Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag værdigrundlag: Ja Ja - Appendiks med organisatoriske enheder: - Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: - Appendiks med aftalegrundlag: Drift Hovedrapport Appendiks Medtag ansvarsområder: - Medtag obligatoriske ansvarsområder: - Medtag egne ansvarsområder: - Vis detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for: - Ansvarsområder: - Serviceydelser: Med opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Udskriftsdato: 15. oktober :15:06

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag visioner: Medtag resultatmål: - Medtag udmøntede resultatmål: - Medtag egne resultatmål: - Medtag kort oversigt over resultatmål: - Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - Vis milepæle: Vis beskrivelser af/for: - Visioner: - Målsætninger: Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Appendiks - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Udskriftsdato: 15. oktober :15:06

3 1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa

4 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Side 2 af 20

5 Efteruddannelse af personale i SFO Indsatsområder SFO Lokale tilføjelser til værdigrundlag Side 3 af 20

6 1. Beskrivelse af skolen Ikast Vestre skole er byens ældste skole med sine 100 år på bagen. Bygningsmassen er udvendig præget af, at skolen er vokset gennem årene. Der er forskellige bygninger som er præget af det årtid de er bygget i. Indvendig fremstår skolen pæn og moderne. Skolen gennegik en omfattende renovering for 10 år siden, som er kendetegnet ved glade farver og gode muligheder for pædagogiske læringsmiljøer. Skolen er i dag en dejlig farverig og multifunktionel skole, hvor der er plads til den enkelte klasse og holddeling. Ikast er en fuldt udbygget skole med elever fra 0.årgang til og med 9.årgang. Der er indskrevet 588 elever i skoleår 2011/2012 og med ca. 250 børn i SFOèn Skolen har en velfungerende SFO som består af 2 afdelinger, hvoraf den ene har lokaler på selve skolen, mens den anden har egne lokaler tæt på skolen. 1.1 Struktur og fysiske rammer Ikast Vestergade Ikast Indgang til skolen sker normalt fra Kongevejen eller Sjællandsgade. Der må ikke køres ind i skolegården. Kontor/omstilling: Birgitte Hansen, tlf Adm. medarbejder: Anette Høstrup, Tlf , e: anhos@ikast-brande.dk Skoleleder: Leif M. Hansen, tlf Viceskoleleder: Dorte Jensen, tlf SFO-leder: Mona Salquist: , Skolebestyrelsesformand: Bjørn Boller Erhardtsen Pedersen Teknisk Serviceleder: Niels Skou, tlf Skolesundhedsplejerske: Lill Cederstrøm,: Tirsdage og torsdage på Vestre: Tlf Andre dage på rådhuset: Tlf Skoletandplejen Sjællandsgade 4: Tlf UU-vejleder Gitte Kolding Mortensen Tlf Åbningstider Skolens åbningstider er Skolen følger den vedtagende feriekalender fra Byrådet, som kan ses på skolens hjemmeside. Eleverne må møde på skolen 10 min. før deres undervisning begynder. Skolens lektionsplan 1. lek lek lek lek lek lek lek SFO morgenmodul mandag til torsdag Side 4 af 20

7 fredag Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret i almindelige klasser fra 0. kl til og med 9. kl. Skolen har 3 spor på hvert klassetrin undtagen på 0.årgang - 3. årgang hvor der kun er 2. spor. Gennemsnitsstørrelsen på klasserne er på 21 elever. Lærerne arbejder i årgangsteam som laver fælles årsplan og undervisning på årgangen. Der arbejdes i en årsnorm og skolen vægter, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt. En gang om året i uge 11, arbejdes der på tværs af årgangene med et fælles emne. Tilknyttede nøgletal: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 20

