1787 København V Tel. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@di.DK Ge nsta rt Europa E n ny begynd el se For eu > DI DI.DK samfund, viden og holdninger Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk Organisation for erhvervslivet Genstart Europa En ny begyndelse For eu Organisation for erhvervslivet
forord SIDE 1 En ny begyndelse for EU Der er grund til at takke efterkrigstidens politiske ledere, der forudså behovet for et tættere samarbejde mellem de europæiske lande. Deres visioner var fundamentet til en integreret og multilateral union, der ikke alene har givet os en fredelig sameksistens, men også velstand og beskæftigelse. Den Europæiske Union er et enestående og meget værdifuldt redskab, som nutidens ledere skal forstå at værne om. For unionen er ikke færdigudviklet, og samarbejdet møder også modstand. Den aktuelle økonomiske krise udfordrer samarbejdet og frister Europas ledere til at falde tilbage til de selvsamme protektionistiske instrumenter, som datidens ledere netop søgte at fjerne. Tiden vil vise, om Europas borgere også vil takke nutidens ledere om 20 år. Ligesom dengang forudsætter det visionære og modige politikere, der kan sætte rammerne og forklare behovet for et tæt europæisk samarbejde. Denne publikation er DI s bidrag til de væsentligste erhvervspolitiske prioriteter, som EU skal søsætte i de kommende fem år, hvis Europa skal fortsætte den imponerende udvikling, der blev grundlagt på ruinerne af 2. verdenskrig. November 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør
SIDE 2 En ny begyndelse Udgivet af DI Redaktion: Henrik Schramm Rasmussen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7353-824-1 1500.11.09
indhold SIDE 3 Indhold 4 Handling, ikke mere snak! 9 Et konkurrence dygtigt Europa 10 Barrierer hindrer vækst 12 Fælles rettigheder giver større tryghed for forbrugerne 14 Arbejdskraften skal bevæge sig mere 16 Mere service over grænserne 18 Fælles skat og momsregler gavner væksten 20 Transport og klima hænger sammen 23 Et klogt Europa 24 Forskning og viden er vækst 26 Innovation i virksomhederne er nøglen til vækst 28 Patentsystemet spænder ben for europæisk innovation 30 Tænk smart tænk IT i verdensklasse 33 Et grønt Europa 34 I klimaets tegn 36 Gør energibeskatning grønnere 38 Spildt energi er spildte muligheder 40 Miljøet som motor for økonomien 43 Et holdbart og vækstorienteret Europa 44 Et mere fleksibelt arbejdsmarked 46 En bæredygtig økonomisk politik 48 EU s fælles budget skal fremtidssikre væksten 50 Statsstøtten skal ned hurtigst muligt 52 Regnskabs- og revisionsreglerne bør understøtte vækst 54 Forstærk rygraden i europæisk økonomi 57 Et åbent og globalt Europa 58 Lad os handle sammen 60 Frihandel over Atlanterhavet 62 Flere og frie investeringer 64 Internationale standarder kan forbedre frihandlen
SIDE 4 En ny begyndelse Handling, ikke mere snak! Brug for handling frem for ord Med døren på klem til et nyt årti står EU på tærsklen til en ny begyndelse. EU s institutioner og medlemslande har nu muligheden for at sigte efter langsigtede løsninger på de betydelige udfordringer, EU står over for. Der er i høj grad brug for handling frem for ord. Nyt arbejdsprogram i lyset af stigende global konkurrence Nye kræfter i Europa-Kommissionen tager hul på et nyt 5-årigt arbejdsprogram med nye initiativer. De skal styrke EU-landenes økonomi og beskæftigelse i en global konkurrence, der bliver hårdere for hvert år, der går. Et nyt Europa-Parlament med nyvunden indflydelse på landbrugspolitikken, handelspolitikken, EU s budget og mange andre betydelige politikområder vil iføre sig arbejdstøjet i bevidstheden om det ansvar, der følger med den magtfulde rolle, som venter på at blive udfyldt. Og efter 10 års ørkenvandring får EU omsider en EU-traktat, der er tilpasset østudvidelsen i 2004. Med en fast formand for Det Europæiske Råd og en markant styrket udenrigspolitisk profil giver Lissabontraktaten EU nye muligheder for at stå distancen i det globale kapløb om indflydelse i verden. Europa afhængig af verden Et åbent Europa Europa er afhængig af råvarer og viden fra hele verden, og betalingsbalancen afhænger af eksportmarkederne. Derfor er det vigtigt, at EU fastholder en åben tilgang til verden, sådan som EU s stats- og regeringschefer blev enige om på topmødet i december 2007. Her var budskabet: Sammen vil vi sikre, at globaliseringen er en mulighed frem for en trussel. Det ikke-protektionistiske signal skal følges op ikke mindst i krisetider. Hvis EU lukker sig mod omverdenen, opstår den virkelige trussel. EU s åbenhed er en vigtig forudsætning for at skabe europæiske arbejdspladser med gode løn- og arbejdsvilkår. Derigennem kan EU præge det globale marked med europæiske værdier og samtidig gøre det muligt for andre lande at udvikle åbne markeder. Denne måde at møde omverdenen på er ikke blevet mindre af, at Europa befinder sig i en historisk international krise. Afmatningen på markederne tynger økonomierne, og mange lande oplever decideret recession.
