HERNING KOMMUNE BØRNECENTER NORD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

HERNING KOMMUNE BØRNECENTER NORD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 30-05-2014 Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 5 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 7 2.1 Overordnede læringsmål 7 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 7 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7 2.4 Sprogindsatsen 7 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 8 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 9 3.1 Fakta om institutionen 9 3.2 Beskrivelse 9 3.3 Evaluering 10 3.4 Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 11 4.1 Sammenhæng 11 4.2 Mål 11 4.3 Tiltag 11 4.4 Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 12 5.1 Sammenhæng 12 5.2 Mål 12 5.3 Tiltag 12 5.4 Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 13 6.1 Sammenhæng 13 6.2 Mål 13 6.3 Tiltag 13 6.4 Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 14 7.1 Sammenhæng 14 7.2 Mål 14 7.3 Tiltag 14 7.4 Tegn 14 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 15 8.1 Sammenhæng 15 8.2 Mål 15 2

8.3 Tiltag 15 8.4 Tegn 15 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 16 9.1 Sammenhæng 16 9.2 Mål 16 9.3 Tiltag 16 9.4 Tegn 16 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 18 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 18 10.2 Refleksion 18 11 AFSLUTNING 19 3

1 Indledning I det efterfølgende kan du læse vores pædagogiske læreplaner, der er opdelt i de 6 læreplanstemaer. Under hvert læreplantemaer kan du se hvordan vi arbejder specifikt inden for de forskellige områder. Illustration 1 1.1 Dagtilbuddets værdier Børnecenter Nords værdigrundlag På Børnecenter Nord ønsker vi at skabe glade og selvstændige børn. Vi giver plads til at personalet udvikler og evner selv-ledelse, så der bliver plads til eksperimenteren og udvikling/forbedring af hverdagen. Vores overordnede mål er at skabe den optimale arbejdsplads og den bedste daginstitution. vi har opbygget vores værdigrundlag på baggrund af Herning Kommunes personalepolitik. Værdierne er Professionalisme God dømmekraft Udfoldelsesfrihed Økonomisk sans Professionalisme: Vi baserer vores arbejde på faglighed Vi værner om udvikler børnene og vores faglige kompetancer Vi tager udgangspunkt i individets kompetencer (børn og voksne) Vi arbejder for at gøre Børnecenter Nord til det bedste sted at være for børn og voksne Vi agerer professionelt og med hjertet i alle situationer og relationer God dømmekraft Vi indsamler viden til at opkvalificere vore beslutninger Vi holder en høj etisk standard i alt, hvad vi foretager os Vi tør tænke stort og innovativt - men vi tænker os om før vi handler Vi inddrager empati, varme og logisk tænkning i vores beslutninger 4

