Nej Nej. - med nøgletalssamlinger: - med nøgletal for servicemål: ansvarsområder:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport Strategi- og handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i - Version: Kval. rapport - Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag indledning / afslutning: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: Medtag indledning til missioner: Medtag beskrivelse af missioner: Medtag indledning til værdigrundlag: Medtag oversigt over værdigrundlag og evt. beskrivelser: Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej - med specifikation af virksomhedsbeskrivelse: - med specifikation af enhedernes egne værdier: - med nøgletalssamlinger: - Specificér lokale nøgletalsværdier: - Medtag kommentarer: - Specificér lokale kommentarer: - med aftalegrundlag: Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Drift Hovedrapport Appendiks Medtag indledning til ansvarsområder: Medtag oversigt over ansvarsområder/serviceydelser: Medtag beskrivelser af ansvarsområder: Medtag indledende beskrivelser af serviceydelser: Medtag serviceydelsernes beskrivelsesafsnit: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for - Ansvarsområder: - Serviceydelser: - Servicemål: Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej - med specifikation af detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - med specifikation af enhedernes egne ansvarsområder: - Medtag evaluering: - med specifikation af servicemål: - med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: - Specificér lokale kommentarer: - med specifikation af evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Medtag opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Nej Nej Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Nej Nej Udskriftsdato: 8. november 6::7

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag indledning til visioner: Medtag oversigt over missioner/ visioner/målsætninger/resultatmål: Medtag beskrivelser af visioner: Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: Vis beskrivelser af/for - Visioner: - Målsætninger: - Resultatmål: - Eventuel beskrivelse af initiativer for resultatmål: Periode Nej Nej Nej Nej Nej Nej Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: - Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Nej Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Appendiks - med specifikation af resultatmål: - vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - vis milepæle: - med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - med aggregeret aktivitetsbudget pr. resultatmål: - med specifikation af enhedernes egne resultatmål: - vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - vis milepæle: - med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: - Specificér lokale kommentarer: - med specifikation af evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Appendiks - med specifikation af vurdering af samlet situation: Nej Selektionskriterier Produktionsenheder: <Ingen selektionskriterier> Udskriftsdato: 8. november 6::7

3 . juli Kvalitetsrapport Skoler i -

4 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport - i Ansvar og opgaver Beskrivelse af skolevæsenet Skolestrukturen og de fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Skolernes organisering Skolebestyrelser Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Elevfravær Personalefravær - undervisning Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer for alle - IT Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Samarbejdet skole og SFO Forældretilfredshedsundersøgelser Elevernes trivsel Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand SFO Børnetal og fordeling på moduler Skoler i - Side af 8

5 Normeringen i SFO Personalesammensætning Aftenklubber Tilfredshedsundersøgelse - forældre Trivselsundersøgelse - børn. Skolebestyrelsens høringssvar. Styrker og områder med behov for forbedringer - de enkelte skoler Blåhøj - styrker Blåhøj - behov for forbedringer Bording - styrker Bording - behov for forbedringer Dalgas - styrker Dalgas - behov for forbedringer Ejstrupholm - styrker Ejstrupholm - behov for forbedringer Engesvang - styrker Engesvang - behov for forbedringer Hyldgård - styrker Hyldgård - behov for forbedringer Isenvad - styrker Isenvad - behov for forbedringer IUC - styrker IUC - behov for forbedringer Nordre - styrker Nordre - behov for forbedringer Nørre Snede - styrker Nørre Snede - behov for forbedringer Præstelund - styrker Præstelund - behov for forbedringer Vestre - styrker Vestre - behov for forbedringer Østre - styrker Østre - behov for forbedringer Skolebestyrelsens høringssvar Blåhøj og Dalgas Bording Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad og Vestre IUC Nordre Nørre Snede Pærstelund Østre - Del Østre - Del Opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten - - Ikast-Brande Kommune Ny skolereform s visioner og målsætninger Projekt FællesSkolen : Nøgletalssamlinger Skoler i - Side af 8

6 . Kvalitetsrapport - i Denne rapport er den syvende udgave af en kvalitetsrapport for Ikast-Brandes Kommunes skoler. Rapporten indeholder både en prosadel og et appendiks med specificerede nøgletal for hver skole. Udgaven er også i denne generation udvidet med oplysninger om SFO således, at der i rapporten findes oplysninger, der går ud over bekendtgørelsens krav. Kvalitetsrapporten indeholder en sammenskrivning af udvalgte data for skoler og SFO samt vurderinger fra ledelser, MED-udvalg og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporterne. For indsigt i detaljer omkring vurderinger og redegørelser for den enkelte skole og SFO henvises til hver enkelt skoles kvalitetsrapport, der kan læses på skolernes hjemmesider efter den politiske behandling og godkendelse i Byrådet. Jf. 4a, stk. 5, i lov om folkeskolen og jf. bekendtgørelse nr. 6 af //7 er formålet med skolernes og skoleafdelingens årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for kommunens skoler. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal give et grundlag for kommunalbestyrelsen til at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe be-slutning om opfølgning. Desuden skal kvalitetsrapporten sikre dokumentation, bidrage til at skabe åbenhed og fremme dialogen mellem kommunens politikere, skoleafdelingen og kommunens skoler om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten er et redskab, der giver kommunens forældre og elever i folkeskolen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i det faglige niveau på kommunens skoler og indsigt i kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling i skolevæsenet. Der har gennem en årrække vist sig et mønster i de gængse nøgletal, og vi vil derfor i denne udgave rette fokus mod nøgletal indenfor områder, der har politisk og landsdækkende opmærksomhed: undervisningsprocenter, elevfravær, karakterer, nationale test herunder læsning samt over-gangsfrekvenser. I et samarbejde mellem medarbejdere, skolebestyrelse samt ledelse, har skolerne i på grundlag af skabelon og kendte nøgletal udarbejdet den enkelte skoles årlige kvalitets-rapport. Skoleafdelingen har efterfølgende udarbejdet kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, hvori indgår en beskrivelse og vurdering af det faglige niveau i s skolevæsen. Vurderingen af det faglige niveau baseres på oplysninger om rammebetingelser, redegørelser, pædagogiske processer og resultater. I skoler og SFO har man desuden drøftet, hvad man tilskriver kvalitet i undervisningen, hvordan det faglige niveau vurderes og hvilke tegn, der viser, at man er på vej mod den ønskede kvalitet. Kvalitetsrapporten tilvejebringer dokumentation, evaluering og beskriver kvalitetsudviklingen for det samlede skolevæsen i for skoleåret - samt redegør for planlagte tiltag, der igangsættes i skoleåret -4. Skoler i - Side 4 af 8

