse, at der er tale om brug af langt mere omfattende empirisk datamateriale, end vi så os i stand til at producere og analysere i indeværende projekt. Hermed tager vi med illustrationsbegrebet højde for, at vores datamateriale og analyse kun har udsigelseskraft i forhold til et 'hjørne' af en samlet kontekst. 6 For at kunne besvare problemformuleringen har vi valgt at opstille nogle arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene relaterer sig både til, hvordan de teoretiske forståelser og hvordan illustrationen bidrager til at besvare problemformuleringen. Spørgsmålene er fremstillet i den nedenstående figur, hvoraf også sammenhængen mellem spørgsmålene fremgår.

7 Organisatorisk niveau Intersubjektivt niveau Teoretiske forståelser Hvordan kan oversættelse af idéer skabe forandringer i en organisation? Hvordan kan et organisatorisk felt ses som stillende idéer til rådighed for organisationer? Hvordan kan forandringer forstås som anledninger til meningsskabelse? Hvad er anledninger til meningsskabelse? Hvordan kan meningsskabelse forstås? Hvordan fungerer meningsskabelse? Empiriske forståelser Hvilke aktører er en del af det organisatoriske felt fokuseret omkring idéen om et designuniversitet og hvilket indhold giver disse til idéen? Hvordan kan forandringerne på Danmarks Designskoles forstås som en oversættelse af idéen om et designuniversitet? Hvad opfatter medarbejderne på Danmarks Designskole som forandringer der leder til meningsskabelse? Hvordan skaber medarbejderne mening som følge af forandringerne? Hvilke meninger er skabt? Hvorledes kan idéer forstås som skabende forandringer i en organisation og hvordan skaber individer mening som følge af forandringerne? Figur 1: Grafisk opstilling af problemformulering og arbejdsspørgsmål Som det fremgår af figuren og spørgsmålene, er projektet bygget op omkring et todelt design. Det ene niveau fokuserer på organisationer som aktører, mens det andet fokuserer på individer som aktører. 1.3.1 Læsevejledning og kapitelgennemgang Kapitel 1 er det indeværende kapitel, og er en indledning til projektet. Kapitlet indeholder problemfelt, problemformulering, forklaring på besvarelsen af problemformuleringen, denne læsevejledning samt lige herefter en kort præsentation af den empiriske illustration. Denne præsentation skal give læseren en forståelse af Danmarks Designskole

8 som organisation og de vigtigste begivenheder i forhold til projektets problemstilling. Kapitel 2 er et teorikapitel. Heraf fremgår projektets ny-institutionalistiske udgangspunkt. Herunder vil nogle videnskabsteoretiske forståelser desuden blive præsenteret. Derefter præsenteres de to teoretiske positioner, som er inddraget i projektet. Først præsenteres Czarniawska og Joerges teoretiske forståelser om oversættelse af idéer og idéers der rejser i et organisatorisk felt. Derefter præsenteres Weicks begreb omkring meningsskabelse, herunder hvad der giver anledning til meningsskabelse, og hvad der karakteriserer meningsskabelse. Kapitel 3 er metodekapitlet, hvoraf de centrale metodiske overvejelser fremgår. Dette fokus på overvejelser om og gennemførelse af fokusgruppeinterview. Derudover indeholder kapitlet en operationalisering af de teoretiske begreber samt analysestrategi for den konkrete gennemførelse af analysen. Metodekapitlet er placeret efter teorikapitlet, da de metodiske overvejelser omkring gennemførelse af fokusgruppeinterview, herunder udarbejdelsen af interviewguide, er tæt forbundet med operationaliseringen af teorien. Kapitel 4 indeholder to analysedele. Det vises her hvordan de to teorier kan belyse problemstillingen empirisk gennem illustrationen. Den ene analysedel vil beskæftige sig med, hvordan Danmarks Designskole er en den del af et organisatorisk felt, i hvilket der eksisterer idéer. Den idé der er i fokus er idéen om et designuniversitet. Denne idé oversættes af Danmarks Designskole. Analysen viser hvilke fortolkninger skolen har, og hvilke handlinger denne oversættelse medfører. Dette vil ske med udgangspunkt i de teoretiske begreber om idéer, oversættelse og organisatoriske felt, som fremstillet i afsnit 2.2 og ud fra dokumenter fra bl.a. Danmarks Designskole, Kulturministeriet og Regeringen samt fokusgruppeinterview. Den anden analysedel vil omhandle, hvordan medarbejderne skaber mening i forandringerne. Her er fokus på medarbejderne som aktører. Medarbejdere indgår i en relation med andre og skaber mening som følge af forandringer. Det analytiske fokus vil være på, hvordan denne meningsskabelse sker og hvilke anledninger til meningsskabelse, der kan identificeres. Dette gøres med udgangspunkt i den teoretiske forståelse af meningsskabelse der fremgår af afsnit 2.3 og på baggrund af gruppeinterview med medarbejdere på Danmarks Designskole.

