GTS LAB analyser og anbefalinger. Foråret 2012 status projektår 1. Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent,

GTS LAB analyser og anbefalinger Foråret 2012 status projektår 1 Ole Kronvald, naturfagsdidaktisk konsulent, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet 29/5 2012

Indholdsfortegnelse GTS LAB analyser og anbefalinger... 3 Foråret 2012 status projektår 1... 3 Indledning... 3 Forløbet... 3 Datagrundlag... 4 Interview med lærerne... 5 Om interviewet og behandlingen af interviewet.... 5 Hvad gjorde lærerne?... 6 Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen... 6 Teknik, hard- og software... 7 Lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet... 8 GTS LAB og motivation... 11 Lærernes anbefalinger... 13 GTS LAB som læremiddel... 14 LæremiddelTjek af GTS LAB... 15 Læremiddeltjek pizzaen... 20 Bilag... 22 Interviewguide GTS LAB afprøvning, forår 2012... 22 SMTTE model, I1... 23 SMTTE model I2... 24 GTS LAB analyser og anbefalinger ii

GTS LAB analyser og anbefalinger Foråret 2012 status projektår 1 Indledning GTS LAB er et projekt hvor der rent fysisk er etableret et antal opstillinger af fysikforsøg. Forsøgene er klassiske forsøg i HTX sammenhæng. Hver opstilling kan via kontakter og webcams tilgås fra en hjemmeside. Det betyder at elever og lærere kan udføre forsøgene hjemmefra, fx i forbindelse med rapportskrivninger eller forberedelse. Eksempel på en opstilling her Glødepærens virkningsgrad En del af projektet handler om at GTS LAB kan være med til at bygge bro mellem grunduddannelsen i folkeskolen og ungdomsuddannelsen, både rent fagligt hvor eleverne i folkeskolen kan arbejde med opstillingerne og også som et udstillingsvindue til HTX. Formålet med denne rapport er at komme med en række fagdidaktisk begrundede anbefalinger til folkeskolelevernes brug af GTS LAB. Undersøgelsesspørgsmålet er: Hvordan kan GTS LAB anvendes i folkeskolens naturfaglige sammenhænge? Undersøgelsen går både ind i den konkrete undervisningspraksis og spørger til hvad og hvordan både lærere og elever anvender GTS LAB, og samtidig analyseres selve GTS LAB som et læremiddel i undervisningen. På hvilken måde støtter/ hæmmer indhold, udtryk og aktiviteter i GTS LAB den daglige undervisning i fysik/kemi i folkeskolen? Forløbet Projektet har i indeværende studieår været præget af at skulle startes op. Samtidig har der været politisk uro i hele skolesystemet i Norddjurs Kommune, så de deltagende lærere har i dele af projektperioden haft skoleomlægninger i baghovedet, med følgende usikkerhed i egne arbejdsforhold. Men på trods af alle vanskeligheder har der gennem hele perioden været en fremadskridende proces i projektet, hvor alle mere eller mindre uforudsete problemer er blevet løst hen ad vejen. Vanskelighederne har primært handlet om den tekniske del i fysikopstillingerne, dvs. nedbrud i kabling og webcams samt uregelmæssig drift i computerne. Hen over vinteren er alle computere udskiftet og der er trukket nye kabler. Dermed forventes den tekniske drift af GTS LAB nu at være stabil.