8 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter med 5 forældrevalgte fra Vestre skole og 2 fra Isenvadskolen, to medarbejderrepræsentanter fra Vestre og to fra Isenvad, to elevrådsrepræsentanter fra Vestre og Isenvad. Ledelsen deltager i møderne. Skolelederen er sekretær ved møderne. Bestyrelsen vælger selv en formand og næstformand. Skoleleder og formand laver i fællesskab dagsorden til møderne som afholdes 8 gange om året. 2.2 Forældreråd Hvert år ved det første forældremøde vælges et forældreråd som består af 4-5 forældrerepræsentanter. I børnehaveklassen får forældrerådet udleveret en mappe hvor i forældrerådsarbejdet er beskrevet. Mappen følger klassens forældreråd op gennem skoletiden. Et aktivt forældrerådsarbejde kan være med til at styrke klassens sammenhold, give samlet opbakning og støtte til klassens lærere, samt være til inspiration for forældregruppen. Forældrerådet er ligeledes en vigtig del af skolebestyrelsens bagland. 2.3 Ledelsen Ledelsen arbejder i et ledelsesteam som består af skoleleder, viceskoleleder og SFO leder. Ledelsen afholder teammøde i ulige uger. Ledelsen vægter teamarbejdet højt og har derfor valgt at dele kontor. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af hele skolens pædagogiske personale og afholdes to gange om året. Et om efteråret og et i foråret 2.5 Elevråd Elevrådet består af to repræsentanter fra hver klasse fra 4. årgang til og med 9. årgang. Elevrådet vælger en formand, næstformand og en sekretær. Formand og næstformand sidder med i skolebestyrelsen. Side 6 af 20

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Det er et mål for skolen, at det praktiseret læringssyn på skolen lever op til den pædagogiske platform og til succeskritierne for entreprenant undervisning som er: at skolen samarbejder med det "omkringliggende" liv at der ligger menneskelig handlekraft bag produkt og proces at der er behov for det der laves at det har en nytteværdi for andre end skolen at der ikke er et facit at eleverne er en resurse i arbejdet Dette er i overensstemmelse med vores formuleret pædagogiske platform, hvor vores læringssyn er: Læring er en indre psykisk proces som finder sted i et samspil mellem individ og dets omgivelser. Mennesker konstruerer sin forståelse af omverden gennem læring og erkendelse. Det er skolen og SFO som skal tilrettelægge processer, hvori læring kan finde sted. Det kan den, når: Børn og unge er aktive og deltagende Børn og unge er parate og motiveret Børn og unge har medbestemmelse og et medansvar Børn og unges læringsstile bliver tilgodeset Processerne bliver tilrettelagt således, at der tages udgangspunkt i den enkeltes forforståelse og forudsætninger 3.2 Indsatsområder På Vestre skole har vi flere indsatsområder. Vi har har lavet følgende indsatser 1. Udvikling af overbygningen 2. Inklusion 3. LP 4. Faglig læsning 3.3 Specialpædagogisk bistand Skolen har to specialhold som vi kalder for baser, hvortil der kan visiteres til fra kommunen. Et hold i indskolingen og et hold i udskolingen. Det er nyt for Vestre skole at have disse hold, så vi har de sidste år arbejdet med at udvikle et skoletilbud som matcher disse elever i særlige vanskeligheder. Vi har de sidste tre år arbejdet med et udskolingshold, hvor eleverne har en del af deres timer på hold og resten af timerne i deres stamklasse. Lærerne sluser eleverne ud, der hvor der er garanti for succes. I basen i indskolingen har vi arbejdet på at få et heldagstilbud til eleverne. Der er et personale bestående af 2 lærere, 1 børnehavklasseleder og 3 pædagoger som i tæt samarbejde varetager det daglige arbejde med børnene i denne gruppe. Når eleverne starter i basen kan de i en lang periode kun være i basen, men målet er at få disse elever udsluset i klasserne, hvilket også lykkes med stor succes. 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Vestre skole tilbyder undervisning i dansk som andet-sprog på alle klassetrin. Skolen har et team af uddannede lærere som koordinerer og udfører undervisningen. Der ud over har skolen en M3 klasse som modtager elever fra kommunen uden forgående danskkundskaber fra 3.kl og op efter. Side 7 af 20