Handling ikke mere snak! SIDE 5 Nogle lande er hårdere ramt end andre, men krisen er en opvisning i globaliseringens internationale forgreninger. Den viser, at vi er i samme båd, og at intet land kan løse krisen alene. Intet land kan løse krisen alene Det indre marked spiller fortsat en altafgørende betydning for vækst og velstand i de europæiske lande. For Danmarks vedkommende går langt det meste af eksporten til andre EØS-lande. Når købekraften i disse lande svigter, påvirker det beskæftigelse og velstand i Danmark. Derfor er en stærk økonomi i Europa af vital interesse for Danmark. Det er en dominoeffekt, der tegner billedet af gensidige interesser i positive vækstrater, ikke blot inden for EU, men også i resten af verden. Det viser, at vækst i verdensøkonomien ikke er et nulsumspil, hvor nogle lande oplever vækst på bekostning af andre. Tværtimod viser det, at høje vækstrater i for eksempel USA og Asien har en positiv afsmitning på europæisk eksport og dermed på væksten i EU. Størrelsen tæller! EU s åbenhed handler også om vore naboer. Udvidelsen af EU må fastholdes trods træghed og træthed, for erfaringerne viser, at alle udvidelser er til stor politisk og økonomisk gavn for Europa. Østudvidelsen i 2004 var, sammen med optagelsen af Rumænien og Bulgarien, nogle af EU s største succeser nogensinde. Forhandlingerne med Tyrkiet, Island og landene på Vestbalkan skal derfor udmønte sig i optagelse, når kandidatlandene opfylder Københavnskriterierne. Udvidelsen af EU må fastholdes Udsigten til at blive optaget i EU har hjulpet de central- og østeuropæiske lande til at bevæge sig fra postkommunistisk kaos til demokratier og markedsøkonomier på ganske få år. EU s stats- og regeringsledere på topmødet i 2007: Sammen vil vi sikre, at globaliseringen er en mulighed frem for en trussel.
SIDE 6 En ny begyndelse Denne transformation er et af de mest imponerende eksempler på regimeskift nogensinde. Den var fredelig, og den var frivillig. For de nye EU-lande har udvidelsen givet sikkerhed, demokrati og øget økonomisk velstand. De gamle EU-lande har også nydt godt af udvidelsen. Mange lande har øget deres eksport af varer og tjenesteydelser til de hurtigtvoksende markeder i Central- og Østeuropa, og de har høstet store fordele af investeringer i de nye EU-lande. Også her er der tale om en win-win-situation, hvor vækst skaber vækst. For østudvidelsen har samtidig styrket EU s konkurrencedygtighed med billig og veluddannet arbejdskraft. Og outsourcing til østlandene har for mange virksomheder været en vitaminindsprøjtning, der har givet fornyet styrke og sikret nye arbejdspladser i EU-15. Politisk handlekraft er en forudsætning for en konkurrencedygtig region En vinderstrategi til en vinderregion International koordinering og politisk handlekraft er forudsætninger for en konkurrencedygtig region, og derfor spiller effektiviteten og beslutningskraften i EU en afgørende rolle for Danmark og de øvrige medlemslande. Lissabon-traktaten øger netop beslutningskraften gennem flere flertalsafgørelser. Men prisen for den irske folkeafstemning den 2. oktober 2009 var bevarelsen af en stor Europa-Kommission, der endda vokser med fremtidens udvidelser af unionen. Det kræver stor disciplin og gode samarbejdsevner at indgå i et kollegium på 27+ EU-kommissærer. Det er ikke desto mindre et ufravigeligt krav til kommissærerne. For kun med en effektiv Europa-Kommission, der har modet og visionerne til at fremlægge de forslag, som Europa har behov for, kan EUlandene for alvor høste fordelene af det unikke, grænseoverskridende samarbejde. Vision bør følges af handling Da stats- og regeringscheferne vedtog Lissabon-strategien i 2000, satte de netop en visionær dagsorden for Europa. Knap 10 år efter må det erkendes, at ambitionerne ikke blev indfriet. I stedet står EU i den værste økonomiske krise nogensinde, hvor et mere konkurrencedygtigt EU havde haft bedre muligheder for at navigere ud af det økonomiske stormvejr.
