RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE SPJALD BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Relaterede dokumenter
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Forord til læreplaner 2012.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Temaer i de pædagogiske læreplaner

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner for vuggestuen Østergade

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan Rollingen

Vuggestuens lærerplaner

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Pædagogisk læreplan

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner Dagplejen ØST

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Børnehuset Bellinges læreplaner

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan Rollingen

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Pædagogiske Læreplaner

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplan for Privatskolens børnehave

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Alsidige personlige kompetencer

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

FRITIDSHJEMMETS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogiske læreplaner.

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Barnets alsidige personlige udvikling

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

7100 Vejle 7100 Vejle

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk Læreplan. Teori del

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript:

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE SPJALD BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016 Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 3 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 3 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse 4 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 6 2.1 Overordnede læringsmål 6 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 6 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 7 2.4 Sprogindsatsen 7 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 7 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 8 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 9 3.1 Fakta om institutionen 9 3.2 Beskrivelse 9 3.3 Evaluering 9 3.4 Refleksion 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 11 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling 11 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 11 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 12 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 13 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 13 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 14 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 16 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 16 5.2 Refleksion 16 6 AFSLUTNING 17 2

1 Indledning 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Du sidder nu med Spjald Børnehaves pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, derudover har vi stor fokus på den sociale inklusion. Vi arbejder med læreplanerne i den pædagogiske praksis, i børnemiljøet samt i beskrivelsen af de metoder vi vil anvende i arbejdet. 1.2 Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets værdier Vores værdier i Spjald børnehave. Vi er ordentlige: I Spjald børnehave bestræber vi os på at møde den enkelte ligeværdigt og respektfuldt i erkendelse af, at et hvert menneske er unikt. Spjald børnehave er en rummelig daginstitution, og vi ser forskellighed som en styrke. I Spjald børnehave skaber vi tryghed og trivsel igennem empati, nærvær, tillid, og omsorg for hinanden. Vi er nysgerrige: Personalet i Spjald børnehave er dygtige ressourcespejdere, der ser muligheder. Vi bygger vores samarbejde på barnets og familiens stærke sider. Vi er på forkant med udviklingen og ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tilpasser vores institution, til de børn og familier vi samarbejder med. Vi handler: I Spjald børnehave lægger vi vægt på at være gode rollemodeller, som kan få ord og handling til at stemme overens. Vi har en positiv tilgang til arbejdet og vi handler på det, vi ser. Vi skaber en hverdag, som er kendetegnet af arbejdsglæde, humor og begejstring, da det giver energi og livsglæde. 3

1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Dagtilbud): Inkludere børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn 2. Princip (Dagtilbud): Inddrage børnenes perspektiver i arbejdet med de pædagogiske læreplaner 3. Princip (Dagtilbud): Fremme børnenes nysgerrighed, som en vigtig forudsætning for meningsfuld lærling 4. Princip (Dagtilbud): Tage udgangspunkt i det enkelte barns ønsker og muligheder 5. Princip (Dagtilbud): Støtte barnets læring i alle hverdagssituationer 6. Princip (Dagtilbud): Bruge et anerkendende sprog 7. Princip (Dagtilbud): Igangsætte særligt tilrettelagte læringsforløb for de børn, der har særlige behov 8. Princip (Dagtilbud): Udfordre børnenes fantasi og give mulighed for bevægelse på legepladsen 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Dagtilbudets læringsforståelse I børnehaven sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Vi tager udgangspunkt i det, der optager børnene i dagligdagen og tilrettelægger ofte aktiviteterne efter det. Det er samtidig vores opfattelse, at det de voksne er engageret i ofte tiltrækker børnene. På denne måde er der samspil mellem voksen- og barneperspektiv. Læring er en livslang proces, der starter ved fødslen og fortsætter livet ud. Vores syn på læring, er at man udvikles som individ i fællesskaber og lærer i et samspil med andre. Det er i relationen mellem mennesker at man bliver nysgerrig og udforsker. Vi er bevidste om, at børns måde at lære på er forskellig og vi har derfor indrettet en varieret hverdag og vi tilgodeser på den måde, at børnenes sanser påvirkes på forskellige måder. Gentagelser er en vigtig del af det at lære, så de ting man øver sig i, får tid til at hæfte sig. I vores relation til børnene, sætter vi fokus på, at være nærværende og omsorgsfulde, så vi kan skabe tryghed for børnene. Vi tror på, at børnenes sociale samspil understøttes af de voksnes prioritering af nære relationer. Læringen sker både i de planlagte aktiviteter og der hvor børnene opfordres til selvvirksomhed, som er en læreproces hvor børnene undersøger, ser på, føler og eksperimenterer. Vi guider børnene i hverdagen, så de lærer de sociale spilleregler, at kunne sige "pyt", og komme videre. Vi tror på, at det er okay ikke at kunne alt, men vi opfordrer til at børnene kan øve og prøve. Vi opmuntrer, vi forventer og vi stiller krav i forhold til børnenes alder. 4