10 3.5 SFO Vi har en velfungerende SFO med to aldersdelt afdelinger, kl i Kærnehuset, og kl på Vinkelgade. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er de senere år blevet meget tættere. Især har det haft en stor betydning, at Kærnehuset og indskolingen ligger sammen på skolen. 3.6 Undervisningstimer Vi bruger i år en større del af den samlede lærertid til undervisning. Det skyldes, at vi har færre lærere på store efteruddannelser i år. 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Generelt bestræber vi os på, at lærerne anvender deres liniefag i undervisningen. Vi kan dog se, at vi mangler historiefagsuddannede lærere. Det har dog ikke haft en betydning i forhold til afgangsprøven. Her har eleverne klaret sig godt. 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Alle medarbejdere har en udviklingssamtale med skolens ledelsen en gang om året. Skolens ledelse udarbejder inden MUS-samtalen en dagsorden, hvor medarbejderen skal overveje hvilke kompetencer vedkommende ønsker videreudvikle på. Skolen har gennem de sidste år haft fokus på at uddanne en gruppe af lærere til akt og specialundervisning for at kunne målrette egen indsats på området. I projekt Entreprenørskabsskolen har vi på nuværende tidspunkt fået uddannet halvdelen af lærere. Ellers prioterer vi kortere faglige kurser. Skolen har en åben fagfordeling hvor alle har mulighed for selv at have indflydelse på eget job. 3.9 Elevfravær Skolens fravær har været faldende de sidste 4 år. Det skyldes, at skolen har haft et meget tæt samarbejde med hjemmene i tilfælde af fravær, hvilket har haft en effekt. Det skal dog siges, at hvis vi i et skoleår har blot totre elever med væsentlige psykiske problemer, fylder disse elever meget i statistikken. Side 8 af 20

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Skolen aflyser ikke timer for 0. kl - 4. kl. 5. og 6. klasser kan undtagelsesvis få fri, hvis forældrene får besked på forældreintra. Vi aflyser af og til lektioner først eller sidst på dagen på klassetrin, men kun hvis det absolut ikke er muligt at gennemføre undervisningen med en vikar. I skoleåret blev 99,7 % af undervisningen gennemført. Tilknyttede nøgletal: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Side 9 af 20

12 5. Resultater Vestre skoles kultur er præget af en stor mangfoldighed af elever og forældre, som vi anser for at være en vigtig og kulturbærende værdi. Det er vores holdning for at kunne behandle ens, må vi behandle forskelligt Vores styrker er: Høj faglig og personlig kompetence i hele personalegruppen Ca. halvdelen af personalet har specialuddannelser som AKT, specialundervisning, læsevejledning, krapkurser, dansk som andetsprog, motorik, cd-ord, entreprenørskab osv. Entreprenant, innovativ og kreativ undervisning At vi har et fælles evalueringsgrundlag Alle de tosprogede elever tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. De testes af lærerne som hele tiden evaluerer udbyttet af undervisningen. Vi har lært, at det især er i indskolingen, at eleverne har stor glæde af undervisningen, men også at det er meget vigtigt i udskolingen. Her er understøtter dansk som andet sprogsundervisningen de tosprogede elever i forberedelsen af eksamen. Vi ville ønske, at vi havde flere timer i udskolingen, da vi kan se at de faglige krav gør det meget vanskeligere for de tosprogede elever at klare de krav der stilles til læsningen, og at det kræver en ekstra indsats. 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Vestre skole har i skoleåret haft særlig fokus på to indsatsområder LP og det faglige niveau. Arbejdet med LP-modellen LP-modellen er ikke en pædagogisk metode eller arbejdsmetode, som skal anvendes direkte i undervisningen. Modellen handler om, at lærere og pædagoger reflekterer over i et kollegialt samarbejde, og gennemføre undervisningen på den bedst mulige måde for eleverne. Modellen skal anvendes af lærere og pædagoger for at finde frem til hensigtsmæssige pædagogiske tiltag på de udfordringer, som findes i skolehverdagen. Alle lærerne og pædagogerne arbejder regelmæssigt i egne læregrupper, hvor analysemodellen skal anvendes systematisk på de udfordringer, som de står overfor i deres egen pædagogiske praksis. Disse læregrupper skal også modtager vejledning. Vestre skole er i gang med år 2 i arbejdet med LP modellen. Sidste år deltog skolen i kortlægningsundersøgelsen. Den viste, at vi scorer højere på alle faktorer sammenlignet med andre LP skoler undtagen på et område nemlig "variation i undervisningen", hvor vi ligger en smule under. Den generelle trivsel på skolen er rigtig god, og relationerne eleverne i mellem, elev-lærer ser godt ud, men den viser også, at det relationsarbejde som LP tænkningen arbejder med, godt kan give en endnu bedre effekt. Det faglige niveau Sidste skoleår afprøvede vi læsebånd på alle trin. Læsebåndet var på alle trin fra efterårsferie til påskeferien. Alle klasser læste 20 min. hver dag. Vi havde meget fokus på den faglige læsning i alle fagene. Strukturelt var det vanskeligt at få det til at gå, og teamene udtrykte, at de hellere ville have den faglige læsning i fagene end fast 20 min. om dagen. I år har alle teams beskrevet i deres årsplan, hvordan de arbejder med læsningen i alle fagene. Når vi ser på det generelle billede ved de nationale test, kan vi se, at gruppen af elever som klarer sig på det dårligste niveau, er mindre på Vestre end på national plan. Det betyder, at vi er dygtige til at lære de fagligt svageste elever mere end man kan forvente. På baggrund af dette arbejdede vi sidste skoleår med, hvordan vi rykker fagligt med midtergruppen og de fagligt stærkeste elever. På lærermøder og i pædagogisk udvalg drøftede vi hvordan vi kunne løfte disse elevers faglighed. Dette resulterede i, at vi i år har valgt at bruge ekstra resurser på, at alle årgange kan have to lektioner om ugen med holddannelse. Hver onsdag i 3. og 4. lektioner, er alle årgangens teamlærere på årgangen. det giver nogle muligheder for anderledes undervisning på årgangen og på tværs af årgangene. Side 10 af 20