I projektgruppen (bestående af projektleder, HTX lærere, skolelærere, HTX ledelse, konsulent fra Innovation Lab samt konsulent fra CSE Aarhus Universitet) var forventningen fra studieårets start at afprøvningen i skoleklasserne kunne finde sted efterår/ vinter 11/12, og det har medført en del frustration, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Men det er lykkedes at opretholde den positive forventning til projektet som sådan, fordi der sideløbende har været en proces hvor udgangspunktet har været fælles udvikling af nye opstillinger. Denne proces har været en fødselshjælper i formuleringen af et egentligt behov for at styrke netværksdannelsen omkring naturfagene mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Alle deltagere sidder i forholdsvis små faglige miljøer og kan gennem GTS LAB mærke hvad det betyder for den faglige udvikling, både personligt og på skolerne at indgå i fælles projekter. Dermed er GTS LAB faktisk blevet en platform for oprettelse og udvikling af et lokalt fælles naturfagligt miljø. I udviklingsprocessen har det også været et positivt og nødvendigt skridt at påpege meget tydeligt, hvor fysik/kemi i folkeskolen hhv. fysik på HTX har ligheder og forskelle. Det kommer til udtryk både gennem fagenes beskrivelser og deres praksis. I folkeskolen ligger fokus på naturfaglig indsigt for dannelsens skyld, eleverne skal lære om naturfænomener for at få et forhold til naturen og til menneskets samspil med naturen. På HTX ligger der et stærkt fokus på at forstå naturvidenskaben, herunder de fysiske lovmæssigheder. Med didaktikkens sprog kan man sige, at eleverne i folkeskolen spørger med Hvad er naturen?, mens HTXeleverne i højere grad siger Hvordan virker naturen?. Folkeskoleeleverne er i højere grad optaget af at skulle bruge naturfaglig viden til at begrunde etiske dilemmaer i forholdet mellem menneske og natur, mens HTX eleverne retter sig mere mod en teknisk anvendelse af fysikken. Det har været en vigtig pointe for projektet, at lærerne på de 2 typer uddannelsesinstitutioner har fået en indsigt i hinandens udgangspunkter for naturfaglig dannelse/uddannelse. Status på projektet lige nu er således, at det tekniske set-up fungerer, og der foreligger også et idekatalog til den videre udvikling af GTS LAB. Projektet skal afrapporteres til bidragyderne (Region Midtjylland og Ministeriet for Børn og Uddannelse) december 2012. Der planlægges med en afprøvningsperiode august-september, dataindsamling og behandling i oktober og rapportskrivning i november. Det er endnu uvist hvordan ønsket om en yderligere netværksdannelse skal plejes og understøttes. Datagrundlag 2 af de deltagende lærere har i enkelte lektioner anvendt GTS LAB sammen med deres elever, og det er primært disse data der anvendes. Lærerne interviewes i et gruppeinterview ud fra en interviewguide om dette, og derudover udfylder lærerene også en SMTTE model for de

undervisningsforløb hvor GTS LAB er blevet anvendt. Valget af SMTTE modellen er begrundet i at modellen er velkendt for lærerene, når de planlægger undervisning. Analysen af GTS LAB som et læremiddel er foretaget uden lærernes deltagelse, derfor indgår den uden lærernes direkte kommentarer. Interview med lærerne Interviewet er gennemført d. 22/6 2012 på Vestre Skole i Grenaa, ud fra ovenstående interviewguide. I interviewet deltog Helle Vester (Søndre Skole) og Maria Bjerregaard (Vestre Skole). Disse 2 lærere er udvalgt da de har inddraget eksperimenter i GTS LAB i deres undervisning, i perioden april-maj 2012. Formålet med interviewet er primært at give anbefalinger til GTS LAB i forhold til at udbyde LAB til folkeskoleelever, og sekundært at give lærerene mulighed for at tale om deres deltagelse i GTS LAB. Om interviewet og behandlingen af interviewet. Interviewet tager udgangspunkt i omstående interviewguide. Interviewguiden er organiseret i en opdeling mellem før, under og efter undervisningen. Hvad gjorde lærerne og hvad gjorde eleverne i de forskellige faser? Og med alt dette in mente, hvilke ønsker og anbefalinger kommer lærerene med til næste afprøvning, i efterårssemestret. Disse spørgsmål skal adressere antagelserne om at: 1. GTS LAB kan anvendes både i dele af lærerens forberedelsesarbejde og også direkte ind i fysik/kemiundervisningen, og 2. GTS LAB påvirker undervisningen og får eleverne til at gøre noget andet end de ellers ville gøre, herunder formodes GTS LAB at være med til at motivere eleverne Disse antagelser kan genfindes i projektansøgningen. Interviewet vil i det følgende blive brugt til at fortælle historien om GTS LAB. Dvs. at interviewet ses som en fælles konstruktion mellem deltagerne (også intervieweren). Samtidig fortolkes interviewet ind i hele historien om GTS LAB (Kvale, s. 183). Efter fortolkningen sendes teksten til informanterne som får mulighed for at komme med kommentarer, inden den endelige tekst sendes til projektledelsen. I interviewet forfølges følgende overskrifter:

1. Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen (didaktiske modeller) 2. Teknik, hard- og software 3. GTS LAB som lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet 4. GTS LAB og motivation 5. Lærernes anbefalinger Jeg refererer i det følgende til lærerne som informant 1 (I1) og informant 2 (I2). Hvad gjorde lærerne? Lærerne havde anvendt GTS LAB i undervisningen forskellige steder og på forskellig måde i et forløb med overskriften Samfundets elforsyning. I1 brugte ca. 1 lektion på at arbejde med forsøget El-transport, mens I2 brugte Ørsteds forsøg i ca. ½ lektion. Derudover er andre GTS LAB opstillinger blevet vist for eleverne i mere ustrukturerede sammenhænge, fordi eleverne er blevet nysgerrige over for GTS LAB. Hvilke andre forsøg har de mon? GTS LAB blev vist på SMART Board i klassen og de konkrete forsøg indgik sammen med andre aktiviteter i undervisningsforløbene. Metodisk placering af GTS LAB i undervisningen I forløbet omkring GTS LAB har det været diskuteret at lærerne kunne lægge en didaktisk model til grund for deres undervisningsplanlægning, når de inddrog GTS LAB. Særskilt blev IBSE modellen foreslået (Inquiry Based Science Education: Rocard et al, 2009). Formålet skulle være, at man efterfølgende ville kunne spørge mere direkte til, hvorvidt en undervisningssekvens med GTS LAB støttede eleverne i særlige dele af deres læreproces, fx at stille spørgsmål eller opstille et fagligt argument. Rationalet var at give projektdeltagerne en fælles referenceramme, at diskutere erfaringer fra afprøvningen ind i, og IBSE-tænkning, med kombination af hands-on og minds-on naturfag, er endvidere internationalt anbefalet som god naturfagsundervisning (Rocard et al, 2007). I interviewet fremgik det at lærerene ikke eksplicit har taget denne anbefaling til sig. De har ladet GTS LAB indgå som en del af det faglige forløb elektricitet og samfundets elforsyning, de plejer at lave på 9. klassetrin. I det ene forløb indgik forsøget El-transport som en del af evalueringen hvor eleverne skulle bruge deres forståelse af elektromagnetisme og induktion til at begribe, hvorfor vi anvender transformatorer i elforsyningen. Læreren siger, at GTS LAB forsøget indgik som et slutforsøg og dermed også som en del af evalueringen. I1

I det andet arbejdede eleverne med Ørsteds forsøg i GTS LAB. Her genså eleverne et forsøg de tidligere i forløbet selv havde lavet, med det formål at de skulle se at dét at interessere sig for sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme også sker andre steder end lige netop i fysik/kemi i skolen. når man laver forsøget så er det jo ikke noget særligt. Men altså, simpelthen hvor vigtigt og epokegørende det er at folk gider at beskæftige sig med det andre steder også, at det var vigtigt dét her. Det var dét de skulle se. I2 Den underliggende didaktiske model lærerne anvendte var således bundet op på en klassisk faglig progression: Magnetisme - elektromagnetisme Ørsteds forsøg induktion generatoren transformation energiforsyning. Denne progression støttes i flere undervisningsmaterialer til fysik/kemi i folkeskolen, bl.a. Ny Prisma 9 (reference), men der er en tendens til at den metodiske side af fysik/kemifaget i disse år betones højere Hvorvidt GTS LAB kan støtte denne tendens får vi ikke svar på her. I2 siger: Jeg brugte det da vi kom til det [i forløbet]. De lavede det både selv, og så fik de også set det. Lærerne blev bedt om at beskrive deres afprøvning af GTS LAB i en SMTTE model (reference), og her understøttes dette fagdidaktiske fokus på en indre faglig sammenhæng i planlægningen (vedlagt som bilag) Teknik, hard- og software I hele projektforløbet har teknikken været et tema. Det har i høj grad handlet om at få pc er, relæer, webcams og kabler til fungere stabilt, og det har betydet at lærerenes afprøvning af GTS LAB er blevet flyttet fremad i skoleåret. For lærerene har det betydet, at der reelt kun har været ét skud i bøssen for afprøvningen, fordi forårssemestret i 9. klasse typisk handler om forberedelse og repetition frem mod afgangsprøven. Alt skulle altså virke første gang. Det er ikke umiddelbart en optimal indgang til en test, og det er da også oplagt, at der bør gøres flere erfaringer med inddragelse af det virtu(re)elle miljø inden den endelige afrapportering. Begge lærere ville vise GTS LAB på SMART Board, men det viste sig 2 problemer: 1. Billederne fra webcams kunne ikke vises, tilsyneladende tillod skolernes computere ikke et særligt software at køre. 2. Hos den ene lærer kunne manualen ikke vises, fordi dens format ikke var kompatibelt med skolens computeres version af Word.