7 . Ansvar og opgaver I følge folkeskoleloven 4a stk. skal Byrådet tage stilling til kvalitetsrapporten og til opfølgning på denne. Opfølgningen sker på baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser samt de opstillede mål med udgangspunkt i de politiske visioner og Børne- og Ungepolitikken for. Desuden har Skoleafdelingen ført opfølgning og tilsyn ved årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Hvis Byrådet skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab, på foranledning af kommunalbestyrelsen, en handlingsplan for skolen. Handlingsplanen skal behandles på et Byrådsmøde senest den. marts. Skolebestyrelsen skal inden da udtale sig til handlingsplanen. Skolebestyrelsens udtalelse skal indgå i Byrådets behandling. Jævnfør folkeskoleloven har Byrådet ansvaret for det kommunale tilsyn med kommunens skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af s kvalitetsrapport udmønter ansvaret sig i: At træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af rapporten At sikre en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen At tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om eventuel opfølgning Det kommunale tilsyn med skolerne tilvejebringes ved skoleafdelingens to årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Skoleafdelingens ansvar og opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten er At skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og styring af kommunens skolevæsen, herunder kommunens politiske visioner samt Børne- og ungepolitikken At tilrettelægge den politiske og administrative proces samt støtte dialogen i mellem parterne At udarbejde skabelon samt vejledning til skolernes kvalitetsrapporter At udarbejde s samlede kvalitetsrapport At få overblik over nøgletal, definere områderne og udpege relevante indikatorer At udarbejde en vurdering af kommunens faglige niveau på skoleområdet Det er skolelederens ansvar, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten etableres dialog med medarbejdere og skolebestyrelsen. Skolelederen frembringer nøgletal, beskriver og vurderer redegørelser, resultater og pædagogiske processer. I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for, hvorimod man ved sammenligning med andre kommuner skal være opmærksom, at de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. Talmaterialet for SFO dækker kalenderåret. SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned og det forventede børnetal for resten af. Alle gennemsnit er vægtede gennemsnit dvs., at der i tallet, som angiver det kommunale gennemsnit, er taget Skoler i - Side 5 af 8

8 højde for mængdernes forskellige størrelser. Skoler i - Side 6 af 8

9 . Beskrivelse af skolevæsenet I er der folkeskoler. grundskoler og fælles. klasses skole.. Skolestrukturen og de fysiske rammer.-6 klasse. Fællesledelse med SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj Bording skole.-9. klasse specialklasse SFO.-6. klasse. Fællesledelse med. Skolelederen er leder af såvel som. Specialklasser og hold SFO - SFO specialgruppe Ejstrupholm skole:.-9. klasse Specialklasser samt modtageklasse SFO - SFO specialhold Engesvang skole.-9. klasse SFO.- 9. klasse SFO Isenvad skole.-6. klasse SFO integreret med børnehaven i Isenvad. klasse IUC Samlet skoletilbud for. årgang i Nordre skole.-9. klasse Specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder) Specialklasser (middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder) Specialhold SFO - SFO specialgruppe Nørre-Snede skole:.-9. klasse Specialklasser blandede målgrupper SFO - SFO specialhold.-9. klasse Specialklasse for de ældste elever og en modtageklasse Overbygningsskole for og SFO Skoler i - Side 7 af 8

10 Vestre skole.-9. klasse Modtageklasse for - sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Isenvad skole, SFO Østre skole -9. klasse Specialklasser (ADHD og læseklasse) Specialhold i indskolingen og på mellemtrin SFO. Åbningstider Skolernes kontorer har åbent alle skoledage i tidsrummet 7. til 5.. Skolerne starter første lektion omkring klokken 8. og slutter 7. lektion cirka 4.. Der kan være lokale variationer til ovenstående tidspunkter, da elevernes mødetider afpasses med skolebusser, der servicerer alle skoler i. der føres tilsyn med eleverne minutter før og efter sidste lektion. SFO holder åbent: Mandag til torsdag: Fredag : For hvert skoleår beluttes en kommunal skoledags - og feriekalender, denne kalender findes på skolernes og den kommunale hjemmeside.. Undervisningens organisering Undervisningen er på alle skoler som udgangspunkt organiseret i klasser. Folkeskoleloven foreskriver indtil. august 4, at mindst 5% af elevernes undervisning skal foregå i klasser. Holddannelse tages i varierende grad i anvendelse på de forskellige årgange i forhold til elevgruppens sammensætning og faglige spedning. På tre skoler arbejdes med rullende indskoling i.-. klasse. Skolerne er Nørre Snede, Blåhøj og Isenvad Skole. I denne rapport for det fælles skolevæsen uddybes arbejdet med undervisningens organisering i kapitel 6 om de pædagogiske processer, ligeledes kan man mere detaljeret læse om de enkelte skoler arbejde i deres lokale kvalitetsrapporter. Skoler i - Side 8 af 8