13 5.2 Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Den faglige udvikling i overbygningen har de seneste år været stabil i forhold til karaktergennemsnittet. Eleverne præsterer som forventet i forhold til de socio-økonomiske faktorer. En stor part af Vestres elever går direkte fra 9. kl til en gymnasial uddannelse (omkring 66 % ), hvilket er betydeligt over det kommunale gennemsnit. I forhold til udviklingen af elevtallet i overbygningen viser nøgle tallene, at flere og flere vælger at blive på Vestre fremfor at tage på efterskoler. Vi har konkluderet, at hvis eleverne skal blive i overbygningen og flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er vi også nødt til at tænke anderledes i forhold til didaktikken i overbygningen. Derfor er vi i gang med et udviklingsprojekt i overbygningen som arbejder på at udvikle læringsmiljøet. Fraværet er generelt blevet mindre, især det ulovlige fravær som mest forekommer i overbygningen. Hvis lærerne oplever, at en elev er meget væk fra skolen, samarbejder de med forældrene om problemstillingen. Det tætte samarbejde betyder, at fraværet er faldet. 5.3 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Ved de nationale test i matematik, er den generelle tendens, at vi ligger højere end landsgennemsnittet, især i midtergruppen. Det er vores mål, at flere elever i midtergruppen skal præsterer endnu bedre fagligt og rykke sig til toppen af testene. Det er bla. en af grundene til, at vi i år har valgt at bruge resurser på holdtimer. 5.4 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Det er skolens mål, at alle børn skal være igennem bogstaverne og kunne læse små lydrette ord ved udgangen af børnehaveklassen. Den tidlige læseindlæring støttes ved at deres kommende klasselærere har 8 dansklektioner om ugen i børnehaveklassen. Ved læsetestene i 2. kl. ses, at eleverne præsterer med flere i midtergruppen med landsgennemsnittet, færre i den faglige svage ende, men også med færre elever som scorer over gennemsnittet. Vi skal også på dette område arbejde med de faglige stærkeste elever, og udfordrer alle fagligt til endnu bedre resultater. 5.5 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Skolens resurseteam består af alle skolens personaler med særlige støttefunktioner. Det er AKT lærere, specialundervisningslærere, læsevejledere, dansk som andetsprogslærere, og baselærerne. Den overordnende vision for resurseteamet er at skabe en skole, hvor alle børn får de bedst mulige betingelser for at opnå deres lærings potentialer både fagligt og socialt. Både de børn i normalområdet som er i vanskeligheder, men også de elever som har særlige behov og vanskeligheder i specialområdet. Ikast-Brandes kommunes vision om inklusion Ikast-Brande er en kommune, hvor man søger at skabe muligheder for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde man har fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse alle børn bør opleve at være en del af fællesskabet man har børnenes mestring af eget liv som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde Organisering Resurseteamet, hvor alle med specialfunktioner og ledelse deltager 4 møder i løbet af skoleåret Side 11 af 20