Det lyder som banale problemer, men i skolens virkelighed medfører det at den planlagte undervisning ikke kan gennemføres. Problemerne skal tages op med it supporten, og her skal man igennem en fejlfindingsprocedure for efterfølgende at diskutere om det kan tillades at man bryder de nødvendige dele af skolens it-sikkerhedsopsætning. Lærerne påpeger, at det vil være nemmest, hvis GTS kan levere en mere driftssikker løsning, så det ikke er nødvendigt at inddrage skolernes it support. For manualernes vedkommende kunne løsningen fx være et pdf-format i stedet for word-format. På den ene skole havde I1 fat i it-folkene og fik dem til at logge ind på computeren via et administratorlogin, hvilket betød at hun brugte pausen inden undervisningen på at få mulighed for at gennemføre undervisningen. Det er ikke et optimalt testmiljø. På den anden skole kunne denne procedure ikke gennemføres, og eleverne så aldrig GTS LAB i funktion. Den del af undervisningen måtte udelades. Der kan være flere uopdagede tekniske problemer, fx: Hvilke internetbrowsere virker, hvilke skærmopløsninger, kan GTS LAB køre på tablets? Dette bør også indgå i fremtidige testmiljøer. I denne forbindelse kom det frem at den næste test af GTS LAB også kunne rette sig mod kollegerne på skolen og ikke (kun) eleverne. Hvordan virker det på andre lærere, som ikke har været med i udviklingsprocessen? I2: Synes de også det ser spændende ud, eller tænker de bare: Sikke nogle afskallede vægge? I1: Hvis vi skal længere ud, så skal vi ud og inspirere nogle kollegaer. I2: det skal virke for os. Det skal virke teknisk, og det skal bare køre! Lærerne er opmærksomme på udviklingen i det tekniske miljø. Gennem projektperioden er tingene i tårnet blevet driftssikret, men nu er det ud af huset, alt softwaren der driller. Oplevelsen af brugen af GTS LAB og hvad der virker og ikke virker må komme fra skolerne og gå tilbage til GTS, så de forhåbentlig kan finde løsninger på problemerne. Denne informationsstrøm har ikke fungeret optimalt, hvilket formentlig skyldes den sene afprøvning i praksis. Lærerens middel i undervisningsplanlægningen/ elevens middel i læringsarbejdet I projektet har der været foreslået forskellige anvendelser af GTS LAB. Kan eleverne bruge GTS LAB til noget i deres arbejde med det faglige indhold i fysik/kemi eller ligger det for

fjernt fra det fysik/kemifag de kender? Er det for fagligt abstrakt eller er det med til at formidle de faglige pointer? På samme måde kan man spørge til lærerens brug af GTS LAB: Er det (blot) en genopfriskning af det faglige indhold, som de så kan formidle på andre måder gennem undervisningen, eller kan GTS LABs aktiviteter redidaktiseres til folkeskolens kontekst? Eleverne og GTS LAB i undervisningen Lærerne siger at eleverne var meget optaget af, at de var med i et udviklingsarbejde, og endda sammen med Teknisk Skole. Det var spændende, at de rent faktisk ved at gøre noget på en computer gør noget et andet sted i verden på Teknisk Skole. Denne erkendelse beskriver I1: de var dybt optagede af jamen, tænder den lampe dérovre, nu? Altså, den var virkelig, den trickede nogen af dem, sådan virkelig for alvor. Ka jeg virkelig dét? Det bliver yderligere forstærket af at indholdet i undervisningen er eltransport. Eleverne kommer til at undre sig over at tingene finder sted fysisk ude i verden: I1: og den der tanke med at vi faktisk sad der og lavede et forsøg, selvom vi ikke så det fysiske forsøg, og fandt tingene frem og sådan nogen ting, det synes jeg egentlig det fik nogen af den til at tænke: Jamen, det strøm jeg henter ud af min kontakt lige derovre for at tænde SMART Boardet, kommer det godt nok fra Århus? I2: Eller kommer det ovre fra Teknisk Skole? I1: ja [griner] Så, man kan sige.. den her med strøm over afstande, og den blev sådan lige pludselig der kom det til at hænge meget godt sammen. I1 påpeger at koblingen mellem teorien og arbejdet i fysik/kemilokalet til hverdagslivet uden for lokalet er svær at lave, og det var hendes opfattelse at eleverne gennem GTS LAB netop havde fået en mulighed for at lave en kobling.

