Produktiviteten i serviceerhvervene

Produktiviteten i serviceerhvervene AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Erhvervslivets produktivitet er altafgørende for den fortsatte velstands- og velfærdsudvikling i Danmark, og derfor er en sikring af erhvervslivets produktivitet uomgængelig, hvis Danmark fortsat skal være blandt de mest velstående lande i verden. Det er imidlertid ingen hemmelighed og ej heller nogen nyhed, at erhvervslivet i Danmark har en række udfordringer, hvad angår produktivitetsudviklingen. Danmarks produktivitetsproblem er i høj grad et servicesektorproblem, da servicesektoren udgør næsten 70 procent af den samlede private beskæftigelse. Der er udfordringer for produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv Ved en international sammenligning viser det sig ganske tydeligt, at erhvervslivet i Danmark inden for det seneste årti har haft store udfordringer men ser man på udviklingen i et længere perspektiv, nuanceres billedet: Danmark har tidligere taget meget store produktivitetsspring også i serviceerhvervene. Det nylige fald i erhvervets produktivitet kan derfor sandsynligvis delvist forklares med to ting: Uhensigtsmæssig regulering og andre landes indhentning af det danske niveau en såkaldt catch up-effekt. Figur 1 Gennemsnitlig, årlig produktivitetsudvikling i erhvervslivet 1970-2010 3,00% 2,6% 2,6% 2,4% 2,5% 2,4% 2,50% 2,1% 2,1% 1,9% 2,00% 1,5% 1,50% I et længere tidsperspektiv har dansk erhvervsliv også inden for handel udvist pæne stigninger i produktiviteten 1,00% 0,50% 0,00% Kilde: EU Klems-databasen og Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATP23, samt egne beregninger. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 10

Øget produktivitet øger velstanden Et lands velstand kan øges på flere måder. Et øget arbejdsudbud er én måde, men i Danmark står vi i den særlige situation, at befolkningen over de kommende årtier bliver ældre derfor er det i sig selv en udfordring at bibeholde arbejdsudbuddet, hvilket dog også har været omdrejningspunktet i mange reformer de seneste ti år. En anden måde at øge velstanden på er at øge produktiviteten altså at øge den værdi, der skabes pr. anvendt arbejdstime. På dette punkt er dansk erhvervsliv særligt udfordret. Produktivitetsmål kan ikke stå alene Det er dog vigtigt ikke at have et enøjet fokus alene på produktiviteten i erhvervslivet. Produktivitetsvækst er alt andet lige godt, men det er dog ikke al god økonomisk politik, der øger produktiviteten. Faktisk kan økonomisk fordelagtig politik også mindske produktiviteten: Lykkedes det eksempelvis at inkludere mindre produktiv arbejdskraft på arbejdsmarkedet, så mindskes timeproduktiviteten, men velstanden stiger. Med andre ord: Når man i f.eks. detailhandelen bliver bedre til at inkludere dele af arbejdsstyrken, som ikke kan finde ansættelse andre steder, så falder produktiviteten faktisk i erhvervet men omvendt er det sundt for både den enkelte og for økonomien som helhed, at disse grupper kommer i beskæftigelse. Sund økonomisk politik kan faktisk mindske den målte produktivitet Et andet eksempel på økonomisk fordelagtige tiltag, der faktisk mindsker den målte produktivitet, er en mere arbejdskraftsintensiv udnyttelse af kapitalapparatet. Dette mindsker produktiviteten, da der bruges flere mandetimer men samtidig gør det virksomheden mere rentabel og øger velstanden. En liberalisering af lukkeloven og øgede åbningstider kan således meget vel medføre lavere produktivitet, men kan samtidig forbedre forbrugernes mulighed for at handle, når det passer dem, og øge nogle forretningers rentabilitet, fordi de i højere grad kan udnytte deres butiksareal. Dette er et paradoks, der skal tages højde for i den økonomiske politik; paradokset betyder i praksis, at et blindt fokus alene på produktivitetsmålinger kan være ja, kontraproduktivt. Der er også iboende problemer med målingen af produktivitet. Det nuværende måleapparat er bygget således op, at det i en række brancher er ganske svært at forbedre den målte produktivitet ved at øge kvaliteten (og derved priserne), fordi en sådan udvikling efterfølgende sløres ved hjælp af prisdeflatoren, der korrigerer for inflationsudviklingen. Derfor bør den økonomiske politik tage udgangspunkt i sikringen af velstanden generelt ikke et enøjet produktivitetsmål DANSK ERHVERV 2