11 4. 4. Skolernes organisering Skolebestyrelser Ved hver skole er valgt en skolebestyrelse. Bestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, medarbejderrepræsentanter, elevrepræsentanter samt skolens ledelse. Skolebestyrelsen for og Blåhøj Skole er en fælles bestyrelse, tilsvarende er gældende for Vestre Skole og. I henhold til Folkeskoleloven finder nyvalg sted hvert 4. år, hvis der ikke er ansøgt om, at skolebestyrelsen afholder forskudte valg. På følgende skoler i afholdes forskudte valg: og Blåhøj Skole,,, og,. På alle skoler er næste valg i foråret 4, den nye bestyrelse tiltræder. august Forældreråd Alle skoler har tilknyttet kontaktforældreråd til hver klasse. Rådenes formål er blandt andet at fungere som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. Forældrerådene har ligeledes som formål at medvirke til styrkelse af klassesammenholdet og klassens sociale miljø. 4. Ledelsen Ledelsen på alle skoler består af en skoleleder, en viceleder og en SFO-leder. Afhængigt af skolestørrelse eller fælles ledelse kan ledelsesteamet være udvidet med en afdelingsleder. 4.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af det pædagogiske personale i undervisning og fritid (SFO). Pædagogisk råd arbejder i henhold til retningslinjer beskrevet i den kommunale styrelsesvedtægt for skolerne. Antallet af møder og placeringen af disse aftales lokalt. 4.5 Elevråd Elevrådet på skolerne er sammensat af elevvalgte repræsentanter fra enten 4. eller 5 klasse til 9. klasse på skoler med overbygning. På skoler med elever til og med 6. årgang består elevrådet af elever fra hver klasse fra. til 6. klasse. Kommunalt er etableret et fælleselevråd. Ikast-Brande kommune ønsker at underbygge børn og unges demokratiforståelse, hvorfor kommunen har nedsat et Fælleselevråd. Det er tænkt som et forum, hvor eleverne får mulighed for at få et større kendskab til andre skoler i kommunen og hvad der sker af aktiviteter på de enkelte skoler. I skoleåret / har Fælleselevrådet bl.a. beskæftiget sig med Inklusion, IT i undervisningen og deres egen synlighed på skolerne. I årsplanen for Fælleselevrådet er der endvidere indlagt et møde med Børne- og Undervisningsudvalgets formand og ungdomsrådets formand. Skoler i - Side 9 af 8

12 5. 5. Rammebetingelser Mål og rammer Udgangspunktet for skolernes virksomhed er Folkeskoleloven og s Børne- og Ungepolitik - Vision Indsatsområder Fra kvalitetsrapporten - er følgende indsatsområder beskrevet for skoleåret -: Der skal sættes kommunalt fokus på at forbedre mulighederne for inklusion ved fortsat at arbejde med læsningen på alle klassetrin for alle elever samt at udvikle og indarbejde nye læringsmiljøer for folkeskolens elever. Udviklingen af læringsmiljøer for alle børn: Inklusionsprojektet: Anvendelsen af inklusionssummen og opsamling af viden omkring effekten af pædagogiske tiltag. Inklusion - PPR/AKT/OBS en fælles indsats Kompetenceudvikling af almenområdet Kommunikation og inddragelse af forældre IT og udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer: Fælles kommunalt IT-netværk - fagfaglige netværksgrupper Kompetenceudvikling af medarbejdere Udvikling af et pædagogisk læringscenter på de enkelte skoler Indkøb af digitaliserede læremidler IT-rødder digitale elevpatruljer Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen: Tiltag og effekter følges på alle overbygningsskoler Samarbejdet skole og SFO: Konkretisering af tiltag beskrevet efter projektet: % mere læring i skole og SFO Skolerne har ud over ovenstående kommunalt fastsatte indsatsområder arbejdet med lokale indsatsområder, disse fremgår i de lokale kvalitetsrapporter. 5. Specialpædagogisk bistand Fra august blev den økonomiske decentralisering igangsat, hvor alle specialpædagogiske ressourcer lægges ud til skolen. I denne forbindelse blev der udarbejdet et notat, hvor en visitationsprocedure blev beskrevet og, hvilket ansvar der ligger heri lokalt og centralt. På alle skoler er der nedsat et forum med lokale ressourcepersoner (fx AKT- og læsevejledere), ledelse og andre fag professionelle bl.a. fra PPR og AKT, der i samarbejde skal håndtere pædagogiske problemstillinger og elever med særlige behov samt være sparrende og vejledende for andre medarbejdere i deres pædagogiske arbejde. Derudover arbejder skolerne med at skabe fleksible strukturer, herunder dannelse af baser. Ved baser forstås grupper af børn på tværs af årgange, der har særlige behov i forhold til undervisningens organisering. F.eks. behov for at være en del af en mindre gruppe med faste rammer og strukturer i mere eller mindre omfang i løbet af deres skoledag. Eleverne tilhører en stamklasse og målet er, at alle elever føler sig som en aktiv del af Skoler i - Side af 8