Handling ikke mere snak! SIDE 7 Det er ikke godt nok at være en vindernation i en taberregion. Det viser, hvor afgørende det er, at visioner følges op med forpligtelser og handling. Også selvom det betyder, at medlemslandene må bringe ofre til Europa på bekostning af kortsigtede indenrigspolitiske interesser. Et EU, der tøver, har konsekvenser, for verden venter ikke på Europa. I de sidste 10 år har Kina tredoblet antallet af studerende ved de videregående uddannelser og satser massivt på forskning og innovation. I samme periode har EU-landene diskuteret en afløser for Nice-traktaten, og kun to medlemslande har opfyldt Barcelona-erklæringens målsætning om at afsætte mindst tre pct. af BNP til forskning. EU s stats- og regeringschefer skal på én gang lede et land og samtidig tage ansvar for Europas udvikling. Det er i spændingsfeltet mellem kortsigtede, indenrigspolitiske egeninteresser og den langsigtede, bæredygtige økonomi, at Europas ledere skal vise format. For de kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at undvige det i dag. Der hviler et stort ansvar på Europas ledere, et ansvar, der rækker ud over hensynet til den lokale beskæftigelse på den korte bane. Ansvaret kalder på et fælles engagement og bindende tilsagn. Det kræver en vilje til at bidrage til fællesmængden af EU-landenes mangfoldige og individuelle spidskompetencer. Det kræver en erkendelse af, at nationale bidrag, der styrker Europa, er til gavn for alle. Siden 2000 er behovet for en reel strategi for øget europæisk konkurrencekraft ikke blevet mindre. Snarere tværtimod. En ny strategi skal vedtages i 2010, og denne gang må den præcisere, hvordan og hvornår målene skal indfries, og hvilke sanktioner Europa-Kommissionen om nødvendigt kan pålægge medlemslandene. Ny strategi i 2010 Lissabon-strategiens afløser er en ny begyndelse. Europas ledere skal sigte højt, for det er ikke godt nok at præstere gode nationale resultater, hvis Europa sakker bagud i den globale verdensøkonomi. Det er ikke godt nok at være en vindernation i en taberregion.
Det indre marked er en af EU s største bedrifter og udgør også i et global perspektiv et af EU s største aktiver. Det øger konkurrenceevnen og skaber flere arbejdspladser i Europa. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få skabt rammer for mere fri bevægelighed over grænserne. Sinne Backs Conan Europapolitisk chef, DI 10 BARRIERER HINDRER vækst 12 FæLLES rettigheder giver større tryghed FOR FORBRUgERNE 14 ARBEjDSKRAFten SKAL BEvæge sig MERE 16 Mere service OVEr grænserne 18 FæLLES SKAt og MOMSREgLER gavner væksten 20 transport og KLIMA hænger SAMMEN
Et konkurrencedygtigt EUropa SIDE 9 Et konkurrence Dygtigt Europa Når EU-kommissærerne fratræder i 2014 er det mere end 20 år efter, at det indre marked skulle have været fuldt gennemført. Der er fortsat lang vej, før det indre marked fungerer optimalt. Faktisk kan EU-landene potentielt høste yderligere 200-300 milliarder euro om året ved at fjerne alle barrierer 1 et potentiale som i størst mulig grad bør høstes inden 2014. Ingen betvivler, at fri konkurrence og fri handel på tværs af landegrænserne er grundlaget for den betydelige økonomiske vækst, som Europa har oplevet siden 2. verdenskrig. Den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital mellem medlemslandene har øget virksomhedernes omsætning, skabt flere arbejdspladser og en bedre økonomi i EU-landene. Det indre marked har skærpet konkurrencen, sænket priserne og forbedret sikkerheden for europæiske forbrugere. Og endelig er det et fremragende springbræt for virksomheder, der søger samhandel på de internationale markeder. Politisk er opbakningen til det indre marked derfor markant på tværs af EU. Men når myndigheder og politikere sidder ved forhandlingsbordet, er der i alle medlemslande en tendens til at opfatte hinanden som modpart frem for