Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2014



Relaterede dokumenter
Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Skovbos udviklingskontrakt 2014

Dagplejens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2015

Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs udviklingskontrakt 2013

Udviklingskontrakt 2016 for Entreprenørgården

Udviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Stjærskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Niels Ebbesen Skolen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Skanderborg Vest

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Galten / Låsby

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Tandplejens udviklingskontrakt 2014

Udviklingskontrakt 2016 for Hørningskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Låsby Skole

Udviklingskontrakt 2016 for Knudsøskolen

Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter

Udviklingskontrakt 2016 for Sølund

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbo

Udviklingskontrakt 2016 for Socialpsykiatrien

Udviklingsaftale 2016 Staben HR/ Personale og Løn

Udviklingskontrakt 2016 for Højboskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Bostederne Skanderborg

Udviklingskontrakt 2016 for Ungdomsskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Plejedistrikt Galten

Resultatkontrakt for Næsby Skole

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Udviklingskontrakt 2016 for Gyvelhøjskolen

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Udviklingskontrakt 2016 for Herskindskolen

Udviklingskontrakt 2013 for børneinstitution Skt. Klemens-Dalum

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udviklingsaftale 2016 for Ældre og Handicap

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 12. november 2014 kl Frokoststuen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Skoler Udvalgsaftale

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skoler Udvalgsaftale Udvalgsversion ( )

DIA (Direktion og Koncernledelse den 5. oktober) Billeder ala sidste års DIA sættes ind

DIA Direktionens idé- og arbejdsgrundlag

Kvalitetsanalyse 2015

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2015 (Version )

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Udviklingskontrakt 2016 for Tandplejen

Udviklingsaftale 2016 for Teknik og Miljø

Tidligt udkast til DIA 2017

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Strategi for Folkeskole

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Udviklingssporene for 2018

Økonomiudvalget; Plan for opfølgning på forandringer i Budget

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Mål og Midler Ungdomsskoler

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Temamøde om strategi

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Transkript:

Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2014 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2014 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer kontraktholder Knud Stange til direktionen ved direktør Henning Haahr Pedersen. I denne relation gælder det samtidigt, at direktionen delegerer kompetence til at varetage en række af de overordnede og tværgående ledelsesopgaver til fagchefen på børn- og ungeområdet. Det gælder f.eks.: Lederudvikling og ledelsestilsyn, herunder medarbejderudviklingssamtale samt ansættelse og afskedigelse af kontraktholder, Koordinering af drifts- og udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, Igangsættelse af tværgående udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, Facilitering af videndeling og inspiration til gavn for det store fællesskab, Dialog med kontraktholder i forbindelse med udarbejdelse af kontraktmål, udkast til kontrakt med direktionen og opfølgning på kontraktmål. I relationen mellem kontraktholder og direktionen gælder videre, at direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/løn- og personalechefen. Kontraktholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. Fagchefen, økonomichefen og HR/løn- og personalechefen er forpligtede til at koordinere varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. 1

2. Udviklingskontraktens mål og opfølgning for 2014 Direktionen har vedtaget tre obligatoriske kontraktmål vedr.: Nedbringelse af sygefravær, der formuleres i samarbejde med HR/Personalechefen Implementering af Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag med de 6 lederprofiler Reduktion af det daglige energiforbrug Kontraktmål udover de 3 obligatoriske mål afspejler højt prioriterede områder hos kontraktholder og/eller det samlede børn- og ungeområde. A. Nedbringelse af sygefravær Der skal være ledelsesmæssigt fokus på nedbringelse af sygefravær. Skanderborg Kommune har generelt et højere sygefravær end andre kommuner, og HovedMED-udvalget har besluttet, at der på alle arbejdspladser skal være særligt fokus på at nedbringe sygefraværet. Sygefraværsdata for 2012 viser, at der er et lavt sygefravær (3,3 %) i kontraktområdet. Dette er væsentligt under det gennemsnitlige sygefravær i fagområdet (4,5 %) i Skanderborg Kommune. Det er positivt, at kontraktområdet ligger under det gennemsnitlige sygefravær. Dette skaber en forventning om, at kontraktområdet forsætter arbejdet med den effektfulde forebyggede indsats for at fastholde et lavt sygefravær. HR/Personalechefen afrapporterer forløbsanalyse af sygefraværet fordelt på kontraktsteder til direktionen efter 1. og 2. halvår B. Implementering af Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag med de 6 lederprofiler Skanderborg Kommunes ledelsesgrundlag integreres i kontraktholders daglige ledelsesarbejde. Det anvendes som redskab f.eks. i forbindelse med MUS, og det er en kraftig påmindelse om kontinuerligt at arbejde med ledelsesgrundlagets 3 innovationsspor: at omsætte Byrådets politik, forandringer mv. til virkelighed, uden nødvendigvis at omsætte f.eks. alle relevante forandringer i et kontraktmål, at gøre tankegangen bag kommunen 3.0 til en del af fagligheden og holdningen til arbejdet i hverdagen, og at gennemføre effektiviseringer, uden at kvalitet eller arbejdsmiljø påvirkes negativt. Kontraktholder understøtter udvalgenes politikkontrol af politikker, forandringer, standarder og bevillinger. Dette koordineres af fagchefen / økonomichefen. C. Reduktion af det daglige energiforbrug Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2 % om året. 2

