OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER

Relaterede dokumenter
STRATEGI FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Statsgymnasiet Ringgaden. Den Gamle By Cereskrydset. Bispehaven Hasle Torv. Rosenhøj. Tranbjerg. Nørrevænget. Mølleparken. Beder

Indstilling. Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Mobilitetspotentiale for Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod, og Jacob Kronbak, DTU Management Engineering

113 | Aarhus - Galten - Silkeborg | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Fakta om Letbanen. 10-dages forespørgsel fra Venstre.

FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017

Aarhus, 4. oktober 2013

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

principdesign Landskabsæstetisk baggrundsrapport l BIND 02

ØKonoMi. Århus Amt Tlf Århus Kommune Tlf

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Letbanens designkoncept. Foreløbig udgave (2016/03) DK

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

14. Januar 2016 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: September 2017

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: Maj 2017

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

901X | Aarhus - Silkeborg | Xbus | K16 | Midttrafik

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR AARHUS MIDTBY DEBATOPLÆG VORESTRAFIK.DK

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

1A Kolt - Trige/Lystrup

Princip for Midttrafiks tilrettelæggelse af tilbud om erstatningskørsel

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

913X | Aarhus - Silkeborg | Xbus | K18 | Midttrafik

TIB Strækningsoversigt Odder - Aarhus

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Udbygning af den kollektive trafik i København

Trafik - altid en grøn vej. Politik

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Letbane i Århus-området etape 1

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune

Beslutningsprotokol for åben dagsorden

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

15.1 Fremtidens buskoncepter

Indstilling. Letbanen, etape 1 og Skejby Lisbjerg-stien. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Indstilling. Prioritering af letbanens efterfølgende etaper. Aarhus Kommunes bemærkninger til høringsnotat fra Letbanesamarbejdet. 1.

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input.

Busser og tog i Aarhus fra 29. juni 2014

Opsamling af høringssvar vedr. principper for kollektiv trafikplan Generelle bemærkninger (antal henvendelser med samme budskab angivet i parentes)

ORIENTERING OG DEBAT OM. Letbane i Århusområdet - etape 1

RUTE 14 BYBUSSER I ÅRHUS

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C

Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren

Et lille udpluk af de mange gode begrundelser for at genåbne stoppestedet ved Den Permanente:

Parker og Rejs anlæg til cykler

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune

Letbane og bustilpasninger

Forslag til Kollektiv Trafikplan 2017 for Aarhusområdet - tilpasning til letbanen FORSLAG TIL TRAFIKPLAN AARHUS 2017

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd

913X | Aarhus - Skovby / Galten - Silkeborg | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon. 10. november Ole Sørensen Nyt standsningssted i Thorsager

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

Indstilling. Tillægsbevilling til nedrivning af opkøbte ejendomme langs Randersvej og fjernelse af blodbøg i forbindelse. 1.

Notat om lokalisering af Jerne station

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

Koncept for stationspladser December Hovedstadens Letbane

FORSLAG TIL RAFIKPLAN AARHUS 2017 ILAG 1. Bilag 1 - Ændringer og konsekvenser ved trafikplanforslag

Dokk1 M. P. Bruunsgade Gade. Aarhus H Ingerslevs Plads Harald Jensens Plads Marselis Boulevard Kongsvang. Wilhemsborg Hørning.

Letbaner i Århus-området

Linje 4A: Brabrand Nord - Viby Syd / Tranbjerg via centrum & Gyldig fra 26/ (A-bus i Aarhus)

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang

Cykelparkering i Aalborg

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Cykelstiplan Indledning

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Indstilling. Tillægsbevilling til anlæg af: Busprioritering på Nørrebrogade og Randersvej. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

RETNINGSLINJER FOR ANLÆG AF PARKERINGSAREALER I AARHUS KOMMUNE

Resultat af idékonkurrence - trafikplan for Århus Midtby

Transkript:

BILAG 2 OPGRADERING AF LETBANENS STANDSNINGSSTEDER Mulig opgradering Lystrup Mulig opgradering Tranbjerg

