Evaluering Leg og Læring

Evaluering Leg og Læring Forår 2013 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen 1

Indhold 1. Indledning... 3 2. Anvisninger til kvalitetsløft af Leg og Læring... 3 3. Dataindsamling... 4 4. Evaluering af Leg og Læring... 5 4.1. Generel vurdering af Leg og Læring... 5 4.2. Faglig vurdering af Leg og Læring... 7 4.3. Materiale til Leg og Læring... 7 4.4. Samarbejde og organisering... 8 5. Leg og Læring fremadrettet... 10 Bilag 1 spørgeskema... 13 Bilag 2 interview guide... 18 2

1. Indledning Leg og Læring blev til i 1999 og lanceret i skoleåret 2000. Ordningen har kørt siden da med enkelte justeringer, og er trinvist blevet evalueret i fra 1999 til 2004. Skoleudvalget har besluttet, at Leg og Læring igen skal evalueres for at tage temperaturen på ordningen og se den efter i sømmene. Det er politisk besluttet, at evalueringen både skal være kvalitativ og kvantitativ. Det oprindelige formål med Leg og Læring var at integrere skole- og fritidskulturen i en samordnet indskoling, hvor barnet tilegner sig viden, kundskaber og færdigheder samt opnår sociale kompetencer. Idéen var, at lærerne og pædagogerne i fællesskab har et ansvar for såvel læring som den socialpædagogiske dimension i klassen. Det giver mulighed for, at lærerne og pædagogerne kan udvikle en fælles pædagogisk praksis til gavn for børnenes faglige udvikling og trivsel. Det der kendetegner ordningen er at den fungerer forskelligt fra skole til skole, der er på nuværende tidspunkt ikke et fælles arbejdsgrundlag. Afsnit 2 indeholder tre hovedanvisninger i forhold til, hvordan der kan arbejdes videre med et kvalitetsløft af Leg og Læring. Der vil i afsnit 3 blive redegjort for de metoder, der danner grundlag for evalueringen. I afsnit 4 vil resultaterne af det indsamlede data blive gennemgået. Afslutningsvis vil afsnit 5 omhandle Leg og Læring i et mere fremadrettet perspektiv. 2. Anvisninger til kvalitetsløft af Leg og Læring Fordi ordningen har eksisteret siden 1999 uden, at der er foretaget de store justeringer, kan hele konceptet for Leg og Læring med fordel revurderes således, at der bliver skabt et mere ensartet arbejdsgrundlag og ordningen bliver tidssvarende. Desuden kan et revideret koncept tænkes ind i en sammenhæng i forhold til øvrige tiltag såsom sigtepunkter, kvalitetsløft samt hele det fremadrettede arbejde med skolereformen. Med afsæt i evalueringen foreslås følgende 3 anvisninger til et kvalitetsløft: 1. Fælles arbejdsgrundlag: Der er en bred enighed om, at intentionerne bag Leg og Læring er gode. Der trænger dog til at blive udarbejdet et nyt fælles koncept for Leg og Læring, der er tydeligt og tilgængeligt. Der kunne også med fordel ske en reimplemetering af konceptet, hvor det ses i sammenhæng med de øvrige tiltag på skoleområdet. Det vil også medvirke til en større ensartethed af Leg og Læring og et fælles ejerskab. I forbindelse med den vedtaget Folkeskolereform vil det være nødvendigt at gentænke konceptet, herunder at se på klubbernes fremtidige medvirken i skolen. 2. Samarbejde: Der kan ske en videreudvikling af samarbejdet. Det er afgørende, at ledelsen har en god dialog samt skaber grundlaget for en god dialog mellem lærere og pædagoger. Der er forbedringspotentiale i forhold til manglende dialog og/eller forventningsafstemning. Der skal sættes fokus på hovedformålet, som netop er samarbejdet mellem pædagoger og lærere om at udvikle en fælles pædagogisk praksis og at skabe sammenhæng og helhed i barnets dag. Det handler også om at sikre en forventningsafstemning, inden samarbejdet går i gang. Her vil det også være en fordel med en klar og en gennemskuelig struktur og kompetencefordeling. 3. Kommunikation: Hele formidlingen om konceptet i forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger kunne godt blive styrket. Der skal være en mere klar formidling om samarbejdet både i forhold til medarbejdere og forældre. Der efterspørges eksempelvis en folder, som blandt andet 3