På baggrund af de månedligt indtastede måleraflæsninger af el-, vand- og varmeforbrug i Omega (hos nogen sker det automatisk), kan kontraktholder holde øje med eget energiforbrug og sammenligne sig med andre tilsvarende kontraktholdere. En gang årligt udarbejdes et samlet CO2-regnskab for hele organisationen. Fagsekretariatet Børn & Unge har yderligere formuleret to obligatoriske kontraktmål for 2014: D. Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer og E. Inklusion. D. Udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Alle skoler sætter fokus på udvikling af det pædagogiske læringsmiljø, så det understøtter muligheder og forventninger i forhold til inklusion og i forhold til en længere og anderledes skoledag. Samarbejde med foreningslivet indgår i arbejdet med en længere og anderledes skoledag. Alle skoler udarbejder på baggrund af pædagogisk didaktiske overvejelser en plan for tilpasning af det pædagogiske læringsmiljø. D.1. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø på Skanderborgskolen: at Skanderborgskolen bliver udbyder af et kommende EUD10-tilbud i Skanderborg Kommune Forslaget til erhvervsskolereformen omfatter en kommunal forpligtigelse til at oprette en særlig erhvervsrettet 10. klasse, EUD10, som målrettet skal forberede eleverne til en erhvervsuddannelse gennem undervisning i dansk, engelsk og matematik med samtidig introduktion til erhvervsuddannelsernes fire nye hovedområder. Forslaget vedr. EUD10 flugter på væsentlige områder det eksisterende lovgrundlag for heltidsundervisning, hvorfor en placering af EUS10 på Skanderborgskolen synes helt naturlig. D.2. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø på Skanderborgskolen: 3

at Skanderborgskolen tilbyder kompetencegivende undervisning i praktisk/kreative fag Som supplement til undervisningen målrettet folkeskolens afgangsprøver vil Skanderborgskolen udvikle det allerede eksisterende tilbud om kompetencegivende undervisning i de praktisk/kreative fag. Formålet med dette praktiske afsæt i undervisningen er at øge elevernes motivation for indlæring af teoretisk stof og samtidig give eleverne en række praktiske færdigheder, som kvalificerer i forhold til en senere erhvervsuddannelse. Til formålet indhentes inspiration i undervisningsmateriale fra bl.a. erhvervsskolerne og undervisningsministeriets FastholdelsesTaskforce. De opnåede færdigheder dokumenteres i form af lokalt udarbejdede prøve- og kursusbeviser, som udleveres sammen med det almindelige prøvebevis for 9. og 10. klasse. Opfølgningen vil omfatte en kvantitativ opgørelse af gennemførte undervisningsforløb samt en måling af elever og forældres tilfredshed med tiltaget. D.3. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø på Skanderborgskolen: at Skanderborgskolen indleder samarbejde med folkeskolerne om understøttende undervisning målrettet elever, som vil profitere af et alternativt undervisningsmiljø Indførslen af en økonomisk incitamentsstruktur mhp. fastholdelse af eleverne i 7., 8. og 9. klasse i et folkeskoletilbud kombineret med folkeskolereformens krav om elevernes 35 timers tilstedeværelse på skolen må formodes at blive en væsentlig udfordring for nogle elever. Skanderborgskolen vil derfor i skoleåret 2014/15 tilbyde særligt udfordrede folkeskoleelever at deltage i skolens valgfagsundervisning m.m. Tilbuddet søges indarbejdet i visitationsudvalgets vifte af handlemuligheder. I opfølgningen vil indgå en undersøgelse af tilfredsheden blandt elever, forældre, samarbejdende folkeskoler samt visitationsudvalget. 4

