Jeg vil lære dansk før skolestart!

Margareth Sandvik og Marit Spurkland Jeg vil lære dansk før skolestart! Sprogudvikling i den flerkulturelle børnehave Oversat af Ea Tryggvason Bay Dansk bearbejdelse af Lis Klausen

Margareth Sandvik og Marit Spurkland Jeg vil lære dansk før skolestart! Sprogudvikling i den flerkulturelle børnehave 1. udgave, 1. oplag, 2011 2009 Cappelen Damm, Oslo 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslagsdesign: Sisterbrandt Designstue Omslag: Lars Clement Kristensen Forsidefoto: Mikal Schlosser Oversat af Ea Tryggvason Bay efter Lær meg norsk før skolestart! Språkstimulering og dokumentasjon i den flerkulturelle barnehagen Dansk bearbejdelse: Lis Klausen Forlagsredaktør: Astrid Holtz Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: mi@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7112 ISBN 978-87-7281-509-1

Indhold Introduktion til den danske udgave 7 Forord 11 1 Jeg vil lære dansk før skolestart! 15 Målsætninger 15 Om projektet 17 Sprogstimulering med litteratur 18 Kortlægningsværktøj 19 Evaluering af projektet 21 DEL I Flersproglig udvikling 25 2 Hvad vil det sige at kunne et sprog? 27 Sprogfærdigheder og kommunikative kompetencer 27 Hvordan lærer børn sprog? 30 Den nærmeste udviklingszone og stilladset 31 Hvorfor skal man vide noget om sprog? 33 Daginstitutionen som pædagogisk virksomhed 34 Kontekstens betydning 35 3 Udvikling af et andetsprog 37 Flersprogethed 37 Modersmål, førstesprog, andre sprog, minoritets- og majoritetssprog 37 Forskellige typer tosproglig udvikling 38 Den ikke-verbale periode 39 Mikse og switche : Sprogblanding og kodeskift 39 Modersmålets betydning 41 Andetsproget vokser frem 43 Kulturforskelle i den sproglige socialisering 43 Sproglig mangfoldighed i daginstitutionen 45 Samtalestøtte som stillads 46

DEL II Sprogstimulering med litteratur 51 4 Hvorfor bruge litteratur til sprogstimulering? 53 Litteratur i daginstitutionen 53 Litteratur er sprog 54 Litteratur giver erfaring med sammenhængende tekst 55 Litteratur er skriftsprog 56 Litteratur giver større ordforråd 57 Litteratur giver erfaring med forskellige genrer 58 Litteratur udvikler læsestrategier 59 Litteratur giver viden om verden 60 Litteratur foregår uden for her og nu 61 Litteratur giver fælles referencerammer og stof til leg, fantasi og fortælleglæde 63 Litteratur giver mulighed for identifikation 64 Litteratur giver mulighed for medvirken 65 5 Hvordan bruges litteratur til sprogstimulering? 67 Litteraturformidling for børn 67 Litteraturformidling i små grupper 68 Formidlingsmetodik: at fortælle og forenkle teksten 69 Planlægning og opstart 71 Konkretisering 72 Visualisering 73 Fra enkle til komplekse sprogbrugssituationer 73 Spørgsmål undervejs i læsningen 77 Aktivere baggrundsviden 78 Ekskursioner og direkte erfaringer 79 Dramatisere 80 Tegne indholdet 81 Genfortælle 81 Egne fortællinger 82 Lave bøger 83 6 Valg af litteratur 87 Det vanskelige valg 87 Hvilke tekster kender barnet fra tidligere, og hvilke bør de kende? 89 Hvad er formålet med tekstformidlingen? 89 Medvirken og meddigtning 90 Indholdets kvalitet 91 Komposition 92 Alder 92 Køn 94 Kulturel mangfoldighed 94

Sprog og sproglig mangfoldighed 95 Genrer og kategorier 96 Del III Dokumentation og kortlægning af sprogfærdigheder 101 7 Hvorfor kortlægge sprogfærdigheder? 103 Krav om dokumentation 103 Kortlægning kan være pædagogisk dokumentation 104 Kortlægning synliggør barnets læring 105 Kortlægning fører til refleksion over sprogmiljøet i daginstitutionen 106 Kortlægning letter det pædagogiske arbejde i daginstitutionen 107 Kortlægning styrker den enkelte pædagog 108 Kortlægning kan udjævne kompetencekløften mellem børn i daginstitutionen 108 Kortlægning kan lette samarbejdet med hjemmet 109 Kortlægning kan lette overgangen til skolen 109 8 Hvordan kortlægges sprogfærdigheder? 111 Hvem er normen? 111 Hvordan skaffer man sig viden om børns sprog? 111 Portfolio 114 Sprogmappen 115 Tidsaspektet ved brug af Sprogmappen 117 Hvad er ikke med i Sprogmappen? 117 9 Hvad fortæller kortlægningen? 119 Hvad nu? 119 Fra Noallas sprogmappe 120 Fra Vatshans sprogmappe 124 Sprogbrug 128 Samtale 129 Højtlæsning 130 Barnets fortællinger 131 Læsning og skrivning på dansk og på modersmålet 132 Modersmålet 132 Opsummeringer i Sprogmappen 133 Dokumentation af aktiviteter 134 Afslutning 134 Efterord 137 Litteratur 139 Børnebøger 143