medspiller. Hensynet til egeninteresser og indenrigspolitik vejer stadigvæk højere end hensynet til langsigtede løsninger. Og den økonomiske krise har yderligere udfordret samhørigheden i EU. Det er forståeligt, men også risikabelt i en ny økonomisk verdensorden. Også når det drejer sig om de regler, som er vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet, kniber det med at følge intentionerne, når de nationale myndigheder omsætter lov til praksis. I nogle tilfælde tolker myndighederne reglerne forskelligt, i andre tilfælde er årsagen mangel på forståelse for grundlæggende principper i det indre marked. Hvert år indberetter EU s medlemslande 6-700 nye nationale tekniske krav. Det betyder stadig flere barrierer for den frie handel. Kravene spænder fra særlige mærkningsordninger til brandkrav for havemøbler. Hvert år køber de offentlige myndigheder i EU varer og tjenesteydelser for over 2.000 milliarder euro. Hvis udbuddet overstiger en fastsat tærskelværdi, skal det, ifølge reglerne, offentliggøres i EF-Tidende. Det skal sikre, at myndighederne bruger skatteydernes penge på den mest hensigtsmæssige måde. Undersøgelser viser, at for få udbud offentliggøres. Det medfører mangel på konkurrence og unødigt høje omkostninger. Den demografiske udvikling i EU er en tidsindstillet bombe under europæernes velstand. Europa går ind i en periode med flere ældre og færre til at forsørge dem. Udviklingen skriger på løsninger, for uden nye og koordinerede tiltag bliver det umuligt at opretholde produktivitet, konkurrenceevne og i sidste ende velfærd og velstand i Europa. Én af løsningerne er at sikre rammevilkår, der i højere grad stimulerer bevægelighed af arbejdskraft. Det gavner økonomien at flytte arbejdsstyrken derhen, hvor behovene er. Verdensøkonomien er under hastig forandring, og verden venter ikke på Europa. Hvis EU i tide formår at omstille sig til de nye markedsvilkår, kan vi drage fordel af væksten uden for EU. For EU s institutioner og medlemslande må det være ambitionen at udvise rettidig omhu og søsætte initiativer, der gør EU i stand til at høste potentialet i det indre marked. Og der er nok at tage fat på. 1 Det indre marked godt begyndt, halvt fuldendt, DI (2007)
SIDE 10 Et konkurrencedygtigt EUropa Barrierer hindrer vækst Hvad er der på spil? Den totale handel med varer i det indre marked er enorm. Faktisk udgør den samlede værdi af handlen mere end 2.000 milliarder euro om året eller cirka 20 pct. af bruttonationalproduktet i EU. Det er derfor ikke uden grund, at virksomheder i alle medlemslande betragter det som et vigtigt hjemmemarked. For Danmarks vedkommende 100-dobles markedet fra fem millioner forbrugere til 500 millioner forbrugere. Den betydelige handel er resultatet af en mere ensartet lovgivning på alle væsentlige områder. Hvor står vi i dag? Den fortsatte tendens til nationale særregler udfordrer den frie bevægelighed af varer. Det gælder ikke mindst på forbrugerlovgivningen, hvor der er stor indenrigspolitisk interesse for at udvise handlekraft over for befolkningen. Selvom det er forståeligt, er det også problematisk. Varer for en samlet værdi af cirka 550 milliarder euro, eller mere end en fjerdedel af vareomsætningen til andre EU-lande, udsættes hvert år for barrierer. Blev alle barrierer for varer fjernet, ville det udløse en velfærdsgevinst på cirka 50 milliarder euro hvert år. De mange særregler fører til en opsplitning og en underminering af det indre marked. Det skader virksomhedernes konkurrenceevne og EU s økonomi, og det skader paradoksalt nok også miljøet og forbrugernes sikkerhed. For uens regler på et stort indre marked medfører forskellige beskyttelsesniveauer, som er vanskelige at overskue for virksomhederne og svært at håndhæve for myndighederne. Blev alle barrierer for varer fjernet, ville det udløse en velfærdsgevinst på cirka 50 milliarder euro hvert år.
