Etniske minoritetsdrenge valg og frafald Et udviklings - og aktionsforskningsarbejde igangsat af Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond Processen gennemføres af RUC i samarbejde med TietgenSkolen i Odense, Roskilde Tekniske Skole og Erhvervsskolen Nordsjælland 25. april 2012
Drenge i gråzonen Michael Svendsen Pedersen Institut for psykologi og uddannelsesforskning, RUC misvpe@ruc.dk Hans-Henrik Juul Jensen Erhvervsskolen Nordsjælland, Murerafdeling hjj@esnord.dk
Program for workshop 10:00-10:10 Præsentation af projektet (Michael) 10:10-10:20 Diskussion af projektets rammer 10:20-10:40 Præsentation af eksperiment i Hillerød (Hans-Henrik) 10:40-10:50 Spørgsmål til og diskussion med Hans-Henrik 10:50-11:30 Pointer fra projektet (Michael) med diskussion undervejs
De seks anbefalinger Fokuser på drengenes ressourcer Styrk det praksisnære Vær en positiv rollemodel Styrk den faglige identitet Styrk studiekompetencen Brug positive fortællinger TietgenSkolen, Odense Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Roskilde Tekniske skole
Styrk den faglige identitet Styrk studiekompetencen HÅNDVÆRKET SKOLEN LÆRINGSRUM Vær en positiv rollemodel Lærer Elev Fokusér på drengenes ressourcer Styrk det praksisnære Brug positive fortællinger
Den fælles (ud)forskningsproces Interview med elever Planlægning af eksperiment Metarefleksion Afprøvning Interview med lærere Refleksion
Diskussion af projektets rammer Er etniske minoritetsdrenge et specifikt problem, og i givet fald hvorfor og hvordan? Kan anbefalingerne bruges som udgangspunkt for et frafaldsprojekt om etniske minoritetsdrenge?
Særligt dekorativt flisearbejde Hvordan har vi arbejdet? Murer Hvilke eksperimenter har vi lavet? 5 grupper med 3 elever i hver. Gråzonedrengene 4 i alt blev fordelt således: 1 gruppe med 2 gråzone og 1 dansk elev. 2 grupper med 1 gråzone og 2 danske elever.
Særligt dekorativt flisearbejde 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde Hvilke erfaringer har vi fået ud af det? Ved at eleverne er tvunget til at deltage i cirkelskitse, bliver deres ressourcer synlige for dem selv, de andre elever og læreren. Det styrker deres studiekompetence og faglige identitet. Gråzoneeleverne deltager aktivt på lige fod med de etnisk danske elever, hvor de eller holder sig tilbage.
Særligt dekorativt flisearbejde 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde Det kan blive til en positiv fortælling for ham/de andre elever og læreren, da gråzonedrengen(ene) har været inde over tegningen qua cirkelskitsen. Det betyder altså at han også har del i den endelige opgave. 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde Efter valg af endelig opgave tog de danske elever fat på opgaven, mens gråzonedreng(ene) holdt sig tilbage. 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde 25. april 2012 25. april 2012
Særligt dekorativt flisearbejde Ændringer til næste gang. Til introduktionen af opgaven skal læreren vise eksempler på særlig dekorativt flisearbejde. Målet for øje. Læreren viser hvordan man skærer en flise og rører lim op. Post-it virkede ikke. Opgaven skal indeholde lige så mange farver fliser, som antal elever i den enkelte gruppe. Når cirkelskitsen er færdig Uddeler læreren en farve til hver elev. Det giver læreren mulighed for at differentiere og sikrer deltagelse 25. april 2012 af gråzonedrengene. 25. april 2012
Erhvervsskolen Nordsjælland Hvordan har vi arbejdet? Tømrer og blikkenslager. Hvilke eksperimenter har vi lavet? Gruppeopdeling med 4 elever i hver gruppe. I hver gruppe udpeger læreren en formand. Læreren instruerer formændene i arbejdsopgaven. Formændene går så ud i deres gruppe og instruerer den.
Erhvervsskolen Nordsjælland Hvilke erfaringer har vi fået ud af det? Ved at fordele ansvaret for at beskrive opgaven ud på flere formænd, oplevedes mere ro både for elever og lærer. F.eks. Når der er elever der kommer for sent eller den enkelte ikke lige har hørt beskeden, så ligger informationerne i gruppen både hos formand og de andre medlemmer.
Erhvervsskolen Nordsjælland Drengenes ressourcer kommer i spil, formanden kan være positiv rollemodel og den faglige identitet styrkes. Idé: at begrunde valget af formænd over for holdet, ex. god til at kommunikere, godt overblik, god til samarbejde osv.
HG eksperiment 1: Drengenes ressourcer Grupper skal lave lego-hus efter billede Etniske majoritets- og minoritetsdrenge arbejder sammen i gruppe, Majoritetsdreng styrer processen, Majoritetsdrenge arbejder med, Minoritetsdrenge virker tøvende og usikre, siger ikke meget. Ressourcer, praksisnær
HG eksperiment 2 Drengenes ressourcer Grupper skal skrive om An exceptional day in the shop Etniske minoritetsdrenge sammen i gruppe, De udarbejder mindmap, En skriver, de andre kommer med forslag, Alle er aktive, De får løst opgaven på bedste vis. Ressourcer, praksisnær
Konklusioner: Drengenes ressourcer Det er situationsbestemt, Ressourcer ikke bare noget elever har eller ikke har, men (også) noget der skabes i interaktionen i klassen, Det samme gælder også for etnicitet, læringsstil, køn osv., Interaktionen i klassen er bl.a. bestemt af tilrettelæggelsen af undervisningen. Ressourcer, praksisnær
Generelle pointer Anbefalinger skal ses i kontekst, Det er læringskulturen der skal ændres, Aktiviteter skal være problemløsningsopgaver (kognitiv læring) Opgaver skal være subjektivt meningsfulde (erfaringsbaseret læring) Der skal skabes læringsfællesskaber (fællesskabslæring) Faglig identitet som pædagogisk tilgang Ændring af læringskultur og faglighed kræver ændring af læreres faglige identitet.
HG eksperiment 3 IT-undervisning i excel: IT-teknisk -> Fagligt meningsfuld = firmaregnskab -> Privatøkonomi 25. april 2012
Livshistorie: Mohammed : Valg af uddannelse Så tog jeg teknisk skole. Så droppede jeg ud. Det ku jeg ikke li. Så tog jeg transport og logistik. Det gad jeg heller ik. Undervisningen var fin nok. Jeg tror mere det var håndværket der ikke var noget for mig alligevel. Så kom jeg på HG. Jeg er startet på HG for at tage mig sammen der. Jeg sad bare derhjemme og drev den af. Så tog jeg mine venners råd og prøve det [HG].
Livshistorie: Muhammed : Forældre Min mor er pensioneret. Min far han laver ik noget. Han går sygemeldt.
Livshistorie: Muhammed : Uddannelsen Det er rart at der at ha sådan et system. Det er lidt hårdt. Især når man er syg, og så får man alligevel fravær for det. Så man ska virkelig passe på hvor syg man ska bli for at bli hjemme. (Planer) Der begynder at komme lidt billeder i hovedet. Jeg har overvejet en elevplads. Og når jeg er færdig med det, så har jeg overvejet at åbne en butik. Min onkel har sådan en madbutik. Det er det eneste billede jeg har i hovedet lige nu.
Biografi: Pointer Nogle elever har ikke et biografisk perspektiv Nogle elever har ingen fortid Læringskulturen skal både bidrage til en personlig og faglig identitetsproces