I1 anfører endvidere at eleverne var gode til at tænke GTS LAB ind i deres øjeblikkelige kontekst, de ville vide om de måtte bruge GTS LAB til deres afgangsprøve. I interviewet snakker vi lidt om mulighederne for at inddrage det i prøven, både som afveksling fra de andre praktiske aktiviteter eleverne laver eller som en mulighed for eleverne for at undgå at fokusere på både opstilling af et forsøg, dataopsamling og konklusion, samtidig med at de skal forklare sig foran en lærer og en censor. Lærerne og GTS LAB rettet mod undervisningen For lærerne gav adgangen til GTS LAB nye muligheder i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. I de gennemførte tests skulle forsøgene bruges direkte i undervisningen, så det var dét lærerne forberedte sig på. I forberedelsen brugte lærerene selve opstillingen og gennemførte selv forsøget for at studere sammenhænge mellem billeder og data. Hvad sker der når man trykker på knappen, og hvordan skal de angivne værdier forstås? Interviewet gav ikke nogen indikation af om det har været let eller svært for lærerne at afkode websiden. Dernæst har lærerne brugt manualerne til at orientere sig i forsøgets gang og anvendelse af de fremkomne værdier. Lærerne har vurderet at manualerne ikke umiddelbart er tilgængelige for deres elever i det fulde omfang, men de har fortalt om indholdet i og læst højt af manualerne, så den faglige sammenhæng blev tydelig for eleverne. Lærerne fortæller at eleverne ikke går så højt op i websidens udseende eller billedkvaliteten. Den afskallede væg bag forsøgene gjorde ikke indtryk på eleverne (hverken positivt eller negativt). Kan eleverne arbejde med GTS LAB på egen hånd? Ja, mente lærerne, men der er et problem omkring login. Kan eleverne have hvert sit login, hvad er kapaciteten på GTS LAB? Derudover kan man sige at den gennemførte test ikke kan svare på det, for GTS LAB blev brugt af læreren til at illustrere særlige pointer, og fosøget blev ikke testet i forhold til om eleverne selv kan forfølge faglige pointer på egen hånd. I interviewet fremkom der et tema omkring manualerne. I deres nuværende form hvor de henvender sig til HTX elever i en helt bestemt kontekst duer de ikke til elever i folkeskolen. Forsøgene mangler en introduktion der kunne rette sig mod alle aldre, for bagefter at have en manual til hvordan forsøget skal gennemføres. Vejledningen/ manualen kunne fagligt være på lærerens niveau, men introduktionen kunne også godt henvende sig til 5-6 klasse og også 9. klasse/ htx. Der udspandt sig en form for idegenerering af elevernes indgang til forsøgene, som umiddelbart vakte interesse:

Interviewer: Kunne man forestille sig at der var et eller andet billede.. altså Her er en bil. Nu skal vi finde ud af hvordan en bil virker. Så kunne man zoome ned i et eller andet og kigge på en generator, hov, der var en spole og der var en magnet Her er der noget med noget lys en lampe Formen med et fælles udgangspunkt i fx en bil er en velkendt metode fra undervisningsmaterialerne i folkeskolen, og lærerne bruger ofte billeder og metaforer i undervisningen for at give eleverne mulighed for at knytte an til det nye og ukendte indhold. Lærerne vil gerne bruge de rene fænomener i GTS LABs forsøgsopstillinger til at anskueliggøre hvor i hverdagen de mange opdagelser og vidensområder bliver brugt. Implicit giver de således udtryk for at fysik/kemifaget kan opleves af eleverne som en samling af mange enkeltstående begivenheder, videnskabsfolk, formler, forståelser mm., dvs. et meget fragmenteret fag. Ønsket er at GTS LAB kan være med til at formidle nogle samlende punkter for faget. I1: at vi kom mere ind i den dér sammenhæng at det blev meget tydeligt, den dér det er hér vi bruger det det er den der lille del af det forsøget handler om Og senere: I1: sådan at forsøget fik de dér koblinger og vist: det er lige dér vi bruger det fordi vi kan godt stå og fortælle det til eleverne, men det er det er jo dét der sker, når vi I2: Det er jo skide smart fordi vi bruger det jo hver gang vi et eller andet Lærerne vil gerne bruge GTS LAB til at fortælle historien om det faglige indhold og ikke bare vise det. Det er dér hvor det kunne gøre en forskel for lærerene i deres faglige formidlingsproces. GTS LAB og motivation I oplægget til projektet antydes det at GTS LAB kan være med til at motivere eleverne til at arbejde med fysik/kemifaget. Denne motivation kan være svær at få øje på, især når den i interviewet bliver formidlet via lærernes iagttagelser og fortolkninger af elevernes handlinger. Derfor prøver vi her at sige noget om hvilke fordele og ulemper GTS LAB kan have ind i undervisningen. I interviewet fremkommer 2 temaer: 1. Er eleverne interesserede hhv. ikke interesserede i teknik? 2. Er der en kønsproblematik involveret i anvendelsen af GTS LAB?