13 fællesskabet set ud fra deres muligheder og kompetencer. Som en del af inklusionsprojektet blev der indført en økonomisk decentralisering af alle midlerne indenfor området til specialundervisning blev fordelt dels på baggrund af elevtal dels vægtet i forhold til socioøkonomiske faktorer. Skolerne tildeles således en samlet sum til specialundervisning. Afdenne sum bruges en del til at betale en grundtakst for alle elever, der er visiteret til specialundervisning på andre eller egen skole. Det beløb, der er tilbage bruges til inklusionsopgaver på egen skole. Tilbud om specialundervisning kan foregå i kommunale specialklasser i andre kommuner eller specialklasser på skoler i egen kommune. Hvis en skole i Ikast -Brande Kommune har et kommunalt tilbud om specialundervisning kaldes dette en entreprenøropgave. Forbruget af ressourcer til området fremgår af bilag.5 til.7 i. En del af ressourcerne på det specialpædagogiske område vil derfor flyttes gradvist fra eksterne tilbud til kommunale tilbud i egne specialklasser, enkeltintegration til baser eller hold. 5.4 Undervisning i dansk som andetsprog Dansk, som andetsprog, gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andetsprog. Der er kommunale modtageklasser på tre skoler i kommunen:, og Ejstrupholm Skole. Elever der kommer til kommunen uden dansk sprog visiteres efter. klasse til at starte undervisningen i en kommunal modtageklasse. 5.5 SFO På de folkeskoler er der etableret en SFO. Alle SFOér beskriver udarbejder årligt en Mål- og indholdsbeskrivelse, hvor SFOén indsatsområder beskrives detaljeret. Rammebetingelser for normeringen i SFO er vedtaget af Byrådet i ikast-brande Kommune. 5.6 Undervisningstimer Skolerne tildeles timer til undervisningen ud fra en kommunal tildelingsnøgle, hvor skolerne tildeles timer til hver klasse svarende til ministeriets minimumstimetal. Der tildeles desuden et antal timer i et råderum. Råderummets størrelse afhænger af antallet af elever i klassen. Der etableres en klasse for hver 8 elever på en årgang. Skolens ledelse fastsætter i et samarbejde med skolebestyrelsen principper for prioriteringen af undervisningstimer på skolen. En del af råderummene er anvendt til at forhøje elevernes timetal mod ministeriets vejledende øvrige timer bruges til holddannelse af både faglige og fysiske årsager. 5.7 Elevfravær Det samlede elevfravær i er på 4,6 %. Heraf udgør sygefravær,5 %, lovligt fravær,7 % og ulovligt fravær,4 %. Indenfor alle tre kategorier stiger fraværet efterhånden som eleverne bliver ældre. I 9 årgang er det samlede fravær på 6,4 %, sygdom udgør, %, lovligt fravær udgør, % og ulovligt fravær, % Fraværet kan ses fordelt på årgange i afsnit.9 i. Ændringen i elevernes fraværsmønstre har særlig opmærksomhed i forbindelse med at følge elvernes trivsel og udviklingen af motiverende læringsmiljøer for alle børn. 5.8 Personalefravær - undervisning Det samlede fravær for personalet er på 8 % på lærerområdet, heraf er sygefraværet på 4,8 %. Skoler i - Side af 8

14 Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller anden overenskomstmæssig aftalt fravær. Skoler i - Side af 8

15 6. Redegørelser I dette kapitel redegøres for lærernes kompetenceniveau og efteruddannelse. 6. Gennemførte timer Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Tidligere landsdækkende undersøgelser viser, at Ikast-Brande skolerne gennemfører op mod 99,8 % af den planlagte udervisning. I følge styrelsesvedtægten for er det kun elever fra 6.-. årgang, der kan gives fri. Ofte drejer det sig om ydertimer, hvor det vurderes, at det pædagogiske udbytte vil være begrænset pga. vikarens manglende faglige kompetence. Det kan f.eks. være en fysiktime i 6. og 7. lektion på 9. årgang. I andre fag kan der være lovgivningsmæssige krav, som gør, at der ikke kan vikardækkes i faglokaler som f.eks. sløjd - og fysiklokale. Generelt bestræber alle skoler sig på at gennemføre alle timer, og der aflyses kun timer på skolerne i yderst begrænset omfang. 6. Lærere med linjefag eller tilsvarende Afsnit. linjefagsdækning - viser, at skolerne generelt har en høj procentandel af fag, der undervises af lærere med linjefag. Skolerne har fokus på linjefagsdækningen ved fagfordeling og når nye lærere skal ansættes. Fremadrettet vil Skoleafdelingen og skoler stadig have fokus på,at lærerne er linjefaguddannede i de fag, de underviser set ud fra de krav som stilles i forbindelse med den nye skolereform. 6. Midler til efteruddannelse Ifølge styrelsesvedtægten skal der afsættes timer pr. lærer til efteruddannelse pr. skoleår, hvilket svarer til,8 % af lærernes arbejdstid. I følge afsnit. Midler til kompetenceudvikling - ses, at dette imødekommes på næsten alle skoler. I skoleåret / har Skoleafdelingen i samarbejde med skolerne udarbejdet et kommunalt kompetenceudviklingskatalog. Der har været fokus på temaer omkring inklusion og IT. Undervisere har både været eksterne og interne, herunder medarbejdere fra kommunens AKT- og PPR-afdeling samt lærere med specialkompetence indenfor et bestemt pædagogisk felt. Skoler har endvidere haft fokus på lokale kompetenceudviklingsområder herunder Aktionslæring som metode, Ledelse af børnegrupper, entreprenørskab, I-pads i undervisningen, cooperativ learning, PALS og LP. Skoler i - Side af 8

16 7. Resultater Vurdering af skolernes faglige niveau Beskrivelserne i kvalitetsrapporten - tager udgangspunkt i indikatorer, der er drøftet og fastlagt i fællesskab med skoleledelserne. Indikatorerne vurderes som relevante parametre for skolernes og det samlede skolevæsens kvalitet og faglige niveau. Indikatorerne er: Skolens måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet - hvorledes understøttes det faglige niveau? Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelserne Lærernes kompetencer (linjefag eller større kurser) Ovenstående betyder, at det faglige niveau i ikke blot vurderes på baggrund af karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser, som er målbare indikatorer, men også vurderes på ikke målbare indikatorer. Listen over indikatorer er udarbejdet på grundlag af en holdning om, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser ikke er de eneste parametre, der viser skolens faglige niveau og kvaliteten af undervisningen. Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen Med udgangspunkt i en vurdering af det faglige niveau og særlige indsatser igangsat på skolerne i de tidligere skoleår, peger skoleafdelingen på, at flg. perspektiver skal medtænkes i den pædagogiske udvikling på folkeskoleområdet i, der som samlet overskrift har Udvikling af læringsmiljøer for alle 7. Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange At skabe en høj faglighed og motiverende læringsmiljøer på skolerne fordrer, at der sættes fokus på trivsel både for fællesskabet og for den enkelte elev. Skolerne anvender flere redskaber for at lykkedes med opgaven. Fem skoler har valgt at arbejde med LP (Vestre, Isenvad, Bording, Ejstrupholm og Præstelund) og seks skoler har valgt at arbejde med at implementere PALS (Østre, Nordre, Hyldgård, Engesvang, Blåhøj, Nørre Snede og IUC). Det er begge evidensprogrammer, som giver ledelse og medarbejdere værktøjer til at understøtte det pædagogiske arbejde. Alle skoler har udført en trivselsundersøgelse på deres skole, hvor alle elevers trivsel kortlægges. Til dette anvendes den nationale undervisningsmiljøtest fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. I den samlede rapport for alle skoler ses, at faglighed, trivsel og sundhed får den bedste vurdering på vurderingsskalaen og den fysiske/ æstetiske dimension og skolens indeklima får den næstebedste vurdering på vurderingsskalaen. Vurderingsskalaen er inddelt med fem niveauer. Entreprenørskab er en læringstilgang, som kobler fagenes fagligheder sammen med reelle problemstillinger, hvor klasser indgår samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det er en læringstilgang, som understøtter Skoler i - Side 4 af 8