Barrierer hindrer vækst SIDE 11 Anbefalinger > Brug fuld harmoniseret lovgivning og undgå dermed nationale særregler > Fjern unødvendige nationale særregler ved at stille krav om at screene eksisterende national lovgivning og begrunde særregler, der hindrer den frie bevægelighed > Udbred kendskabet til princippet om gensidig anerkendelse hos de nationale myndigheder, også på sagsbehandlerniveau > Omlæg kontrollen af produkter på markedet, så den fokuserer på de produktkategorier, der er behæftet med særlige risici, og effektivisér kontrollen ved at søge bedre koordinering blandt de udøvende myndigheder Hvad skal der gøres? Rammerne for den frie bevægelighed er stort set på plads, de skal blot overholdes. I 2008 vedtog EU-landene den såkaldte indre marked varepakke med det formål at øge den frie bevægelighed og samtidig forbedre sikkerheden af produkter. Det er vigtigt, at intentionerne i den nye lovgivning følges op og ikke udvandes af egeninteresser og snæver indenrigspolitik. Ansvaret for et mere effektivt indre marked ligger derfor primært hos de nationale parlamenter og myndigheder. Ansvaret indebærer, at princippet om gensidig anerkendelse kendes og respekteres af de nationale myndigheder, ikke blot på chefniveau men også på sagsbehandlerniveau. Det er en konkret informationsopgave hos alle myndigheder i EU. Derudover udgør de nationale særkrav i stigende grad en trussel mod et effektivt indre marked, fordi de akkumuleres og dermed vokser i omfang. Europa-Kommissionen skal tage ved lære af erfaringerne fra servicedirektivets screening af national lovgivning, og derved rydde op i nationale særregler. Endelig skal Europa-Kommissionen skabe rammer for en mere effektiv kontrol af produkter på markedet. Det kan gøres ved at koordinere kontrollen bedre og sætte ind der, hvor behovene er særligt store. En behovsorienteret kontrol, der er koordineret af de udøvende myndigheder, giver mere forbrugersikkerhed for pengene.
SIDE 12 Et konkurrencedygtigt EUropa Fælles rettigheder giver større tryghed for forbrugerne Hvad er der på spil? Europæiske forbrugere handler i stigende omfang via internettet, men langt de fleste køb sker i hjemlandet. Dermed går forbrugerne glip af større vareudbud og lavere priser i andre lande, mens virksomhederne går glip af en større kundekreds. Nedenfor vises prisforskellen i pct. på et udvalgt produkt inden for tre forskellige varegrupper. Eksempelvis er prisen på parfume 21 pct. højere i Østrig end i det billigste land. Samlet set høster hverken forbrugere eller virksomheder nok fordele af det indre marked. Hvor står vi i dag? Både forbrugere og virksomheder er i tvivl om, hvad der gælder, når de handler med hinanden på tværs af EU s grænser, og denne usikkerhed er en væsentlig årsag til den vigende handel over grænserne. Forbrugernes ret til oplysninger, reklamationer og mange andre forhold varierer ligeledes i EU. Samlet er det både vanskeligt og dyrt for den enkelte virksomhed at overskue alle de forskellige regler, den skal overholde. Dette afholder virksomhederne fra at handle med forbrugere på tværs af grænserne. Forskellige regler på tværs af grænserne er også årsag til, at forbrugerne ikke har større tillid til det indre marked. For eksempel varierer tilbageleveringsperioden af varer fra 7 arbejdsdage til 15 kalenderdage. Alt i alt er resultatet mindre handel over grænserne. Netop derfor har Europa-Kommissionen foreslået regler om fælles forbrugerrettigheder i EU. Prisforskel i forhold til billigste land Pct. 40 35 30 25 20 < Figuren viser prisforskellen i pct. på et udvalgt produkt inden for tre forskellige varegrupper. Parfume 15 MP3 afspiller 10 Sportssko 5 0 Østrig Frankrig Tyskland Rumænien Spanien Gns. EU Kilde: Europa-Kommissionen
FællES rettigheder giver STørre tryghed for forbrugerne SIDE 13 Anbefalinger > Hav fokus på at vedtage direktivet om forbrugerrettigheder og tag afsæt i et europæisk, og ikke et nationalt, udgangspunkt > Indfør fælles rettigheder for forbrugerne i hele EU, så der ikke opstår tvivl om rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende handel Hvad skal der gøres? Der er et stort behov for at indføre og håndhæve fælles forbrugerrettigheder på en måde, som afspejler et balanceret hensyn til forbrugernes rettigheder og virksomhedernes omkostninger. For at det skal lykkes, skal alle parter være konstruktive i behandlingen af Kommissionens forslag til direktivet om fælles