Illustration 2 5

2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Dagtilbuddets overordnede læringsmål Grundlæggende kompetencer i Spjald Børnehave konkretiseres via nogle grundlæggende kompetencer taget ud fra de seks hovedkompetencer som det forventes, at børnene udvikler i løbet af deres ophold i institutionen. Det har i vores arbejde vist sig fornuftigt at beskrive og udarbejde mål med udgangspunkt i de enkelte gruppers børn. Børnene skal via livet i institutionen: 1. Udvikle personlige og sociale kompetencer 2. Udvikle sproget og kommunikative færdigheder 3. Stifte bekendtskab med, lære og tilegne sig viden om natur 4. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur 5. Lære at mestre praktisk-musiske aktiviteter, 6. herunder at udvikle og deltage i krops- og bevægelsesaktiviteter Opgaven for pædagogerne i Spjald børnehave er indenfor hvert af kompetenceområderne, at involvere børnene i meningsskabende samvær og aktiviteter. Således at børnene får lyst til at involvere sig i udvikling af færdigheder, og erhverve sig viden indenfor det beskrevne kompetenceområde og værdisæt. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Overvejelser i forbindelse med Børn med særlige behov Definition på Børn med særlige behov : Børn, som er optaget af at forholde sig til en vanskelig livssituation, eller som har fysiske, neurologiske eller andre vanskeligheder. Læringsmål: Målet er at støtte børn med særlige behov i at være en del af fællesskabet. Vi har gjort os flg. overvejelser over metoder : - Vi tilbyder de samme muligheder til alle børn i Spjald børnehave, og alle børn kan i princippet have særlig behov til forskellige tider og brug for ekstra opmærksomhed. - Vi ændrer de fysiske rammer, så der er forskellige udfoldelsesmuligheder. Derfor indretter vi små rum i det store rum for at etablere en afgrænsning, så børnene har mulighed for at fordybe sig. 6

- Vi bestræber os på at være der, hvor børnene leger for at kunne støtte børnene i at fastholde en leg, at løse en konflikt. - Hele personalet kender alle børn i Spjald børnehave derfor har vi den fordel, at et barn, som har brug for ekstra opmærksomhed, har seks voksnes fokus på barnets situation. - Vi støtter børnene i at knytte venskaber i mindre grupper. - Vi mikser børnene i grupper, så de får mulighed for at opdage hinandens ressourcer. - Vi lægger stor vægt på at følge op på børn med særlige behov ved at gennemføre løbende samtaler med forældrene i en periode. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov I Spjald børnehave arbejder vi med den anerkendende tilgang samt med det systemiske og narrative perspektiv. Vi skal som voksne tage ansvar for egen rolle og evne til at se bag problemet og skabe forandring i pædagogisk praksis for at hjæpe et barn på vej og løse en problemstilling. Vi er bevidste om, at børn gør det bedste, de kan i de givne omstændigheder og egne ressourcer børn ønsker at være en del af et fællesskab børn ønsker mening med deres liv børn vil gerne tages alvorligt børn vil gerne høres og ses børn vil gerne respekteres 2.4 Sprogindsatsen Dagtilbuddets sprogindsats I Spjald børnehave har vi vores egen sproggruppe, hvor der er pædagoger, som har en særlig viden om børns sprogudvikling. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng I Spjald børnehave er vi bevidste om de gode overgange. Vi arbejder tæt sammen med dagplejen og skolen. Dagplejen er på besøg en gang ugenligt og er der børn med særlige behove har vi et tæt samarbejde om overgangen til børnehaven, så barn og forældre får den bedst mulige start. Vi har lavet en fælles pjece sammen med skolen og SFO'en for at skabe en god overgang fra børnehave til skole. 7