17 elevernes nysgerrighed, samarbejdsevne og meningsskabelse med fagligheden. Derfor er det en tilgang, som understøtter, at udfordre alle elever fagligt. Der er fortsat fokus på læsning og læsning i alle fag på alle klassetrin. Der har været afholdt kurser i faglig læsning for lærere i kommunen. Flere skoler anvender løbende gennem skoleåret læsebånd, hvor alle elever læser minutter hver morgen. Alle skoler har endvidere ansat læsevejledere, der i samarbejde med ledelsen har udformet en læsepolitik på de enkelte skoler. Lærerne arbejder generelt i selvstyrende teams, hvilket skal sikre en helhed i de enkelte elevers skoledag. Dette skaber bl.a. mulighed for at holddanne årgange ud fra elevernes behov og kompetencer. Skolerne tilstræber en videst mulig fleksibel struktur, der tilgodeser pædagogiske og didaktiske muligheder for differentiering. De fysiske rammer spiller en vigtig rolle i at skabe fleksible læringsmiljøer, som tilgodeser alle elevers behov, herunder muligheder for holddannelse ud fra forskellige pædagogiske og didaktiske principper og størrelse fra storhold til små grupper. I forbindelse med den ny visitationsprocedure, skal skolerne oprette et forum, der behandler pædagogiske udfordringer på skolen og elever med særlige behov. Forummet skal have overblik over skolens elever og skal sikres kompetence til at prioritere skolens faglige specialpædagogiske ressourcer. Teamet skal have en vejledende funktion i forhold til resten af medarbejderstaben og ledelsen. Læs mere under: Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv afsnit Udvikling af læringsmiljøer for alle - IT Fra skoleåret / fik alle elever udleveret en computer, hvilket har skabt bedre og andre muligheder for at anvende IT som et didaktisk redskab i undervisningen, det har vist sig, at skolerne ser IT som et vigtigt og sikkert redskab til bl.a. at undervisningsdifferentiere og en motivation til at lære. Fokus er at undervisningen ikke blot bliver med strøm på, men at der undervises gennem og med IT. For at understøtte den IT-didaktiske udvikling har Skoleafdelingen iværksat en kommunal IT-strategi der har baggrund i den kommunale IT-handleplan. Følgende tiltag blev derfor iværksat i skoleåret /: Fælles kommunalt IT-netværk - fagfaglige netværksgrupper, hvor en gruppe lærere fra alle skoler med særlig interesse for IT er blevet ambassadører for at udvikle de enkelte fags IT-didaktik. Deres opgaver er bl.a.: - At undersøge muligheder for at integrere IT i fagene herunder IT-programmer på området. - At forberede og gennemføre kompetenceudviklingsforløb og workshops for andre medarbejdere på skoler i kommunen. - At være ansvarlige for den kommunale IT-skoleblog: Der er tænkt som den samlende fagplatform for skolernes medarbejdere og ledelse, hvor de kan lade sig inspirere og få idéer til deres undervisningspraksis, melde sig til kurser og workshops etc.. En arbejdsgruppe har til opgave at beskrive hvilken udvikling de pædagogiske læringscentre på de enkelte skoler skal gennemgå i fremtiden, således dette organ kan opfylde de didaktiske og pædagogiske behov, der bliver i fremtidens folkeskole, herunder hvorledes skolerne bedst mulig får gavn af de forskellige ressourcepersoner, som findes på skolen såsom læse- og matematikvejledere, IT-vejledere, bibliotekarer entreprenørskabstovholdere. Der er et stærkt ønske at se eleverne som en ressource, herunder også i IT øjemed. De har fra skolestart ITkompetencer, alle kan drage nytte af herunder af teknisk art. For at ovennævnte kan lykkedes må der ledelse til, hvorfor en ledergruppe arbejder med,hvorledes man kan understøtte udviklingen kommunalt og lokalt og samtidig være sig bevidst om, at være rollemodeller for medarbejderne. 7. Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test De nationale test blev indført fra skoleåret 9- i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, geografi, Skoler i - Side 5 af 8

