GREVE KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejdet med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 7 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 15 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 15 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse Refleksion AFSLUTNING 18 3

4 1 INDLEDNING Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden I dagplejen arbejdes der i længere perioder med samme læreplanstema, hvor der i perioden frem til er speciellt fokus på alsidig personlig kompetence, da dagplejerne har andre arbejdsforhold end institutionerne. Dagplejernes mødes ca. 1 gang om ugen i legestue, hvor de i det store miljø, laver forskellige aktiviteter, der opfylder læreplanstemaet. Der er fastsat fælles læringsmål for alle dagplejere i Greve kommune. De 9 legestuegrupper har ud fra læringsmålene, selv udformet metoder og aktiviteter, for at opnå tegn på læring/udvikling. Det enkelte barn støttes i udviklingen af sit selvværd, så barnet kan indgå i det store fællesskab og udvikle gode sociale færdigheder. Dagplejerne arbejder nærværende og inkluderende og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og ressourcer. I praksis er der opmærksomhed på barnets udvikling, både i den voksenstyrrede og frie leg, hvor dagplejerne sørger for, at der gives mulighed for aktiviteter tilpasset det enkelte barns behov. Nogle børn har brug for fysisk udfoldelse og nogle børn har brug for det mere stille, hvilket dagplejerne fokuserer på, når de bevæger sig i det lille trygge miljø hjemme og ude i det store miljø i legestuerne. 1.1 Dagtilbuddets værdier Greve dagpleje arbejder ud fra Greve kommunes overordnede værdier, principper og læringsforståelse, som udfoldes i følgende 5 temaer: - Demokrati - Tryghed - Sundhed - Inklusion - Læring Børns læring sker i samspil i relationen mellen børn/børn og børn/voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Det enkelte barn mødes med respekt og lærer at møde andre med respekt, samtidig med at barnet udvikler sit selvværd og støttes til at blive et selvstændigt menneske. Dette støtter den enkelte dagplejer anerkendende og inkluderende op omkring, ved at barnet får succesoplevelser og kan mestre de aktiviteter og udfordringer, barnet møder i sin leg og læring, så barnet oplever tryghed og føler sig set, hørt og forstået. Eksempler på aktiviteter kan være, at alle sidder i rundkreds og det enkelte barn går ind i midten og vælger en sang, ud fra et lamineret billede. Det bliver barnet styrket i, at vente på tur samt turde stå foran de andre børn og vise billede. Det kan være en aktivitet på legeplads, hvor der laves sansebaner og det enkelte barn støttes i, at vente på tur og evt gå på balancebom. 4

5 For de børn der har særlige behov, sikres en optimal støtte. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Brug af inkluderende anerkendende pædagogik. Barnet mødes og benævnes, så det føler sig set, hørt og forstået. Der ved udvikler barnet sig til et selvstændigt menneske. 2. Princip: Respekt og Åbenhed. Det enkelte barn mødes anerkendende på det udviklingstrin det befinder sig på 3. Princip: Opleve genkendelighed og tryghed. 4. Princip: Plads og rum for udvikling med øje for det enkelte barn. 5. Princip: Sætte børns leg i centrum 6. Princip: Inddrage børnene aktivit i så mange daglige gøremål og aktiviteter som muligt 7. Princip: Tage udgangspunkt i det enkelte barns muligheder og ressourcer. 8. Princip: igangsætte særligt tilrettelagte læringsforløb for de børn, med særlig støtte for de børn, der har særlige behov 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse I dagplejen arbejder vi med forskellige læringssyn. De voksne skal være nogle gode rollemodeler for børnene, så de lærer at indgå i et socialt fælleskab og derved selv kan indgå i forskellige lærings miljøer/situationer med andre børn. Læring i dagplejen sker både gennem planlagte aktiviteter og spontan leg, med særlig fokus på udvalgte læreplanstema der for tiden er alsidig personlig udvikling. I dagplejen arbejdes der med forskellige pædagogiske profiler, hvor alle temaer fra læreplanerne opfyldes, med udgangspunkt for i det enkelte barns udviklingstrin. Vi har bl.a dagplejere, der har nyttehaver, enten i deres egen have, eller en have de har lejet med forskellige bær, urter og rodfrugter. Børnene lærer, at det der "puttes" i jorden, vokser frem og kan spises (fra jord til bord). Der bliver sået og der bliver tilberedt de høstede afgrøder som spises - noget spises på stedet og andet tilberedes hjemme. Andre dagplejere inddrager naturen i deres pædagogiske arbejde, hvor der gives mulighed for, udforske og opleve naturen, samtidig med at børnene får stimuleret deres sanser fysisk og psykisk. Formålet er at børnene, for at udvikle sig optimalt motorisk, socialt, psykisk og kognitivt med et målrettet fokus på kroppen, grundbevægelserne og sanserne, kan fremme deres forudsætninger og motivation for læring resten af livet. Oversat til en hverdag hos en dagplejer kan nogle af aktiviteterne være: At stimulere børns naturlige interesse for at løfte, flytte og bære på ofte tunge ting såsom grene, kæppe og træstubbe enten på samme sted eller et par meter hvorfra de har fundet genstanden. Klatre, balancere, kravle og hoppe på/ned fra træstammer, gå på små bakker og være med til at finde brænde 5