2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Dagplejen er på besøg en gang ugenligt og er der børn med særlige behove har vi et tæt samarbejde om overgangen til børnehaven, så barn og forældre får den bedst mulige start. Illustration 3 8

3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Spjald børnehave har ca 90 børn fordelt på 4 grupper. Vi har tre grupper med børn fra 3-5 år samt en gruppe med de ældste børn. Vi har to sprogede børn samt børn med særlige behov. Vi er i personalegruppen opmærksomme på, at børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet i huset. Vi er en blandet personalegruppe med både mænd og kvinder, pædagoger og pædagogmedhjælper i aldersgruppen 25-62 år. Desuden har vi to køkkenpersonale samt en pedel. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode 3.2.2 Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 20,0% - Alsidig personlig udvikling 20,0% - Sociale kompetencer 20,0% - Sproglig udvikling 13,4% - Krop og bevægelse 13,3% - Naturen og naturfænomener 13,3% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Den alsidige personlige udvikling, de sociale kompetencer samt den sproglige udvikling ligger implicit i krop og bevægelse, natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. I vores pædagogiske praksis er de tre første en grundstamme i alt, hvad vi foretager os. 3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Barnets bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier, Praksisfortællinger 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Brugertilfredshedsundersøgelser, Læringshistorier, SMTTE, TRAS 3.4 Refleksion Evalueringerne skaber refleksion over pædagogisk praksis. Denne refleksion og diskussion anvender vi til pædagogiske weekender, personalemøder og stuemøder. Naturligvis drøftes pædagogisk praksis også til vores pauser. Illustration 4 9

10

4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling 4.1.1 Sammenhæng Barnets identitet, selvopfattelse, selvoplevelse og selvtillid er vigtige elementer for barnets generelle udvikling og muligheder for at tilegne sig og lære sig nye ting. 4.1.2 Mål Barnet skal have muligeheder for at deltage i sociale og kulturelle sammenhænge, og her skal barnets personlige muligheder udfordres, styrkes og stimuleres. Barnet skal føle sig værdsæt og anerkendt, og det opnå en fornemmelse af at blive set, genkendt og husket. 4.1.3 Tiltag 1. Tiltag: vi holder samlig med for mulighed for at stå frem 2. Tiltag: vi tager på ture og kan fortælle om oplevelser 3. Tiltag: barnet har mulighed for at tegne, male og fortælle historier 4. Tiltag: barnet danner venskaber og derigennem lærer sig selv at kende 5. Tiltag: barnet udfordres gennem leg 6. Tiltag: barnet udfordres gennem demokratiske værdier 7. Tiltag: barnets lærer de sociale spilleregler 4.1.4 Tegn 1. Tegn: at børnene leger sammen med andre børn og har en eller flere venner 2. Tegn: at børnene kan overskue at gøre sig klar til afgang ud af huset 3. Tegn: at børnene kan overskue at deltage i et måltid sammen med andre 4. Tegn: at børnene lytter, venter på tur og tør stå frem 5. Tegn: at børnene kan sige til og fra og respekterer hinandens grænser og forskelligheder 6. Tegn: at børnene har lyst til at deltage aktivt i de forskellige fællesskaber i Spjald børnehave 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer 4.2.1 Sammenhæng At barnet kan agere, samarbejde og udfordre sig selv i sociale sammenhænge og fællesskaber. Barnet skal have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i relation med andre børn, og i denne proces skal barnet opnå en følelse af anerkendelse og selvværd. 4.2.2 Mål Der skal arbejdes med dannelse af venskaber og kammeratskaber, og der skal i denne sammenhæng sættes fokus på omsorg, respekt og nærvær, man skal kunne indleve sig i det enkelte barn samt det enkelte barn sat i relation med en gruppe. 4.2.3 Tiltag 1. Tiltag: barnet skal lære at være en god kammerat 2. Tiltag: barnet skal gøre en masse ting sammen med andre 11

