Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
|
|
- Maja Line Clemmensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, Foulum
2 Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning Yverniveau: Regulering af næringsstofoptag i yveret Glukose Aminosyrer Triglycerid (TG) Uesterificerede fedtsyrer (NEFA) Acetat+β-hydroxy-butyrat (BOHB) Øvelser: Hvad begrænser yverets mælkesyntese? Fortsætte med kvantitative model
3 Mælkeydelsen er begrænset af 2 hovedfaktorer: Yverets syntesekapacitet (emne for dagen igår) Antal celler Udvikling (GH behandling) Opstart af ny laktation (goldperiode) Synteseaktivitet af celler Stadie i laktationen (GH behandling) Udnyttelse af syntesekapaciteten (dagens emne) Næringsstofforsyning Næringsstofkoncentration i blodet (foder, konkurrence med andre væv) Blodforsyning til yveret (stress) Effektivitet af optagelse af næringsstoffer (stadie i laktationen) Malkeinterval
4 Regulering af næringsstofoptag i yveret: Glukose
5 Arterio-venøs (AV) differens over yver for glukose efter propionat injektion i blodet Plasma insulin Plasma glucose pm mm Carotis arterie AV differens Mælke vene Nielsen MO et al (2001): J Dairy Research 68,
6 Yverets ekstraktion af glukose laktationsstadie (geder) Ekstraktion = Arterio-venøs differens/arteriel koncentration Mod. e. Nielsen et al 2001 J. Dairy Research 68,
7 and Animal Sciences Yverets glukoseoptag Stort set uafhængigt af tilførsel Undtagen når glukose koncentration er lav (<2,5-3 mm?) Ie. transportører opererer tæt på Vmax(GLUT1) Fald i antal carriere(celler) fra tidlig til sen laktation
8 Regulering af næringsstofoptag i yveret: Aminosyrer 8
9 Yverets optag af aminosyrer Essential am ino acids Early Late A rt erial co ncent rat io n ( mm ) Mønster ses for næsten alle aminosyrer Dvs. optag stiger med øget tilførsel Madsen et al. (2005). Small ruminant Res
10 Regulering af næringsstof optag i yveret: Triglycerid (TG) Fra chylomikronfedt (absorberet fedt) Fra VLDL (syntetiseret i leveren udfra NEFA) Disse to omsættes på samme måde, og kræver begge lipoprotein lipase aktivitet for at TG-bundne fedtsyrer kan frigives og optages i yveret Spaltningen af TG -> frie fedtsyrer sker ude i kapillærerne, hvor de blandes med blodets NEFA fraktion. Nogle af de TG-bundne fedtsyrer kan dermed passere ud af yveret, nu som NEFA
11 Triglycerid optag i yveret Relativt optag Normal plasma koncentration: ~20-30-mg/100 ml 40 mg/100 ml Plasmakoncentration Mod. E. Baldwin & Smith (1983) I: WAS kap. 14.
