Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Relaterede dokumenter
Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Skoler i Ikast-Brande Kommune Kval. rapport 13-14

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Kvalitetsrapport 2011

Lokal kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport Andkær skole

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSE

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Nej Nej. - med nøgletalssamlinger: - med nøgletal for servicemål: ansvarsområder:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

1. januar Kvalitetsrapport Nørre Snede Skole

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Kvalitetsrapport 2013

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Skolestrategi juni 2014

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Skoler i Ikast-Brande Kommune Kval. rapport 13-14

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Det grafiske overblik

Ressourcetildelingsmodel

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport for folkeskolen i Ikast-Brande Kommune Strategi- og handlingsprogram. Servicemål. over servicemål: over servicemål: - Serviceydelser:

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kvalitetsrapport 2010

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Kvalitetsrapport 2011

Den kommunale Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Værdigrundlag og principper

Kvalitetsrapport 2013

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 27. marts 2008 kl på Grethes kontor

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Transkript:

Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-2010-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: 2008-2012 Opfølgning Med opfølgning: Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Medtag appendiks: Aftalegrundlag Appendiks med aftalegrundlag: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Udskriftsdato: 4. oktober 2011 16:18:05

1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa-2010-11

Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5 8.6 9. 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 9.6 9.7 10. Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Side 2 af 12

1. Beskrivelse af skolen er en lokalt forankret folkeskole, der har stor opbakning hos områdets befolkning. Skolen er delvist moderniseret med en række nyere faglokaler og opholdsarealer for eleverne, men trænger til en gennemgribende modernisering. Der er udarbejdet en MASTERPLAN, som skal gøre skolens bygninger tidssvarende. Skolens undervisning tager udgangspunkt i entreprenørskabstænkningen, der indebærer, at børnene lærer at tænke og handle innovativt. Et grundlæggende element i denne tænkning er, at børn flyttes fra at være passive modtagere af undervisning til at være aktive bidragydere, -både i den daglige undervisning og i forhold til det omgivende samfund. Skolen er modtageskole for børn i Ikast-Brande Kommune, som har brug for et udvidet undervisningstilbud. Børnene tilhører en klasse (base), som ligger i umiddelbar nærhed af skolens øvrige undervisningslokaler. Børnene skal i det omfang det kan lade sig gøre inkluderes i den almindelige undervisning, med eller uden støtte. 1.1 Struktur og fysiske rammer er en 2 sporet folkeskole med 0.-9. klasse samt skolefritidsordning Afdelingsopdeling: C afdelingen. Indskoling: 0.-3. klasse B afdelingen. Mellemtrin: 4.-6. klasse A afdelingen: Udskoling: 7.-9. klasse Desuden en specialklasseafdeling med 21 børn fordelt på 3 klasser 1.2 Åbningstider Skolen: 08.15-22.00 SFO: 06.15-17.00 man-tors. 6.15-15.45 fre 1.3 Undervisningens organisering Høj grad af årgangssamarbejde med parallellagte timer. Holddeling på tværs af årgange. Side 3 af 12

2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejder repræsentanter, 2 elevrådsrepræsentanter. Skoleleder og viceskoleleder deltager i møderne uden stemmeret. SFO-leder deltager. 2.2 Forældreråd Klasseforældreråd i alle klasser 2.3 Ledelsen Skoleleder Ole Rye Christensen Viceskoleleder Morten Høyberg Christensen SFO-leder Brian Nielsen 2.4 Pædagogisk råd Undervisningsdelen er opdelt i 4 afdelinger: 0-3, 4-6, 7-9, baserne Afdelingsrådene holder 10 årlige møder Pædagoggisk råd holder 3-4 årlige møder 2.5 Elevråd 1 elevråd for hver afdeling A og B elevrådsformændene er elevrepræsentanter i skolebestyrelsen A elevrådsformanden er skolens repræsentant i fælleselevrådet Side 4 af 12

