Hvorfor organisationer?
Studieobjektet organisation Typer af studier af organisationer (Nylehn 1997): 1. Organisationen i samfundet 2. Organisationen i sig selv herunder: Organisationen som aktør i omverdenen Organisationen som fungerende system Organisationen som samfund
Hvorfor organisationsteori Organisationsteoriens spørgsmål: hvordan fungerer organisationer? (Jacobsen & Thorsvik 2002) Herunder Hvorfor handler mennesker netop på denne måde i organisationen? Hvorfor handler to forskellige grupper inden for samme organisation på to forskellige måder? Hvordan kan de ansatte blive mere ansvarlige og effektive i udførelsen af deres arbejde?
Hvorfor organisationsteori Praktiske implikationer: - Kan identificere malfunktion i organisationen - Kan pege på relevante tiltag ifm. forandring eller forbedring i organisationen - Vurdere mulige udfald af reformer, omstillinger eller fornyelse af organisationer på et teoretisk grundlag, før forandring initieres - Vurdere resultatet af organisatorisk forandring - teoretisk informeret.
Hvad er en organisation? En organisation er et social system, som er bevidst konstrueret med det formål at realisere bestemte mål (Etzioni 1982)
Hvad er en organisation? Socialt: organisationer består af mennesker, som interagerer System: denne flerhed af mennesker, er afgrænset fra omgivelserne og danner en helhed, der samarbejder for at realisere et fælles mål Mål: organisationen er etableret for at nå et mål Bevidste konstruktioner: opbygget på en måde som anses for at være den mest effektive til at løse opgaven. Konstruktionen kaldes også organisationens formelle struktur
Hvad er en organisation? Et antal mennesker Opgaver som er fordelt i mellem disse mennesker Arbejdsrelationer mellem menneskerne Mål - som ikke alle nødvendigvis kender eller deler Ledelse - men ikke nødvendigvis ledere Struktur - men ikke nødvendigvis hierarki Indordning - afpersonificering (Nylehn 1997)
Hvad er en organisation? If you look for an organization you won t find it. What you find is that there are events, linked together, that transpire within concrete walls, and these sequences, their pathways, and their timing are the forms we erroneously make into substance when we talk about an organization (Weick 1979:88)
Hvorfor organisering? Formål med organisering: Løsning af opgaver, som nogle er interesseret i bliver løst! Organisation kan være et velegnet middel til koordination og styring Bureaukratiet (som eksempel) - enkeltindivider indgår i sammenhænge og følger retningslinjer, som reflekterer ledelsens eller magthavernes ideer eller interesser (Weber, Mintzberg) Organisation indebærer magtudøvelse!
Hvorfor organisering? Forestillinger om hvorfor organisationer udvikles: Opgavens omfang og kompleksitet Ledelsens ønske om styring og kontrol (Mintzberg 1979) Ønsket om institutionelt betinget forståelse (Selznick 1957) Menneskers begrænsede rationalitet (March & Simon 1958) Konflikten mellem parter som tiltrods ønsker at samarbejde (March & Simon 1958)
Hvorfor organisering? Fællestræk - perspektiverne giver noget at holde fast i; nogle aktører udfører opgaver, nogle værdier tages som givet og nogle regler følges. Fundamentalt ved organisationen: der findes en form for struktur, noget er givet - formelt eller uformelt. Spørgsmålet er så: hvad er det, som ligger fast?
Organisationsteori eller teorier om organisationer og organisering? Organisationsteori en sandhed med modifikationer Den enkelte, altoverskyggende og integrerende organisationsteori findes ikke! Organisationsteorien er et sammensat teoretisk felt; er inspireret af en bred vifte af videnskabelige discipliner; organisationer er kompleks og påvirkelig/foranderlig størrelse, som aldrig vil kunne indrammes af en enkelt teori!
Multiple perspektiver Viden er baseret på forskellige paradigmer, hver især med egne antagelser om virkeligheden, og det animerer forskere til at se fænomener/ organisationer på forskellige måder (Burrell & Morgan 1979) Paradigme forskelle er ikke kun akademiske; de bliver også praktiske i det øjeblik viden anvendes til at skabe bedre organiseringer Antagelser om virkeligheden påvirker, hvordan forskere udfører forskning, hvordan ledere designer og leder organisationer samt hvordan vi relaterer os til andre og omverdenen.