De forskellige brancher er naturligvis ramt af dette i forskelligt omfang, og en sammenligning mellem brancherne bliver derfor også fejlbehæftet. I det nedenstående er der dog taget udgangspunkt i de produktivitetsmålinger, fordi de omtalte måleproblemer ikke umiddelbart kan omgås. Over tid: faldende stigninger i produktiviteten Ser man på dansk erhvervslivs produktivitet, er det tydeligt, at udviklingen stiller Danmark over for visse udfordringer. Siden 1970 erne er produktivitetsudviklingen den gennemsnitlige, årlige udvikling i bruttofaktorindkomsten pr. arbejdstime faldet ganske markant. Denne faldende tendens er dog ingenlunde et specielt dansk fænomen. Dette bliver tydeligt, når man ser på den gennemsnitlige, årlige produktivitetsudvikling i erhvervslivet i en række andre lande. Den samme nedadgående tendens ses næsten overalt. Udfordringer for produktiviteten er langt fra kun et dansk fænomen Figur 2 Europæisk erhvervslivs produktivitetsudvikling gennemsnitlig, årlig udvikling pr. årti, 1970-2010 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% Østrig Tyskland Nederlandene Storbritannien Frankrig Belgien Danmark Italien 2,0% 1,0% 0,0% 1970-1980 1980-1990 1990-2000 2000-2010 Kilde: EU Klems-databasen og Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATP23, samt egne beregninger. Det er dog også tydeligt, at den danske produktivitetsudvikling i høj grad er et fald fra et højt niveau: I 1970 erne udviste dansk økonomi en af de højeste produktivitetsstigninger gennemsnitligt pr. år; i 00 erne den næstlaveste af de otte lande i sammenligningen. Danmark: Et fald fra tinderne; høstede vi tidligere end andre lande produktivitetsgevinster? DANSK ERHVERV 3

Produktivitetsudviklingen i serviceerhvervene i Danmark Denne tendens ser man ganske tydeligt, når man ser på serviceerhvervene som f.eks. handel, transport, oplevelsesøkonomi, IT, rådgivning og deslige. Disse erhverv oplevede i 1970 erne og 1980 erne ganske pæne stigninger i produktiviteten for visse erhverv som f.eks. handel også i løbet af 1990 erne mens man i det senest overståede årti oplevede et drastisk fald i den relative produktivitetsstigning. Enkelte erhverv har endda haft negativ produktivitetsvækst, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at erhvervene er blevet mindre rentable og kan skyldes målingsproblematikker, jf. ovenfor. Derudover kan man konstatere, at f.eks. branchen rådgivning mv. har oplevet en markant produktivitetsstigning i perioden 2009-2011. Danske serviceerhverv oplevede pæne produktivitetsstigninger helt op til 1990 erne nogle endda længere Figur 3 Produktivitetsudviklingen i udvalgte, danske serviceerhverv gennemsnitlig, årlig udvikling pr. årti, 1970-2010 12,0% 10,0% 8,0% Handel Transport It- og informationstjenester Rådgivning mv. 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% 1970-1980 1980-1990 1990-2000 2000-2010 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATP23, og egne beregninger. Et godt eksempel: de danske handelsbrancher Et godt eksempel på typiske servicebrancher, der indtil for nylig oplevede ganske pæne produktivitetsstigninger, og som i dag oplever stigningstakster blandt de laveste i den internationale sammenligning, er handelsbrancherne. De danske handelsbrancher udviste i alle årene op til 00 erne en gennemsnitlig produktivitetsudvikling blandt de højeste. Først i 00 erne ser man for alvor, at handelserhvervene ikke længere kan udvise de samme stigningstakster som tidligere. Danske handelsbrancher udviste store produktivitetsstigninger helt op til 00 erne DANSK ERHVERV 4