12 Regulering af næringsstofoptag i yveret: Ikke-esterificerede fedtsyrer (NEFA) Frie fedtsyrer (dvs de er ikke TG-bundet) i blodet Transporteres i blodet (væske) associeret til albumin Stammer fra fedtvæv Dvsfrigives i forbindelse med omsætning af fedt i fedtvæv
13 NEFA optag i yveret Ca. 0.3 mm 0 Plasma NEFA Optag styret af tilførslen til yveret Dvs. bestemt af plasma koncentration (fedtmobilisering) OBS: FA frigivet fra TG optages ikke 100% => AV for NEFA <0 ved lave koncentrationer Mod. e. Nielsen et al Comp Biochem Physiol 109A
14 Regulering af næringsstofoptag i yveret: Acetat (C2) + BOHB (C4) I yveret kan BOHB aktiveres til BOHB-CoA som kan: Bidrage med de første 4 C-atomer i de novo fedtsyresyntesen Spaltes til 2 Acetyl-CoA og omsættes ligesom acetat I opgaven med den kvantitative model er der ikke skelnet mellem disse to stoffer Propionat (C3) ekstraheres stort set 100% af leveren og findes ikke i det perifere blod Undtagen hvis der fodres med høje niveauer af stivelse Kan så indgå som start-klods i yverets fedtsyresyntese => øget indhold af uligekædede fedtsyrer
15 Yverets optag af acetat og BOHB OH-butyrate Early Late 2.0 Acetate Early Late A rt erial co ncent rat io n ( mm ) A rt erial co ncent rat io n ( mm ) Optag styret af tilførslen til yveret Dvs. bestemt af plasma koncentration Samme mønster i tidlig og sen laktation Madsen et al. (2005). Small ruminant Res
16 Acetat i vomvæske og plasma (kvæg) Arterielt blod 12 Acetat koncentraation (mg / 100 ml) Produktionen i vommen styrer koncentrationen af acetat i blodet Vomindhold (mmol/100 ml) Fodring Timer efter fodring
17 Teoretiske øvelser: Hvad begrænser yverets mælkesyntese? Betydning: Laktationsstadie? Næringsstofforsyning? Væksthormon behandling? Antal malkninger (malkeinterval)? Goldperioden?
18 Teoretisk øvelse 1: Begrænsende faktorer i yveret for mælkeydelse I Tabel 1 på næste slide er vist resultater fra et forsøg, hvor køer i tidlig laktation (20 dage efter kælvning fik tildelt ekstra protein (kasein) ved infusion direkte i løben 1. Tegn grafer over respons i mælkeydelse, totalt indtag af N og udskillelse af N i hhvmælk og urin, og diskuter hvorfor de har den form de har 2. Diskuter hvad der begrænser mælkeydelsen hos køer i helt tidlig laktation
19 Tabel 1: Næringsstofinfusion i tidlig laktation Effekt på mælkeydelsen af infusion i løben af kasein hos køer i tidlig laktation (20 dage efter kælvning) (Whitelawet al. (1985). Proc. Nutr. Soc. 44, 1, 44A) Kasein infunderet (g/dag) Mælkeydelse (kg/dag) N (g/dag) Indtag Urin Mælk 0 12, ,7 60, , ,4 73, , ,3 80, , ,2 85,6
20 Teoretisk øvelse 2: Næringsstoftilførsel og væksthormon behandling i midt laktation I tabel 2 på næste slide er vist resultater af et forsøg udført med køer i midt laktation, som fik næringsstofinfusion (NSI) bestående af glukose og protein (kasein) infunderet i løben, og det blev gjort med eller uden samtidig behandling med væksthormon (somatotropin; ST) 1. Diskuter hvilken betydning næringsstofforsyningen til yveret har for mælkeydelsen i midt laktation 2. Diskuter på hvilken måde væksthormon stimulerer mælkeydelsen
21 GH behandling og næringsstofinfusion Tabel 2: Effekt på mælkeydelse af næringsstofinfusion i løben (NSI)* +/- væksthormon (ST) behandling i midt-laktation hos køer (Peel et al. (1982). J. Nutr. 112, ) Ydelse* (kg/dag) Behandling**: Kontrol NSI ST NSI+ST Mælk 28,3 (a) 29,4 (a) 32,6 (b) 33,1 (b) Fedt 0,94 (a) 0,98 (a) 1,10 (b) 1,12 (b) Protein 0,94 (a) 1,00 (a) 1,08 (b) 1,10 (b) Laktose 1,36 (a) 1,42 (a) 1,64 (b) 1,62 (b) * Mælkesammensætningen var upåvirket af behandlingerne **NSI: Infusion i løben af glukose (274 g/dag) og kasein (441 g/dag) ST: Behandling med daglige injektioner af ST Forskelligt bogstav angiver signifikant forskellige værdier indenfor samme række
22 Teoretisk øvelse 3: Betydning af antal daglige malkninger og væksthormon på mælkeydelse 1. Diskuter udfra tabel 3, hvordan antal malkninger pr. dag påvirker mælkeydelsen. 1. Hvordan kan denne effekt forklares? 2. Vil man altid opnå den samme gevinst ved at øge fra 2 til 3 gange daglig malkning? 2. Er det en tilsvarende effekt/virkningsmekanisme der er involveret i den ydelsesstimulerende virkning af væksthormon (ST)? 3. Ved mere end 4x malkning pr. dag opnåes sjældent yderligere gevinst på ydelsen. Hvad kan det skyldes?