En alternativ fremstilling af historikken (inspireret af Jacobsen & Thorsvik 2002) Organisationsteoriens udvikling en kumulativ proces Nye resultater og teorier har lagt sig til tidligere og dermed udvidet forståelsen af, hvad organisationer er, og hvordan de fungerer Denne opfattelse står i modsætning til en anden opfattelse, der peger på udvikling som en kamp om teoretisk overherreømme, om den bedste og rigtigste teori I forskellige historiske tidsperiode har forskningen fokuseret på særlige felter og temaer; teorien udvikles overtid og afspejler tidstypiske træk, men også forskningens objekt - organisationer - ændres over tid
Organisationer som maskiner (1920 erne) Organisationen skulle fungere som en effektiv maskine Ansatte opfattes som en indsatfaktor på linje med teknologi og kunne manipuleres gennem udformning af organisationsstrukturen Temaet: hvordan kan menneskelig kapacitet og ydeevne udnyttes maksimalt og samtidig undgå de ansattes personlige interesser påvirker organisationens funktion. Centrale begreber: Effektivitet, mål og strategi, formel organisationsstruktur, belønningssystem, styring og kontrol Scientific management (Taylor) og Administrative management blev udviklet i denne periode
Organisationer som sociale systemer (1930 erne) Opgør med den maskinelle opfattelse af organisationer Mennesker og grupper blev sat i centrum, og det blev belyst, hvordan individuelle og sociale processer påvirkede virkningen af formelle strukturer, beløningssystemer, ledelse og indføring af ny teknologi (maskiner). Starten på Human Relations - retningen: fokus på individers handlinger, samhandling i grupper samt gensidig påvirkning mellem individ og organisation. Centrale begreber: motivation, menneskelige behov og gruppeprocesser
Organisationer som beslutningsarenaer (1950 erne) Fra et fokus på produktionen af varer og tjensteydelser til en særlig interesse for beslutninger truffet på alle niveauer i organisationer. En generel organisationsteori må indeholde principper for, hvordan man sikrer korrekte beslutninger, akkurat som den må indeholde principper for, hvordan man skal sikre effektiv handling (Simon 1945) Et centralt spørgsmål blev: hvordan beslutningsprocessen i en organisation påvirkes af mål og strategier, formel struktur, kultur og omgivelser Centrale begreber: Information og beslutninger
Organisationer som politiske arenaer (1960 erne) En ny hovedstrømning, der satte magt og konflikt i fokus. Magt er traditionelt tæt knyttet til politikbegrebet - forskellige interesser, konflikt og forhandling. Man begyndte derfor at opfatte organisationer som politiske arenaer Spørgsmålet blev: er der sammenhæng mellem den formelle magt i en organisation (formel struktur) og de reelle magtforhold (uformel struktur) - hvem har egentligt magten i organisationen? Centrale begreber: Forskellige interesser, magt og konflikt
Organisationer som åbne systemer (1960 erne) I 1960 erne begyndte man at betragte organisationer som åbne systemer, der er nød til at mestre deres omgivelser for at overleve. Enhver organisation må tilpasse og udvikle sin organisationsstruktur til omgivelserne for at sikre effektivitet Da der ikke findes to organisationer med de samme omgivelser, er det afgørende, at strukturen er tilpasset netop de omgivelser, den pågældende organisation befinder sig i Centrale begreber: Omgivelser, usikkerhed, afhængighed og legitimitet
Organisationer som åbne systemer (1980 erne) I 1980 erne opstod en ny måde at se forholdet mellem organisationer og deres omgivelser - institutionel teori. Her fokuseres på den kulturelle og normative kontekst organisationer indgår i. Hovedpointen: i alle samfund findes en opfattelse af god og rigtigt organisering. For at opnå legitimitet og tilslutning i deres omgivelser, må de leve op til disse eksterne forventninger Bygger på en antagelse om, at værdier i samfundet kan institutionaliseres og sætte organisationer under pres for at tilpasse sig
Organisationer som dynamiske systemer (1960 erne) Kravet om stadig tilpasning til skiftende omgivelser animerede forskere til at interesserer sig for, hvordan man kan ændre organisationer. Spørgsmålene blev: Hvordan kan man overvinde modstand mod forandring, hvordan kan man få de ansatte med i ændringsprocesserne, og hvordan kan vi skabe omstilling og forbedring? Centrale begreber: Ændring og læring
Organisationer som kulturer (1980 erne) Organisationskultur - retningen er optaget af, hvordan der inden for organisationen udvikles særlige normer, værdier og holdninger. Handlinger, jargon og fysiske objekter tolkes som symboler, udtryk for en særlig kultur Man mente at kunne påvise en sammenhæng mellem organisationens effektivitet og styrken af dens organisationskultur (dens samlingspunkt eller identitet) Spørgsmålet blev. Hvordan kan man skabe særlige organisationskulturer Centrale begreber: Organisationskultur og identitet
Organisationer som netværk (1990 erne til i dag) Samfundsmæssige forandringer -informationsteknologi, globalisering af økonomien og internationalisering af konkurrence - kræver forandringer i måderne at organisere på. Organisationer udvikler strategiske alliancer og netværk med andre organisationer for at kunne klare konkurrencen Nye organiseringsformer opstår for at håndtere forandring i omgivelserne herunder horisontale strukturer, netværksrelationer og selvstyrende team, som fremmer fleksibilitet, innovation og omstillingsevne i organisationen.