Udfoldelsesfrihed Vi giver børnene, os selv og hinanden mulighed og frihed til at udvikle os Vi udviser rummelighed, varme og tillid over for hinanden og børnene Vi kender rammerne, men stiller gerne spørgsmål ved dem Økonomisk sans Vi baserer vore beslutninger på sund fornuft - både på kort og lang sigt vi tænker kreativt og dynamisk - med tanke på lønsomhed Vi er ansvarlige over for hinanden - og overfor økonomien Vi bevarer overblikket og husker målet 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi arbejder inkluderende med udgangspunkt i principper fra "De Utrolige År". 2. Princip: Vi tager udgangspunkt i børnenes kompetencer. 3. Princip: Vi samarbejder på tværs, så børnene får mest muligt ud af de voksnes kompetancer. 4. Princip: Vi arbejder innovativt, og de bedste pædagogiske argumenter danner grundlag for udviklingen. 5. Princip: Vi bruger Dialogisk læsning for at understøtte børnenes sproglige udvikling 6. Princip: Vi arbejder helhedsorienteret 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 1. Leg og læring hænger sammen. Læring opnås bedst når den leges ind, og børnene er altid i en læreproces, når de leger. 2. De overordnede læringsbetingelser skal formes af de voksne, lige som de voksne skal gribe ind, hvis der foregår uhensigtsmæssig læring (det er ikke alting, der er godt at lære). 3. Når vi har fokus på læring, opdager vi at læring er noget, der altid er til stede. Måske lærer barnet ikke lige det, som vi troede det ville lære, men så lærer det noget andet. 4. Læring er lig med udvikling. For at skabe optimal udvikling, skal barnets udfordringer lægges i forhold til barnets kompetencer. Hvis kompetencerne er for høje i forhold til udfordringerne, vil barnet kede sig og udviklingen vil enten gå meget langsomt, eller barnet vil selv udvikle uheldige kompetencer. Hvis udfordringerne er for høje i forhold til kompetencerne, vil barnet blive angst og udvikle lavt selvværd. Det optimale er, at udfordringerne ind i mellem ligger et lille stykke over barnets kompetencer. Man kalder det barnets nærmeste udviklingszone, eller at barnet er i flow. Derved opnås ny viden og udvikling for barnet. Oplevelsen af succes i læring skærper barnets nysgerrighed og lysten til at lære mere. 5. I forhold til børnenes læringsproces er det vigtig at huske på, at de voksne (både forældre og personale) er rollemodeller, som børnene spejler sig i. Børnene gør ikke hvad vi siger de skal gøre, men det vi gør. 6. Børnene har brug for 3 forskellige læringsrum i deres dagligdag, hvis de skal tilegne sig nye kompetencer, ny viden og læring: I. Voksenskabt læring: Den voksne tilrettelægger, styrer og bestemmer hvad der skal foregå - den voksne går foran barnet. II. Voksenstøttet læring: den voksne støtter barnets forslag, ideer og handlinger, som børn og voksne sammen laver aktiviteter eller projekter ud fra - Den voksne går ved siden af barnet. III. Børneskabt læring: Børnene leger og har spontane oplevelser ud fra de rammer og muligheder, som er til stede. Den voksne har gjort sig overvejelser om miljø, indkøb af 5

legetøj osv. - Den voksne går bag ved barnet. Illustration 2 6

2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål 1. Leg og læring hænger sammen. Læring opnås bedst når den leges ind, og børnene er altid i en læreproces, når de leger. 2. De overordnede læringsbetingelser skal formes af de voksne, lige som de voksne skal gribe ind, hvis der foregår uhensigtsmæssig læring (det er ikke alting, der er godt at lære). 3. Når vi har fokus på læring, opdager vi at læring er noget, der altid er til stede. Måske lærer barnet ikke lige det, som vi troede det ville lære, men så lærer det noget andet. 4. Læring er lig med udvikling. For at skabe optimal udvikling, skal barnets udfordringer lægges i forhold til barnets kompetencer. Hvis kompetencerne er for høje i forhold til udfordringerne, vil barnet kede sig og udviklingen vil enten gå meget langsomt, eller barnet vil selv udvikle uheldige kompetencer. Hvis udfordringerne er for høje i forhold til kompetencerne, vil barnet blive angst og udvikle lavt selvværd. Det optimale er, at udfordringerne ind i mellem ligger et lille stykke over barnets kompetencer. Man kalder det barnets nærmeste udviklingszone, eller at barnet er i flow. Derved opnås ny viden og udvikling for barnet. Oplevelsen af succes i læring skærper barnets nysgerrighed og lysten til at lære mere. 5. I forhold til børnenes læringsproces er det vigtig at huske på, at de voksne (både forældre og personale) er rollemodeller, som børnene spejler sig i. Børnene gør ikke hvad vi siger de skal gøre, men det vi gør. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Børnene har brug for 3 forskellige læringsrum i deres dagligdag, hvis de skal tilegne sig nye kompetencer, ny viden og læring: I. Voksenskabt læring: Den voksne tilrettelægger, styrer og bestemmer hvad der skal foregå - den voksne går foran barnet. II. Voksenstøttet læring: den voksne støtter barnets forslag, ideer og handlinger, som børn og voksne sammen laver aktiviteter eller projekter ud fra - Den voksne går ved siden af barnet. III. Børneskabt læring: Børnene leger og har spontane oplevelser ud fra de rammer og muligheder, som er til stede. Den voksne har gjort sig overvejelser om miljø, indkøb af legetøj osv. - Den voksne går bag ved barnet. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi har uddannet to AKT (Adfærd, Kontakt & Trivsel) pædagoger der samlet bruger 20 timer ugentligt til bl.a. at hjælpe børn med særlige behov. Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Vi har uddannet to AKT (Adfærd, Kontakt & Trivsel) pædagoger der samlet bruger 20 timer ugentligt til bl.a. at hjælpe med at løse denne opgave. Vi har, med et nyt koncept, udfordret Herning Kommune i forhold til sproggruppearbejdet med de tosprogede børn, så det får en mere inkluderende og integrerende effekt. Herning Kommune har godkendt dette. 2.4 Sprogindsatsen Tosprogede/børn med sproglige udfordringer 7