14 Kalenderlagt af ledelsen Aktionsteam, hvor teammedlemmer og resurseteam koordinator deltager Ca. et møde om måneden Kalenderlagt af ledelsen Fagteam, teammedlemmer med specifikke faglige kompetencer deltager 6 møder om året Kalenderlagt af teamet Delmål Sidste års delmål koncentrerede sig meget om ændringer i strukturen og organiseringen af støttefunktionerne. Herunder Ændret mødestruktur En mere koordineret og målrettet indsats Øget skriftliggørelse af tiltag og handlinger omkring elever i vanskeligheder Optimering af resurser både lektionsmæssigt for den enkelte elev, lærer og team Skabe overblik over alle tiltag lavet i forbindelse med elever i vanskeligheder I forhold til første års evaluering af arbejdet, har der været enighed om, at delmålene er opnået på en tilfredsstillende måde. I forbindelse med den fælles evaluering blev der peget på følgende nye delmål: At der skal være øget fokus på samarbejdskulturen omkring elever i særlige vanskeligheder At gå fra at være støttefunktioner for eleverne til at være deltagende i at udvikle redskaber for lærere/pædagoger til at håndtere elevers vanskeligheder At der skal være øget fokus på klasseledelse både i skoledelen og i fritidsdelen Øget fokus på dokumentationen af effekten af tiltagene Den specialpædagogiske bistand Når Vestre skole får visiteret elever fra kommunen, hvis behov for støtte og særlige tiltag er over 12 lektioner om ugen, foregår undervisningen i baser. I havde vi en base i indskolingen og et specialhold i udskolingen. Det er et inkluderende tilbud, hvor en del af undervisningen foregår i mindre grupper, og hvor resten af undervisningen er i tilknytning til stamklassen. Konklusion Ikast Vestre har 3,50 % af skolens egne elever visiteret i et specialtilbud. Det er under kommunens målsætning om højst 4 %. 5.6 Kompetenceudvikling Skolen har i skoleåret haft 4 lærere på en halv diplomuddannelse i specialpædagogik i et halvt år af gangen. Vi prioterer, at alle med specialfunktioner får efteruddannelse i området. Side 12 af 20

15 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Det er Vestre skoles pædagogiske mål at være en skole som passer til de elever, vi har. At alle elever oplever, at der er lærings -muligheder og rum for dem uanset hvilket fagligt niveau, de befinder sig på. Det er også begrundelsen for at vi har valgt indsatsområderne omkring udviklingen af overbygningen. Inklusion er for alle, og betyder, at vi må arbejde på at udvikle og forbedre det generelle læringsmiljø på skolen. Det gør vi ved at arbejde mere med holddannelse, tværfaglig undervisning, entreprenørskab i undervisningen og klasseledelse Udvikling af overbygningen I skoleåret søsætter Vestre skole et udviklingsarbejde som skal udvikle og kvalificere et motiverende læringsmiljø i udskolingen. I skoleåret deltog ledelsen og bestyrelsen i et kommunalt udviklingsarbejde som resulterede i en politisk beslutning om et særligt indsatsområde. I vision 2016 står der; Alle unge, der forlader skolen, er fagligt velfunderet og har lyst til at søge videre læring og uddannelse. De gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er politisk besluttet, at der i skoleåret skal arbejdes med to områder: Udvikling af læringsmiljøet i overbygningsklasserne Tidlig fokus på elever, som skolerne forudser får problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse Den politiske beslutning anviser, at skolerne laver tiltag ud fra følgende præmisser Inklusion Implementering af IT handleplanen Entreprenørskabsskolen Nøgleordene i arbejdet er: Skabe motivation Mening for eleven Bedre sammenhæng mellem skole og virkelighed Garantiskolen (Samarbejdet mellem ungeområdet, ungdomsuddannelser, UU og jobcenter Ikast-Brande kommune) Lokalt ønsker vi, at der arbejdes med: En overbygning, der arbejder ud fra en viden om elevernes læringsprocesser, herunder en overbygning som også tilgodeser drengenes behov En overbygning, hvor organiseringen sker uden for de traditionelle læringsmiljøer En overbygning, der arbejder med innovation og forskning En overbygning, hvor der er en høj grad af samarbejde med ungdomsuddannelserne Side 13 af 20