3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Udgangspunktet for skolens virksomhed er Folkeskoleloven og Ikast-Brande Kommunes Børne- Ungepolitik 3.2 Indsatsområder Entreprenørskabsundervisning, der danner grundlag for skolens pædagogiske tænkning. Entreprenørskabsprojekter på alle årgange. Base- og inklusionstænkning. Alle elever skal føle sig som en del af et fællesskab. Opstart af LP i skoleåret 11/12. Basetænkning, I øvrigt: Fortsat udvikling af brug af elev-intra og forældre-intra Fortsat udvikling af sammenhæng mellem portefølje og elevplaner 3.3 Specialpædagogisk bistand Skolen har 3 baseklasser (tidligere kaldet specialklasser med elever fra primært Ejstrupholm, Nr. Snede. I mindre omfang fra Engesvang/Bording) Den almindelige specialundervisning varetages af en koordinator, som i samråd lærerne tilrettelægger støtten som hold eller som ekstra støtte i klasserne 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Skolen modtager fremmedsprogede elever fra flere skoledistrikter. Der undervises individuelt eller på små hold. 3.5 SFO Se mål og indholdsbeskrivelsen på skolen hjemmeside. 3.6 3.7 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Side 5 af 12

4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Ejstrupholm skole aflyser normalt ikke undervisningstimer for børnene. Da skolen arbejder efter principper om fleksibel tilrettelæggelse af undervisning kan det ret ofte forekomme, at der byttes om på fagene, og der kan blive ændret i klassernes mødetid i løbet af skoleåret. I meget lille omfang aflyses ydertimer i skolens ældste klasser, hvis der ikke kan findes kvalificerede vikarer. 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Det er vigtigt for skolen, at vi har liniefagsuddannede lærere repræsenteret i alle lærerteam. Vi har uddannede lærere: I biblilotek, akt, læsevejledning, specialundervisning. 4.3 Midler til efteruddannelse Der er ifølge den kommunale styrelsesvedtægt afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Midlerne er i 10/11 benyttet til primært individuelle faglige kurser. Side 6 af 12

5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Ejstrupholm skoles resultater til afgangsprøverne ligger fortsat fint, -både i forhold til landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit. 5.2 Overgangsfrekvens fra 9. årgang I skoleåret 10/11 havde vi en lille søgning til gymnasiale uddannelser. 5.3 Resultater af den specialpædagogiske bistand Side 7 af 12

6. Pædagogiske processer De dominerende pædagogiske processer på Ejstrupholm skole er: Indførelse af entreprenørskabstænkning i undervisningen. Inklusion - baseundervisning Undervisning på tværs af klasser og årgange. Processerne er beskrevet under "Egne resultatmål" Side 8 af 12

7. Iværksatte handlinger Indførelse af basetænkning, dvs. placering af vores specialklasser i forhold til normalklasser, således at inklusion af elever i specialklasser forløber lettere. Vi har set et større og tættere samarbejde mellem lærere i normalklasser og specialklasser (baser) til gavn for både lærere og elever. Opstart af uddannelse i LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse) for at fremme inklusion og forståelse af børn i vanskeligheder. Tilbudsfag i 8. og 9. klasse med henblik på at fremme samarbejdet/holddelingen på tværs af årgange og fastholde flere elever i 9. klasse. Arbejde med reflekterende teams. Udfordringer i skoleåret 11/12: Eleverne tildeles kun minimumstimetallet og Fælles Mål tager udgangspunkt i vejledende timetal. Basetænkningen er en udfordring, fordi timetallet til baserne er reduceret med ca. 15% i forhold til sidste skoleår. Det betyder færre timer til inklusion i de almindelige klasser. Konsekvensen er, at elever, der har brug for lærerstøtte i inklusionen, ikke kommer så ofte i inklusion og at presset på lærerne i de almindelige klasser stiger, når der ikke er en inklusionslærer. Skal inklusionen lykkes, skal der være de nødvendige resurser. Side 9 af 12

