Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Relaterede dokumenter
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

1. hovedforløb Kvier

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Antal blandinger til fremtidens sohold

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Huldændring i goldperioden og fedttræning

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

NTM HANDLER OM PENGE!

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

Sådan avler jeg min favoritko

Persistens. 1. Generelt

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

Soens produktion af råmælk og mælk

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

Proteinniveau til unge kvier

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Du passer soen og soen passer grisene

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Planteproduktion i landbruget

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Bedre opstart af køer i AMS

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

FASEFODRING MED PROTEIN

Sidste nyt om ensilering

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Kvæg - vitaminer & mineraler

Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

GOD FARING OG GODT I GANG

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse tryk eller træk

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Fodringsstrategier for diegivende søer

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Stil skarpt på poltene

NorFor. Normer og behov

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Mælk nok til et stort kuld grise

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Fodring i hvalpeperioden

Transkript:

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1

Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering og koordinering 3. Afslutning K. Sejrsen, DJF 2

Faktorer af betydning for mælkeydelsen 1. Mælkekirtlernes syntesekapacitet 2. Mælkekirtlernes næringsstofforsyning K. Sejrsen, DJF 3

Mælkekirtlernes syntesekapacitet Antal mælkeproducerende celler Cellernes syntesekapacitet K. Sejrsen, DJF 4

Mælkirtlernes syntesekapacitet Mælkekirtlernes udvikling 1. Yvervækst under puberteten 2. Yvervækst i drægtigheden 3. Laktationens igangsætning 4. Yvervækst i laktationen K. Sejrsen, DJF 5

Mælkekirtlernes syntesekapacitet Yvervækst under puberteten hurtig vækst fra 3-11 mdr mælkegange vokser ind i fedtvæv vægt 2-3 kg kritisk periode Stroma Mælkegange Yvervæv fra puberteten K. Sejrsen, DJF 6

Mælkekirtlernes syntesekapacitet 1. Yverudvikling i drægtigheden mælkegange mælkeproducerende celler dannelse af alveoler 2. Laktationens igangsætning aktivering af celler og enzymer 1-2 uger før aktivering af mælkesyntesen 0-4 dage før Celler i deling Alveoleceller Alveolehulrum Lakterende væv K. Sejrsen, DJF 7

Mælkekirtlernes syntesekapacitet Alveoler Hulrum (lumen) af mælkeproducerende celler Mælken udskilles til hulrummet og udledes i mælkegange Diameter ca. 0,1 mm Ca. 30 celler i et tværsnit Muskelceller (myo-epitelceller) bidrager til mælkens nedlægning Blodkar (Kapillærer) sørger for næringsstofforsyning K. Sejrsen, DJF 8

Mælkekirtlernes syntesekapacitet Yverudvikling i laktationen Yverets vægt ved kælvning - 25 kg 180 Syntesekapacitet Celledelinger 160 Cellernes væksthastighed falder drastisk ved kælvning 140 120 100 80 Cellernes syntesekapaciteten stiger og forbliver konstant høj 60 40 20 Ændring i samlet syntesekapacitet afhænger af ændringer i antal celler 0-6 -2 1 6 12 24 28 Sørensen & Sejrsen, upubl. Uger fra kælvning K. Sejrsen, DJF 9

Mælkekirtlernes syntesekapacitet Udtagning af biopsi Yvervækst mellem kælvninger Balance mellem ny vækst og henfald af gamle celler Celledeling Balancen påvirket af fx: laktationsstadie Celledød malkningsfrekvens foderniveau K. Sejrsen, DJF 10

Faktorer af betydning for mælkeydelsen 1. Mælkekirtlernes syntesekapacitet 2. Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Foderoptagelse- og fordøjelseskapacitet Udnyttelsen af de optagne næringsstoffer K. Sejrsen, DJF 11

Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Foderoptagelsen: Lav appetit i tidlig laktation Afhænger af næringsstofbehovet metabolisk regulering Tilpasning af vommens kapacitet Betydning af huld - jo mere huld jo langsommere stigning K. Sejrsen, DJF 12

Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Fordøjelseskapaciteten Forøges i begyndelsen af laktation! vækst af fordøjelseskanalens forskellige afsnit! indhold af foder og fordøjelsesprodukter! vækst og udvikling af vommens slimhinder! aktivering af enzymer i slimhindens celler VOMPAPILLER Foderpartikel med mikroorganismer K. Sejrsen, DJF 13

Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Faktorer af betydning for mælkeydelsen 1. Mælkekirtlernes syntesekapacitet 2. Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Foderoptagelse- og fordøjelseskapacitet Udnyttelsen af de optagne næringsstoffer K. Sejrsen, DJF 14

Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Udnyttelsen af de optagne næringsstoffer Glukosestofskiftet Fedtstofskiftet Proteinstofskiftet Laktose Fedt Protein K. Sejrsen, DJF 15

Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Glukosestofskiftet Laktose dannes udfra glukose Glukosebehovet stiger kraftigt Glukose er en begrænset ressource optagelsen fra foderet meget lav kroppens glukosedepoter er meget små Glukoneogenesen er derfor essentiel syntese af glukose foregår i leveren dannes udfra propionsyre og aminosyrer Glukose "spares" i resten af kroppen g/dag Glukoseforsyning 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0-19 -11 11 22 33 83 Reynolds et al 2000 Dage efter kælvning K. Sejrsen, DJF 16

Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Fedtstofskiftet Omfattende mobilisering af kroppens fedtreserver voksen ko under 400 kg i forsøg En meget stor del af kroppen energi Mobilisering en naturlig proces i forbindelse med fødsel og laktation Det mobiliserede fedt anvendes til energikilde indlejring i leveren - "fedtlever mælkefedtsyntese Mælkefedt dannes desuden udfra Eddikesyre og smørsyre fra vommen Fedt fra foderet K. Sejrsen, DJF 17

Mælkekirtlernes næringsstofforsyning Proteinstofskiftet Mobilisering af proteinreserver Mobilisering i begyndelsen af laktationen reserverne mindre end fedtreserverne sker ved forøgelse af proteinnedbrydningen De mobiliserede aminosyrer anvendes til syntese af mælkeprotein Glukoneogenese andelen af glukose fra aminosyrer i tidlig laktation - 15-25% Metyl-histidine M o b K. Sejrsen, DJF 18 i l i n g s e r i a f Dage efter kælvning Overton, Cornell

Yverets næringsstofoptagelse Blodgennemstrømningen generel stigning større andel til yveret Blodvolumen 500 l pr l mælk 25000 l pr døgn ved 50 kg mælk 125000 l gennem hjertet pr døgn Optagelseseffektiviteten uændret K. Sejrsen, DJF 19

Foderoptagelse Tryk Regulering og koordinering af næringsstofomsætningen Vedligehold Aktivitet Foster Næringsstofpuljen Mælkeydelse Træk Kropsdepoter Fedt Protein Glukose K. Sejrsen, DJF 20

Celle i endokrint organ Blod Celle i mål organet Lokaleffekt Hormon syntese Registrering af behov Biologisk behov Feedback Påvirkning af cellens aktivitet Second messenger Oplagring Hormon sekretion Transport via blod Hormon receptor kompleks K. Sejrsen, DJF 21

Principper for hormonal regulering Omfattende integrering giver robust system Et hormon regulerer flere biologiske processer EX. Virkning af insulin ved overskud af næringsstoffer Fremmer deponering af næringsstoffer i depoterne Hæmmer syntesen af glukose Flere hormoner regulerer samme proces EX. nedregulering af glukoneogenesen ved overskud af glukose!glukagon " insulin! væksthormon! cortisol K. Sejrsen, DJF 22

Verdensrekorden for ydelse Muranda Oscar Lucinda Floyd and Lloyd Baumann of Marathon City, Wisconsin 30833 kg mælk in 365 dage Topydelsen var 98 kg mælk Laveste ydelse 62 kg. 1006 kg smørfedt 1021 kg protein Foderoptagelse?- >50 kg tørstof/dg K. Sejrsen, DJF 23

70 Miljømæssig forskel mellem besætninger 60 Stor variation mellem besætninger Genetisk variation vs miljømæssige variation Cows are better bred than fed %, fordeling %, fordeling 50 40 30 20 10 0 70 60 50 40 30 20-90 -80-70 -60-50 -40-30 -20-10 0 15 20 30 40 50 60 Avlsmæssig forskel mellem besætninger 10 0-90 -80-70 -60-50 -40-30 -20 Kg, protein K. Sejrsen, DJF 24-10 0 15 20 30 40 50 60

K. Sejrsen, DJF 25

Gennemsnitsydelsen hos Mogens Gildbjerg, Karlby Omfattende forbedring pr 15/4 2001 10000 9500 Kg mælk 9000 8500 Ydelse sidste 12 mdr. 8000 7500 april 01 oktober 01 april 02 oktober 02 Dato K. Sejrsen, DJF 26

Fik I fat i det? K. Sejrsen, DJF 27