Dette kapitel indeholder ligeledes en analysekonklusion, hvori der konkluderes på analysen samlet. Denne indeholder desuden en diskussion af muligheder og begrænsninger for forandringer. 9 Kapitel 5 er konklusionen, hvoraf det fremgår, hvordan problemformuleringen er besvaret. Kapitel 6 er litteraturlisten. Kapitel 7 er indeholder bilag. Her vil pensummaterialet fremgå. 1.4 Præsentation af illustrationen Dette afsnit indeholder en præsentation af Danmarks Designskole. Danmarks Designskole er en videregående uddannelse under Kulturministeriet. I 1998 overgik Danmarks Designskole fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet, og i 1999 blev Danmarks Designskole omdannet fra en selvejende institution til en statsinstitution. (Danmarks Designskole 2005a: 3) Danmarks Designskole påpeger, at der er en dualitet i det at være en statsinstitution med de krav om styring og kontrol, som det medfører og samtidig være en kulturinstitution som skal levere kunst og kultur (Danmarks Designskole omverdensanalyse 2006: 1) Skolen har ca. 120 medarbejdere 1 inklusiv ledelsesgruppen. Medarbejderne er organiseret i faglige teams, og skolen har to institutter 2 : Institut for Kommunikationsdesign og Institut for Produktdesign. Under disse to findes i alt otte faglige linier: Visuel kommunikation, Digital interaktion, Productionsdesign, Tekstildesign, Beklædningsdesign, Møbel- og Rumdesign, Industriel Design samt Keramik- og Glasdesign. Skolen har omkring 600 studerende, og det årlige optag er 105 studerende. (Udvalget DD 2006: 26). De studerende gennemgår først en treårig grunduddannelse og derefter en toårig overbygningsuddannelse (3+2 struktur). I 1999 fik Danmarks Designskole ny rektor. Herefter har skolen gennemgået en del forandringer. Forandringerne kan ikke kun kobles til den nye rektor, men ligeledes til evalueringen af designuddannelserne fra 2000. Denne har dannet grundlag for den uddan- 1 Hvoraf mange dog ikke er ansat på fuld tid. 2 Se organisationsdiagram i bilag 1.

nelsesreform, som er i gang på alle designskolerne 3 (Udvalget for styrkelse af dansk design 2006: 26). Evalueringen blev igangsat i 1999 og havde til formål at belyse kvaliteten af uddannelserne samt. (EVA 2000: 9) Samtidig opstiller evalueringsrapporten mål for hvilke tiltag, der vil gavne Danmarks Designskole fremtid. Herunder med fokus på hvilke tiltag, der ville være gavnlige i forhold til opnåelse af universitær status i 2010. Designskolerne havde frem til 2003 status som erhvervsskoler, og uddannelsen var praktisk betonet med håndværksmæssig undervisning (Udvalget for styrkelse af dansk design 2006: 26). Danmarks Designskoles mål er at opnår universitær status i 2010. Skolen præsenterer således sig selv som en skole, der ( ) tager afsæt i en håndværksmæssig og kunstnerisk tradition, som kombineres med designforskning og kunstnerisk virksomhed ( ) (Danmarks Designskole 2007a). Af Danmarks Designskoles resultatkontrakt med Kulturministeriet fremgår skolens vision: Med afsæt i et ønske om fornyelse og flerårsaftalens 4 målsætninger for de kunstneriske uddannelser er det Danmarks Designskoles vision at udvikle skolen til et designuniversitet, der med en ny designuddannelse, forskning og kunstnerisk virksomhed skal være en anerkendt aktør nationalt såvel som internationalt inden for uddannelse af designere og udvikling og nyttiggørelse af ny viden til designfaget (Danmarks Designskole 2003: 2). 