23 Tabel 3: Betydning af antal daglige malkninger og væksthormon på mælkeydelse Køer (1. laktation) Behandling* (Kontrolbehandling: 2x daglig malkning; minus hormonbehandling) ST - systemisk 4x - ene yverhalvdel ST+4x -se ovenfor Ydelse relativ til kontrol: Mælk (kg/dag) +12,8% +14,0% +25,8% Fedt (kg/dag) Protein (kg/dag) Køer 3x - begge yverhalvdele +10,4% +4,7% +7,3% Køer (305 dages ydelse i parantes) 3x - lavtydende (~5700 kg) 3x - mediumydende ( 6800 kg) 3x -højtydende (~7800 kg) uændret <9,2% <23,8% Reference Knight et al. 1992) J. Dairy Res. 59, Klei et al. (1997) J. Dairy Sci. 80, Szucs et al. (1991) World Rev. Anim. Prod. 26, Køer (review) 3x - varierende ydelsesniveau 4x - varierende ydelsesniveau +3,5 kg +4,9 kg +92 g Erdman& Varner(1995) J. Dairy Sci. 78,
24 Teoretisk øvelse 4: Betydning af goldperiode for mælkeydelse og foderoptagelse Figur 1 og 2 i de næste slides viser resultater fra danske forsøg med højtydende malkekøer, som enten fik en normal 6 ugers goldperiode eller som blev malket kontinuerligt helt framtil kælvning og opstart af ny laktation. 1. Diskutér udfra Figur 1 hvordan mælkeydelse og mælkens sammensætning blev påvirket af om koen havde haft en goldperiode eller ej. Hvordan kan det forklares? 2. Diskutér udfra Figur 2 hvad der kan forklare forskelle med hensyn til hvordan foderoptagelse ændrer sig i den periparturiente periode hos køer afhængig af om de været goldede eller ej
25 Figur 1: Betydning af goldning for mælkeydelse og mælkesammensætning Milk yield (kg/d) Fat content (%) Goldede 3 Ikke goldede 6 Protein content (%) Lactose content (%) Andersen et al J Dairy Sci88, weeks post-partum
26 Figur 2: Betydning af goldperiode for foderoptagelse i periparturiente periode Gold Ikke goldede Andersen et al J Dairy Sci88,
27 Modul 2 Del 4: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning/-optag Ydelsesrepons hvad har kontrollerede forsøg vist (KEF2)? Energi Protein Fedtsyrer Koens metabolskeog endokrine tilpasninger gennem laktation Ændring i glukose omsætning omkring kælvning Højt-og lavtydende køers metabolskeog endokrine status Øvelser: Ydelses respons hvad siger koen selv?
28 Energi i rationen
29 Andel af kraftfoder: Mælkeproduktions respons afhængig af grovfoder kvalitet (KEF2: F5.7)
30 Marginalt ydelsesrespons ved højere foderniveau: Effekt af ydelsespotentiale (KEF2: F5.8)
31 Protein i rationen?
32 Råproteinindhold i tørstof: ydelses respons (linjer: grænseværdier før AAT; KEF2: F6.2)
33 AAT og PBV pr FE: Ydelsesrespons (KEF2: F )
34 02/05/ Begrænsende aminosyrer: Met og Lys (KEF2: F )