indeholder politiske visioner og intentioner med Leg og Læring, formål, retning for samarbejde og forventningsafstemning af kompetencer. Det er også vigtigt med kommunikation mellem skole og fritidshjem, fordi det er to forskellige arbejdspladser med forskellige formål. Det er vigtigt for at skabe en fælles forståelse for opgaven. Endvidere er det relevant at tænke i fælles kommunikationsplatforme. 3. Dataindsamling Evalueringen af Leg og Læring bygger både på kvalitative og kvantitative data. Der er blevet udarbejdet et spørgeskema, som medarbejdere, der til daglig arbejder med Leg og Læring, har haft mulighed for at besvare. Efterfølgende er der blevet afholdt fokusgruppeinterview for at komme mere i dybden. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen (bilag 1) er at give alle dem, der arbejder med Leg og Læring, mulighed for at komme til orde i evalueringen. Vi har fået 146 besvarelser. Respondenterne har i gennemsnit været ansat 11,5 år i Hvidovre Kommune. Desværre kan vi ikke skrive den præcise svarprocent, da de enkelte skoler selv har formidlet undersøgelsen til alle, der arbejder med Leg og Læring. På den sidste side af spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at skrive nogle uddybende kommentarer om, hvad der fungerer godt og dårligt ved Leg og Læring. Der har været mange tilbagemeldinger også i forhold til at komme med egne kommentarer i spørgeskemaet. Besvarelserne har fordelt sig således, at 57,5% kommer fra skoleområdet og 42,5% fra fritidsområdet. Fordelingen af faggrupper fremgår af nedenstående figur. Vær opmærksom på, at børnehaveklasselærere hører under faggruppen pædagoger i figuren. Figur 1 Mangler at svare 1% Fordeling af faggrupper Leder 15% Pædagog 45% Lærer 39% Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen var opdelt i fire kategorier: 1) Generelle oplysninger, 2) kendskab til Leg og Læring, 3) holdninger til Leg og Læring og 4) samarbejde. Undersøgelsen er anonym. Formålet med fokusgruppeinterviewene (bilag 2) var at få forskellige perspektiver og fagligt input på arbejdet med Leg og Læring. Gennem kvalitative interview er vi gået i dybden med centrale temaer fra 4

spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene har bidraget med at få flere perspektiver på Leg og Læring. Samtidig har interviewene været med til at belyse, hvordan vi fremadrettet kan sikre integration mellem fritidshjem og skoler. Opbygningen af interviewguiden er semistruktureret, og den består af en række overordnede temaer, som er udsprunget af spørgeskemaundersøgelsen, se bilag. Der er afholdt fire interview, der hver har varet cirka en time. Der er afholdt et interview med fritidshjemsledere, et med skoleledere og to interviews med medarbejdere, både lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere. Interviewdeltagerne har alle erfaring med arbejdet med Leg og Læring og er derudover valgt med henblik på at opnå en geografisk spredning i forhold til kommunens skoler og fritidsinstitutioner. 4. Evaluering af Leg og Læring Med afsæt i spørgeskemaundersøgelse og interviews vil resultaterne blive gennemgået nedenfor under fire temaer, der er centrale i forhold til arbejdet med Leg og Læring. Disse temaer danner grundlag for anvisninger til et kvalitetsløft af Leg og Læring. Temaerne er: Generel vurdering, faglig vurdering, materiale til Leg og Læring og samarbejde og organisering. 4.1. Generel vurdering af Leg og Læring Leg og Læring er en måde, hvorpå skole og fritidshjem kan samarbejde om at se det hele barn. Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewene viser, at Leg og Læring fungerer meget forskelligt. Derfor er det svært at sige noget entydigt om Leg og Læring. En respondent udtrykker det således: Der udarbejdes noget forskelligt fra skoleledelsen og fritidshjemsledelsen, for eksempel samarbejdskontrakten for de enkelte skoler. Det har aldrig været ensartet. Det er mit indtryk, at det er forskelligt fra skole til skole, fra fritidshjem til fritidshjem og fra spor til spor. Der er overordnet enighed om, at intentionerne med Leg og Læring er gode i forhold til at skabe helhed og sammenhæng for barnet, både i skole- og fritidsliv. Når det fungerer godt, kan læreren og pædagogen understøtte hinandens kompetencer og byde ind med forskellige vinkler, hvilket betyder, at børnene har mulighed for at lære på forskellige måder. Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har lidt blandede vurderinger af, hvordan Leg og Læring fungerer. 45,2% vurderer, at Leg og Læring enten fungerer godt eller meget godt. Det er dog værd at bemærke, at 37% vurderer, at Leg og Læring hverken fungerer godt eller dårligt. 5