forbrugerrettigheder. Det kræver ikke mindst, at debatten tager afsæt i et europæisk, og ikke et nationalt, udgangspunkt. Forbrugernes beskyttelse skal være på et højt og fælles grundlag, der giver forbrugerne tryghed og giver virksomhederne mulighed for at leve op til reglerne på en enkel måde. Det vil gøre det nemmere for forbrugere og virksomheder at have ensartede rettigheder og pligter, når de handler med hinanden på tværs af EU s grænser. Og det vil tilskynde begge parter til at øge samhandlen og dermed til at få mere gavn af det indre marked. Tilbageleveringsperioden ved distancesalg varierer Antal dage Medlemslande 15 kalenderdage Malta, Slovenien 14 kalenderdage Tjekkiet, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Portugal, Sverige 10 arbejdsdage Grækenland, Italien 10 kalenderdage Polen 8 arbejdsdage Ungarn 7 arbejdsdage Østrig, Belgien, Frankrig, Irland, Litauen, Luxemburg, Holland, Slovakiet, Spanien, Storbritannien Kilde: Europa-Kommissionen 30 pct. af de europæiske forbrugere handlede på internettet i 2008. Kun 7 pct. af forbrugerne handlede også i andre lande via internettet.
SIDE 14 Et konkurrencedygtigt EUropa Arbejdskraften skal bevæge sig mere Hvad er der på spil? Der er ingen tvivl om, at EU også fremover skal basere økonomien på produkter og tjenesteydelser, der baserer sig på et højt indhold af knowhow. Det kræver kloge og effektive medarbejdere. Udfordringen er, at EU ikke er alene om denne strategi. USA, Rusland og store dele af Asien har alle et klart mål om en videnbaseret økonomi, og det skærper konkurrencen om de kloge hoveder i verden. Nye tal fra Europa-Kommissionen viser, at der i løbet af de næste 40 år vil være 38 millioner færre i den arbejdsdygtige alder inden for EU, og langt flere der skal forsørges af det offentlige. For EU handler det derfor om at undgå braindrain, at tiltrække dygtige medarbejdere fra tredjelande og at blive bedre til at udnytte den frie bevægelighed i det indre marked, så arbejdskraften er der, hvor der er behov for den. Hvor står vi i dag? Mobiliteten af arbejdstagere i EU er meget lav. Kun cirka to pct. af de EU-borgere, der er i job, bor og arbejder i et andet medlemsland end deres eget. Til sammenligning er der næsten dobbelt så mange borgere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i EU. Konsekvensen er, at der i visse medlemslande er mangel på bestemte kvalifikationer, mens arbejdstagere med disse kvalifikationer er ledige i andre medlemslande. Et af problemerne er, at arbejdsgivere har vanskeligt ved at vurdere, hvilke kompetencer arbejdstageren fra et andet medlemsland har. EU s regler om anerkendelse af kvalifikationer giver kun adgang til en vurdering af ingeniører, laboranter, håndværkere og andre formelle uddannelser, men arbejdsgiveren kan ikke få en vurdering af efteruddannelser og andre kvalifikationer oparbejdet gennem et arbejdsliv. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad en udenlandsk medarbejder reelt har af kvalifikationer og kompetencer. Mobiliteten af arbejdstagere i EU er meget lav. Kun cirka to pct. af de EU-borgere, der er i job, bor og arbejder i et andet medlemsland end deres eget.
Arbejdskraften skal bevæge sig mere SIDE 15 Anbefalinger > Forøg bevægeligheden af arbejdskraft ved at oprette et centralt kontaktpunkt i hvert land, hvor virksomheder kan få oplysninger om kompetencer hos en udenlandsk medarbejder > Forøg bevægeligheden af arbejdskraft ved at gøre procedurerne for godkendelse af certifikater hurtigere og smidigere > Opret et system der giver virksomhederne overblik over kvalifikationer og kompetencer på tværs af medlemslandene Hvad skal der gøres? Vanskelighederne afslører et behov for at skabe et system, som kan hjælpe virksomheder og myndigheder med at gennemskue, hvilke kompetencer og kvalifikationer en udenlandsk arbejdstager har, uanset hvor og hvordan de er opnået. Endelig er der brug for hurtige og smidige godkendelser af certifikater på tværs af landegrænser (f.eks. gaffeltruck, kranfører). Dette er der allerede taget hul på med direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, men der er behov for en opdatering. Systemet skal skabe gennemsigtighed og overblik over kvalifikationer og kompetencer. Samtidig skal det give adgang til ét centralt kontaktpunkt i hvert land, hvor virksomheder kan henvende sig for at kaste lys over konkrete kompetencer og kvalifikationer hos en udenlandsk medarbejder.