D.4. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø på Jeksendalskolen: at der som supplement til den almindelige idrætsundervisning indarbejdes et bevægelsesbånd i skemaet man-tors kl. 14.30-15.00 som supplement til den almindelige idrætsundervisning Kontraktmålet følger direkte af folkeskolereformens krav om, at motion og bevægelse skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. I opfølgningen indgår en registrering af de gennemførte aktiviteter samt en lærerfaglig vurdering af, om der bør ske ændringer i aktivitetens omfang og indhold. D.5. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø på UCS10: at undervisningstiden på UCS10 udvides til 35 klokketimer/ugen 10. klasse er ikke omfattet af folkeskolereformen, og tilbuddet er således også fremover omfattet af et minimumskrav om 29 lektioner/ugen. Hvis undervisningstiden ikke udvides, vil 10. klasse risikere at fremstå som et mindre kvalificeret tilbud, idet kommende elever har modtaget undervisning i 35 klokketimer/ugen på 7., 8. og 9. klassetrin og derfor vil have en naturlig forventning om at få samme tilbud i 10. klasse. Hertil kommer, at en udvidelse af undervisningstiden vil give mulighed for en yderligere kvalificering af eleverne i forhold til deres optagelse på og gennemførsel af en ungdomsuddannelse. 5

I opfølgningen vil indgå en måling af elever og forældres tilfredshed med det udvidede tilbud samt en vurdering af, i hvilket omfang det udvidede tilbud har medvirket til yderligere at kvalificere eleverne til deres ungdomsuddannelse. D.6. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø på UCS10: at der indgås samarbejdsaftaler med ungdomsuddannelserne om at udbyde studieretningsfag Den udvidede undervisningstid (se D5) vil give mulighed for at udbyde studieretningsfag 2 x 3 timer om ugen, hvor eleverne får en forsmag på hhv. de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne jfr. erhvervsskolereformens fire hovedområder. Studieretningsfagene vil have følgende hovedformål: at give eleverne bedre mulighed for at afklare deres valg af ungdomsuddannelse at kvalificere eleverne (også de svageste) i forhold til deres kommende ungdomsuddannelse at motivere flere af de dygtige elever til at vælge en erhvervsuddannelse (jfr. erhvervsskolereformen) I opfølgningen indgår en opgørelse af antallet af etablerede samarbejdsaftaler med ungdomsuddannelserne, ungdomsuddannelsernes tilfredshed med samarbejdet, elever og forældres tilfredshed med tilbuddet samt en vurdering af, i hvilket omfang studieretningsfagene har givet det ønskede udbytte i forhold til ovennævnte hovedformål. 6

D.7. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø i fritidsundervisningen: at der sker en fortsat udvikling af skolepakkerne som element i folkeskolernes understøttende undervisning Ungdomsskolen har fra og med indeværende skoleår tilbudt skolepakker til folkeskolernes 7., 8. og 9. klasser. Udover tilbud om etablering af lokale lektiecaféer og førstehjælpskurser har pakkerne fokus på at give eleverne outdoor-oplevelser, som ellers kan være vanskelige at gennemføre i folkeskoleregi bl.a. på grund af skærpede sikkerhedskrav. Skolepakkerne sigter imod at være udfordrende og kompetenceudviklende for den enkelte elev og samtidig fremmende for det sociale fællesskab i klassen. Ungdomsskolen står for hele det praktiske arrangement, hvilket gør skolepakkerne meget lette at gå til og samtidig gør det muligt for klassens lærere at fokusere på relationsarbejdet med eleverne under den konkrete aktivitet. I opfølgningen indgår en undersøgelse af folkeskoleelever og -læreres tilfredshed med skolepakkerne. D.8. Udvikling af det pædagogiske læringsmiljø i fritidsundervisningen: at der sker en afsøgning af samarbejdsmulighederne med folkeskolerne om den understøttende undervisning Ungdomsskolen vil ligesom en lang række andre institutioner og foreninger m.v. kunne yde et positivt bidrag til den understøttende undervisning i folkeskolen f.eks. ved udlån af materialer og faciliteter, ved formidling af undervisere og ved direkte deltagelse i undervisningen. Af praktiske hensyn begrænses samarbejdet til at omfatte skoler i et til to skoledistrikter. 7