Bilaget rummer en oversigt over de i indstillingen foreslåede indsatser på en række af standsningsstederne på letbanes 1.etape se vedlagte oversigt og skema over standsningssteder. Standsningssteder centralt i byen Østbanetorvet, Skolebakken, Dokk1 og Aarhus H tackles på anden vis. Indsatsen skal ses med baggrund i ønsket om at fremme brugen af den kollektive trafik ved at skabe gode muligheder for at kunne kombinere transportmidler på den enkelte rejse. Konkrete handler det her om at opgradere letbanens standsningssteder, når det gælder parkeringsfaciliteter for biler og især cykler og adgangsforhold. I HOVEDTRÆK ER INDSATSEN FORDELT PÅ: 1 nyanlæg af stort Parkér og Rejs anlæg i det nye Lisbjerg byområde, med koblinger mellem motorvejsnettet og en højfrekvent letbane mod City se vedlagte skitse af anlægget, 2 relativt store opgraderinger af standsningssteder i Lystrup og Tranbjerg med mulighed for koblinger mellem buslinjer (og biler fra oplandet) og letbane samt Særligt for helt nye standsningssteder i byudviklingsområder i Skejby, Lisbjerg og Nye gælder, at disse i første omgang etableres i en begrænset/midlertidig version. Den skitserede indsats baserer sig på en række analyser af eksisterende og nye standsningssteder på letbanen analyser af eksisterende fysiske forhold og faciliteter, behovsanalyser, kategorisering af standsningssteder i forskellige typer (herunder koncepter for udstyr) og muligheder for indpasning af nye faciliteter. Indsatsen skal i en efterfølgende detailprojektering nøjere afklares herunder i samarbejde med Aarhus Letbane og DSB som interessenter og grundejere, samt Banedanmark og enkelte private grundejere. Særlig skal projekterne koordineres med Aarhus Letbanes projekter for perronanlæggene og elektrificering. Der er tale om mange delprojekter og lokaliteter og der vil efter en detailprojektering kunne være behov for enkelte omdisponeringer af den samlede projektsum mellem de forskellige lokaliteter. Opgraderingen af standsningsstederne baserer sig på den forventede drift på letbanen samt Midttrafiks skøn over de forventede passagermængder. 3 mindre opgraderinger af en lang række standsningssteder med mulighed for især at koble cykel og letbane. 2

OVERSIGT STANDSNINGSSTEDER TYPE BESKRIVELSE Midtbystop Midtbystandsningsstederne er kendetegnet ved at være beliggende i centrum af byen og have et større opland af boliger i cykelafstand og gåafstand. Ved midtbystandsningsstederne er der fokus på at skabe gode faciliteter for cyklister og fodgængere, og gode mulighed for at lave skift til det omkringliggende busnet. Forstadsstop Oplandsstop Landstop Mobilitetsknudepunkt Aarhus eller udenfor Forstadsstandsningsstederne ligger ofte i gåafstand til større erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der ved forstadsstoppene ofte større boligområder indenfor cykelafstand. Ved forstadsstoppene er der fokus på at sikre gode faciliteter for cyklister og koblinger via stisystem til de omkringliggende uddannelses- og erhvervsområder. Samtidig vil kobling til bus og muligheder for afsætning med bil også være vigtige her. Oplandsstoppene er beliggende i forstæderne og byerne udenfor Aarhus og er kendetegnet ved at skulle service den omkringliggende by, tilhørende opland samt pendlere længere væk fra. Ved oplandsstandsningsstederne skal der arbejdes med at give gode muligheder for at kombinere letbanen med særligt cykel og bil. Derfor skal der arbejdes med attraktive forhold for både bil- og cykelparkering. LØGTEN SKØDSTRUP HJORTSHØJ LYSTRUP LISBJERG-TERP LISBJERG BYGADE LISBJERG SKOLE KLOKHØJEN TORSØVEJ HUMLEHUSENE GL. SKEJBY VESTRE STRANDALLÉ UNIVERSITETSHOSPITALET OLOF PALMES ALLÉ NEHRUS ALLÉ VANDTÅRNET STOCKHOLMSGADE STJERNEPLADSEN r RYTTERSTENEN UNIVERSITETET NØRREPORT Et landstop er et mindre stop, hvor der forventes et begrænset antal påstigninger pr. dag (max. 300). Ved standsningsstedet vil der kun være begrænsede faciliteter til rådighed. Et mobilitetsknudepunkt er kendetegnet ved, at der ved standsningsstedet er særligt gode muligheder for at kombinere letbanen med andre transportmidler. Mobilitetsknudepunkterne kan både være beliggende i Aarhus eller uden for byen. Ved mobilitetsknudepunkterne i Aarhus er der fokus på at skabe særligt gode vilkår for cyklister og fodgængere. Mobilitetsknudepunkterne i Aarhus er beliggende i trafikale knudepunkter og fungerer som knudepunkt for et større boligområde eller uddannelses/erhvervsområde. Ved mobilitetsknudepunkterne uden for Aarhus centrum er der fokus på at der skabes gode muligheder for at kombinere letbanen med både bus og bil. Mobilitetsknudepunkter uden for byen er kendetegnet ved at have gode forbindelser til de omkringliggende områder og ligge i nærheden af trafikale knudepunkter som eksempelvis en motorvejstilslutning. HOVMARKEN NYE ØSTBANETORVET KONGSVANG VIBY J ØLLEGÅRDSVEJ ROSENHØJ GUNNAR CLAUSENSVEJ TRANBJERG NØRREVÆNGET MØLLEPARKEN MÅRSLET VILHELMSBORG EGELUND MALLING LANDSTOP OPLANDSSTOP BEDER FORSTADSSTOP MIDTBYSTOP MOBILITETSKNUDEPUNKT 3