16 Inklusion Det er Vestre skoles mål, at - At skabe læringsrum, hvor der er læringsmulighed for alle børn - Sikre, at alle børn får mulighed for at udnytte sine potentialer - Understøtte det relationelle arbejde Praksis lærere på ½ spec. pædagogisk diplom Alle pædagoger på uddannelse 2 medarbejdere med i Landskab med trædesten, et inklusionsforløb af forvaltningen Ansat en AKT vejleder i fritidsdelen En medarbejder på et modul i AKT Etablering af en resurseteamkoordinatorfunktion Basen Formel coachingforløb med psykolog i indskolingsbaserne Alle i gang med LP læringsforløb medarbejdere på SPOTkursus En del medarbejdere på kommunale kurser i Inklusion Et samarbejde med PPR om vejledning til kolleger Organisering Etablering af resurseteamet og aktionsteam En koordinator på området Et samlet overblik over tiltagene på normalområdet LP skole Nye beskrevne procedurer om indstillinger til resurser til elever/lærere/pædagoger Akt vejleder til fritidsområdet Formel mødeplanlægning omkring specialområdet Etablering af et lokalt visitationsteam Beskrevne visitationsprocedurer Handleplaner for alle elever i vanskeligheder Resurseteamet arbejder med mere fleksibilitet og vejledning Reglerne omkring specialpædagogiske tiltag Formel mødeplanlægning Brobygning mellem daginstitutionerne og skolen Udvikling af basetilbudet LP Nye medarbejdere på kursus Alle teams deltager i to vejlednings forløb med PPR vejledere Alle teams afholder LP møder i løbet af skoleåret Der arbejdes med de relationelle kompentencer Side 14 af 20

17 Faglig læsning I skoleåret havde vi fokus på faglig læsning. Alle trin havde 20 min. læsning hver dag i perioden fra efterårsferien frem til påskeferien. Side 15 af 20