35 Fedt i rationen?
36 Fedt i rationen: Mælkeydelse Fedt % Protein% (KEF2: F7.1) 02/05/
37 Tilpasninger til laktation i koen: Ændring i glukoseomsætning omkring kælvning
38 Fordeling af glukose forbrug i sen drægtighed og efter kælvning (~30 kg mælk) Propionat Aminosyrer Laktat Glycerol Department of Veterinary and Animal Sciences Pyruvat Glucagon + - Insulin Lever Glukose Glykogen Sen drægtighed Tidlig laktation (1,5 kg/dag) (3,0 kg/dag) Glukose Insulin + 0 ~ 0,3 ~ 1,0 ~ 0,2 ~ 0,0 ~ 0,5 ~ 2,5 Foster 2 Andre væv 1 Yveret 2 Blod Væv 1) Glukose optag insulin afhængig 2) Glukose optag insulin uafhængig
39 Tilpasning til laktation i koen: Metabolisme og stofskifteregulerende hormoner hos højt- og lavereydende køer
40 Metabolskeforandringer i højt- og middelydende køer i besætninger i den peri-parturiente periode (Schweiz) Aeberhardet al J. Vet. Med. A 48,
41 Endokrine forandringer i højt- og middelydende køer i besætninger i den peri-parturiente periode (Schweiz) Aeberhardet al J. Vet. Med. A 48,
42 Teoretiske øvelser: Mælkeydelse, metabolske og endokrine ændringer gennem laktationen Tre forsøg: Betydning af kraftfoder-grovfoder forhold Betydning af foderskift Betydning af fodring i foregående laktation
43 Teoretisk øvelse 1: Kraftfoder-grovfoder - effekt på ydelse og tilpasninger til laktation Figur viser resultater fra et fodringsforsøg med malkekøer (Reist et al, 2003). I de første 10 uger af laktationen fik malkekøer tildelt rationer, hvor kraftfoderet udgjorde 30 eller 50% af det totale tørstof indtag. Kraftfodertildelingen blev gradvist trappet op over de sidste 4 uger før kælvning. 1. Hvilken betydning havde kraftfoder:grovfoder forholdet på energi balance og mælke produktion, og hvorfor? 2. Hvordan kan man forklare de ændringer der blev observeret i plasma koncentrationer af glukose, insulin, thyroidhormoner og leptin: 1. Gennem laktationen? 2. Som repons på fodringen?
44 Figur 1.1: Effekt af kraftfoder andel på foderoptagelse Kraftfoder: 30% 50%
45 Figur 1.2: Effekt af kraftfoderandel på mælkeydelse og sammensætning
46 Figur 1.3: Effekt af kraftfoderandel på energibalance
47 Figur 1.4: Effekt af kraftfoderandel på plasma glukose, NEFA og BOHB, og acetone i mælk BOHB
48 Figur 1.5: Effekt af kraftfoderandel på udvalgte hormoner i plasma
49 Teoretisk øvelse 2: Energikoncentration i rationen og foderskift i tidlig laktation I Tabel ervistresultater fra et danskforsøg, hvor malkekøer blevtildelt en grundblanding med forskellig energikoncentration (Bossen et al 2009 Livestock Sci126, og ). Diskuter hvilken betydning energikoncentration og foderskift havde for mælkeydelse, vægtændringer og foderoptagelse: 1) I tidlig laktation 2) I midt-sen laktation 3) Over hele laktationen
50 Teoretisk øvelse 2: Energikoncentration i rationen og foderskift i tidlig laktation Forsøg: Ad libitum afen mixed ration (MR) Individuel tildeling af max 3 kg kraftfoder i AMS Tre racer: DH, DR, DJ MR1: 7.38 MJ NEL/kg DM Hele laktationen MR2-E: 7.71 MJ NEL/kg DM i tidliglaktation(indtiltilvækst på15 kg) 7.12 MJ NEL/kg DM i sen laktation(derefter) MR2-L: 7.76 MJ NEL/kg DM i tidliglaktation(indtiltilvækst på35 kg) 7.14 MJ NEL/kg DM i sen laktation(derefter) Bossen et al 2009 Livestock Sci126, og
51 Tabel 2.1: Mælkeydelse gennem laktationen
52 Tabel 2.2: Effekt på foderoptagelses ændringer gennem laktationen
53 Tabel 2.3: Effekt af fodringsstrategi på vægtændringer
54 Teoretisk øvelse 3: Betydning af foderniveau i forrige laktation Figur viser resultater fra forsøg, hvor man 24-2 uger før kælvning fodrede køer og kvier på forskelligt energiindtag og fulgte dem i den efterfølgende laktation, hvor de blev fodret ens. 1. Hvilken betydning har fodring i den foregående senlaktation og goldperiode for forberedelse til den nye laktation? 2. Hvordan forklares de observerede forskelle i mælkeydelse, foderoptagelse og næringsstofomsætning? 3. Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan det have for koen?