18 biologi. Flere skoler bruger testene aktivt som et analyse- og evalueringsredskab i forhold til elevers faglighed. I henhold til lovgivningen må der ikke ske en offentliggørelse af testresultaterne fra de enkelte skoler. I tabel..4 Nationale test - ses det gennemsnitlige kommunale resultat af de nationale test, hvert skoleår testes alle skoler i følgende fag: Dansk/læsning på., og 8. årgang, biologi 8. klasse, engelsk 7. klasse, fysik/kemi 8. klasse, geografi 8. klasse og matematik på. og 6. årgang. De nationale test er sammensat således, at eleverne scorer mellem og og med et gennemsnitstal på 5. Dvs., at en score på 5 er en gennemsnitpræstation, tal over 5 er bedre end gennemsnittet og tal under 5 ringere end gennemsnittet. Tabel.: dansk/læsning - Sammenlignes testresultater fra 9- og - er udviklingen på de forskellige årgange blandede, hvilket understreger nødvendigheden af et stadig fokus på læsning i alle fag. Tabel.-.: Fagene engelsk, biologi og geografi - Apendiks A: resultaterne ligger omkring middel. Tabel.4: Matematik - : De nationale matematiktest afholdes på. og 6. årgang, hvorfor det fra skoleåret - er muligt at følge den første årgangs udvikling fra. til 6. årgang, den viser en flot fremgang. Den enkelte skoleleder er opmærksom på klassernes resultater og arbejder målrettet med medarbejderne/teamene om at udvikle undervisningsmetoder, der kan sikre udviklingen af det faglige niveau for den enkelte elev. Elevplaner En anden evalueringsform er brugen af elevplaner på alle årgange, der giver optimale muligheder for systematisk at kvalificere undervisningen for den enkelte elev gennem løbende evaluering. Arbejdet med elevplaner styrker desuden elevens mulighed for medindflydelse samt arbejdet med den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer. 7.4 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Alle skoler har fokus på overgangen fra daginstitution til skole, herunder hvorledes man optimerer kommunikationen mellem de to parter til gavn for barnet og barnets sociale og faglige kompetencer, således, at alle børn for en god start på deres skoleliv., Isenvad skole og Nørre Snede skole har indført Rullende skolestart. Andre skoler afsøger muligheden for at igangsætte rullende skolestart i de kommende skoleår. Der er blevet foretaget en evaluering af rullende skolestart i foråret. Pædagoger, ledere og lærere blev interviewet og der var en generel stor tilfredshed med rullende start fra alle parter, dog med den bevidsthed om, at det er hårdt arbejde at indføre en så radikal anderledes struktur og kultur på en skole. Evalueringen understreger, at rullende skolestart er en stærk medvindsfaktor i at udnytte lærere og pædagogers fagligheder i et tæt samarbejde omkring læringsmiljøet og binder undervisningstid og fritid sammen på en naturlig måde. Østre skole arbejder ud fra åben klassedannelse, hvor. årgang først bliver sammensat efter efterårsferien. Af andre tiltag kan nævnes: - Pædagoger i undervisningen - Holddannelse på tværs af årgange og klasser - AKT-lærere laver særlige indsatser - Entreprenørskab - Fag og temauger på tværs af årgange - Læsekurser - Motorik Samarbejde med SFO en - se mere under punktet "samarbejde mellem skole og SFO" afsnit 7.8. Skoler i - Side 6 af 8

19 7.5 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Skolerne eksperimenterer med forskellige former for holddannelse og parallellægning af fag på årgange. Der tilbydes lektiecafé for de elever, der har behov, her er der særligt fokus på de to-sprogede elever. Entreprenørskab nævnes af de fleste skoler som en læringstilgang og metode, som er meget anvendelig i mellemtrinnet til at udfordre alle elever på hvert deres niveau og anses som en motiverende faktor i undervisningen Der er fokus på faglig læsning, børn med særlige læseudfordringer tilbydes et læsekursus kaldet VAKS. Af andre tiltag kan nævnes: - AKT-lærere laver særlige indsatser - To-sprogsundervisning - Mentorordning i stedet for én klasselærer til én klasse. 7.6 Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Skolerne har i skoleåret - afprøvet eller forberedt forskellige former for obligatoriske valgfag/linjefag: Nørre Snede har af to perioder i skoleåret afprøvet at strukturere udskolingen som en linjeskole. Engesvang har med stor succes oprettet en international linje som valgfag. Nordre har lavet har tilbudt valgfag med fokus på de naturvidenskabelige felt og på idræt og bevægelse. Østre har indført fokusfag, der fra skoleåret /4 bliver obligatorisk for årgang. Holddannelse på tværs af klasser og årgange og parallellægning af timer på årgange bliver flittigt anvendt på alle skoler for at skabe større fleksibilitet og mulighed for at udfordre alle elever. Der arrangeres fag- og temauger, hvor eleverne har mulighed for faglig fordybelse. Entreprenørskab nævnes af de fleste skoler som en læringstilgang og metode, der udfordrer alle elever på hvert deres niveau og anses som en motiverende faktor i undervisningen. Af andre tiltag kan nævnes: - Læse- og bevægelsesbånd i perioder. - Lektiecafé - Fokus på et motiverende pausemiljø - Mentorordning i stedet for én klasselærer til én klasse. Faglige resultater 9. årgang: Tabel. -.Standpunktskarakterer 9. årgang: Karakteren er udtryk for, hvilket standpunkt eleven har opnået ved at arbejde med faget gennem hele skoleåret. I oversigten ses, at pigerne klarer sig bedst i dansk, sprog, biologi, kristendom og projektopgave. Drengene klarer bedst i matematik, Fysik og Kemi, historie og samfundsfag. Tabel.: Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner - : Tabellen viser at pigerne stadig klarer sig bedst i dansk, drengene klarer sig bedst i matematik og fysik og kemi. Tabel.: Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige udtræksfag - : Hvert år skal eleverne op i et fag fra den humanistiske fagblok og et fag fra den naturvidenskabelige fagblok. Det er undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke fag eleverne på de forskellige skoler skal op i. Det er således forskellige fag, den enkelte skoles elever over en årrække udtrækkes til at aflægge eksamen i. Tabel. - : kommunaltgennemsnit viser, at pigerne klarer sig bedst i tysk, historie, kristendom, hvor drengene klarer sig bedst ved samfundsfag, engelsk, biologi og geografi. Tabel.4: Karakterer. kl. standpunkt -. Det ses, at pigerne klarer sig bedst i alle fag med undtagelse af engelsk og Fysik/kemi. Skoler i - Side 7 af 8

