Fællesfaglig undervisning i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi på 9. klassetrin på Gribskov Efterskole. Kompetenceområder og - mål: Generelle naturfaglige færdighedsmål (f) og vidensmål (v). Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi, fysik/kemi og geografi Formålet Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til miljø, natur, naturgrundlag, levevilkår og til menneske og samfund. Eleverne skal tilegne sig naturfaglige arbejdsformer og tankegange anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte elev og for samfundet lokalt og globalt. Målet: Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi, fysik/kemi og geografi Naturfaglig modellering Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og
problemstillinger(f) Eleven har viden om naturfaglige modeller (v) Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller(f) Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (v) Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger(f) Eleven har viden omvurderingskriterier for naturfaglige modeller (v) Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi, fysik/kemi og geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Perspektivering i naturfag Elevens kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden(f) Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold (v) Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder(f) Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling(v) Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles (f) Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse (v) Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi, fysik/kemi og geografi
Formidling Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier(f) Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold (v) Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold (f) Eleven har viden om kíldekritisk formidling af naturfaglige forhold (v) Argumentation Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag (f) Eleven har viden om begrundelser og påstande (v) Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation (f) Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng (f) Ordkendskab Eleven kan mundtlig og skriftlig udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber(f) Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber (v) Faglig læsning og skrivning Eleven kan målrettet læse og skrive naturfaglige tekster(f) Eleven har viden om naturfaglige teksters formål, struktur og objektivitetskrav(v)
Indhold/emner Fokusområder: Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Bæredygtig energiforsyning på lokal og global plan Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Elevforudsætninger, Materialer og Evaluering: Se undervisningsplaner for de enkelte naturfag.
Fokusområde Fysik/Kemi Geografi Biologi Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Uge 34-40 Fossile brændstoffer / Kulbrinter CO2 Atmosfæren: Troposfæren, Stratosfæren, ionosfæren, exosfæren. Og atmosfærens sammensætning af gasser. Jordens magnetfelt, og dets betydning for afbøjning af partikler. Ozon, nitrogen, oxygen, metan Ufuldstændig og fuldstændig forbrænding. Universets begyndelse. The big bang. Drivhuseffekt og syreregn. Hvad skabte hullet i ozonlaget, og hvilke konsekvenser får det for os? Atmosfærens forurening. Hvad sker der med alt det skrot i rummet som vi har smidt derud? Jordens globale opvarmning. Flammedannelse og... glødeild og brand. Fremstil metan, forsøg med metan Carbons kredsløb Udledning til atmosfæren fra husdyrhold koens fordøjelse Bidrag til global opvarmning Udledning til havet Vandforurening Forbrænding - fuldstændig og ufuldstændig... Methanudledning til atmosfæren (Youtubevideoer...) Hvordan er der dannet methan under permafrosten Dyrehold.
Bæredygtig energiforsyning på lokal og global plan Uge 41-46 Identificer 3 gasser Forsøg med butan Video metan Sibirien Vedvarende energikilder: Vand, vind, geotermisk, kerneenergi, tidevandsenergi, bølgekraft, solenergi, solfangere og solceller Potentiel og kinetisk energi Mål for energi Elforsyning Omsætning af energi Opbevaring af energi Distribution af hovedsalig el Elektromagnetisk stråling Modeller: Stirling motor, Humane økosystemer. Hvordan kan vi bo i Verden uden at nedbryde den? EVT. Det økologiske fodspor? Vejret. Hvad betyder bæredygtighed? Biomasse fotosyntese. Bioethanol-biogas Skadedyrsbekæmp else Forsøgsdyr Kommerciel udryddelse af hvaler Et kritisk syn på fjernvarmeskolen.dk. Dyreetik Bur-/skrabe- /økologiske æg
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Uge 47-4 vandkraftværk. Solcelle, voltasøjle, galvanisk element, mekanisk energi gennem pendul, tonegenerator og lyd som energitransport. Al Gores film "En ubekvem sandhed" Produktion af elektrisk energi. Magneter, elektromagneter, transformere, og distribution. Herunder også elektromotoren. Bioteknologi og mikroorganismer/bi oethanol/biogas Elbiler/elektromotor en/generatoren. Genbrug af metaller/sjældne jordarter Metaller, salte, International økonomi Levevilkår Transport Bioteknologi Bioakkumulation Fødevareteknologi - E-numre Kostomlægning Forbedring af sundhed og levevilkår Teknologiens
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår syrer/baser 3 bindingstyper Metallerne i det periodiske system Metallernes egenskaber Metaller i opløsning Hvordan udvinder vi metaller Genbrug og omsmeltning Saltene, fremstil salte Syrer og baser Hvad er det og hvad bruger vi dem til. Hverdagskemi, deklarationer Brændselsceller/sol celler Robotter og infrastruktur Alfa, beta og gammastråling en definition. Geigermuller røret og hvordan virker Hvad kræver det for os at bo i rummet? Hvordan bliver landskabet dannet, påvirkning af levealder Alderdom Plastic Strålings påvirkning af arvemateriale Bestrålede frø - udplantning i
Uge 5-13 Øvrigt det. Atomreaktoren, brændselsceller, Omdannelse af energi. Radioaktive stoffer i det periodiske system, forurening. Japan og Tjernobyl Youtube Model af kernekraftværk Animation af kædereaktion Stråling i behandling af mennesker. Stråling i Industrien Bestråling af fødevarer Oparbejdningsværk er både af udefra påvirkende faktorer, men også hvordan vi som mennesker ændrer på landskabet, så landskabet passer til hvordan vi ønsker at bo. foråret Bestråling af fødevarer fra biologisk perspektiv Gensplejsning