6 til et bål(her får børnene stimuleret muskel-led-sansen). Det kan være trille ned ad en bakke, slå kolbøtter, en tur i børnesvævebane og en kælketur (labyrintsansen). Det kan være nemmere for børnene at ønske at lære/gennemføre disse aktiviteter i naturen, da naturen er en anderledes gymnastiksal og derfor mere spændende. Disse aktiviteter kan medvirke til at styrke barnets selvopfattelse og kropsbevidsthed. Der kan være børn, der ikke umiddelbart har lyst til at deltage. Disse børn har ofte stort udbytte af bare at kigge på og opleve de andre børns udfoldelser for så på et senere tidspunkt selv at prøve. Dagplejens næste projekt, vil være, at danne rammerne i dagplejen til idrætsdagpleje, hvor vi vil DGI certificere nogle af dagplejerne i pædagogisk idræt. Ved at der i dagplejen findes forskellige pædagogiske profiler, gør at dagplejerne kan drage stor nytte af hinandens ekspertviden og inddrage læreplanstemaerne som fokuspunkter i de forskellige aktiviteter for børnene. 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Dagplejens overordnede fælles mål med særlig fokus på alsidig personlig udvikling. - At vente på tur. - At blive bedre til det, jeg ikke er så god til. - At blive mere modig. Det enkelte barn øver sig i, at evt. kunne vente til, at det bliver barnets tur til at vælge sang eller rutche på rutchebane. At give plads til andre og få en forståelse for de andre børns behov. At turde være i centrum i en aktivitet. At blive mere modig og turde sige til og fra og mærke egne grænser. 2.2 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagplejerne inspirerer, opfordrer og støtter barnet i øvelsen for, at nå det næste udviklingstrin. Dette gøres via bevægelseslege, balancelege, sang- og musik lege, sanselege, passe-plejelege, rollelege, skabende lege (kreative lege) og byggelege. Det tages individuelle hensyn, så aktiviteterne tilpasses barnets ressourcer. 2.3 Sprogindsatsen Sprogindsatsen er tilrettelagt med sang og sanglege, hvor der er lavet billedkort, så børnene selv vælger sang. Der bruges dialogisk læsning og spilles spil som f.eks. billedlotteri. Dagplejen har I-pad, hvor der er forskellige spil for børn. Der er et pædagogisk udviklingsforløb igang i legestuerne, hvor der samarbejdes med ressourcepædagoger omkring anerkendelse og benævneteknikker. En dagplejer fra hver llegestuegruppe, skal deltage i sprognetværksgrupper sammen med institutionerne, hvor der udveksles erfaringer og ideer til sprogstimulering. 2.4 Arbejdet med overgange og sammenhæng Dagplejerne kommer på besøg i institutionerne. Der findes forskellige ordninger. Der laves overleveringsmøder til børnehaverne, der hvor der er et barn, med en særlig udfordring/behov. På sådan et møde deltager som oftest leder i børnehave samt stuepædagog, dagplejepædagog, dagplejer og forældre. I særlige tilfælde kan en talepædagog, sundhedsplejerske, ressourcepædagog og psykolog deltage, hvis det skønnes nødvendigt. 2.5 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Dagplejerne aftaler besøg med børnehaverne, i det omfang det er muligt. Nogle børnehaver inviterer dagplejerne til fælles aktiviteter og nogle tilbyder, at dagplejerne kan benytte deres legeplads. Hvis der er lavet TRAS, sprogvurdering eller indstilling til PPR, følger relevante dokumenter med i 7

8 institutionen i aftale med forældrene. Det styrker samarbejdet blandt pædagoger i institutionerne og dagplejerne, at de er i netværksgrupper sammen, både omkring læreplanstemaer og sprog. Dagplejerne arbejder målrettet med, at gøre børnene børnehaveparate. Børnene øver sig i, at tage tøj og sko af og på - de pottetrænes - der øves i, at pakke madpakke ud og det enkelte barns sociale og alsidige personlige kompetencer, så barnet kan tage sin plads og indgå i fællesskabet. 8