Figur 2 Leg og Læring fungerer efter min mening... 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget dårligt Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt Har ikke svaret Hele samarbejdet om Leg og Læring mellem skole og fritidshjem er ikke uden udfordringer. En skoleleder, der har været med fra begyndelsen, mener, at Leg og Læring et eksempel på: ( ) hvordan nogle gode intentioner er gået op i lavpraktisk bøvl. At der er en del udfordringer fremgår både af spørgeskemaerne og interviewene. Der, hvor pædagoger, lærere og børnehaveklasseledere fremhæver, at Leg og Læring fungerer rigtig godt, er ved planlagte fælles forløb og aktiviteter som eksempelvis fleksugen, ture ud af huset, temauger med et fælles emne for hele skolen, sporuger og perioder med værksteder i forbindelse med et overordnet emne. Respondenterne bemærker blandt andet følgende positive egenskaber ved Leg og Læring: Det legitimerer, at vi leger i undervisningen. Når samarbejdet fungerer mellem lærere og pædagoger, er deres forskellige styrkesider med til at fremme forskellige læringsformer. Børnenes trivsel er i fokus. Det sociale i klassen forbedres. Det er rart med den pædagogiske tilgang oven i vores eget. Leg og Læring kan give succesoplevelser for fagligt svage elever. Det er godt, når der er åbenhed over for udnyttelse af hinandens fysiske faciliteter. For eksempel når både skole og fritidshjem kører et forløb om det samme emne. Samarbejde om LP-modellen. Der er også lidt blandede tilbagemeldinger i forhold til kendskabet til Leg og Læring. 69,9% af respondenterne har et godt kendskab til Leg og Læring. 10,9% erklærer sig e eller meget e i, at de har et godt kendskab til Leg og Læring. Til gengæld mener mere end halvdelen af de adspurgte, at forældrene ikke har et godt kendskab til Leg og Læring. Flere respondenter skriver, at forældres manglende 6