Figur 4 Europæiske handelserhvervs produktivitetsudvikling gennemsnitlig, årlig udvikling pr. årti, 1970-2010 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% Tyskland Nederlandene Storbritannien Belgien Østrig Danmark Frankrig Italien 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% 1970-1980 1980-1990 1990-2000 2000-2010 Kilde: EU Klems-databasen og Danmarks Statistik, Statistikbanken, NATP23, samt egne beregninger. Det er tydeligt, at de danske handelsbrancher har taget et meget stort dyk, hvad angår udviklingen i produktiviteten sammenlignet med handelsbrancherne i de andre lande i det seneste årti. Hvor de danske handelsbrancher tidligere lå blandt de tre højeste af de otte lande, lå man i 00 erne blandt de tre laveste. Situationen er ikke ulig den, man har oplevet i Frankrig. Selvom den faldende produktivitet over tid er et generelt fænomen blandt europæiske lande (jf. figur 2), er det problematisk, at produktivitetsudviklingen i de danske handelsbrancher i 00 erne falder mere end de andre lande endda til et af de laveste niveauer. Spørgsmålet er blot hvorfor? Mulige forklaringer på den stagnerede produktivitetsudvikling inden for handelsbrancherne At handelsbrancherne i Danmark i en meget lang periode udviste meget store produktivitetsstigninger, medfører selvsagt, at de danske handelsbranchers produktivitet er steget ganske markant og også mere end i de andre lande gennem mindst tre årtier. Det har dog ændret sig i det seneste årti, og en del af forklaringen kan være, at de danske handelsvirksomheder tidligt høstede nogle af de gevinster, som de øvrige lande i analysen først høster nu. DANSK ERHVERV 5

Danske handelsvirksomheder var med andre ord frontløbere på produktivitetsbanen i forhold til andre men over de senere år er de danske handelsvirksomheders tidligere forspring blevet indhentet. Denne pointe gælder ikke kun handelsbrancherne, selvom det ses meget tydeligt her. Noget tyder således på, at Danmark ganske tidligt høstede meget store produktivitetsgevinster gevinster, som andre lande først senere har høstet. Generelt har der måske været tale om en catch upeffekt, hvor andre lande har indhentet de stigninger, som danske virksomheder tidligt tog? Dette er dog en ringe trøst, når målet er at øge velstanden, og det er derfor nødvendigt at se på hvilke faktorer, der kan være med til at øge produktiviteten. I den sammenhæng er det relevant at se på de vilkår, som eksempelvis de danske handelsvirksomheder agerer under. Hvordan fremmer man produktivitetsudviklingen i Danmark? Særligt tre ting kan medvirke til at påvirke virksomhedernes produktivitetsudvikling i enten positiv eller negativ retning: beskatning, kompetenceniveauet blandt medarbejderne og regulering. Skatter rammer på forskellig vis. En høj personbeskatning reducerer f.eks. ikke kun det kvantitative arbejdsudbud forstået som antallet af arbejdede timer; den høje personbeskatning reducerer tillige det kvalitative arbejdsudbud ved at reducere medarbejdernes incitamenter til at yde en ekstra indsats pr. præsteret arbejdstime. Omvendt bevirker en høj selskabsbeskatning, at investeringerne i produktivitetsfremmende kapital reduceres. Høje skatter hæmmer produktivitetsudviklingen på mange forskellige måder Figur 5 Betydningen af udvalgte skatter Pålagt omkostning Personsbeskatning Selskabsbeskatning Betydning I bunden af indkomstskalaen er det økonomiske tab ved at miste sit job ofte begrænset, hvorfor medarbejderens incitament til at gøre en ekstra indsats for at fastholde sin stilling er begrænset; og i toppen er danskerne pålagt en af de højeste sammensatte marginalskatter i verden, hvilket mindsker incitamentet til at gøre en ekstra indsats for yderligere at tjene mere. Begge dele mindsker produktiviteten ved at mindske incitamenterne til at yde mere pr. arbejdstime. Selskabsbeskatningen mindsker tilstrømningen af kapital, og da øget kapitalintensitet øger produktiviteten, er selskabsskatten indirekte en skat på produktivitetsudvikling. Den danske selskabsskat ligger højere i forhold til andre små, åbne og sammenlignelige økonomier. Kilde: Dansk Erhverv DANSK ERHVERV 6