I opfølgningen indgår en kvantitativ opgørelse af samarbejdsprojekter fordelt på kategorier samt en undersøgelse af parternes tilfredshed med samarbejdet. E. Inklusion Medarbejdere i dagtilbud, skoler og klubber indgår i efter- og videreuddannelse, så arbejdet med inklusion styrkes. E.1. Inklusion Skanderborgskolen og Jeksendalskolen at et gennemført skoleforløb på Skanderborgskolen og Jeksendalskolen har positiv effekt på elevernes mulighed for inkludering i et normalmiljø ved optagelse på og gennemførelse af et efterskoleophold/en ungdomsuddannelse eller alternativt ved fast beskæftigelse/selvforsørgelse Kontraktmålet er en videreførelse fra 2013 og er baseret på en antagelse om, at den vigtigste og største effekt af skolernes indsats i forhold til inklusion vil vise sig, når eleverne har forladt skolerne. Opfølgningen vil ske i samarbejde med UU. For de elever, der har forladt skolerne efter skoleårene 2012/13 og 2013/14 opgøres elevernes fremmøde, resultater ved de afsluttende prøver i maj/juni, valg af efterskole, ungdomsuddannelse eller anden beskæftigelse. Herudover undersøges på opfølgningstidspunktet, om eleverne stadig er indskrevet på de valgte efterskoler og ungdomsuddannelser, eller om de stadig er i anden beskæftigelse. 8

E.2. Inklusion UCS10 at inklusionen af tidligere specialklasseelever i UCS10 har positiv effekt målt på, at eleverne fastholdes i undervisningstilbuddet, at de består hhv. FSA-/FS10 prøverne, og at de optages på og gennemfører en ungdomsuddannelse Kontraktmålet er en videreførelse fra 2013. Opfølgningen vil ske i samarbejde med UU. Opfølgningen omfatter elever fra årgang 2011/12 og 2012/13. I opfølgningen indgår statistik over elevernes fremmøde, resultater ved de afsluttende prøver i maj/juni samt valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Herudover undersøges på opfølgningstidspunktet, om eleverne stadig er indskrevet på de valgte ungdomsuddannelser. E.3. Inklusion Klubområdet Efter- og videreuddannelse for medarbejdere på fritids-/klubområdet Der er tidligere hovedsagelig gennemført efter- og videreuddannelse af de timelønnede medarbejdere på rent undervisningsfaglige områder. Efter- og videreuddannelsen tænkes gennemført ved f.eks. ved at lade inklusion indgå som obligatorisk emne i en kommende lokal klubmedarbejderuddannelse for nye medarbejdere og ved at tilbyde underviserne på fritidsområdet kurser i Corporate Learning i et inklusionsperspektiv Udover en rent kvantitativ evaluering vil opfølgningen omfatte deltagernes egen vurdering af kvalitet i og udbytte af efter- og videreuddannelsen. 9

3. Opfølgning Opfølgningen - på de politisk besluttede forandringer, som alle kontraktholdere på børn- og ungeområdet som minimum forventes at virkeliggøre - indgår i den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. Opfølgningen på øvrige kontraktmål sker senest i forbindelse med børn- og ungeområdets lærings- og kontraktdialog ultimo Denne opfølgning formidles til det politiske udvalg i de tilfælde, hvor det kan understøtte politikkontrollen. 4. Underskrifter Skanderborg, den 5. december 2013. Henning Haahr Pedersen direktør Knud Stange Leder af Ungdomsskolen 10