Introduktion til den danske udgave Af Anne Holmen, professor i tosprogethed og dansk som andetsprog, ph.d. I både Danmark og Norge er der stigende opmærksomhed på, at børn starter i skolen med meget forskellige sproglige forudsætninger, og at daginstitutioner kan spille en positiv rolle ved at styrke børnenes sproglige udvikling allerede i småbørnsalderen (se for eksempel Palludan 2005, Holm og Laursen 2009). I begge lande er der desuden særligt fokus på, hvordan læringssituationen kan forbedres for børn af sproglige minoriteter. Disse børn vokser op med flere sprog, herunder også majoritetssproget, som er henholdsvis dansk og norsk. For at kunne arbejde kvalificeret med at styrke minoritetsbørns sproglige udvikling er det vigtigt, at pædagoger ved forholdsvis meget om børns sprog, om flersprogethed og om modersmål og andetsprog (om disse begreber se Jørgensen 2006). I den forbindelse skal de kunne vurdere såvel børnenes sproglige udvikling som daginstitutionens måde at fungere på som sprogligt læringsmiljø. Det er desuden vigtigt, at de har en solid indsigt i sprogpædagogiske principper, således at de har både handlekompetence i hverdagen og metodiske orienteringspunkter (om sprogpædagogik se Holmen 2006). Denne bog, som er oversat fra norsk, indeholder nogle bud på netop denne viden og disse principper. Den er skrevet til at blive brugt i praksis af pædagoger i daginstitutioner, men kan også anvendes i forbindelse med grund- og efteruddannelse af andet pædagogisk personale. Den henvender sig særligt til pædagoger, der arbejder med 4-6-årige børn i sprogligt blandede daginstitutioner, hvor der er såvel børn med minoritets- som majoritetsbaggrund. Sådanne daginstitutioner kaldes i Norge for flerkulturelle børnehaver. Bogen præsenterer en pædagogisk idé til gennem litteraturformidling og fortællinger at styrke børnenes sproglige udvikling i retning af de krav, der stilles ved skolestarten. Den indeholder således eksempler på samtaler med børn ud fra og om børnebøger, idéer til dialogisk læsning af bøger sammen med børn og overvejelser om udvælgelse af bøger til flerkulturelle børnehaver. Desuden indeholder bogen eksempler på børns egne fortællinger og deres kendskab til skriftsprog og -kulturen. Den særlige pædagogiske idé sættes i bogen ind i en teoretisk ramme, som er baseret på dels et sociokulturelt perspektiv på børns læring og dels viden om sprogsituationen for minoritetsbørn i børnehavealderen. Samtidig introducerer bogen centrale begreber, der hører til vurdering både af småbørns sprog og af daginstitutionen som læringsmiljø. Der er således udarbejdet et dokumentationsredskab, Sprogmappen, som tilbyder pædagogerne en systematisk tilgang til at foretage de to slags vurderinger. Da bogen har sær- 7