10 Resultatkontrakten fungerer som en rammeaftale mellem Kulturministeriet og skolen. I forbindelse med denne resultatkontrakt etablerede Danmarks Designskole et forskningssamarbejde med Center for Designforskning. Center for Designforskning er et fælles center for Kulturministeriets designuddannelser. Centret skal være rammen for forskningsaktiviteten på skolen og være med til sikre skolen en positiv evaluering som universitet i 2010. (Danmarks Designskole 2003: 6) Forskerne på Danmarks Designskole er i virkeligheden ansat på Center for Designforskning. Denne ordning er valgt, fordi Danmarks Designskole endnu ikke har universitær status og derfor ikke kan indskrive forskerstuderende og tildele ph.d. grader (Center for Design Forskning 2003: 3f). Ønsket om at opnå universitær status har medført nogle helt konkrete forandringer, blandt andet indførelsen af 3+2 strukturen, ansættelse af forskere, nyt fag i designteori. I november 2006 viste de studerende deres utilfredshed ved at holde protesttaler med konsekvenserne af disse forandringer. Dette skete i forbindelse med Kulturminister Bri- 3 Reformen er blevet håndteret forskelligt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. 4 Flerårsaftalen er en aftale formuleret af Kulturministeriet der omhandler mål for uddannelser under Kulturministeriet.

an Mikkelsens besøg på skolen, hvor de studerende holdt protesttaler. Ligeledes havde medarbejderne i 2003 vist deres utilfredshed ved blandt andet at sende et brev til Kulturministeriet vedrørende mistillid til rektoren. (Weekendavisen 2007) Valget af Danmarks Designskole som illustration frem for andre lignende uddannelsesinstitutioner, der gennemgår forandring, skyldes blandt andet den medieomtale, der har været knyttet til skolen. Ligeledes er det interessant, at skolen stadig er i færd med omstillingsprocessen og først i 2010 bliver vurderet i forhold til opnåelsen af universitets status. Derved er det en igangværende proces, hvor der umiddelbart kan ses en flertydighed i tolkningen af forandringerne, idet de været åbenlyse i den offentlige debat. 11 2. Teori Dette kapitel indeholder først en beskrivelse af det teorifelt, hvor indenfor de to valgte teorier er placeret. Disse er henholdsvis Barbara Czarniawska 5 og Bernward Joerges 6 teori om oversættelse af idéer og Karl Weicks 7 teori om skabelsen af mening. Teorifeltet har til formål at tydeliggøre teoriernes forskelle og ligheder. For at besvare problemformuleringen må det kunne forklares, hvordan medarbejderne i en organisation kan skabe mening i de forandringer, en idé medfører. Dette gøres ved at gennemgå oversættelsesteorien, der belyser hvordan forandringer kan begribes som oversættelse af idéer. Herefter vil teorien om meningsskabelse blive gennemgået for at belyse, hvordan medarbejderne i en organisation skaber mening om forandringerne. Det sidste afsnit indeholder en teorikonklusion, der præciserer, hvorledes de to teorier kan kombineres og supplere hinanden. Igennem teorikapitlet vil vi løbende kommentere og diskutere eventuelle svagheder ved de valgte teorier. 2.1 Teorifelt Dette afsnit fokuserer på ny-institutionalisme som en overordnet forståelsesramme for 5 Barbara Czarniawska er forskningsprofessor ved handelshøjskolen i Gøteborg og har ansvar for forskningsprogrammet Organizing in Action Nets (http://www.hgu.gu.se/item.aspx?id=2678, d.16.05.2007/ Handelshøjskolen i Gøteborgs hjemmeside). 6 Bernward Joerges er professor i sociologi ved Berlins Tekniske universitet og senior forsker ved Wissenschaftszentrum Berlin (http://www.wz-berlin.de/alt/met/members/joerges.en.htm, d.16.05.2007/ Wissenschaftszentrum Berlin hjemmeside). 7 Karl Weick er professor i organisationsadfærd og psykologi ved Roos School of Business ved Michigan Universitet (http://www.bus.umich.edu/facultybios/facultybio.asp?id=000119782, d.16.05.2007/ Roos School of Business ved Michigan Universitet hjemmeside).