Vi har uddannet to AKT (Adfærd, Kontakt & Trivsel) pædagoger der samlet bruger 20 timer ugentligt til bl.a. at hjælpe med at løse denne opgave. Vi har, med et nyt koncept, udfordret Herning Kommune i forhold til sproggruppearbejdet med de tosprogede børn, så det får en mere inkluderende og integrerende effekt. Herning Kommune har godkendt dette. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Inden Dagplejebørnene starter i vore børnehave kommer de på besøg med dagplejemødrene. dagplejen udarbejder endvidere et dokument: "Her er jeg - se hvad jeg kan." Vores Vuggestue ligger i forbindelse med vores småbørnsbørnehave (2,9-4 år). Personalet hjælper hinanden på tværs, hvorved børnene kommer til at kende alle personaler i huset. Yderligere er der en overleveringssamtale mellem vuggestuepersonalet og børnenehavepersonalet. De ældste vuggestuebørn er ofte på besøg i børnehaven. Inden børnene skal videre i vores storbørnsbørnehave (4-6 år), kommer de på flere besøg, og der er en overleveringssamtale mellem personalet fra de to børnehaver. Når børnene skal videre i fritidshjem/skole laver vi ligeledes overleveringssamtaler. Yderligere laver vi i samarbejde med lærerne arrangementer mhb. på at lærere, pædagoger og elever kan lære hinanden at kende. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Inden Dagplejebørnene starter i vore børnehave kommer de på besøg med dagplejemødrene. dagplejen udarbejder endvidere et dokument: "Her er jeg - se hvad jeg kan." Vores Vuggestue ligger i forbindelse med vores småbørnsbørnehave (2,9-4 år). Personalet hjælper hinanden på tværs, hvorved børnene kommer til at kende alle personaler i huset. Yderligere er der en overleveringssamtale mellem vuggestuepersonalet og børnenehavepersonalet. De ældste vuggestuebørn er ofte på besøg i børnehaven. Inden børnene skal videre i vores storbørnsbørnehave (4-6 år), kommer de på flere besøg, og der er en overleveringssamtale mellem personalet fra de to børnehaver. Når børnene skal videre i fritidshjem/skole laver vi ligeledes overleveringssamtaler. Yderligere laver vi i samarbejde med lærerne arrangementer mhb. på at lærere, pædagoger og elever kan lære hinanden at kende. Illustration 3 8

3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnecenter Nord er en selvejende integreret institution tilknyttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Vi har kontrakt med Herning Kommune og er dermed underlagt kommunens politikker vedrørende dagpasningstilbud. Børnecenter Nord har børn fra 0 år til og med 4. klasses elever. Yderligere har vi en specialklub for børn fra ca. 12-18 år. Pt. har vi ca. 260 børn. Vuggestueafdelingen: 20-24 børn i alderen fra 0-2,8 år. Børnene er fordelt på to stuer. Vi har primært etnisk danske børn, men har også børn med andre etniciteter. Vi har ansat 3 pædagoger, 2 medhjælpere og en pædagogstuderende. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-01-2013 til 30-05-2014 3.2.2 Prioritering I vuggestuen arbejder meget med at nå rundt om alle læreplanstemaerne, via arbejdet i små grupper, jævnt fordelt over året. 9

3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Andet, Foto, Iagttaggelser/observationer, Video Smtte-modeller udviklingsplaner Referater 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Andet, SMTTE, TRAS udviklingsplaner Illustration 4 3.4 Refleksion Vi anvender vores evalueringer til at vurdere udbyttet af indsatsen. Denne vurdering bruger vi til at opkvalificere efterfølgende tiltag. 10