kendskab er et problem. Det er dog også værd at bemærke, at flere respondenter nævner forældresamarbejdet og klassemøder som noget, der fungerer godt ved Leg og Læring fordi forældrene får mere uddybende information om deres børn. Det er de samme tilbagemeldinger i interviewene. Der var enkelte af interviewdeltagerne, der troede, at Leg og Læring ikke længere eksisterede, fordi det var nedlagt på deres skole. Flere blev usikre, da de blev spurgt ind til indholdet, og interviewdeltagerne manglede et klart, synligt og tydeligt koncept. Det giver især problemer, når Leg og Læring skal introduceres til nye medarbejdere. Se mere herom i afsnit 4.3 om materiale. 4.2. Faglig vurdering af Leg og Læring Et overvejende flertalt af respondenterne (mere end 70%) vurderer, at Leg og Læring kan følgende: stimulere elevernes lyst til at lære styrke fagligheden styrke inklusion etablere inspirerende lege- og læringsmiljøer understøtte børn med særlige behov skabe differentierede aktiviteter, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. give en fælles forståelse af børnene. Flere respondenter nævner, at samarbejdet om elever i problemer fungerer godt. Derimod mener færre, at Leg og Læring kan skabe en fælles pædagogisk praksis i hele Hvidovre Kommune. Kun 26,7% svarede ja til dette spørgsmål. Flere respondenter har også skrevet, at de ikke er sikre på, at det overhovedet er hensigten med Leg og Læring. Børnene får et fagligt udbytte, fordi det giver mulighed for at lave et fleksibelt læringsrum. En fritidsleder beskriver: Det fungerer godt at hive børn ud af skolerummet og det normale læringsrum og få dem med over på vores fritidshjem..mange børn har rigtig god gavn af at mærke samspillet mellem pædagoger og lærere Leg og Læring kan være med til at understøtte det sociale liv i en faglig kontekst, eksempelvis i forhold til at håndtere konflikter i klassen. Der kan en fælles indsats være med til at gøre en forskel for såvel den enkelte elev som klassen, idet pædagogen bidrager med nogle sociale kompetencer, som giver et andet syn på barnet. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt Leg og Læring fungerer efter hensigten med at sikre en helhedstænkningen i forhold til barnet. Det er meget personafhængigt, og det har også indflydelse på opfattelsen af det faglige udbytte. 4.3. Materiale til Leg og Læring I forbindelse med lanceringen af Leg og Læring blev der lavet en hel kuffert med materiale til Leg og Læring. Materialet i kufferten bliver langt de fleste steder ikke længere anvendt. Nogen af de interviewede kan dog godt huske kufferten, og en enkelte har endnu materialet. Materialet er dog ikke blevet fornyet siden, og mange anvender det ikke længere fordi det ifølge de interviewede er forældet. Der var en bred enighed om, at det ikke fungerer. Nogle har ikke noget materiale, mens andre selv udarbejder materiale. 7

Interviewdeltagerne forklarer, at de har svært ved at forklare Leg og Læring til nye medarbejdere, fordi de egentlig ikke selv er klar over, hvad det er. Der blev særligt efterspurgt materiale, der beskrev hele konceptet for Leg og Læring. Det ville give et fælles arbejdsgrundlag og kunne anvendes i introduktionen af Leg og Læring til nye medarbejdere. En af respondenterne udtrykker frustration over et manglende fælles arbejdsgrundlag: Der mangler en klar beskrivelse af, hvad Leg og Læring skal indeholde. Der er ingen guide til det, så hvert 3. år skal et nyt team, bestående af en - to lærere og en pædagog, opfinde en ny måde at lave Leg og Læring på. Hvis det skal blive rigtig godt, skal et klart indhold beskrives. Det bliver også påpeget i interviewene, at der på nuværende tidspunkt er mange forskellige koncepter, fordi stort set hver klasse har deres koncept med lærer, pædagoger og samarbejde, og det kunne være rart med et fælles mål ligesom eksempelvis sigtepunkterne. Der bliver efterspurgt en folder, som indeholder: Politiske visioner og intentioner med Leg og Læring, formål, retning for samarbejde og forventningsafstemning af kompetencer. 4.4. Samarbejde og organisering Samarbejdet og organiseringen er en af de største udfordringer ved Leg og Læring. Det handler grundlæggende om, at skolen og fritidshjemmet er to forskellige arbejdspladser. En pædagog fra et fritidshjem udtrykker det således: Der mangler forståelse for, at os der både er på skolen og fritidshjemmet har to arbejdspladser især mangler der forståelse fra skolen. Når skolen går hjem, for eksempel kl. 13.00, så har vi først fri kl. 16.00. Selvom vi har fritimer om formiddagen, er det svært at lægge møder der ( ) Al min loyalitet ligger hos fritidshjemmet, det skal jeg være ærlig at indrømme. Jeg er ikke uddannet lærer, så jeg kommer med det, jeg kan komme med, og jeg er der for børnenes skyld - ikke lærerens. Citaterne rejser to generelle problemstillinger i forhold til samarbejdet: Pædagogens tilhørsforhold samt mødeplanlægning. Der er bred enighed om, at organiseringen af samarbejdet volder problemer i forhold til fællesmøder på grund af arbejdstider. At være en del af to arbejdspladser samtidig skaber også nogle udfordringer, som bliver håndteret meget forskelligt. På nogle skoler bliver pædagogerne inviteret med til arrangementer og fester, mens andre oplever, at de ikke får mulighed for at deltage. På de områder, hvor der er et godt samarbejde, bliver særligt fremhævet: Fælles planlægning, ligeværdighed, ejerskab og at pædagogen gerne vil skolen og omvendt. Både i spørgeskemaundersøgelsen og interviewene bliver temaet om ligeværdigt samarbejde bragt i spil. Som det fremgår af nedenstående figur er der ikke en entydig oplevelse af, at der er et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. 8