INDSATSER PÅ DE ENKELTE STANDSNINGSSTEDER STANDSNINGSSTED CYKELPARKERING, OVERDÆKKET (NU/FREMTIDIG) CYKELPARKERING, STATIVER (NU/FREMTIDIG) BILPARKERING (NU/FREMTIDIG) AFSÆTNING / KYS OG KØR BEDRE ADGANG / NY ADGANG DIV. FORBEDRINGER (BEPLANTNING, HEGN, BELYSNING, SKILTE, M.M. PRISOVERSLAG (KR.) GRENÅBANEN Løgten 0/60 25/20 10/14 X X 1.315.000 Skødstrup 0/54 48/45 6/14 X X X 1.275.000 Hjortshøj 120/120 20/20 25/25 X 0 Hovmarken 0/0 28/28 0/0 0 Lystrup 0/120 130/90 40/53 X X X 5.330.000 Torsøvej 0/48 32/45 12/12 X 950.000 Vestre Strandallé 60/60 15/15 0/0 0 NY BANE Nye -/18 -/0 -/4 X 515.000 Lisbjerg Terp -/24 -/10 -/- X 1.265.000 Lisbjerg Bygade -/30 -/30 -/- 250.000 Lisbjergskolen -/30 -/30 -/- 250.000 Klokhøjen (Parkér og Rejs) -/48 -/40 -/96 X X X 10.000.000 Humlehuse -/18 -/- -/- 330.000 Gl. Skejby -/42 -/- -/- 565.000 Universitetshospitalet -/72 -/20 -/- X X 1.305.000 Olof Palmes Allé -/60 -/- -/- 650.000 Nehrus Allé -/48 -/25 -/- 820.000 Vandtårnet (Ringvejen) -/54 -/64 -/- 1.100.000 Stockholmsgade -/- -/45 -/- 190.000 Stjernepladsen -/- 30/101 -/- 190.000 Rytterstenen (Ringgaden) -/66 15/110 -/- X 1.490.000 Universitetet -/36 -/40 -/- 700.000 Nørreport -/- 5/75 -/- 190.000 ODDERBANEN Kongsvang 0/24 10/0 0/0 X 410.000 Viby J 15/63 27/27 12/12 X X 1.280.000 Rosenhøj 0/24 0/0 0/0 X 325.000 Øllegårdsvej 0/12 0/10 0/0 X 320.000 Gunnar Clausensvej 0/12 0/10 0/6 X 275.000 Tranbjerg 0/90 61/73 15/20 X X X 4.290.000 Nørrevænget 0/0 30/30 0/0 0 Mølleparken 0/36 16/0 0/0 X 780.000 Mårslet 0/66 136/102 10/10 X X X 1.810.000 Vilhelmsborg 0/0 7/7 0/0 0 Beder 0/42 70/15 14/12 X X 1.680.000 Malling 0/84 56/0 7/27 X X 1.600.000 4

SKITSE, PARKÉR OG REJS ANLÆG VED KLOKHØJEN De rødt skraverede dele af Parkér og Rejs anlægget udgør en mulig senere udvidelse 5