ligt fokus på minoritetsbørn der ifølge gængs norsk praksis betegnes børn med anden etnisk baggrund indgår der både generelle afsnit i Sprogmappen og specifikke afsnit om børns opvækst på to eller flere sprog. I en dansk sammenhæng har der tidligere været forsøg med at udvikle en pædagogik, der havde fokus på børns egne fortællinger i et sprogligt udviklingsperspektiv (se Broström 1999 og Riihelä 2003), og formidling af bøger til børn, herunder udvikling af dialogisk højtlæsning, der er en udbredt praksis i daginstitutioner (se fx biblioteksstyrelsens bogstartsprojekt). Men ingen af disse projekter har særligt fokus på at udnytte de resurser, der ligger i børnenes flersprogede opvækst, og hermed få brugen af bøger til at styrke netop minoritetsbørnenes sprog med udgangspunkt i deres forudsætninger for læring og udvikling i småbørnsalderen. Der er udenlandske projekter at trække på (fx det britiske book start project, Sneddon 2009, men også Axelsson 2006), og der er ligeledes et aktionsforskningsprojekt fra indskolingsklasser at lade sig inspirere af (se Tegn på sprog ). Men oversættelsen af den norske bog til dansk giver langt flere danske pædagoger adgang til den viden og de pædagogiske overvejelser, der ligger bag. Hertil kommer en række gode råd, der taler direkte til praksis, samt et vurderingsværktøj beregnet til pædagogernes brug. Det hele er baseret på erfaringer indhøstet i konkrete udviklingsprojekter i norske børnehaver, og undervejs har der været mulighed for at videreudvikle praksis og rette de misforståelser, der måtte opstå. De norske forfattere fremhæver desuden, at udviklingsarbejderne har sat sig tydelige spor i en øget sproglig opmærksomhed hos de deltagende pædagoger. Bogen er ikke kun oversat til dansk, men også fordansket, således at institutionelle udtryk er overført til en dansk ramme. Når der rapporteres fra det konkrete udviklingsarbejde, er de norske betegnelser dog bevaret. Jeg er slet ikke i tvivl om, at bogen vil fylde et hul i den pædagogiske faglitteratur om daginstitutionernes møde med flersprogede småbørn. Den er velskrevet, taler direkte til praksis og er samtidig befriende ambitiøs i sin forståelse af, hvad gode pædagoger kan udrette. Den kan forhåbentlig inspirere danske pædagoger til at udvikle en pædagogik, der bl.a. sikrer alle børn et frugtbart møde med bøger og skriftkulturen, men også har respekt for børnenes fortællinger, kreativitet og fantasi, uanset sprog. Relevant litteratur Axelsson, Monica (2006): Litteracitetspraxis i förskolor med tvåspråkiga barn I: Madeleine Ellwin (red.): Ord och bild ger mening. Om literacy i förskola och skola. Stockholm: Svensklärarföreningen. Broström, Stig (1999): Jeg vil li fortælle en historie. Center for småbørnsforskning. Danmarks Lærerhøjskole. Holm, Lars og Helle Pia Laursen (red.) (2009): En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. 8

Holmen, Anne (2006): Pædagogisk praksis I: Karrebæk, Martha Sif (red): Tosprogede børn i det danske samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, J. Normann (2006): Sprogs betydning for tosprogede børn I: Karrebæk, Martha Sif (red.): Tosprogede børn i det danske samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Karrebæk, Martha Sif (red.) (2006): Tosprogede børn i det danske samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Palludan, Charlotte (2005): Børnehaven gør en forskel. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Riihelä, Monika (red.) (2003): Barnens sagobroar i Norden. Nordisk Ministerråd. Sneddon, Raymonde (2009): Bilingual books. Biliteral children. Learning to read through dual langauge books. Stoke-on-Trent: Trentham books. Relevante hjemmesider Det britiske bogstartsprojekt www.bookstart.org.uk Aktionsforskningsprojektet Tegn på sprog www.didak.ucc.dk/videnscentre/uc2/tegnpaasprog Biblioteksstyrelsens bogstartsprojekt www.bibliotekogmedier.dk/presse/temaer/bogstart Bibliotekscenter for integration www.statsbiblioteket.dk/sbci/om-sbci 9

Forord Denne bog er udarbejdet med henblik på pædagogstuderende og alt pædagogisk personale i daginstitutioner, der gerne vil arbejde aktivt, bevidst og systematisk med at stimulere børns sprog. Bogen handler om: Hvordan man stimulerer sprog gennem litteratur Hvordan man bruger samtalen som didaktisk værktøj Hvordan daginstitutionen kan dokumentere sit arbejde med sprogstimulering Hvordan daginstitutionen kan følge op på det enkelte barn gennem dokumentation af sproglig deltagelse Hvordan børn med anden etnisk baggrund og børn med dansk som modersmål har gavn af sprogstimulering og dokumentationsarbejde Bogen bygger på forfatternes erfaringer fra projektet Lær meg norsk før skolestart! også kaldet Bjerkeprojektet efter bydelen Bjerke i Oslo. I denne bydel er der mange børn med anden etnisk baggrund i daginstitutionerne. De ansvarlige myndigheder i bydelen ville gerne prøve at finde en god og effektiv metode til at udvikle børnenes norske sprogfærdighed og igangsatte sammen med Høgskolen i Oslo projektet Lær meg norsk før skolestart!, som blev gennemført i perioden 2001-2006. I løbet af de fem år, projektet varede, udarbejdede vi en metode til sprogstimulering med brug af litteratur, og vi udviklede et kortlægningsværktøj for sprogudvikling på norsk og på modersmålet. Vi oplevede, at den måde vi arbejdede med sprogstimulering og kortlægningsværktøjet på, gav gode resultater. Både metode og værktøj er en videreudvikling af de erfaringer, de fleste daginstitutioner allerede har med at læse bøger og med samtale. Under udarbejdelsen af projektet har principper som medindflydelse og medbestemmelse, videnudvikling hos personalet, dialog og socialt samspil stået som noget helt centralt for os. Med denne bog vil vi dele vores erfaringer fra projektet med andre og inspirere til, at man arbejder med det sproglige miljø i daginstitutionen. Vi giver råd om, hvordan man kan arbejde mere systematisk og bevidst med sprogstimulering gennem litteratur, hvordan man kan dokumentere sin virksomhed, og hvordan daginstitutionen og det enkelte barn kan have gavn af sprogkortlægningen. Vi 11