4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. at medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. 4.2 Mål At børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse og får viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At børnene lærer at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lærer at respektere og anerkende andres behov. At børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. At barnet aktivt indgår i relationer 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnegruppen Generelt :Vi stiller aldersvarende krav, med udgangspunkt i den enkelte. 2. Tiltag: Vi inddrager børnene i de daglige gøremål, f.eks. dække bord, oprydning og vedligeholdelse. 3. Tiltag: Vi støtter børnene i at sige til og fra i fællesskabet. 4. Tiltag: Vi arbejder i små grupper, så alle kan være med og blive tilgodeset. 5. Tiltag: Vi tilrettelægger aktiviteterne så alle kan få en positiv oplevelse 4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene er alderssvarende udviklet 2. Tegn: At børnene mestrer at deltage i dagligdagens praktiske gøremål 3. Tegn: At børnene siger ja og nej i forhold til egne følelser og behov 4. Tegn: At alle børn tilhører en lille gruppe 5. Tegn: At børnene udtrykker glæde når de skal igang med en ny aktivitet 11

5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Sociale kompetencer: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre og at kende til demokratiske værdier. Vi skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Målet er at sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At give børnene tryghed, så de oplever tillid i relationer til både voksne og jævnaldrene i uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. Vi vil lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. Vi vil lære børnene at skelne imellem, hvornår kan træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver fælles ansvar eller voksenansvar. Vi vil sikre, at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne. Vi vil skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. 5.2 Mål At børnene opnår evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre og at kende til demokratiske værdier. At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At der ikke moppes og drilles. At ingen holdes udenfor. At lære børnene at skelne imellem, hvornår kan træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver fælles ansvar eller voksenansvar. At alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne. at børnene oplever sig som værdifulde deltagere og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi arbejder med børnene i små grupper. 2. Tiltag: Vi anerkender og roser børnenes positive handlinger, og sætter ord på børnenes følelser 3. Tiltag: Vi bruger naboros 4. Tiltag: Vi leger sammen med børnene med det samme legetøj og lærer dem at dele 5. Tiltag: Vi lærer dem at vente på tur, når vi skal spise, er i hallen, skal på tur etc. 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene hjælper hinanden 2. Tegn: At børnene venter på at det er deres tur 3. Tegn: At børnene roser hinanden 4. Tegn: At børnene deler med hinanden 5. Tegn: At børnene inviterer hinanden til at lege 12

6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til og kendskab til eksistensen af IT/medier. Målet er at give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. Vi udfordrer børnene sproglig og kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder som muligt og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Vi støtter og udvikler børnenes interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Vi understøtter børnenes sproglige udvikling via dialogisk læsning. 6.2 Mål Vi vil give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. Vi vil lære børnene at man kan kommunikere og udtrykke sig på mange forskellige måder Vi vil udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Vi introducere børnene for bøger, IT og andre medier. Børn med særlige behov: Som under generelt Tosprogede/børn med sproglige udfordringer Som under generelt 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Sproggrupper 2. Tiltag: Dialogisk læsning 3. Tiltag: Rim og remser 4. Tiltag: Sang og musik 5. Tiltag: Ord til barnets og egen handling 6.4 Tegn 1. Tegn: At børnene bruger sproget 2. Tegn: At børnene selv vil have læst bøger højt 3. Tegn: At bønene synger med/laver fagter til sangene 4. Tegn: At børnene forstår beskeder og viser det ved at følge dem 5. Tegn: At børnene husker de historier de tidligere har hørt 13

7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. 7.2 Mål Aat børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse At børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Ugentlige gymnastik og idrætsaktiviteter i vores hal 2. Tiltag: Vi indretter vores legepladser, så der hele tiden er udfordrende motoriske miljøer 3. Tiltag: Støtter børnene i at være selvhjulpne mht. påklædning, spisning etc. 4. Tiltag: Selv at sætte sig op på stolen, når der skal spises 5. Tiltag: Vi har mange materialer/ting som kan understøtte både fin og grovmotorik 7.4 Tegn 1. Tegn: At børnene glæder sig til at komme i hallen. 2. Tegn: At børnene selv søger puderummet til vilde lege 3. Tegn: At børnene er selvhjulpne og "vil selv" 4. Tegn: At børnene selv sætter sig op på stolen ved spisetid 5. Tegn: At børnene selv er opsøgende og vælger fin- og grovmotoriske aktiviteter til 14