9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Dagplejen består af 69 dagplejere og ca. 210 børn fordelt fra 1/2 år - 3 år. Der af har ca. halvdelen særlige udfordringer. Dagplejerne er fra ca 35 år op til 64 år og været ansat fra 8 år til ca 30 år. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 50,0% - Alsidig personlig udvikling 10,0% - Sociale kompetencer 10,0% - Sproglig udvikling 10,0% - Krop og bevægelse 10,0% - Naturen og naturfænomener 10,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Der fokuseres på den alsidig personlige udvikling. I dagplejen arbejdes der målrettet med læreplanstemaerne i længere perioder (ca. 1 år). Der vælges et tema af gangen, der er særligt fokus på. 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Video Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? EVA 3.4 Refleksion Der evalueres på personalemøder, hvor den videre pædagogiske praksis planlægges. Der laves et årshjul over årets aktiviteter, således at vi sikre det enkelte barns videre udvikling i sammenhold med læreplanstemaerne. Vi kan se, at fokusområderne, har udviklet børnene og de er blevet gode til, at udtrykke deres behov og tør tage pladsen i gruppen. De udviser glæde og lyst til at deltage i aktiviteter og spørger selv og udviser initiativ, til hvad de ønsker. Vi kan f.eks. se, at fra børnene sad stille og bare så på, når der blev sunget og leget sanglege, nu ivrigt synger med på sangene og med stor lyst viser, at de gerne vil være den næste der vælger sang ud fra forskellige billedkort. På legepladsen kan børnene nu give plads og rum til hinanden og tør nu selv evt. gå balance bom og klatre op på rutchebane samt vente på tur. Dagplejerne videreudvikler børnenes naturlige nysgerrighed, ved at tilrettelægge nye aktiviteter, så det enkelte barn bevæger sig videre til det næste udviklingstrin, med støtte fra nærværende voksne. Dagplejer vil inddrage deres ekspertviden inden for deres forskellige pædagogiske profiler, til at danne rammen omkring nye aktiviteter iforhold til Greve kommunes læreplanstemaer, hvor der bliver taget udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og udviklingstrin. 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Det enkelte barn støttes til succesoplevelser/at turde noget mere. At turde udtrykke behov og grænser. At vise iniatiativ og lyst og kunne vente og give plads til andre. At barnet føler sig set og hørt, så det udvikler sig til et selvstændigt individ. 4.2 Mål - At være selvstændig - At lære om give/modtage forhold (at være sociale) - At have/få et godt selvværd. (At turde tage pladsen og være i centrum) - At videreudvikle nysgerrighed. - At vente på tur - At blive bedre til det, jeg ikke er så god til. - At blive mere modig. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Der er altid sange og sanglege i legestuen. 2. Tiltag: Børnene øver sig i, at vente på tur og give plads til andre. 3. Tiltag: Lave aktiviteter tilpasset det enkelte barn. 4. Tiltag: Historielæsning 5. Tiltag: Spil 6. Tiltag: Det enkelte barn mødes anerkende og inkluderende. 4.4 Tegn 1. Tegn: At barnet bliver bedre til, at vente på tur. 2. Tegn: Det enkelte barn bliver mere modig og turde vælge sange og sanglege. 3. Tegn: At barnet bliver bedre til, at give plads til de andre børn. 4. Tegn: Barnet udviser glæde og får succesoplevelser 5. Tegn: Barnet bliver bedre til, at udtrykke sine behov og grænser. 11

12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Barnet oplever fællesskaber med andre og lære at indgå i forskellige fællesskaber. Der tages udgangspunkt i barnets specifikke behov og kompetencer. 5.2 Mål - Være sammen med andre - At lege i små og store grupper - At være en god ven 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Fællesleg og sang i legestuen 2. Tiltag: Fri leg i legestuen 3. Tiltag: Leg i dagplejen 4. Tiltag: Den primære dagplejer er synlig for barnet og er hele tiden klar med støtte. 5.4 Tegn 1. Tegn: - At børnene lytter til hinanden 2. Tegn: - At børnene hjælper hinanden 3. Tegn: - At børnene kan indgå i sociale sammenhænge 12