3. Tiltag: barnet skal være med til at bestemme, hvad vi skal lave i institutionen 4. Tiltag: at barnet inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. 5. Tiltag: at de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser 6. Tiltag: at børnene lærer at læse andre følelser 4.2.4 Tegn 1. Tegn: tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen 2. Tegn: fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' 3. Tegn: hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber 4. Tegn: snakker med andre om sine tanker og følelser 5. Tegn: lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler 6. Tegn: udtrykker tolerance og accept over for andre 7. Tegn: samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser 8. Tegn: fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv 9. Tegn: forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling 4.3.1 Sammenhæng Vi vil give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. Vi udfordrer børnene til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjæp af forskellige kommunikationsmidler. Vi støtter og udvikler børns interesser for og nygerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. 4.3.2 Mål Vi finder læringsmålet ud fra den sammenhæng vi og børnene er i. vi arbejder med at sproget er barnets redskab i dets tilgang til omverdenen. 4.3.3 Tiltag 1. Tiltag: at vi hjælper med at sætte ord på legen 2. Tiltag: at vi hjælper barnet med at kommunikerer med andre børn 3. Tiltag: at barnet får mulighed skabe kontakt og kommunikere ved at indgå i samtale med børn og voksne 4. Tiltag: at vi læser, synger og benytter rim og remser 5. Tiltag: at vi leger med sproget 6. Tiltag: at børnene lærer at bruge sit kropssprog 7. Tiltag: at barnet lærer at sætte ord på tanker, handlinger, følelser og oplevelser 8. Tiltag: at barnet har mulighed for at se på og tale om bogstaver og tal 9. Tiltag: at barnet bliver god til at tale, fortælle og tegne 4.3.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: at barnet kan samarbejde omkring en aktivitet gennem sproget 2. Tegn: at barnet sætter ord på sine fantasier og ideer 3. Tegn: at barnet lege med sproget 4. Tegn: at barnet bruger sproget blandet andet ved konflikter 5. Tegn: at barnet kan vise sine følelser overfor andre 12

6. Tegn: at barnet kan fortælle historier 7. Tegn: at barnet kan tegne og male sine tanker og oplevelser 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse 4.4.1 Sammenhæng Det er vigtigt at stimulerer børnene gennem fysisk aktivitet samt give dem viden om og bevidsthed om deres kroppe. Der skal arbejdes med identitet, forståelse af kroppens indre og ydre og bevægelsesmuligheder og sanselighed. 4.4.2 Mål At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i Spjald børnehave er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden 4.4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi har madordning, hvor vi taler om maden og dets betydning for kroppen 2. Tiltag: vi er bevidste om, at bevægelse og sansemæssige oplevelser fremmer evnen til læring 3. Tiltag: vi er bevidste om, at fysisk frihed og bevægelse øger livskvaliteten 4. Tiltag: vi er bevidste om at gode motionsvaner og kostvaner forebygger sygdom. 5. Tiltag: vi har morgenløb to gange om ugen 6. Tiltag: vi giver mulighed for fysisk aktivitet både inde og ude 7. Tiltag: vi har musisk aktiviteter og bevægelsesaktiviteter 8. Tiltag: gennem legen ude og inde udfordres kroppen 9. Tiltag: vi giver børnene indsigt i kroppens opbygning og hvad den kan 10. Tiltag: vi samles til afspænding/afslapning og koncentrationstræning til musik 4.4.4 Tegn 1. Tegn: vi er kropslige og aktive sammen 2. Tegn: at børnene udtrykker glæde og viser større interesse for fysisk aktivitet 3. Tegn: at børnene kan fortælle, hvad der er sundt og usundt for kroppen 4. Tegn: at børnene har et alderssvarende greb på saks, blyant med mere 5. Tegn: at børnene ved, hvad god håndhygiejne er og efterlever dette 6. Tegn: at børnene forstår at det er nødvendigt at spise for at have energi til bevægelse 7. Tegn: at børnene har spontan rytmisk aktivitet 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener 4.5.1 Sammenhæng At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelser og udforskning At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø 4.5.2 Mål 13