8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Meget fine afgangsprøver. Der er sket en meget positiv mentalitetsændring i personalegruppen over de sidste år i forhold til at inkludere elever i den almindelige undervisning som før blev visiteret til specialklassen. Det betyder ikke, at der ikke længere er brug for specialklasser (baseklasser). Det betyder deriomod, at der er en meget nøje vurdering i forhold til behovet. 8.2 Områder med behov for forbedringer Et gennemsnitligt niveau ved læsetests i 1.2. klasse giver anledning til opmærksomhed, fordi vi normalt ligger over gennemsnittet. Det vurderes, om begynderundervisningen i læsning skal intensiveres. I løbet af skoleåret drøfter vi nye tiltag omkring læsning: Skal vi organisere læseundervisningen anderledes, måske på tværs af årgange, indføre læsebånd (alle læser på samme tid hver dag)? I skoleåret 11/12 gør vi forsøg med læsebånd. I indeværende skoleår gør alle klasser sig erfaringer med læsebånd. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Meget velfungerende i forhold til resursetildelingen. Vi har udnævnt en koordinator for den almindelige undervisning og en koordinator for specialklasserne (baseklasserne). Koordinatorerne vurderer behovet og fordeler resurserne bedst muligt. 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Eleverne modtager individuel undervisning eller undervisning på små hold. Lærerne har tæt kontakt til forældrene.modtageklasselæreren følger enkelte elever i undervisningen i deres klasse, så de oplever sproget aktivt og i brug i dagligdagen. Det sker samtidig med en individuel sprogundervisning. 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Faglighed og elevernes glæde ved at gå i skole vægtes højt. Diverse tests giver et godt vurderingsgrundlag i forhold til indsatser. Vi er bestemt ikke glade for offentliggørelse af tests, fordi der kan være mange grunde til at elever/grupper af elever klarer sig bedre eller dårligere end gennemsnittet - grunde som vi har ingen eller lille indflydelse på. Eksempelvis har vi det sidste år modtaget elever fra vores naboskoler, som fagligt klarer sig dårligere end gennemsnittet. Det har af forskellige grunde været vigtigt for disse elever med et skoleskift. Vi vil fremadrettet være tilbageholdende med at modtage disse elever, når de "bon'er" ud med sænkning af karaktererne ved afgangseksamen, hvis karakterer offentliggøres. Det skal retfærdigvis siges, at vi også har sendt en enkelt elev til en anden skole. Denne elev vil også sænke gennemsnittet ved afgangseksamen. Det gode samarbejde mellem skolerne må ikke forringes. 8.6 Sammenfatning Side 10 af 12

9. SFO se taldel til nogle af punkterne 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Vi har flere 3-dags og 15 timers end sidste periode. 9.2 Normeringen i SFO Normering styres via årsnormen, men hvis der er for mange ekstra opgaver, kan det knibe med at nå alt/få daglidagen til at hænge sammen. Især hvis der er sygdom. Har måttet aflyse mange aktiviteter. 9.3 Personalesammensætning Vi arbejder på at procentdelen er 60-40 og at vi har ansatte med forskellige styrker. 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Vi har stor/god fremmøde især i spidsbelasningstiderne og morgentimerne. 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO Vi har haft minikursus om kommunikation. Desuden deltager alle ansatberettigede i rotationskurserne i.h.t. inklusion. 9.6 Aftenklubber Aftenklubben udvider personalegruppen til flere forskellige ansatte. Både efter ønske fra de ansatte selv, men også for mangfoldigheden i aktiviteter og ansattes personligheder. God aktivitetsniveau og fremmøde, med positive unge mennesker. SSP arbejdet foregår også i aftenklubben med arr. m.m. i aftale med SSP på skolen. 9.7 Indsatsområder SFO Vi har de inklusion som indsatsområde. AKT-børn og målsætning/ indholdsbeskrivelse, hvorledes bruger vi denne i dagligdagen, kommunikation, serviceniveau i SFO. Emneuger med fordybelse. Mestrelære contra eksperimenterende tilgang. Side 11 af 12

10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen kan generelt godkende de fremsatte informationer og synspunkter Skolebestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at skolen arbejder målrettet på at opretholde et højt fagligt niveau på skolen, samtidig med, at en række spændende aktiviteter er iværksat. Her tænkes særligt på entreprenørskabstænkningen, samt på etableringen af baseklasser, inklusion og opstart på uddannelse i LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebestyrelsen skal generelt beklage, at ressourcetildelingen til skolerne i i Ikast-Brande kommune er betydeligt under landsgennemsnittet. Det er særdeles beklageligt, at elevernes timetal er reduceret fra nær vejledende timetal til minimumstimetallet. Elevernes muligheder forringes med faldende timetal. Lærernes arbejdsvilkår forringes med risiko for dalende engagement og øget stressrisiko. Det er med tilfredshed vi kan konstatere, at bevares som selvstændig skole fra 0. - 9. klasse. Side 12 af 12