18 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den løbende evaluering Elevplanen laves to gange om året og udleveres en gang årligt. Vestre skole har lavet en skabelon, hvor der er særlig fokus på elevens personlige og sociale kompetencer. Dette fokus tager udgangspunkt i elevernes porteføjle og de delmål, som eleverne, i gennem skoleårets undervisning, sætter sig. Det er vigtigt, for Vestre skoles arbejde med elevplaner, at elevplanen aldrig står alene, men er en skriftliggørelse af de evelueringsmetoder som lærerene på Vestre bruger i dagligdagen. Elevplanen er en del af et større evalueringsarbejde som foretages gennem portefølje, logbog, målcirkler, årsplaner, elevsamtaler og skolehjem samtaler. Skolen har gennem flere år kvalificeret undervisningen for den enkelte elev igennem den løbende vurdering og evaluering af elevens udbytte, således at elevens mange kompetencer bliver evalueret på samme niveau som ved testene. For yderligere at styrke det faglige niveau, er Vestre skole Entreprenørskabsskole. Involveringen i dette projekt betyder, at skolen fremover også vil arbejde målrettet med elevresurser, tværfaglig undervisning, elevprodukter med nytteværdi og samarbejde med det omgivende liv i lokalsamfundet. 7.1 Styrker Vestre skoles kultur er præget af en stor mangfoldighed af elever og forældre, som vi anser for at være en vigtig og kulturbærende værdi. Det er vores holdning for at kunne behandle ens, må vi behandle forskelligt Vores styrker er: Høj faglig og personlig kompetence i hele personalegruppen Ca. halvdelen af personalet har specialuddannelser som AKT, specialundervisning, læsevejledning, krapkurser, dansk som andet sprog, motorik, cd-ord, entreprenørskab osv. Entreprenant, innovativ og kreativ undervisning At vi har et fælles evalueringsgrundlag 7.2 Områder med behov for forbedringer Vi har de senere år beskæftiget os med at kunne inkludere så mange elever i vanskeligheder som det er muligt. Det ses på de nationale test, at vi har færre faglige svage elever end man har på landgennemsnittet. Eller sagt på en anden, vores faglige svage elever klarer sig bedre end forventet. De næste to år ønsker vi at højne det faglige niveau for alle vores elever. Især vil vi arbejde med at styrke fagligheden for de faglig stærkeste elever. 7.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Skolen har to specialhold. Indsatsen omkring disse elever er meget målrettet. Det viser sig ikke kun i det faglige udbytte, men også i den trivsel som elever har. Vi har i år fået tilknyttet en lille gruppe af elever til børnehaveklassen. Disse elever arbejder i en lille base. Vores hold elever er glade for at gå på skolen og trives med den tætte kontakt til specialsholdslærerne. 7.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Alle de tosprogede elever tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. De testes af lærerne som hele tiden evaluerer udbyttet af undervisningen. Vi har lært, at det især er i indskolingen, at eleverne har stor glæde af undervisningen, men også at det er meget vigtigt i udskolingen. Her er understøtter undervisningen dem i forberedelsen af eksamen. Vi ville ønske, at vi havde flere timer i udskolingen, da vi kan se at de faglige krav gør det meget vanskeligere for de tosprogede elever at klare de krav der stilles til læsningen, og at det kræver en ekstra indsats. Side 16 af 20

19 7.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Lærerne på Vestre udvikler hele tiden deres faglige kompetencer for at skabe en bedre undervisning for eleverne. Vi har de nyeste bogsystemer. Vi laver undervisning, hvor fagmålene er i fokus. Alle har, gennem arbejdet med årsplanlægningen, haft stort fokus på de faglige trinmål og slutmål. Vi har erfaret, at det er vigtigt for eleverne, at de bliver trænet i at gå til test. Det er ikke nok med gode faglige præstationer, hvis vi fejler i metodekompetencerne i at gå til test. Vi har derfor også haft fokus på metodekompetencerne i årsplanerne. Test er en god indikator for faglig fremgang, men når vi skal evaluere på kompetencer er det vigtigt for os, at der arbejdes systematisk med at træne eleverne i de sociale og personlige kompetencer. 7.6 Sammenfatning Side 17 af 20

20 8. SFO 8.1 Børnetal og fordeling på moduler Pr. 1. juni 2012 har vi 240 børn indmeldt i SFOen. I SFO 1 har vi 149 børn fordelt med 90,6% på 5 dags modul - 8,7% på 3 dags modul - 0,7% på 15 timers modul I SFO 2 har vi 64 børn fordelt med 35 på 5 dags modul - 28 på 3 dags modul - 1 på 15 timers modul I SFO 3 har vi 8 børn fordelt med 3 på 5 dags modul - 3 på 3 dags modul - 2 på 15 timers modul Tilknyttede nøgletal: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 8.2 Normeringen i SFO Vi har et gennemsnit timetal pr. uge på 663. Her i er specialpædagogernes timer indregnet. 8.3 Personalesammensætning Timerne har vi fordelt med 65% pædagogtimer og 35% pædagogmedhjælpertimer. 8.4 Efteruddannelse af personale i SFO I dette skole år: Alle pædagoger er færdig med Inklusionsmodulet. De kommunale kurser. Kurser gennem BUPL. En pædagog er startet med 1. år på AKT uddannelsen. En pædagog har afsluttet modulet i vejlederuddannelsen. 8.5 Indsatsområder SFO I dette skoleår har vi igen sat ekstra fokus på Mål A i vores Mål og indholdsbeskrivelse, da vi oplever et behov for dette. - Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer. Børnenes personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre. -I vores specialpædagogiske tilbud har vi pt. 4 specialpædagoger ansat til at varetage SFO delen i Basen. Dette arbejde har en konstant udvikling og udfordringer, som behøver stor bevågenhed fra ledelsen. Vi har ansat en AKT pædagog i SFO'en, hvis arbejdsbbeskrivelse er: AKT pædagogen er SFOens del af Ikast Vestre skoles ressourceteam, et beredskab til enkelte børn eller grupper af børn med adfærd -, kontakt- og /eller trivsels vanskeligheder. AKT pædagogen arbejder tæt sammen med pædagogerne i SFOen og AKT lærerne i ressourceteamet. AKT pædagogens funktion er et supplement til pædagogernes arbejde. Det er muligt for pædagogerne at henvende sig til AKT pædagogen, hvis de har problemstillinger der omhandler deres primære børn som de ønsker hjælp til. Dette kan bl.a. være børnenes personlige eller socialt relaterede problemstillinger. I tæt samarbejde udarbejdes der en handleplan omkring et videre forløb i forhold til opgaven. AKT pædagogen skal derudover arbejde med mindre grupper af børn, hvor der skabes særlige rammer til Side 18 af 20