Figur 3 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Der er et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig Har ikke svaret I indsamlingen af empiri blev begrebet radiatorpædagog anvendt i forhold til pædagoger, der ikke oplever, at deres kompetencer bliver sat i spil i undervisningen, men også i forhold til lærere, der oplever, at pædagogerne ikke tager initiativ til at deltage. Det handler om at forventningsafstemme og få aftalerne på plads inden, samarbejdet om børnene bliver sat i gang. I fokusgruppeinterviewet beskriver en lærer de gode erfaringer med, at der til det indledende møde havde været en tredje part, der etablerede samarbejdet mellem lærer og pædagog: Vi kom faktisk frem til, at når vi var i undervisningen var det et os og ikke en pædagog og en lærer. Det var noget helt andet end tidligere. Det har været en stor succes, og det betød, at læreren ikke tog styrerollen i samarbejdet, hvilket gav en god start for et ligeværdigt samarbejde. Generelt bliver der peget på, at formøder er en god idé. De fleste har en skriftlig samarbejdsaftale. Det er ikke alle steder den fungerer efter hensigten, eksempelvis bliver der peget på, at det mest handler om at tælle timer og møder op. Der er uklarhed om, hvem, der typisk tager ansvaret for organiseringen af Leg og Læring. Vi spurgte til, om respondenterne mener at pædagoger, lærere eller ledere, eller om det er et fælles ansvar. Som det fremgår af nedenstående figur er det forskelligt, hvem respondenterne vurderer, tager ansvar for Leg og Læring 45,2% vurderer, at det er et fælles ansvar. Figur 4 9

Hvem tager typisk ansvaret for organiseringen af Leg og Læring? Har ikke svaret 1% Pædagoger 7% Ved ikke 10% Det er et fælles ansvar 45% Lærere 35% Ledere 2% Der er en tydelig sammenhæng i forhold til, hvem, der synes de tager ansvaret for organiseringen af Leg og Læring. 71,4% af lærerne vurderer, at de typisk alene tager ansvaret for organiseringen af Leg og Læring. Ingen af de adspurgte lærere mener, at det er pædagoger eller ledere, der tager ansvaret for organiseringen af Leg og Læring. Spørger man derimod pædagogerne, vurderer 52,3%, at det er et fælles ansvar mod 81% af lederne. Flere skolefolk peger på både i spørgeskemaundersøgelsen og interviewene på, at de oplever, at hovedansvaret er på skolen. Desuden er der også en kommunikationsudfordring, eksempelvis fordi pædagogerne ikke får noget at vide, fordi de ikke er på skolens intranet. 5. Leg og Læring fremadrettet Idéen om samarbejdet mellem lærer og pædagog i forhold til at tænke i helhed om barnet giver rigtig god mening, fordi det giver mulighed for at kombinere de faglige og sociale kompetencer, men også fordi pædagogen kan understøtte at læring kan leges ind. Som det fremgår af figuren nedenfor, mener de fleste respondenter da også, at Leg og Læring er den rigtige metode til at integrere elementer fra skole- og fritidshjem. 10