8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Vores legepladser er udformet, så der er mange træer, græsplæner, buskads og pindebunker, så der er mulighed for selv at udforske både plante og dyreriget. Vi har både almindelige legepladser samt et større skovareal. Børnene udforsker selv, og vi møder dem rundt omkring på arealerne, hvor vi lytter til deres historier om deres oplevelser, og sammen søger vi videre i bøger, på nettet, i de voksnes basisviden. Derudover er der planlagte aktiviteter som: Høsttema og udflugter i naturen med vores bus. 8.2 Mål At give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: På ture i naturen i lokalområdet og med vores egen bus. 2. Tiltag: Sammen med børnene udforsker vi planter og dyr på legepladsen 3. Tiltag: Vi fodrer fuglene om vinteren, og taler med børnene omkring det. 4. Tiltag: Vi er ude med børnene i alle typer vejr så de kan opleve med alle sanser 5. Tiltag: Vi lærer børnene at man rydder op efter sig selv i naturen. 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene glæder sig til ture i naturen. 2. Tegn: At børnene kommenterer vejret. 3. Tegn: At børnene behandler dyr og planter med nænsomhed. 4. Tegn: At børnene spørger "hvad er det" om dyr og planter. 5. Tegn: At børnene hjælper med at rydde op i naturen. 15

9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng I planlagte aktiviteter lader vi børnene stifte kendskab til biblioteket, teater, museum m.m. Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere med kunstneriske udtryksformer, ved frit at give dem mulighed for at tegne, male, synge og spille og lytte til musik. Vi har faste traditioner som fastelavn, påske, markedsdag, fællesspisning, julearrangement for børn og forældre og juleture. Vi arbejder intensivt med vores madkultur. De måltider, vi serverer for børnene, er tilberedt ud fra basisråvarer, og spænder over alle de muligheder det danske køkken formår. Vi handler mest muligt økologisk. Der er dog nogle økonomiske rammer, der kan spænde ben for disse indkøb. Med den børnesammensætning vi har, arbejder vi bevidst på, at gøre måltidet til et samlingspunkt. 9.2 Mål At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. At børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud At alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi arbejder i små grupper omkring forskellige kreative aktiviteter. 2. Tiltag: Vi arbejder i små grupper med sang og musik 3. Tiltag: Vi holder traditioner i hævd ved at arbejde med dem i temaer i løbet af året 4. Tiltag: Vi værner om at hygge os ved måltiderne 5. Tiltag: Vi fejrer fødselsdage 9.4 Tegn 1. Tegn: At børnene selv opsøger kreative aktiviteter. 2. Tegn: At børnene selv synger og beder om at høre musik 3. Tegn: At de børn der tidligere har oplevet traditionen genkender den 4. Tegn: At børnene nyder måltidet og bliver ved bordet fordi de har lyst 5. Tegn: At børnene glæder sig til fødselsdage Illustration 5 16

17

10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I vores sidste børnemiljøvurdering i 2011 (på afd. Meldgård, inden sammenlægningen), brugte vi "Temperaturmåleren", hvor både børn, forældre og personale blev indraget, for derved at give et så nuanceret billede som muligt af børnemiljøet. Dette billede danner herefter grundlag for hvordan børnemiljøet bedst muligt tilpasses til børnenes bedste. Vi har fået oplyst at "Temperaturmåleren" bliver tilgængelig igen i Hjernen og Hjertet i løbet af 2014. Når dette sker vil vi med "Temperaturmåleren" lave en ny børnemiljøundersøgelse i Børnecenter Nord. 10.2 Refleksion Når vi har lavet vores børnemiljøvurdering, jf. ovennstående, vil vi ud fra resultatet tilpasse dagligdagen og den fysisk indretning, så vi bedst muligt understøtter læreplanerne for alle de børn der kommer i vores vuggestue. 18

11 AFSLUTNING Vi arbejder løbende på at opdatere og opkvalificere vore læreplaner. bestyrelsen præsenteres årligt for læreplanerne, hvor ledelsen sammen med bestyrelsen, vurderer eventuelle justeringer af læreplanerne. For yderliger oplysninger kan man kontakte Børnecenter Nords Ledelse. Se kontaktinformation på vores hjemmeside: http://boernecenter-nord.herning.dk/ 19

Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1