SIDE 16 Et konkurrencedygtigt EUropa Mere service over grænserne Hvad er der på spil? Serviceindustrien er den største sektor i europæisk økonomi og består af virksomheder, der er fundamentale for samfundet, eksempelvis transport,- IT,- og rådgivningsvirksomheder. Samlet udgør serviceindustrien omkring 70 pct. af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i EU. Cirka 96 pct. af alle nye arbejdspladser skabes i servicesektoren. Men national lovgivning hindrer virksomhederne i at blomstre yderligere. Adgangen til de enkelte lande hindres. Konsekvensen er, at konkurrenceevnen for europæisk erhvervsliv svækkes, og det er ikke en farbar vej, hvis Europa skal opretholde velstand og velfærd i fremtiden. Hvor står vi i dag? Servicedirektivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning, for direktivet øger den frie bevægelighed. Men det indfrier ikke potentialet. For det første gælder direktivets regler ikke for en række sektorer, eksempelvis vikarbureauer, vagttjenester og transportvirksomheder. For det andet er direktivet upræcist på flere punkter og indebærer derfor stor risiko for, at reglerne tolkes forskelligt og dermed giver anledning til nye barrierer. Og for det tredje er det et horisontalt direktiv, der derfor ikke tager hensyn til problemer med den frie bevægelighed, der er særlige for de enkelte sektorer. Direktivet har til formål at fjerne de hindringer, der i dag gør det svært eller umuligt for servicevirksomheder at etablere virksomhed eller filial i andre medlemslande. Samtidig skal direktivet give bedre mulighed for, at servicevirksomheder kan udføre tjenesteydelser i et andet medlemsland uden nødvendigvis at være etableret dér. De nye regler betyder, at national lovgivning, der diskriminerer, skal ændres. Det medfører også, at det administrative samarbejde mellem medlemslandene skal forbedres, blandt andet ved at etablere konktaktpunkter ( kvikskranker ) og gennemføre elektroniske procedurer, der gør sagsbehandling hurtig og ensartet. Samlet set udgør serviceindustrien omkring 70 pct. af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i EU. Cirka 96 pct. af alle nye arbejdspladser skabes i servicesektoren.
Mere service over grænserne SIDE 17 Anbefalinger > Udvid servicedirektivets anvendelsesområde og supplér direktivet med sektorspecifikke retsakter, som kan forøge bevægeligheden af tjenesteydelser inden for udvalgte sektorer > Offentliggør resultaterne af medlemslandenes screening af national lovgivning, som er gennemført i forbindelse med implementering af servicedirektivet > Giv interessenter mulighed for at evaluere virkningerne af servicedirektivet fra 1. januar 2010 > Gennemfør en kvalitetskontrol af kvikskrankerne med henblik på at skabe en høj og ensartet brugervenlighed Allerede inden direktivet træder i kraft, viser en undersøgelse foretaget af BUSINESSEUROPE: > at kvikskrankerne, der udgør centrale kontaktpunkter for virksomheder fra andre medlemslande, etableres på forskellige måder. > at den elektroniske korrespondance mellem virksomhed og myndighed varierer fra land til land. For eksempel varierer den elektroniske adgang til myndighederne fra e-mail til telefon og telefax, og mange lande anvender kun modersmålet i den elektroniske kommunikation. > I ti lande kan kun det nationale sprog benyttes ved kontakt til myndighederne Hvad skal der gøres? Direktivet kan forstås på mange måder, og det skærper nødvendigheden af at overvåge og sammenligne medlemsstaternes måde at håndhæve direktivet på. Europa-Kommissionen skal den 28. december 2011 have udarbejdet en rapport, der evaluerer direktivet. Det vil i den forbindelse være nyttigt, at Europa-Kommissionen giver virksomheder og myndigheder mulighed for løbende at informere om fordele og ulemper ved direktivet og lade disse bemærkninger indgå i rapporten. Europa-Kommissionen bør prioritere konklusionerne fra rapporten højt og følge op med nødvendige tiltag. Servicedirektivet skaber de fundamentale rammer for en større fri bevægelighed for servicevirksomhederne. Det er et vigtigt og nødvendigt skridt, men ikke tilstrækkeligt, og det hænger sammen med den horisontale måde, direktivet regulerer området på. En mere sektorspecifik lovgivning, der afhjælper konkrete barrierer for konkrete sektorer, vil øge incitamentet for etablering og grænseoverskridende tjenesteydelser.