Organisationer som netværk (1990 erne til i dag) Organisationer slankes for at gøre dem mere tilpasningsparate overfor de foranderlige omgivelser. Man søger at identificere kernekompetencer og outsourcer funktioner til andre organisationer Fremmer udviklingen af interorganisatoriske netværk mellem forbundne virksomheder Man betragter ikke længere organisationen som en enhed, men som et netværk af sammenkoblede organisationer. Centrale begreber: Netværksorganisering og virtuelle organisationer
Organisationsteoriens inspirationskilder Se overhead
Modernisme Ontologi - objektivisme Epistemologi - positivisme Organisationer er objektive virkelige størrelser som fungerer i en virkelig verden Organisationsteoriens fokus - at finde universelle love, metoder og organisatoriske teknikker og kontrolmekanismer; favoriser rationelle strukturer, regler, standardiserede procedure og rutiniseret praksis
Symbolsk fortolkende Ontologi subjektivisme Epistemologi fortolkende Organisationer konstrueres og rekonstrueres kontinuerligt gennem symbolsk medieret interaktion Organisationsteoriens fokus beskrivelser af hvordan mennesker i en specifik kontekst tildeler deres erfaringer og oplevelser mening og orden gennem fortolkende og symbolske handlinger, former og processer
Postmodernisme Ontologi postmodernisme Epistemologi postmodernisme Organisationer er arenaer for udfoldelse af magtrelationer, undertrykkelse, irrationalitet, forvrænget kommunikation for sjov, spænding, underholdende ironi. Organisationsteoriens fokus dekonstruktion af organisatoriske tekster, destabiliserer ledelsesideologier og modernistiske organiseringsformer og organisationsteorier; afslører og fremstiller marginaliserede og undertrykte synspunkter og opfattelser; opfordrer til mere refleksiv og inkluderende organisering og teoretisering
Prehistorie: Adam Smith (1723-1790) Den første til at formulere en teori, der kunne forklare effektiv produktion i systematisk organiserede arbejdspraksisser. Ved hjælp af en beskrivelse af teknikken bag fremstilling af søm, viste Smith, hvordan en arbejdsdeling kan producere økonomisk effektivitet i arbejdsprocesser Arbejdsdeling herunder differentiering af arbejdsopgaver og specialisering af arbejdskraften er centrale begreber for forståelsen af sociale strukturer i organisationer
Prehistorie - Karl Marx (1818-1883) Samfund og kulturer forklares som økonomisk orden. Kapitalismen er funderet på en grundlæggende antagonisme mellem kapitalen og arbejderne opstår pga. uenighed om fordelingspolitk. Antagonismen opstår pga. nødvendigheden af profit. Uden profit kan den enkelte virksomhed, men også det kapitalistiske samfund som helhed ikke overleve. Profitten er afhængig af organiseringen og kontrollen med arbejdsaktiviteter ledelseskontrol
Prehistorie - Karl Marx (1818-1883) Fremmedgørelse: arbejde er en produktionsomkostning en vare, der sælges og købes på markedet, ansatte opfattes som ethvert andet stykke teknologi/råmateriale og udnyttes for deres økonomiske værdi. Uden modstand fra arbejderne mod udnyttelsen vil fremmedgørelsen overfor arbejdet stige Resultatet af antagonismen mellem kapital og arbejdere er en opbygning af institutionaliserede former for kontrol og modstand fasthold af den kapitalistiske økonomis dynamikker
Prehistorie: Durkheim (1858-1917) Den sociale arbejdsdeling: Øget specialisering ifm. Industrialiseringen, den hierarkiske samfundsorganisering og den gensidige afhængighed af arbejdsopgaver Formel og uformel organisering: Gav opmærksomhed til både arbejdernes sociale behov og behovet for en formel organisering af arbejdet for at sikre samfundets sammenhængskraft
Prehistorie: Weber (1864-1920) Herredømme typologier: Traditionelt herredømme den reneste form det patriarkalske herredømme Karismatisk herredømme lederen tilskrives ganske særlige egenskaber og adlydes på dette grundlag (Napoleon, Mao eller Hitler). Legalt herredømme (skabt af industrialiseringen): hvor bureaukrati er den reneste type, der hviler på et rationelt opbygget lovsystem og en rationel retspleje overlegen ift de andre former