håber, at vi med bogen giver et godt grundlag for arbejdsmetoder og dokumentationsformer, som kan vise sig at blive gode og effektive redskaber i fremtidens flerkulturelle daginstitutioner, og at mange vil gøre brug af dette materiale og gøre det til deres eget. Alle daginstitutioner er noget for sig. Derfor kan man heller ikke lave skabeloner eller mønstre, som kommer udefra og skal passe ind alle steder. Den enkelte daginstitution skal selv vælge sit indhold og sin egen måde at arbejde på ud fra børnenes sproglige forudsætninger, daginstitutionens traditioner og fundament, og efter hvor hurtigt eller langsomt man skal gå frem. Derfor er det også vanskeligt at udvikle konkrete metodiske oplæg og dokumentationsværktøjer, som passer alle. Vi har lagt vægt på daginstitutionens autonomi og selvbestemmelse; den enkelte daginstitution kan langt hen ad vejen selv vælge, hvordan oplægget skal udformes, og hvad det konkret skal indeholde. Bogen er opdelt i tre dele: flersproglig udvikling, sprogstimulering med litteratur samt dokumentation og kortlægning af sprogfærdigheder. Der præsenteres først nogle typiske træk ved flersprogede børns sprogudvikling og sprogsituation. Derpå vises det, hvordan daginstitutionen kan arbejde med systematisk sprogstimulering ved at skabe enkle sprogbrugssituationer, som gradvist bliver mere krævende for barnet både sprogligt og kognitivt. Til sidst begrundes det, hvorfor kortlægning af sprogfærdigheder er vigtig både for daginstitutionen og for det enkelte barn, og der foreslås nogle principper for, hvordan kortlægningen skal gennemføres. Bogen har mange eksempler med børnetekster. Til slut vil vi takke alle de tålmodige og entusiastiske voksne, som gav os lov til at bruge deres tid (og fritid) i daginstitutioner og skoler og selvfølgelig alle de børn, som vi har filmet og talt med, og som generøst har givet os tegninger og bøger. Vi vil gerne sige stor tak til følgende daginstitutioner i Bjerke: Bjerkedalen, Hubroveien, Madamløkken, Sisiktoppen og Økern. Det gælder også følgende skoler: Linderud, Løren, Veitvet og Årvoll. Hen ad vejen kom daginstitutioner i andre bydele og kommuner med i arbejdet: Fagerholt børnehave i Alna i Oslo, Rosetårnet børnehave i Bergen og Teisen vest børnehave i Alna i Oslo. Også eksterne skoler har deltaget: Damsgård skole i Bergen, Hallagerbakken skole i Søndre Nordstrand i Oslo, Kattem skole i Trondheim, Minde skole i Bergen, Møhlenpris skole i Bergen, Tingvoll skole i Møre og Romsdal og til sidst Vahl skole i Gamle Oslo. Projektet er blevet sikkert og energisk ledet af Tove Heggen Larsen (daværende) vice-bydelsdirektør og Margot Ekren, resultatchef ved daginstitutionernes pædagogiske fagcenter. En særlig tak til projektleder og indvandrerkonsulent Sigrunn Skretting for hendes faglige indsigt, store entusiasme og kritiske sans! Oslo, marts 2009 Margareth Sandvik Marit Spurkland 12

Transskriptionssymboler, der er anvendt i bogen. kort pause.. længere pause lang pause [ ] kantet parentes viser, hvad der overlapper hvad @ latter = lyden trækkes ud X uklar sekvens ( ) kommentarer og oplysninger om konteksten 13