At barnets skal sikres oplevelser, udfordringer og erfaringer omkring arbejdet med natur og naturfænomener, og denne skal ske gennem leg, ekspirimenter, fordybelse og kontinuitet, der sættes ind i aktiviteter og forløb. Der skal fokuseres på at barnet lærer respekt og anerkendelse for natur og lærer at færdes fortroligt i den 4.5.3 Tiltag 1. Tiltag: vi tager ofte på skovture 2. Tiltag: vi leger udenfor og oplever naturen med de voksne 3. Tiltag: at barnet bliver inspireret af naturen og Spjald børnehaves omgivelser 4. Tiltag: at barnet laver forskellige kreationer i naturmaterialer 5. Tiltag: vi sår og planter i vores højbede 6. Tiltag: vi følger årtidens skiften i forhold træer, blomster, bær og frugter 7. Tiltag: vi laver mad i køkkenet samt over bål 8. Tiltag: vi tager på ture i bus og besøger naturområder, hvor vi følger naturens udvikling 4.5.4 Tegn 1. Tegn: at børnene udviser glæde, motivation, nysgerrig og interesse for udlivet 2. Tegn: at børnene udviser forståelse for, at man ikke kan smide alt ud i naturen 3. Tegn: at børnene kan berette om det de har gennemgået i de forskellige aktiviteter og om de oplevelser de har haft 4. Tegn: at børnene viser tegn til, at de gerne vil mere ud og bruge de udeomgivelser, vi har i Spjald børnehave via leg og udforskning 5. Tegn: omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer 6. Tegn: rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser, blandet på grøn dag i Spjald 7. Tegn: fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 4.6.1 Sammenhæng At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børn skabende kulturelle aktiviteter. at børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie og traditioner. 4.6.2 Mål I arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier skal der være fokus på brugen af redskaber, materialer og rummets som en del af læringsmiljøet. Barnet skal præsenteres for forskellige, udfordrende materialer og måder at måder at bruge disse på i en skabende, æstetisk læreproces. 4.6.3 Tiltag 1. Tiltag: der arbejdes med forskellige materialer og redskaber 2. Tiltag: vi giver børnene mulighed for at få viden om forskellige kulturer, værdier og traditioner 3. Tiltag: vi vil styrke børnenes bevægelse og deres forståelse for, hvilke værdier der er i fælles lege 14

4. Tiltag: børnene vil blive præsenteret for forskellige former for musik og sange og inspireres til at udtrykke sig musisk og rytmisk 4.6.4 Tegn 1. Tegn: deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer 2. Tegn: former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse 3. Tegn: i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn 4. Tegn: vi oplever at børnene selv leger, de lege vi har lært dem 5. Tegn: at barnet deltager begejstret i fællesoplevelser til jul, fastelavn og påske 6. Tegn: at barnet afprøver forskellige materialer og teknikker 7. Tegn: at barnet deltager aktivt og udtrykker sig sprogligt, musisk, rytmisk og kreativt. 8. Tegn: at barnet sætter ord på sine fantasier og ideer gennem tegning og maling Illustration 5 15

5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I kortlægningen af børnemiljøet indgår tre aspekter: Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø Omkring det psykiske og æstetiske børnemiljøer der en klar sammenhæng til fl ere af læreplanstemaerne, hvor de mest oplagte er: Barnets alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer og Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi lytter til børnenes ideer og forsøger at sætte sig i børneperspektiv. 5.2 Refleksion Kortlægning af børnemiljøet og den pædagogiskelæreplan kan således supplere hinanden og samlet danne grundlag fortilrettelæggelsen af tiltag og indsamlingen af dokumentationsmateriale, som kan anvendes såvel i læreplansarbejdet som i kortlægningen af børnemiljøet. 16

6 AFSLUTNING Vi afsætter tid af, hvor vi i en periode har særlig skriftlig fokus på et læreplanstema, der aftales en deadline for aflevering af det skriftlige materiale fra hver stue i slutning af den aftalte periode. Evaluering af en systematisk vurdering af, om de anvendte metoder og aktiviteter har bidraget til at indfri det opstillede læringsmål. Gennem løbende evaluering skabes den ønskede viden om børnenes læring i den pædagogiske praksis der tilbydes i Spjald børnehave og hvordan den pædagogiske praksis medvirker til denne læring. Den løbende evaluering vil derfor skabe mulighed for at ændre praksis, så børnene hele tiden får de bedste forudsætninger for læring, med de ressourcer der stiles til rådighed. 17

Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1