Kønsproblematikken kommer i tale da I1 siger følgende: Et eller andet sted er det vigtigt at hvis vi skal kunne bruge det i skolesammenhænge, så skal vi jo nok tænke lidt mere feminint også at lige nu er det meget, meget maskulint i sin opbygning og opstillinger og dimsedutter og genbrug fra alle mulige steder og sådan nogen ting man må godt lige have nogle steder hvor der er kræset for at.. æstetikken lige er der, og sådan nogen ting, hvor pigerne de bliver fanget en lille smule mere I2: Men altså det er jo en helt anden gruppe børn vi sidder med end de unge mennesker de har på Teknisk Skole, det er 2 vidt forskellige grupper, og det skal man ikke glemme I1: Så selv om der er nogen faglige ting der krydser en lille smule, så er vores tilgang til det også en lille smule anderledes for at prøve at motivere hele flokken og ikke kun.. I2:.. dem der er teknisk interesserede. Altså de ér ikke teknisk interesserede alle sammen, sådan er det bare. Men vi vil gerne prøve at lære dem noget alligevel, og så skal vi altså have noget at komme med også æstetisk. I1: Ja, sådan tænker jeg det også lidt Her peger lærerne på at de når de overvejer hvor og hvordan de i deres undervisning skal bruge GTS LAB tænker hele den elevgruppen ind, så når GTS LAB for dem fremstår som meget teknisk og fagligt orienteret må de selv finde de historier og fortællinger der kan gøre at eleverne opnår nye koblingsmuligheder til det faglige indhold, via GTS LAB. Denne oversættelse af GTS LAB til hele elevgruppen bliver lærerne ikke umiddelbart støttet i, i dets nuværende form. Hvorvidt GTS LAB er maskulint eller feminint i sit udtryk skal ikke kommenteres. Som tidligere nævnt er det ikke de afskallede vægge bag forsøgene eller et noget statisk udtryk på hjemmesiden der betyder noget æstetisk. Det handler i højere grad om, om oplevelsen af at arbejde på GTS LAB støtter hhv. ikke støtter elevernes læreprocesser, og her vurderer lærerne at det lidt nørdede Ole Opfinder-univers præger oplevelsen. Man kan måske sige at de teknisk interesserede elever inkluderes i miljøet, mens andre ekskluderes; de får ikke adgang til de læringsmuligheder der tilbydes. I øvrigt siger lærerne at eleverne grundlæggende er positivt optagede af at være i samarbejde med GTS og får indsigt i hvad man kan lave på en teknisk skole. På den måde kan GTS LAB være et fint udstillingsvindue for og på sigt øge rekrutteringen til GTS, men det forudsætter at