Figur 5 Leg og Læring er den rigtige metode til at integrere skole-og fritidskulturen 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig Har ikke svaret Der er imidlertid fra flere sider en anbefaling af, at konceptet for Leg og Læring revideres. I en sådan proces er det vigtigt med inddragelse af relevante aktører på området for fremadrettet at sikre et større ejerskab. Der skal i den sammenhæng også tages højde for, at der inden for undervisningsområdet er sket en del siden lanceringen af Leg og Læring i 1999, for eksempel i forhold til læringsstile og i forhold til specifikke mål i folkeskolens undervisning og opgave. Der blev drøftet hvilken organisering, der fremadrettet vil være hensigtsmæssig. Der blev blandt andet foreslået en fælles ledelsesstruktur mellem skole og fritidshjem henvisning til SFO i andre kommuner. I den nuværende struktur kan der med fordel blive sat fokus på, hvad det vil sige at være en del af to arbejdspladser. Evalueringen peger på, at det er kompliceret at tælle timer op og regne tiden ud. Leg og Læring bliver i sin nuværende form styret fra to arbejdspladser, og det går bedst de steder, hvor der bliver taget højde for det. Det handler om at opleve et tilhørsforhold. Det kan være i forhold til at komme med på skolebilledet, blive inviteret til julefrokost, blive indkaldt til møder og få den nødvendige information. Noget af det, respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen peger på, som ikke fungerer så godt, er blandt andet: Der er ikke nok kontinuitet. Der mangler forståelse af værdien ved samarbejdet, hvilket betyder, at der mangler imødekommenhed over for Leg og Læring. Manglende tid til planlægning og evaluering. Når pædagogen eller læreren er inaktiv, og der ikke er en fælles ansvarsfølelse. Der mangler anerkendelse af hinandens fagligheder. Der er ikke ligeværdigt ansvarsfordeling mellem lærere og pædagoger, fordi Leg og Læring ofte foregår i skolens regi. Lærerne er uklare i forhold til pædagogens rolle og udnyttelse af dennes kompetencer. Det burde være til og med 3. klasse. 11

Sygdom, manglende vikardækning, uuddannede og uerfarne pædagoger samt skift mellem mange forskellige pædagoger. Hvis læreren ikke er forberedt på et samarbejde med pædagogen. Når pædagogen er i en klasse med børn, som pædagogen ikke kender fra sit fritidshjem. Forskelligt syn på inklusion blandt lærere og pædagoger. Institutionsledere og skoleledere skal være mere med. De samme udfordringer bliver understøttet af interviewene. Det kan også fremadrettet drøftes, hvilke årgange ordningen skal gælde for. Flere var inde på, at tredje klasse med fordel kunne komme med i ordningen, fordi børnene her har nogle udfordringer, hvor det vil give god mening med et pædagogisk perspektiv, i forhold til helhedstænkning om barnet mellem skole, fritid og i forhold til samarbejdet med forældrene. Der bliver endda peget på, at Leg og Læring ville give mere mening fra 1.-3. klasse og så ikke i børnehaveklassen. På en skole har de medinddraget tredje klasse, og det har de gode erfaringer med, fordi det giver en større fleksibilitet og mulighed for at køre fagene på kryds og tværs. Det kan fremadrettet være relevant at undersøge for hvilke årgange der giver mest mening at anvende leg og læring. Leg og Læring kunne med fordel ses i sammenhæng med andre tiltag på skole- og fritidsområdet eksempelvis sigtepunkterne. Her er 4, 8 % meget enige i, at der er en sammenhæng mellem de forskellige tiltag, der er på skole- og fritidsområdet. Her er et udviklingspotentiale i forhold til at skabe en endnu bedre sammenhæng mellem de forskellige tiltag på skole og fritidsområdet. 12