13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Vi har fokus på, at barnet lærer at udtrykke sig og forstå andres verbale og nonverbale sprog. Vi støtter det enkelte barn, så barnet har lyst og mod til, at bruge sproget, da det er et vigtigt element i forhold til udviklingen af selvværd og selvfølelse. De børn der har problemer med sprogforståelse og udtale, hjælpes videre med de foranstaltninger der kræves til det enkelte barn. 6.2 Mål Det enkelte barn lærer, at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handllinger. At barnet bliver god til at tale og fortælle. At barnet lærer at bruge sit kropssprog og forstå de andre børns kropssprog. At barnet udvikler glæde og selvværd 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Dagplejeren sætter ord på handlinger 2. Tiltag: Dagplejeren fortæller historier, synger og læser rim og remser 3. Tiltag: Dialogisk læsning 4. Tiltag: I-pad 5. Tiltag: Spiller spil 6.4 Tegn 1. Tegn: At børn bruger sproget 2. Tegn: Børnene synger med 3. Tegn: Børnene viser interesse for, at snakke og lege med de andre børn 4. Tegn: Viser interesse for at læse bøger, spille spil og bruge I-pad 13

14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Vores fokus er, at skabe rammer og mulighed for, udvikle det enkelte barn motorisk. Det gør vi ved, at tilbyde forskellige udfoldelsesmuligheder, således barnet bevarer den naturlige glæde ved at bevæge sig. 7.2 Mål - At barnet lærer sin krop at kende - At barnet oplever glæde ved at bevæge sig. - At barnet lærer at bevæge sig på forskellige mnåder. - At barnet lærer at spise sund kost. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Gymnastik og gå ture 2. Tiltag: Spise sund kost 3. Tiltag: Løbe og trille på bakker 4. Tiltag: Lege hvor barnet kravler, går triller, løber og ballancerer. 7.4 Tegn 1. Tegn: Barnet udviser glæde ved, at bruge sin krop. 2. Tegn: Barnet har lyst til, at spise sund kost. 3. Tegn: Barnet får egenfornemmelse af sin krop 14

15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Barnet er ude i naturen hele året og oplever de fire årstiders forskelligheder. De bliver præsenteret for forskellige dyr og planter på gåture, besøg i skoven og ved strand. Dagplejen fokuserer på, at lære barnet, at passe på naturen, f.eks. ved at man ikke må smide sit madpakkepapir. 8.2 Mål - Være god ved dyr og planter - Kende forskel på årstiderne - Lege i naturen - Kende forskel på dyr og planter 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Gå ture i naturen 2. Tiltag: Undersøge smådyr 3. Tiltag: Fodre fugle, fisk kaniner m.m. 4. Tiltag: Lytte til lyde i naturen 8.4 Tegn 1. Tegn: At barnet genkender dyr og planter. 2. Tegn: At barnet kan skelne årstiderne fra hinanden. 3. Tegn: At barnet viser interesse for naturen og passer på den. 15

16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Endnu ikke beskrevet Det vil være fokustema fra Mål Endnu ikke beskrevet 9.3 Tiltag 16

17 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse I Greve dagpleje arbejder vi ud fra det trygge, anerkendende og inkluderende børnemiljø, med fokus på det enkelte barns ressourcer og nærmeste udviklingszone med voksenstøtte. Vi er optaget af det enkelte barns udvikling og deltagelse i fællesskabet, så barnet udvikler sig til et selvstændigt individ Refleksion Vi vil sørge for, at det enkelte barn føler sig tryg og anerkendt. At det oplever, at blive set og hørt. Vi vil arbejde videre på, at barnet lære egne og de andre børns grænser at kende og at barnet kan indgå i fællesskabet og udvikle gode sociale kompetencer. Vi vil fortsat have fokus på det anerkendende og inkluderende børnemiljø og arbejde målrettet med de pædagogiske principper tilpasset det enkelte barns behov. 17

18 11 AFSLUTNING Der arbejdes videre med fokus på læreplanstemaet alsidig personlig udvikling og afsluttes med en forældredag, hvor arbejdet vil blive dokumenteret i form af billeder, plancher mv. Der afrundes i efteråret og evalueres på det materiale dagplejerne har udarbejdet, hvor der bliver taget udgangspunkt i det resultat der er opnået, til at udvikle nye mål og metoder. Der laves årshjul/aktivitetsplan, som kan ses på børneintra og hjemmesiden sammen med læreplanen. Fra vil fokus området være Kulturelle udtryksformer, hvor der vil blive taget udgangspunkt i forskellige kulturelle tilbud. Målet vil være, at det enkelte barn får kendskab til traditioner og forskellige kulturelle værdier og normer. Der vil blive udarbejde et fælles læringsmål for hele Greve dagpleje, som dagplejerne/grupperne arbejder individuelt ud fra. 18

19 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1