eleverne kan skabe koblinger til dét der foregår i GTS LAB, helst uden for meget oversættelse fra lærerne. På et tidspunkt i interviewet siger I1 også at dét at en del af undervisningen i fysik/kemi flyttes til et digitalt medie havde en positiv virkning på eleverne. Det gav en god afveksling i undervisningen og det kunne hjælpe læreren med at perspektivere indholdet ud af fysik/kemilokalet. Lærernes anbefalinger Gennem hele interviewet kommer der anbefalinger og ønsker til udviklingen af GTS LAB. Den væsentligste anbefaling er at der bør tænkes i og udvikles på hvordan eleverne i folkeskolen møder indholdet på GTS LAB. Om det er særlige historier eller animationer der skal til, eller overordnede introduktioner med tilhørende skolerettede manualer kan man ikke fastlægge ud fra interviewet. Lige nu ser det ud til at oversættelsesarbejdet er stort, måske for stort for lærerne, i hvert fald hvis man tænker GTS LAB anvendt af lærere, der ikke har deltaget i udviklingsprocessen. Lærerne ønsker også flere forsøg der kan anvendes bredere i skoleforløbet, dvs. måske allerede i natur/teknik i 5-6 klasse, men i hvert fald i 7-8 klasse. Hvis eleverne selvstændigt skal kunne arbejde på GTS LAB skal det være muligt at have andre logins. Har GTS LAB kapacitet til det? De tekniske vanskeligheder skal overstiges. Software skal være kompatibelt med de systemer skolerne betjener sig af. GTS LAB skal testes over for lærere der ikke på forhånd kender GTS LAB. Derudover ligger der en række anbefalinger i beskrivelsen af de enkelte fokuspunkter oven for. Endelig er der dd. hos lærerne uklarhed over, hvordan deres deltagelse i GTS LAB projektet i det kommende skoleår tegner sig. Den ene har fået arbejdstid til deltagelse mens den anden ikke har. De kender heller ikke planen for afviklingen af projektet. Her ligger en afklarings- og kommunikationsopgave mellem projektledelsen og skolelederne. Det vil være ønskeligt at dette er afklaret inden feriens starter.

GTS LAB som læremiddel Læremiddeltjek er en måde at vurdere læremidler på, som er akademisk forankret og skal sikre en høj grad af ensartethed i vurderingen. Læremiddeltjek har været et fælles udviklingsprojekt for Videncenter om læremidler læremiddel.dk og folkeskolen.dk. Et læremiddel tænkes grundlæggende som et middel til elevernes læring. Det betyder at læreren inddrager noget i undervisningen som skal understøtte læreprocessen. Læreren har dermed truffet et didaktisk valg, og det inddragne materiale er didaktiseret i den givne kontekst. 1 Læremiddelanalysen i LæremiddelTjek er funderet i forholdene mellem indhold, aktivitet og udtryk. Det betyder at vurderingen af et læremiddels værdi (for den enkelte lærer i sin undervisningskontekst) handler om hvorvidt læremidlet støtter læreren i sit arbejde, vurderet på det konkret indhold der præsenteres, de aktiviteter der foreslås samt det udtryk læremidlet tager. I nedenstående figur er dette forhold præsenteret. Figur 1 Udgangspunktet for vurdering af et læremiddel ses i forholdet mellem de 3 hjørner i trekanten. I midten som forgrund (eller baggrund) findes det læringssyn der ligger til grund for vurderingen af læremidlet. 1 Kilde: http://laeremiddeltjek.dk/info.aspx

Derudover indgår der i læremiddeltjek forskellige områder hvor man kunne forvente at et læremiddel skulle støtte lærerens arbejde. For eleverne drejer det sig om læremidlets tilgængelighed, dets progression i indholdet samt muligheden for differentiering af indholdet. For læreren drejer det sig om hvordan læremidlet yder læreren støtte i sit arbejde og i hvilke sammenhænge læremidlet kan indgå. Endelig vurderes læremidlet også på dets legitimitet, dvs. hvilke opgaver løser læremidlet for læreren fx i forhold til kravene i Fælles Mål 2009. I LæremiddelTjeks sammenhæng er målet at producere en visuel model af vurderingen af læremidlet (se figur til højre). Der bliver ikke tale om at vurdere om læremidlet er godt eller dårligt, men kun hvorvidt det støtter forskellige parametre i undervisningen med forskellig styrke. Som udgangspunkt skal tjekket laves af den enkelte lærer, men i praksis vil lærere formentlig følge kendte læreres vurderinger. Læremiddeltjek lægger altså op til en form for social praksis, i lighed med at følge bestemte personer på Twitter og lignende. Figur 2 LæremiddelTjek s figur til visning af vurdering af et læremiddel. Det er ikke nødvendigvis et godt læremiddel, der scorer høje tal inden for hvert parameter. Det afhænger af den enkelte lærers syn på undervisningen og læremidlets rolle i den. LæremiddelTjek af GTS LAB GTS LAB er et virtureelt laboratorium der er lavet med henblik på indholdet i faget fysik på HTX. Som udgangspunkt var det tænkt til at eleverne kunne gentage forsøgene fra undervisningen, når de sad hjemme og skrev fysikrapporter. Det er altså skrevet ind i en HTX kontekst og det er et spørgsmål om man overhovedet kan overføre et læremiddel fra én kontekst til en anden, om GTS LAB umiddelbart kan bringes ind i fysik/kemi i folkeskolen. De 2 institutioners fagforståelse vil vise sig at komme tydeligt til udtryk, og deraf følger i anbefalingerne til udviklingen af GTS LAB hen mod anvendelse i folkeskolen, at det kan være hensigtsmæssigt at have flere forskellige indgange til GTS LAB. Analysen tager udgangspunkt i de 6 parametre (tilgængelighed, progression differentiering, lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet) fordelt på de 3 perspektiver (elev, lærer, organisatorisk/samfund). Elevperspektivet Hvordan er tilgængeligheden for eleverne til GTS LAB? Udtrykket i form af en hjemmeside med et hovedvindue, en sidemenu og en vandret menu er en typisk opbygning. Når man