Prehistorie: Weber (1864-1920) Bureaukratiet (metaforen) som organiseringsform: En karakteristisk af en vestlig administrationsform, på tværs af offentlig og privat sektor den mest effektive Bureaukratiet ensbetydende med formel organisation eller Kompleks organisation Den moderne administration ideelt præget af arbejdsdeling, regelstyring, faste kompetenceområder, objektivitet, karriere og disciplin. Logikken: Bureaukratiet kunne rationalisere den sociale orden på samme måde som teknologiens rationalisering af økonomisk orden
Prehistorie: Taylor (1856-1915) Teorien om videnskabelig virksomhedsledelse: bedre samarbejde større udbytte men det forudsætter en bevidst organisering af arbejdsprocesserne gennem omhyggelige målinger, og gennemgribende fornyelse af det administrative system (Scientific management) Hans perspektiv var videnskabeligt i den forstand, at det opfordrede ledere til at anvende systematisk viden til at finde standarder, principper og processer, som kunne anvende et belønningssystem, og samtidig lave produktionsomkostninger.
Prehistorie: Taylor (1856-1915) Taylors metode til vidensindsamling: Systematisk indsamling af viden om, hvordan forskellige arbejdsopgaver udføres. Denne viden reduceres til love og regler for arbejdets udførelse At udvælge og træne folk på en systematisk måde Ledelsen skal behandle arbejderne bedre, være venlige og opmærksomme samt give arbejderne mulighed for at udtrykke ønsker de skal give klar besked til de, som ikke vil yde en indsats Arbejdet inddeles i to grupper planlægning og udførelse
Prehistorie: Fayol (1841-1925) Ophavsmand til den administrative skole; administration er den 6. funktion i organisationen efter tekniske opgaver, afsætning, finansiering, sikkerhed og regnskab Præsenterede, hvad han anså som universelle principper for rational administration af organisatoriske aktiviteter (14 i alt) Organisationshierarkiet vigtigt det handler om klare linjer, pligtfølelse, ansvarsbevidsthed, samarbejdsånd og en god portion fornuft, når det eks. gælder horisontale kontakter i pyramiden tænk Webers Bureaukrati! Krav til personalets administrativ kompetencer og ledelsens moralske og menneskelige egenskaber
Prehistorie: Gulick (1892-1992) Anså teknisk ekspertise som vigtigt for effektiv fungerende ledelse, og effektivitet som er godt, da det gøre tilværelsen rigere og sikrere! Mest kendt for POSDCoRB akronymet, der beskriver en leders funktion: Planlægning, organisering, rekruttering, ledelse, koordinere, rapportere og budgettere Kunne være midlet til at rationalisere og professionalisere virksomhedsledelse og offentlig administration
Prehistorie: Barnard (1886-1961) Var optaget af organisationers evne til overlevelse overlevelse som afhængig af samarbejde på en succesfuld måde ville formulere en teori, der kunne bidrage til vellykket samarbejde inden for den formel organisations rammer Organisationers overlevelse muliggøres af intern ligevægt og ekstern tilpasning Organisationsforståelsen inkludere investorer, leverandører, kunder og andre interessenter, som bidrager til organisationens virke og beståen Den eneste målestok for et kooperativt systems effektivitet er dets evne til at overleve (Barnard 1938)
Prehistorie: Barnard (1886-1961) Inddragede som noget nyt den uformelle organisation Den uformelle organisationer opstår gennem personlige kontakter og interaktion mellem grupper, som ikke er kontrolleret af den formelle organisation. Den uformelle del af organisationen bidrager til kommunikation, til at bevare sammenhængs-kraften i den formelle organisation og til at understøtte følelsen af personlig integritet og selvrespekt hos medlemmerne. De uformelle sider ved organisationen bidrager til at gøre den samlede organisation mere effektiv.