20 Tabel.5: karakterer. kl., afgangsprøver - : Pigerne klarer sig bedst i fagene dansk engelsk skriftelig, tysk og fysik/kemi. hvor drengene klarer sig bedst i engelsk mundtlig og i matematik. Resultaterne fra tabel. -.5 er interessante i forhold til, at visionen om folkeskolen er, at det er en skole for alle. Umiddelbart ser det ud til, at skolerne bedst imødekommer pigernes behov. Tabel.6: Overgangsfrekvens fra 9. årgang -. Tabellen viser, at næsten halvdelen af eleverne på 9. årgang vælger at tage på den kommunale. klassesskole eller en anden. klasses efterskole. STX er den mest søgte ungdomsuddannelse. Andet kan være: Udvekslingsstudent, flyttet med familien til udlandet eller produktionsskole eller andet uddannelsestilbud. Tabel.7: overgangsfrekvens fra. klasse - Appendiks. Erhvervsskoler er de mest søgte efter. klasse, dernæst kommer en HF-ungdomsuddannelse. Hvorefter STX ligger på "tredjepladsen". Tabel.8: Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse. Tabellen er opbygget således, at en årgang kan følges vandret. Tabellen viser at der er et fald af elevmassen på skolerne i kommunen fra årgang med 8,4% mod 7,% for skoleåret Dette illustrerer fint, at der er skoler, hvor mange elever tager på efterskole i overbygningen, dette kan skyldes mange faktorer herunder familietraditioner og specialinteresser. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Karakterer. kl., standpunkt Karakterer. kl., afgangsprøver Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens fra. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse Nationale test, Biologi Nationale test, Dansk/læsning Nationale test, Engelsk Nationale test, Fysik/kemi Nationale test, Geografi Nationale test, Matematik 7.7 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Alle skoler har oprettet et ressourceteam på skolerne, der har til formål: - At understøtte fagpersoner omkring elever i at opøve handlekompetence i forhold til udvikling af et inkluderende læringsmiljø. - At være et sparringsforum med interne ressourcepersoner om specifikke tiltag for elever med særlige udfordringer socialt og fagligt. - At være et sparringsforum med interne ressourcepersoner og det kommunale PPR, AKT og Familiehuset, som har rollen i at vejlede og sparre med skolerne om i deres løsning af specifikke sager. Skolerne har ikke kun fokus på elever med særlige behov. Skolerne tænker alle elever ind udviklingen af inkluderende læringsmiljøer hermed også børn med særlige forudsætninger. Skoler i - Side 8 af 8

21 Skolerne organiserer læringsmiljøet så fleksibelt som muligt ved bl.a. at oprette baser i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, hvilket bl.a. gør at inklusionen forankres i almenpædagogikken. Baserne er en organisatorisk ramme, der har som formål at organisere de voksne på baggrund af fleksible elevbehov, der afdækkes enten af intern eller ekstern visitation. Både LP og PALS har redskaber til at understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer. 7.8 Samarbejdet skole og SFO I regi af Mental Frikommune har et innovationstema været: % mere læring i undervisning og fritid med seks tilhørende undertemaer. De enkelte SFO er har i samarbejde med undervisningsdelen valgt to temaer at arbejde med i skoleåret /4. Der er et generelt godt samarbejde mellem undervisningsdel og SFO. Det nævnes, at fælles fysiske rammer er særligt fordrende for samarbejdet. 7.9 Forældretilfredshedsundersøgelser Skolerne oplever en generel tilfredshed fra forældrene på deres skole. Nogle skoler iværksætter løbende lokale undersøgelser vedrørende forældretilfredshed. I efteråret iværksatte Skoleafdelingen en kommunal forældretilfredshedsundersøgelse på alle skoler: Til trods for visse tekniske udfordringer var antal besvarelser dog så stor, at den kan give et generelt billede af forældretilfredsheden. 79 % af forældrene udtrykker tilfredshed med indskolingens struktur i forhold til at understøtte undervisningsdifferentiering. 97 % af forældrene er tilfredse med skolens arbejde med at udvikle elevernes faglige udbytte. 98 % af forældrene er tilfredse med undervisningsmaterialets kvalitet 95 % af forældrene var tilfredse med skolens indsats for at tilrettelægge undervisningen til barnets behov. 97 % af forældrene var tilfredse med skolens indsats for at udvikle barnets sociale kompetencer 96 % af forældrene var tilfredse med skolens indsats for at udvikle barnets alsidige personlige kompetencer. 96 % af forældrene var tilfredse med skolens indsats for at fremme trivsel. 9 % af forældrene var tilfredse med skolens indsats for at skabe ro og tydelige rammer. 96 % af forældrene var tilfredse med skolens indsats for at engagere elevernes i undervisningen. 97 % af forældrene var tilfredse med skolens indsats for have en god dialog mellem skole og hjem. 97 % af forældrene er generelt tilfredse med deres børns skolegang. 7. Elevernes trivsel Se under afsnittet "Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange" afsnit 7.. Skoler i - Side 9 af 8