SIDE 18 Et konkurrencedygtigt EUropa Fælles skat og momsregler gavner væksten Hvad er der på spil? Det er dyrt for virksomhederne at opfylde skatte- og momsreglerne. Ikke kun på grund af de direkte omkostninger, men også fordi reglerne ikke er tilpasset virksomhedernes internationale hverdag. Det belaster virksomhederne med administration og er en økonomisk byrde, der stiller dem dårligere end virksomheder i lande uden for EU. Hvor står vi i dag? Skattereglerne er alene nationale regler. Konsekvensen er, at de enkelte medlemsstater i for høj grad inddæmmer virksomhedernes økonomiske aktiviteter, så mest muligt kan falde til beskatning i det pågældende medlemsland. Det er forståeligt set fra en kortsigtet indenrigspolitisk vinkel, men uheldigt, når EU's konkurrenceevne skal forbedres. Også på momsområdet, der ellers er harmoniseret, er der problemer. Hver dag udsteder virksomheder og myndigheder mere end 30 milliarder fakturaer i Europa. En forenklet håndtering med blot ét sekund for hver faktura sparer samfundet for en kvart million årsværk 1. Problemerne hænger sammen med uens fortolkning af de fælles regler og forskellig administrativ praksis. Momsreglerne virker desuden konkurrenceforvridende i det indre marked. For eksempel er det i dag ofte billigere for momsfritagne virksomheder at gøre tingene selv frem for at købe en momspligtig serviceydelse. Tilsvarende kan reducerede momssatser i en medlemsstat virke konkurrenceforvridende i forhold til andre medlemslande. Skattetrykket i Europa er 39,8 pct. af BNP, hvilket er 12 pct. mere end USA og Japan 2
FællES skat og momsregler gavner væksten SIDE 19 Anbefalinger > Etablér en fælles europæisk selskabsskattebase (CCCTB), så virksomhederne kun skal lave én selvangivelse for deres europæiske aktiviteter > Skab rammer, der sikrer bedre koordinering af myndighedernes sagsbehandling af grænseoverskridende skattesager, så virksomhederne ikke fanges i nationale beskatningskonflikter > Harmonisér faktureringsbestemmelser og afskaf undtagelser og valgmuligheder til det nuværende direktiv > Stil kun krav om de mest nødvendige oplysninger i forbindelse med virksomhedernes indrapportering til myndighederne Hvad skal der gøres? Skatte- og afgiftssystemerne skal understøtte virksomhederne i deres forretningsudvikling og dermed danne grundlag for en stabil vækst og beskæftigelse. Og der er meget at tage fat på: En fælles europæisk skattebase (CCCTB) vil hjælpe virksomhederne til at kunne lave en samlet selvangivelse for deres europæiske aktiviteter. Myndighedernes sagsbehandling af grænseoverskridende skattesager bør forbedres væsentligt, blandt andet ved at sikre, at virksomhederne ikke kommer i klemme mellem to medlemslandes kamp om retten til at beskatte. Reglerne om fakturering skal harmoniseres fuldt ud ved at afskaffe valgmuligheder og undtagelser. Samtidig skal der ske en forenkling af elektroniske fakturaer, så de behandles som papirfakturaer. De konkurrenceforvridende momsregler bør fortsat have Europa-Kommissionens fokus, og medlemsstaterne skal forbedre procedurerne for tilbagesøgning af moms. På nuværende tidspunkt oplever virksomhederne, at de ikke får refunderet den moms, de er berettiget til. Momspakken skal afhjælpe dette forhold. Endelig skal kravene om rapportering til myndighederne reduceres, så de kun omfatter nødvendige oplysninger. Virksomhederne har de seneste år oplevet en kraftig stigning i administrative byrder som følge af stigende rapporteringskrav. 1. Et årsværk er i Danmark på 1.924 timer. 2. Taxation trends in the EU 2009 edition