dette projekt. Derfor relateres de to valgte teoretiske positioner indledningsvis til nyinstitutionalisme og til hinanden. Derefter uddybes den ny-institutionalistiske forståelse, og afslutningsvis redegøres kort for forståelsen af forandringer i relation til nyinstitutionalisme. 12 I projektet inddrages to forskellige teoretiske positioner, hvoraf den ene, oversættelsesteorien, eksplicit vedkender sig ny-institutionalisme (Czarniawska & Sevón 1996: 5). Den anden teoretiske position er Karl Weicks socialpsykologiske teori om meningsskabelse. Han placerer ikke teorien om meningsskabelse som institutionel, men påpeger, at der er forbindelser mellem denne og institutionel teori (Weick 1995: 36). Weick placerer nærmere sig selv indenfor organisationsteorien, idet han mener, der er måder at tale om organisationer, som tillader meningsskabelse at være en central aktivitet i forhold til konstruktionen af organisationer og deres omgivelser (Weick 1995: 69). Styrken i Weicks teori om meningsskabelse er, at fokus er at afdække, hvordan mennesker fortolker deres omgivelser og herigennem skaber mening om de situationer, de indgår i. Det primære analyseniveau i Czarniawska og Joerges oversættelsesteorien er, hvorledes omgivelserne påvirker organisationer, og hvordan dette kan skabe organisatoriske forandringer. Denne vekselvirkning mellem mennesker og deres omgivelser ses ligeledes i ny-institutionalismen som en grundlæggende tanke om, at de socialt skabte institutioner både muliggør og begrænser menneskers valg. De to teorier kredser på flere punkter om samme forståelser, men har forskelligt ærinde og hovedfokus. Grundantagelsen om at mennesker påvirker og bliver påvirket af den sociale kontekst, har de til fælles. Der er således et fælles socialkonstruktivistisk udgangspunkt i de to teoretiske forståelser og i projektet, hvilket særligt vil fremgå af forståelsen af institutioner. 2.1.1 Ny-instutionalisme Ny-institutionel teori dækker over en bred vifte af teorier og analyser koncentreret omkring at forstå institutioner og deres plads i samfundets udvikling. Ny-institutionalisme er udbredt indenfor flere samfundsfaglige discipliner, herunder økonomi, politologi og sociologi. I dette projekt er hovedfokus på en sociologisk og organisatorisk retning, som er repræsenteret ved DiMaggio og Powell. (DiMaggio & Powell 1991: 2) Fokus hos dem er at forstå ( )how social choices are shaped, mediated, and channeled by insti-

tutional arrangements (DiMaggio & Powell 1991: 2). Institutionsforståelsen i indeværende projekt er således inspireret af DiMaggio, Powell og Jepperson 8. Forståelsen er, at institutioner er socialt konstruerede regelsæt, der er reproduceret gennem rutiner. Institutioner er dermed et socialt mønster eller en social orden, som begrænser og muliggør i adfærd form af regler og rutiner, der guider menneskelig adfærd samt bringer orden og mindsker usikkerhed. (DiMaggio & Powell 1991: 28, Jepperson 1991: 145ff) Af denne forståelse fremgår en klar socialkonstruktivistisk grundforståelse, da fortolkning og handling ses som sociale størrelser, der er påvirket af den sociale kontekst, hvori de foregår. Czarniawska og Joerges er ikke eksplicitte om deres institutionsforståelse, men mener, at der eksisterer nogle institutionelle rammer, som er afgørende for, hvordan det er muligt at handle (Czarniawska & Joerges 1996: 38f, 47). 