22 8. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Nedenfor er beskrevet hvilke pædagogiske processer og iværksatte handlinger skolerne er optagede af set fra temaer. Ønskes en mere udførlig beskrivelse henvises til de enkelte skolers kvalitetsrapporter. 8.. Udvikling af inkluderende læringsmiljøer Inkluderende læringsmiljøer anses, af skolerne, som kerneopgaven i skolens virke, hvilket har medført følgende iværksatte handlinger: - Arbejde med skolens værdigrundlag - Det gode skole-hjem-samarbejde - Oprettelse af ressourceteam - Lokale visitationsprocedurer - kompetenceudvikling af medarbejdere - Fokus på metoder og læringstilgange der understøtter inkluderende læringsmiljøer herunder klasseledelse. - Fleksible læringsmiljøer - Kompetenceudvikling af ledere Seks skoler har været involveret i et fire-kommune projekt (Aarhus, Nyborg, Hillerød og Ikast-Brande) omkring ledelse af inkluderende læringsmiljøer, der afsluttes i efteråret PALS/ LP Fem skoler har valgt at arbejde med LP (Vestre, Isenvad, Bording, Ejstrupholm og Præstelund) og seks skoler har valgt at arbejde med at implementere PALS (Østre, Nordre, Hyldgård, Engesvang, Blåhøj, Nørre Snede og IUC). Det er begge evidensprogrammer, som giver ledelse og medarbejdere værktøjer til at understøtte det pædagogiske arbejde. Skolerne er forskellige steder i deres implementering af evidensprogrammerne og arbejder kontinuerligt med forankring af processer, vedligeholdelse og implementering af tiltag ind i den lokale kontekst og kultur. 8.. IT-strategien Se mere under "Udvikling af læringsmiljøer for alle tiltag på tværs af klasser og årgange" afsnit Faglig læsning og læseudvikling Følgende iværksatte handlinger er sket: - Elever testes løbende i deres læsekompetence ved læsescreeninger og nationale test - Skolernes læsevejledere sparrer og vejleder kollegaer i forhold til metoder og konkrete redskaber til at fremme børns læsekompetencer. - Medarbejdere i hele kommunen er blevet tilbudt læsekurser i faglig læsning - Læseindsatser for både svage og stærke læsere herunder VAKS, læsebånd og læsegrupper - Alle skoler har udformet en læsepolitik Entreprenørskab Entreprenørskab er et af kommunens fyrtårne. Dette skal afspejles i læringstilgangen på alle skoler både i den daglige undervisning, i samarbejdsprojekter og i kommunale projekter. Skolerne er forskellige steder i deres implementering af entreprenørskab og arbejder kontinuerligt med at booste, vedligeholde og implementere. Skolerne Kompetenceudvikler løbende medarbejdere. Bølger i hverdagen har været er stort kommunalt projekt, hvor de fleste skoler har været engagerede. Skoler i - Side af 8

23 Udvikling af overbygningen Se under "Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen" i afsnit 7.6. Skoler i - Side af 8

24 9. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau I skolernes drøftelse af, hvilke områder, der kan støtte tilskrivning af kvaliteten i undervisningen og støtte vurderingen af det faglige niveau, kan følgende indgå: - Skolens måde at inkludere og differentiere på - Arbejdet med elevplaner - Arbejdet med sociale og personlige kompetencer - Resultater af karakterer og tests - Skolens evalueringskultur - Teamsamarbejdet - Overgangsfrekvenser - Resultater af trivselsundersøgelser - Lærernes kompetencer - herunder linjefag og større kurser I bestemmes begrebet kvalitet ud fra følgende - Kvalitet kan ikke beskrives, men tilskrives - Kvalitet er måden noget er godt på i en bestemt sammenhæng - Kvalitet måles ikke, men skabes 9. Styrker Skoleafdelingen vurderer, at flg. områder styrker skolevæsenet og det faglige niveau på skolerne: Vision 6 og Børne- og Ungepolitikken skaber retning mod fælles mål. Særlige indsatser på skolerne herunder PALS, LP og entreprenørskab, som understøtter elevernes faglige færdigheder, metodefærdigheder og sociale og personlige færdigheder Samarbejde på alle skoler i selvstyrende team og på nogle skoler i fag fora Målrettet arbejde med skriftlig dokumentation, løbende evaluering, evalueringsgrundlag og evalueringskultur Samarbejde om efter- og videreuddannelse til både medarbejdere og ledere Et positivt forældresamarbejde, der bl.a. kendetegnes ved interesserede skolebestyrelser Et samarbejdende og ambitiøst skolevæsen, der i projektgrupper forbereder og planlægger pædagogiske tiltag og sikrer udmøntning af kommunalpolitiske og nationalpolitiske mål og krav Godt samarbejde med UU-Ikast-Brande og ungdomsuddannelserne Skolernes systematiske arbejde med de pædagogiske processer Samarbejde mellem lærere og pædagoger fra SFO i indskolingen Kommunale tiltag med henblik på den personlige og faglige udvikling af ledere i skoler og SFO 9. Områder med behov for forbedringer Skoleafdelingen vurderer, at flg. områder udfordrer skolevæsenet og det faglige niveau på skolerne: Forholdsvis lavt uddannelsesniveau hos borgerne i kommunen sammenlignet med andre kommuner Geografisk beliggenhed, der i løbet af få år kan medføre vanskeligheder i rekruttering af pædagogiske medarbejdere Et økonomisk effektivt skolevæsen der til stadighed udfordres af den økonomiske situation både kommunalt og nationalt. Alt i alt er det positivt at der kommunalt er kort vej fra forslag til beslutningstager, men samtidigt er der i en mindre kommune færre personer også på skolerne til at udvikle, fastlægge og implementere nye tiltag. 9. Vurdering af specialpædagogisk bistand Et måltal som led i inklusionsprojektet er at vi kommunalt i gennemsnit højst har 4 % af eleverne henvist til specialundervisning efter den nye definition. Tabel.6 i viser, hvorledes skolerne placerer sig i skoleåret - i forhold til målsætning, når målsætningen er vægtet i forhold til det socioøkonomiske indeks. Når antallet af elever, der visiteres til eksterne tilbud, er faldende, mens antallet af børn i interne specialtilbud Skoler i - Side af 8

25 er stigende, er det et udtryk, at Ikast Brande kommune har etableret tilbud lokalt i stedet for et eksternt tilbud i en anden kommune. Tilbuddene er etableret enten fordi, der ikke var et eksternt tilbud, som matchede børnenes behov eller som led i en politisk beslutning om gradvist at hjemtage børn med middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder. Fra skoleåret - er indført økonomisk decentralisering af midlerne til det specialpædagogiske område, dette er beskrevet tidligere i denne rapport. Efterspørgslen på specialpædagogiske tilbud er stigende. Det drejer sig særligt om timer til enkelte børn i form af puljetimer, enkeltintegration eller et tilbud i en kommunal specialklasse/hold. Stigningen har således ikke fundet sted inden for de "klassiske handicap" som f.eks. syns eller hørehæmmede og udviklingshæmmede, men hos AKT-elever og elever med diagnoser indenfor ADHD og autisme-spektret. Skoler i - Side af 8