21 udvikling af børnenes sociale og adfærdsmæssige kompetencer. Forældrene skal altid orienteres og medinddrages, når deres barn indgår i en handleplan/gruppe. Side 19 af 20

22 9. Lokale tilføjelser til værdigrundlag Egen værdi Det gør vi... Den pædagogiske Platform Pædagogisk platform for Vestre skole og SFO I det kommunikative fællesskab skabes grundlaget for den demokratiske dannelse. Det er i dialogen mellem lærere, pædagoger, elever og forældre at en fælles forståelse af skolen og dens kultur kan opstå og derfor vægtes den anerkendende samtale mellem alle parter højt. At arbejde mod en mere inkluderende skole At arbejde med entreprenørskab i undervisningen At arbejde udvikling af læringsmiljøer At arbejde i LP modellen Læringssyn Læring er en indre psykisk proces som finder sted i et samspil mellem individ og dets omgivelser. Mennesker konstruerer sin forståelse af omverden gennem læring og erkendelse. Det er skolen og SFO som skal tilrettelægge processer, hvori læring kan finde sted. Det kan den, når: eleverne er aktive og deltagende eleverne er parate og motiveret eleverne har medbestemmelse og et medansvar elevernes læringsstile bliver tilgodeset processerne bliver tilrettelagt således, at der tages udgangspunkt i den enkeltes forforståelse og forudsætninger Elev syn Eleverne møder i skolen og i SFO en med deres egne forforståelser af omverden. Denne forståelsesramme er summen af det liv og de erfaringer, de har gjort sig i deres liv i og udenfor skolen. Eleverne er altid resurser i sig selv. De er skabende, samarbejdende og arbejdende. Alle er forskellige og for at behandle ens, må man behandle forskelligt. Lærer/pædagog syn Lærere og pædagoger har en anerkendende tilgang og relation til børn, forældre og kollegaer. De tager udgangspunkt i et positivt syn på elever og forældre. Samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældre skal være gennemskueligt og synligt. I tilrettelæggelsen af læringsprocesserne skal der, for at motivere, skabes et behov for læring. Værdigrundlag Ikast s værdigrundlag Ikast er vores skole og SFO. Værdigrundlaget bliver konkret udmøntet i den pædagogiske platform. På vores skole og i vores SFO værdsætter vi mangfoldigheden af børn, forældre, medarbejdere og kulturer. Vores dagligdag bygger på fællesskaber og anerkendelse. Vi har fokus på skolens og SFO`ens kerneydelser - på det enkelte barns læring, faglige- og sociale- udbytte-, udfordringer- og alsidige udvikling. Således vægtes undervisning og aktiviteter, der tager udgangspunkt i forskningsbaseret og teoretisk pædagogik. Viden om og forholden sig til globalisering spiller en aktiv rolle i hverdagen for børn og voksne. Side 20 af 20