Bilag 1 spørgeskema Spørgeskema til ledere, lærere og pædagoger om Leg og Læring Om undersøgelsen Leg og Læring blev lanceret i skoleåret 2000 og ordningen kører fortsat. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at undersøge, hvorvidt ordningen fungerer, og om der er behov for forbedringer i forhold at integrere skole- og fritidskulturen. Derfor har vi brug for din hjælp, specifikke viden og feedback. En høj svarprocent er vigtigt for at skabe et mere nuanceret billede af ordningen. Undersøgelsen er anonym og vil blive behandlet med diskretion. Spørgsmålene er delt op i fire kategorier; generelle oplysninger, kendskab til Leg og Læring, holdning til Leg og Læring samt samarbejdet om Leg og Læring. Skemaet tager cirka 10 minutter at udfylde. På forhånd tak for hjælpen! Generelle oplysninger 1. Køn (sæt kryds): Mand: Kvinde: 2. Arbejdsområde (sæt kryds) Daginstitutionsområdet (0-6 år) Skoleområdet Fritidshjem 3. Stilling (sæt kryds): Pædagog Lærer Leder 4. Hvor længe har du været ansat i Hvidovre Kommune? (angiv venligst antal år) Kendskab til Leg og Læring Nedenstående udsagn omhandler kendskab til Leg og Læring. Vælg venligst de udsagn, der passer bedst. 13

5. Jeg har et godt kendskab til Leg og Læring (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig 6. Forældre har efter min mening et godt kendskab til Leg og Læring (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig Holdning til Leg og Læring Nedenstående spørgsmål og udsagn omhandler din holdning til Leg og Læring. Vælg venligst de svar, der passer bedst til din egen holdning. Ja: 7. Jeg kan se et klart formål med Leg og Læring (sæt kryds) Nej: 8. Leg og Læring fungerer efter min mening (sæt kryds) Meget dårligt Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt 9. Uddyb gerne hvorfor: 10. Efter min mening kan Leg og Læring : (sæt kryds) Stimulere elevernes lyst til at lære? Styrke fagligheden? Styrke inklusionen? Forbedre tilfredsheden hos forældre? Etablere inspirerende lege- og Læringsmiljøer? Skabe større mulighed for fordybelse hos børnene? Ja Nej Hverken ja eller nej Ved ikke 14

Understøtte børn med særlige behov? Skabe differentierede aktiviteter, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer? Skabe en fælles pædagogisk praksis i hele Hvidovre? Skabe større sammenhæng mellem aktiviteterne i skolen og fritidshjemmene? Give en fælles forståelse af børnene? 11. Jeg vurderer, at Leg og Læring fortsat er relevant og tidssvarende (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig 12. Leg og Læring er den rigtige metode til at integrere skole- og fritidskulturen (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig 13. Leg og Læring hænger godt sammen med sigtepunkterne (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig 14. Materialet til Leg og Læring er relevant og brugbart (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig 15. Vi har en klar struktur for vores arbejde med Leg og Læring på min arbejdsplads (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig Samarbejdet om Leg og Læring De næste spørgsmål omhandler samarbejdet om Leg og Læring mellem pædagoger og lærere. Vælg venligst de svar, der passer bedst til din egen holdning. 15

16. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere om Leg og Læring fungerer efter min mening (sæt kryds) Meget dårligt Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt 17. Hvem tager typisk ansvaret for organiseringen af Leg og Læring? (sæt kryds) Pædagoger Lærere Ledere Det er et fælles ansvar Ved ikke 18. Har I fælles planlægning og evaluering mellem skole og fritidshjem? (sæt kryds) Ja Nej Ved ikke Vi har fælles planlægning mellem skole og fritidshjem Vi har fælles evaluering mellem skole og fritidshjem 19. Gennem Leg og Læring udvikler lærere og pædagoger en fælles pædagogisk praksis (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig 20. Der er et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger (sæt kryds) Meget Uenig Hverken enig eller Enig Meget enig 21. Hvorfor/hvorfor ikke? (Beskriv venligst) 22. Vi udvikler årligt en samarbejdskontrakt mellem skole og fritidshjem (sæt kryds) Ja Nej Ved ikke 23. Besvares kun hvis ja i spørgsmål 22: Hvordan fungerer samarbejdskontrakten efter din mening? Meget dårligt Dårligt Hverken godt eller dårligt Godt Meget godt 16