Modernistisk indflydelse på organisationsteorien Modernist organization theorists believe that complete knowledge means understanding how and why organizations function the way they do and how their functioning is influenced by different enviromental conditions. They develop ways of diagnosing organizational problems so as to manage in more effective and efficient ways that create competitive advantage and profitabillity (Hatch 2006:37) Modernistisk perspektiv: Effektive organisationer kan balancere interne og eksterne pres, udvikle kernekompetencer, øge effektivitet og tilpasse sig forandring
Moderne: Generel system teori Logik. Et system består af sammenhængende subsystemer, hvert subsystem påvirker de andre, men er samtidig afhængig af helheden Systemer er højt differentieret - et hvert subsystem specialiserer sig i en bestemt funktion eller aktivitet Specialiseringen kræver integration og koordinering på system niveau kræver en organisation! En organisatorisk generel system teori prøver at vise, hvordan en organisation fungerer som et system. Spørgsmål kunne være: hvordan relaterer subsystemer til hinanden eller hvordan konflikt eller afstand mellem subsystemerne påvirker den organisatoriske indsats.
Kultur Sociale strukturer Formelle strukturer Teknologi Kilde: Hatch, 2006
Moderne: socio - teknisk system teori The Tavistock Institue of HR fremlage ideen om, at menneskelig adfærd og teknologi er sammenhængende; ændring i teknologi påvirker sociale relationer, tilgang og følelser ift. arbejde, hvilket igen påvirke output fra teknologien (Emery 1969, trist& Bamforth 1951) Lederne skulle derfor finde en bedste parring mellem mennesker og teknologi (tekniske og sociale systemer) selv om det kunne kompromittere det enkelte subsystem. En organisations succes afhænger af et subsystems evne til at tilpasse sig til problemer og integrere med andre og med helheden (Emery 1969) tænk generel system teori.
Moderne: socio - teknisk system teori Fokus for Tavistock forskerne: Organisationer som sociale systemer, sociale og psykologiske konsekvenser af arbejdets design, vigtigheden af arbejdsgrupper samt behovet for arbejdsdeling. De forslog: selvledende teams skulle være udgangspunktet for organisations designs det ville begrænse behovet for hierarkiske organiseringer.
Moderne: Contingency teori Grundantagelse: organisatoriske design er afhængig af mange faktorer herunder omgivelserne, mål, teknologi og mennesker, og effektive organisationer er dem, hvori disse elementer samspiller. Den passende måde at designe og lede en organisation på afhænger af den konkrete situations karakteristika (Donaldson 1985) Er ikke tilbageholdende med at formulerer opskrifter på organisatorisk succes if this situation exists then this should be done (Hatch 2006)
Symbolsk fortolkende indflydelse Organisatoriske virkeligheder er socialt konstrueret, når medlemmer interagere, forhandler og skaber mening med deres erfaringer. Da mening er indlejret i menneskelig interaktion, i artefakter og symboler, som kan fortolkes forskelligt af forskellige mennesker, må vi tænke i multiple fortolkninger og kontekst, hvorunder situationer fortolkes af de som oplever dem. Sproget vigtigt. Gennem sproget konstrueres, modificeres og kommunikeres virkeligheden og mening dannes!
Symbolsk fortolkende indflydelse Symbolsk fortolkende organisations forskere fokuserer på common sense og erfaringsbaserede forståelser De studerer: Hvordan mennesker skaber mening i organisationer sker gennem fortolkninger af udtalelser, fortællinger, ritualer, symboler, handlinger, interaktion osv. Hvordan forskellige individer og grupper producerer multiple meninger og fortolker dem ud fra deres egne kulturelle kontekst Hvordan de individuelle og subkulturelle fortolkninger mikses til en socialt konstrueret organisatorisk virkelighed
Meningsdannelse i organisationer Ifølge sensemaking teori eksisterer organisationer hovedsageligt i organisationsmedlemmers sind som kognitive kort eller billeder af bestemte erfaringer (Weick 1995, Weick &Bougon 1986) Når vi kortlægger og taler om organisationer og deres omgivelser, så gør vi dem virkelige reification Organisatoriske virkeligheder er socialt konstrueret af organisationsmedlemmerne, som følge af deres forsøg på at skabe mening med, hvad der sker, for derefter at handle på baggrund heraf - enactment
Meningsdannelse i organisationer Enactment teori en organisations omgivelser eksisterer ikke uafhængigt af organisationen omgivelserne er socialt konstrueret og rekonstrueret når mennesker samler og analyserer information, træffer beslutninger og handler på baggrund af deres analyser. Organisationsmedlemmer så at sige vedtager/forordner omgivelserne ved at respondere på deres sociale konstruktion af omgivelserne!