klikker på et forsøg kommer man til en log-in side. Herefter kan man skifte mellem de forskellige forsøg, bokke tid på et forsøg og starte forsøget. Det er nemt og velkendt at navigere rundt i. Tilgængeligheden af det faglige indhold er til gengæld fremmed for skoleeleverne. Det webcambillede der fremkommer viser opstillingen, og manualerne til forsøgene beskriver oftest forsøgene med faglige begreber og faglig abstrakt modellering, med udpræget brug af formler og symboler. Når det gælder tilgængeligheden af aktiviteterne på GTS LAB er eleverne ikke bedre stillet. Der er ofte ingen instruktion, og hvis der er ligger den i manualen, hvor det faglige indhold dominerer og ikke taler til skoleeleverne. En typisk skoleelev vil formentlig blot begynde at trykke på knapperne og se hvad der sker. Hvordan er progressionen for eleven? Mht. GTS LABs udtryk er der ikke lagt op til progression. Hjemmesiden indikerer ikke udviklinger, det ene forsøg er lige så relevant som det næste, de er fagligt set sideordnede. Fagsproget udvikler sig ikke, det er der bare. En skelnen mellem simpel og abstrakt findes heller ikke. Udseendet af elevens arbejde flytter sig ikke med når eleven arbejder. Progressionen i det faglige indhold ligger ikke i GTS LAB. I forhold til den oprindelige ide med GTS LAB giver det mening at eleven i forvejen kender det konkrete indhold og blot udfører forsøget igen, men når GTS LAB overføres til folkeskolens kontekst følger indholdet ikke naturligt med. Indholdet må italesættes andetsteds. Progressionen i aktiviteterne er ligeledes fraværende for skoleleverne. Når eleven arbejder i GTS LAB er det kun den eksperimentelle del af en aktivitet der finder sted her. I forhold til muligheden for differentiering har GTS LAB muligheder. Udtryksmæssigt er der kun én vej ind i LAB et, men de faglige velfunderede skolelever vil blive udfordret af den stringente anvendelse af fagsprog, de får mulighed for at opleve en inklusion i et stærkt fagligt miljø. Omvendt vil de andre elever nok i større eller mindre grad føle sig ekskluderet. Hvorvidt indholdet opleves som relevant for eleverne afhænger af lærerens anvendelse af GTS LAB i sin undervisning. Igen er det tydeligt at fagsproget indikerer et stærkt fysikfagligt miljø, men omvendt er det ikke det direkte mål med fysik/kemifaget i folkeskolen, det handler i højere grad om at få indsigt i naturfænomener med fysik/kemifagligt indhold. Endelig er de aktiviteter der tilbydes i GTS LAB ikke umiddelbart rettet mod differentiering, men i lærerens rammesætning af undervisningen kan GTS LAB tænkes ind som et it-baseret og også konkret fysisk supplement til de øvrige aktiviteter. Den samlede vurdering af GTS LAB set ud fra eleven perspektiv er at hjemmesidestrukturen peger på noget velkendt, eleverne vil godt kunne komme i gang med at bruge GTS LAB.