24. Er der forskel på udformningen af Leg og Læring i de forskellige skoledistrikter? Ja Nej Ved ikke 25. Hvornår har du oplevet, at Leg og Læring fungerer godt? Beskriv venligst tre ting, der fungerer godt: 1. 2. 3. 26. Har du oplevet en situation, hvor Leg og Læring ikke fungerede godt? Beskriv venligst tre udfordringer for Leg og Læring, der fungerer mindre godt: 1. 2. 3. 27. Har du anden supplerende information, der kan være nyttig til forbedring af Leg og Læring? Beskriv venligst. Tak for hjælpen! 17

Bilag 2 interview guide Interviewguide Leg og Læring Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få forskellige perspektiver og fagligt input på arbejdet med Leg og Læring. Gennem kvalitative interview kan vi gå i dybden med centrale temaer fra spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene vil bidrage med at få flere perspektiver på Leg og Læring. Interviewene skal være med til at belyse, hvordan der fremadrettet sikres integration mellem fritidshjem og skoler. Præsentation af deltagere i fokusgruppeinterview: Stilling og arbejdsplads, hvor lang tid har I været ansat, hvor mange års erfaringen har i med Leg og Læring. Introduktion til Leg og Læring Hvad er jeres fokus i forhold til Leg og Læring? Hvilke hovedformål vurderer I er vigtigst med Leg og Læring? - Ser i et klart hovedformål med Leg og Læring? - Hvorfor / hvorfor ikke? Hvordan vurderer I kendskabet til Leg og Læring generelt? - Oplever i en forskel i kendskabet hos lærere, pædagoger og ledere? - Hvad med forældrene? - Flere respondenter vurderer, at forældrene har mindre kendskab, hvilken betydning har det? 18

Faglige udbytte/vurdering af Leg og Læring Hvad er samlet set din vurdering af Leg og Lærings betydning for elevernes faglige udbytte? Hvad fungerer rigtig godt ved Leg og Læring? Hvor er der efter jeres vurdering udviklingsmuligheder i forhold til Leg og Læring? Hvad betyder det, at pædagogerne deltager i undervisningen? Hvordan kan lærer og pædagogen bruge hinandens faglighed? Samarbejde og organisering Hvad er samlet set jeres vurdering af samarbejdet og organiseringen af Leg og Læring mellem fritidshjem og skoler? Hvordan planlægger I samarbejdet om Leg og Læring? - Arbejder I med en samarbejdskontrakt i form af skriftlig aftale/forventningsafstemning - Hvad fungerer godt, og hvad fungerer mindre godt? Gode erfaringer/udfordinger og uløste problemstillinger - Hvem har ansvaret? ligeværdigt samarbejde hvorfor/hvorfor - Er I fælles om planlægningen? - Har I idéer til, hvorledes de udfordringer, der med forskellige arbejdstider for lærer og pædagoger kan løses i forhold til planlægning af møder? Hvordan er organiseringen i forhold til Leg og Læring mellem fritidshjem og skole? 19

- Hvordan vurderer I organiseringen af samarbejdet af Leg og Læring mellem fritidshjem og skole? - Hvad fungerer godt/er der noget som kunne være bedre eller mere klart? Hvilken rolle spiller ledelsen/i som ledere i forhold til Leg og Læring? Materiale om Leg og Læring Hvilke materialer anvender I med arbejdet med Leg og Læring? Hvordan fungerer materialer? Er der noget I ønsker forbedret ved materialer? Hvad med metoder Leg og Læring fremadrettet Hvad er jeres samlede vurdering af Leg og Læring? - Er det tidssvarende? - Understøtter det arbejdet med skabe en rød tråd i barnets udvikling? - Hvordan kan Leg og Læring udvikles fremadrettet? - Vurdere I at Leg og Læring er den rigtige indsats til at integrere fritidshjem og skoler? Hvorfor/hvorfor ikke - Har du idéer til hvilke komponenter i Leg og Læring, der vil kunne optimere elevernes Læring og faglige udbytte? Hvad er vigtige forudsætninger for at efterleve formålet med Leg og Læring? 20

Har I andet i forhold til Leg og Læring? 21