Skatteregimet er dog langt fra det eneste rammevilkår af betydning. Også omfanget og kvaliteten af erhvervsreguleringen er en væsentlig faktor i produktivitetsudviklingen. Hver især er de enkelte produktivitetshæmmende regler nok af mindre betydning men omfanget af problematiske regler hæmmer produktiviteten mange bække små Omfattende regulering hæmmer også produktivitetsudviklingen Figur 6 Betydningen af produktivitetshæmmende regulering Eksempel Hæmmer smidigheden på G-dage og sygedagpengeregler hæmmer udviklingen af en markedet smidig arbejdsstyrke på vikarområdet Stram tolkning af EU s postdirektiv fører til et uproduktivt Øger omkostninger postregime, der øger virksomhedernes omkostninger Pålægger at bruge tid på Alt for omfangsrige dokumentationskrav ved offentlige uproduktive formål udbud fører til en masse spildtid Fører til mindre effektiv Begrænsningen af lastvognes tilladte totalvægt fører til en opgaveløsning eller hæmmer mindre ydeevne pr. lastvogn produktiv adfærd Arbejdsmiljøregler for højlagre hæmmer udviklingen af Hindrer brug af ny teknologi robotstyrede lagerfaciliteter Mange eksempler på produktivitetshæmmende regulering Kilde: Dansk Erhverv Handelsbrancherne er særligt hårdt ramt pga. et relativt bredt reguleringspres, f.eks. forbrugerregulering, strikse arbejdsmiljøkrav samt øget og detaljeret fødevareregulering. Reguleringen står ikke altid mål med problem, man ønsker at løse, og eksemplerne er legio: skrappe krav til hvor meget, der må løftes, en markant udvidelse af en lang række oplysningsforpligtelse i detailhandelen og begrænsninger på natlevering til butikkerne er blot tre. Produktivitetshæmmende regulering rammer især handelsvirksomheder Medarbejdernes kompetenceniveau er selvsagt også afgørende for produktiviteten. Har medarbejdere et forkert kompetenceniveau i forhold til opgaverne, er det svært at præstere meget pr. ydet arbejdstime. Det er her meget centralt at skelne mellem for lavt og forkert kompetenceniveau. Der er i dag et stort fokus på at øge uddannelsesniveauet generelt, men desværre fokuseres mest på at øge antal uddannelsesår. Samtidig bruges mindre energi på at sikre, at indholdet af uddannelserne matcher behovet på det private arbejdsmarked. En målsætning om, at 25 pct. af en årgang skal have en lang videregående uddannelse, er der i sig selv ikke noget i vejen med, men når uddannelserne rettes mod den offentlige sektor og/eller finder sted på institutioner, der uddanner til lav beskæftigelse, mister uddannelse sin relevans i en produktivitetskontekst. Det rette uddannelsesniveau påvirker også produktiviteten DANSK ERHVERV 7

OM DENNE UDGAVE Produktiviteten i handel er tiende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2013. Redaktionen er afsluttet den 21. marts 2013. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6526. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; erhvervsøkonomisk og skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. DANSK ERHVERV 8