Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Relaterede dokumenter
Delmål og slutmål; synoptisk

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Undervisningsplan for faget historie

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

ÅRSPLAN 2012/ ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Undervisningsplan historie 9.klasse

Historie Fælles Mål 2019

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Selam Friskole Fagplan for Historie

Fælles Mål Historie. Faghæfte 4

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Historie Kompetencemål

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Læseplan for historie klassetrin

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Dansk årsplan 5. klasse

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

Årsplan for Historie SJSS. For 7.B skoleår 2012/2013 LT.

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

Undervisningsbeskrivelse

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Færdigheds- og vidensområder

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Undervisningsbeskrivelse

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan for hold E i historie

Historie 5. klasse

Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Årsplan for 3.klasse i dansk

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for skoleåret

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Undervisningsbeskrivelse

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion minutter

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

færdigheds- og vidensområder

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Samfundsfag, niveau G

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsbeskrivelse

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Årsplan for 4.klasse i dansk

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse

DANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Kladde til informationsdias

Transkript:

Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Vi vil arbejde på forskellige måder i løbet af året; læs og forstå, se film, fortælling, søge oplysninger selv, skrive for at lære. Det tilsigtes, at eleverne både får mulighed for indlevelse i historien og samtidig udvikler en kritisk sans overfor oplysninger (historiske kilder, internettet). Der fokuseres på at placere emnerne på en tidslinje i forhold til historiske begivenheder eleverne allerede kender. Eleverne skal: - forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie - have indsigt i væsentlige historiske begivenheder - have kronologisk overblik - udvikle handlekompetence

Undervisningen i historie vil i 7. kl. indeholde følgende emner: Oldtidens Grækenland (700 f. k. 300 f. k.) Kampen om Norden (1300-1800) Kanon: Kalmarunionen + Reformationen + Chr. IV + Den Westfalske fred De store opdagelsesrejser (1492-1600) Kanon: Columbus Danmark som kolonimagt (1500-1792) Kanon: Ophævelse af slavehandel Stavnsbåndets ophævelse og landboreformer (1700-1788) Kanon: Stavnsbåndets ophævelse Frihedskrig og revolution (1775-1815) Kanon: Stormen på Bastillen Sammen er vi stærke (1850-1945) Balance og bestættelse (1940 1945) I løbet af skoleåret bruger vi to forskellige grundbøger: Ind i historien 7. kl. og Hit med historien 7. kl.. Derudover inddrages relevante materialer med fokus på inddragelse af historiske kilder og brug af historiske fortællinger. Socialisering: - at eleverne udviser respekt, forståelse og ansvar for klassen, kammeraterne, lærerne og skolen - at eleverne lærer at lytte til hinanden (fremlæggelser såvel som klassediskussioner) Status og evalueringsformer: Undervisningen vil vi benytte mindmap og begrebskort som evalueringsredskab. Evaluering vil foregå fælles mundtligt i klassen, som respons på fremlæggelser, skriftligt i rapporter og til skole/hjem-samtalen. IT i undervisningen: Eleverne vil blive introduceret til Tiki-Toki som er det ultimative tidslinjeværktøj. Tiki-Toki giver elever ubegrænsede muligheder for at arbejde med tidslinjer og kronologiske oversigter. Dette vil præge alle emne i undervisningen, hvor eleverne skal udarbejde deres personlige tidlinje.

Dansk som andetsprog: I arbejdet med tosprogede elever er der en række såvel fagbegreber som førfaglige ord som eleverne skal kunne efter forløbet. Der er bevidst lagt vægt på at også de førfaglige ord i talesættes og forklares for eleverne. Emne Uge Mål for undervisningen Trinmål Dansk som andetsprog Evaluering Folket styrer- Oldtidens Grækenland 34-40 Det er målet at eleverne får kendskab til antikkens samfund Erhverve viden og folkestyrets forudsætninger I henhold til trinmålene skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte. Eleverne skulle kunne forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler. - Myndig, retttigheder, Folketinget, demonkrati, sagfører Kampen om Norden 43-49 Få kronologisk overblik over Nordens historie. Få viden om hvordan og hvorfor relationen mellem de nordiske lande har udviklet sig i historiens løb Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor og forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Broderfolk, bønder, stormænd, adelen, biskopper, rigsembedsmænd, drosten

De store opdagelsesrejser 50-4 Det er målet at eleverne lærer om kulturmøde og erobringer. Fortælle om mødet mellem europæere og andre folk under opdagelsesrejser og erobringstogter Placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på tidslinje og angive geografisk område. Fortælle om historiske personligheder. Relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, ekspeditioner udvandring og opdagelser. Udvandring, koloni, erobringer Fremlæggelse og vurdering. Danmark som kolonimagt 5-10 Eleverne skal kunne sætte Danmarks historie i relation til udviklingen andre steder i verden. Viden om forudsætningerne for og konsekvenserne af koloniseringen af den 3. verden Eleverne skal kunne erhverve sig viden om årsagsforklaringer på Danmark som kolonimagt. Eleverne skal kunne erhverve sig viden om forholdene i og udviklingen af de danske kolonier. Eleverne skal kunne erhverve sig indsigt i og forståelse for årsager til og udviklingen og afviklingen af slavehandelen og Danmarks rolle i den. Eleverne skal kunne relatere Danmarks kolonihistorie til udviklingen af menneskesyn fra kolonitiden til i dag. Eleverne skal kunne bruge forskelligartede informationskilder til fremstilling af egne formidlingssprog. Selvforsynende, råvarer, kompagnier, monopol Fremlæggelse og vurdering. Stavnsbåndets ophævelse og landboreformer 11-15 Målet er at eleverne lærer hvilken betydning landboreformerne har haft for Danmark. gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie analysere og fortolke historiske fremstillinger anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder Landmilitsen, reformer

Sammen er vi stærke 16-21 Få konkrete eksempler på aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Kende baggrunden for foreningsdanmark gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie Bevægelse,forening, Mission, Socialisten, kapitalistisk, fagforeninger, velfærdsstat, Balance og bestættelse 22-26 Få kendskab til de europæiske stormagters betydning for krig og fred i Europa.Erhverve viden om Danmarks udenrigs- og sikkehedspolitik i første halvdel af det 20. Århundrede. forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Faglige ord Stormagter, hertugdømme, allierede, ariske Ret til ændringer forbeholdes.