Institutionalisering Den institutionelle skole er optaget af forandringer sker over tid. Historisk perspektiv, hvor forhold i fortiden kan begrænse handlefriheden i nutiden To opfattelser af organisationer: som et teknisk rationelt instrument til opgaveløsning og som et tilpasningsdygtig, organisk system, som påvirkes af sociale behov, internt pres, tilpasning til eksternt pres og overtid transformeres til institution (Scott 1995) Ikke gensidigt udelukkende opfattelser: i de fleste organisationer vil der være både planlagt adfærd og reaktiv adfærd (Selznick 1957) Udviklingen fra organisation til institution er en proces
Institutionalisering Institutionens historie og måden den er blevet påvirket af de sociale omgivelser; hvorledes den tilpasser sig i forhold til eksisterende magtcentre i samfundet, fra hvilken socialgruppe lederne rekrutteres, og hvordan det påvirker målene; hvordan institutionen retfærdiggør (legitimerer) sin eksistens ideologisk, samt hvilke behov i det større samfund institutionen og dens praksis imødekommer. Når organisationen udvikler et bestemt særpræg (eks. et særligt klientel) så får den en stabilitet, som udgør en sikker kilde til støtte og en let kommunikationskanal. samtidig mister den sin fleksibilitet. Og hermed er institutionaliseringsprocessen begyndt. Efterhånden som en organisation tilegner sig et selv, en særpræget identitet, bliver den til en institution (Selznik 1957)
Institutionalisering Den institutionelle skoles hovedbidrag ligger især på tre områder: Opfattelsen af organisationen som en helhed, der er unik, og som derfor bibringer forestillingen om forskellighed kan danne grundlag for klassifikation af organisationer Muligheden for at organisationer begynder at leve deres eget liv, uden hensyn til dem, der formodes at have kontrollen over dem Betoning af miljøets rolle den nære relation mellem organisationen og dens omgivelser (Perrow 1974)
Den postmodernistiske indflydelse Postmodernisme fremstår oftest kritisk i sin orientering men kan også være provokerende og udfordrende. Grundantagelse: Der findes ingen objektiv definitorisk virkelighed, alt viden er relativ til erfaringens øjeblik Og siden sproget ikke har nogen entydig mening, findes der ikke nogen præcise gengivelser af virkeligheden, og vi kan ikke fremstille præcise udsagn om virkeligheden eller os selv!
Den postmodernistiske indflydelse Postmodernisme argumenterer for at organisationer ikke kan karakteriseres ved orden og enhed, men gennem usikkerhed, billeder, kompleksitet og modsætninger. Ideen om organisationsstrukturer og andre stabile mønstre opgives til fordel for flux og difference Et helt centralt emne i denne sammenhæng er sproget og hvordan det anvendes, for det er igennem sproget, at organisationer findes.
Diskurser og diskursiv praksis Anerkendt viden er et redskab for magtudøvelse over de som er stemplet som afvigere indenfor den diskurs som viden producerer og reproducerer (Foucault 1977) Beslutningen om hvem der må tale, hvad der kan siges afgør, hvad der opfattes som normal adfærd. Afvigere ekskluderes, disciplineres og institutionaliseres. Magt/videns relationen udøves gennem diskursive praksisser, som opstår i de diskurser som regulerer normativitet (normaliseringen af adfærd) Diskursive praksisser kan være jargonen i akademia, teknisk terminologi i industrien, medicinsk sprogbrug i sundhedsvæsenet etc.
Diskurser og diskursiv praksis Den normaliserende effekt af diskursive praksisser sker i en diskursiv kontekst Diskurs refererer til en tankemåde, et sæt af kulturelle praksiser, en institutionel ramme, som tilvejebringer en bestemt gruppes altid partielle perspektiv Diskurser er historisk konstrueret i et samfund følgende gældende magtrelationer (Foucault). De som udøver magt tillader, at nogle ting kan siges, skrevet og tænkt, men ikke andre