13 Organisationer anses for at være løst koblede sæt af standardiserede elementer, hvor det ikke er den specifikke organisation, der bliver institutionaliseret, men organisatoriske former og regler. (DiMaggio & Powell 1991: 14) Weick opererer ligeledes med en forståelse af organisationer som åbne systemer, hvor der er åbenhed i forhold til omgivelserne og løse koblinger mellem elementerne, der er indeholdt i systemet - organisationen (Weick 1995: 70). Organisationer og mennesker er bærere af flere institutionelle regelsæt. Der er fokus på, at social interaktion er definerende for den måde, valg fortolkes og håndteres på. Handlinger ses som indvævet i sociale processer (jf. teoriafsnit om meningsskabelse, Weick 1995: 39ff). Den enkeltes beslutninger og handlinger kan derfor ikke forstås som et resultat af rationelle overvejelser, men som en mulig fortolkning blandt flere mulige. Udover at valget ikke er rationelt, kan det heller ikke forstås som et frit valg, men som begrænset af institutioner, idet individers valg og præferencer kun kan forstås i forhold til de kulturelle og historiske rammer som individet er en del af. (DiMaggio & Powell 1991:10) Dog skal det pointeres at ny-institutionalister tager det for givet, at det er individers handlinger, der er med til at reproducerer og skabe forandringer i institutioner. (DiMaggio & Powell 1991: 28) På trods af denne forståelse, er det ikke tydeligt, hvilken status individniveauet har hos de fleste ny-institutionalister. (DiMaggio & Powell 1991: 16) 8 Jeppersons artikel Institutions, Institutional Effects, and Institutionalism i DiMaggio og Powell 1991. DiMaggio og Powell henviser særligt til denne artikel for en diskussion af institutionsbegrebet (DiMaggio & Powell 1991: 54).

I stedet for at se handlingen som en rationel situation ser ny-institutionalisterne den kognitive psykologi som forklaringer. Kognition kan beskrives som en proces, der foregår i det underbevidste, eksempelvis en rutine styret af regler, der kun erkendes, når den brydes. Institutioner ses som kognitive konstruktioner, som kontrollerer menneskelig adfærd. (DiMaggio & Powell 1991: 20f) Disse kognitive konstruktioner leder fokus hen på rutiner og taget-for-givet aspekter, af det organisatoriske liv. Dette kognitive fokus i organisationsteori betyder, at organisatorisk adfærd, særligt i forhold til beslutningstagning, i højere grad involverer regelfølge frem for rationelle kalkulationer af konsekvenser 9. (DiMaggio & Powell 1991: 18f) Denne forståelse af manglende rationalitet findes ligeledes hos Weick, der påpeger, at når der er flertydighed, høj kompleksitet eller paradokser, som gør forskellige forklaringer sandsynlige, er betingelserne, for rationel beslutningstagning ikke til stede. (Weick 1995: 92) Derved bliver udgangspunktet for handlingen begrundet i det, det, der tages for givet. Individets opmærksomhed bliver rettet mod bestemte kendte strukturer, der herved skaber muligheder for handling. Denne forståelse af at noget retter opmærksomhed mod noget specifikt i forbindelse med handling, er ligeledes grundlæggende i Czarniawska og Joerges forståelse af oversættelse af ideer. Hvor det, der oversættes, er det, der er blevet bragt i fokus altså givet opmærksomhed. 14 2.1.2 Institutioner og forandring Ny-institutionalisme fokuserer på, hvorfor organisatoriske former og praksisser er så overraskende ens. DiMaggio og Powell ser forandringer som skabende et homogent felt af organisationer, der over tid kommer til at ligne hinanden og leder til institutionel isomorfi (DiMaggio & Powell 1991: 64 ff) De mener, der er tre former for forandringsmekanismer: tvangsmæssig isomorfi, mimetisk isomorfi og normativ isomorfi. Dermed skabes forandringer, ved at organisationer tvinges direkte eller indirekte til at forandre sig (fx som følge af love), ved at organisationer efterligner andre organisationer eller organisatoriske former (fx ledelses- eller styringskoncepter), eller ved at organisationer tilpasser sig normer eller institutionelle forskrifter (fx professionelle normer 9 Denne erkendelse er introduceret i organisationsteori af Herbert Simon og James March (DiMaggio & Powell 1991: 19). March har i sit senere arbejde sammen med Johan P. Olsen og Michael D. Cohen, udviklet garbage-can modellen som handler mere indgående om beslutningstagning i organisationer og hvordan disse ikke kan ses som resultater af rationelle processer, men et resultat eller en fortolkning af flere relativt afhængige strømme indenfor en organisation (Cohen et al. 1972: 2-3).