55 Figur 3.1: Betydning af højtog lavtfoderniveau 24-2 uger før kælvning på mælkeydelse i den efterfølgende laktation Aaes et al 1995 Intern Rapport nr. 47, Statens Husdyrbrugsforsøg
56 Figur 3.2: Betydning af højtog lavtfoderniveau 24-2 uger før kælvning på foderoptagelse i den efterfølgende laktation (0.93 FE/kg TS; Ad lib (0.75 FE/kg TS; Ad lib (0.85 FE/kg TS Aaes et al 1995 Intern Rapport nr. 47, Statens Husdyrbrugsforsøg
57 Figur 3.3: Effekt af højt og lavt foderniveau 24-2 uger før kælvning på mælkefedtets FA sammensætning i efterfølgende laktation Langkædede FA C 16 Kort- og mellemkædede FA Lav (0.75 FE/kg TS) Høj (0.93 FE/kg TS) Aaes et al 1995 Intern Rapport nr. 47, Statens Husdyrbrugsforsøg
58 Figur 3.4: Effekt af højtog lavtfoderniveau 24-2 uger før kælvning på insulin (a) og FFA (b) i plasma (a) (0.93 FE/kg TS (0.57 FE/kg TS (b) Aaes et al 1995 Intern Rapport nr. 47, Statens Husdyrbrugsforsøg
59 Figur 3.5: Fedtinfiltration i leveren efter kælvning ved højt og lavt foderniveau før kælvning Energikoncentration i foderet uge 24-2 før: Høj - Kvier Lav Kvier Høj Køer Lav - Køer Aaes et al 1995 Intern Rapport nr. 47, Statens Husdyrbrugsforsøg
Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereFysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereSådan fungerer den moderne ko indvendig
Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereKursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 1 1. del: Næringsstoffordeling og hormonel regulering
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereKraftfoderstrategier i et AMS system
Kraftfoderstrategier i et AMS system Martin R. Weisbjerg og Lene Munksgaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sammendrag Automatisk
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereNorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereOmsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud
Læs mereFoderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation
KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereBeskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen Af Martin Øvli Kristensen, Nicolaj Ingemann Nielsen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Introduktion Brugen af beskyttet metionin er et omdiskuteret
Læs mereGoldperiodens betydning for kalven
Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs mereBiprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereBÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Læs mereUdnyttelse af bypass stivelse
Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereNorFor evaluering: Karoline-modellen
NorFor evaluering: Karoline-modellen ALLAN DANFÆR Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Sammendrag Karoline er en dynamisk, mekanistisk heldyrsmodel af lakterende køer. Modellen kan bl.a.
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereAAT BOOST TIL NYKÆLVERE
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1 OG MARTIN R. WEISBEJERG, AARHUS UNIVERSITET FOULUM 1 VIDENSCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG MED BIDRAG FRA A.L.F. HELLWING, L. HYMØLLER OG C. LAURIDSEN,
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereOptimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereNorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor
30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald
Læs mereVil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?
KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus
Læs mere3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereFodring efter goldkoens fysiologiske behov
Fodring efter goldkoens fysiologiske behov DORTE BRASK-PEDERSEN, KVÆGRÅDGIVER Agenda Hvad skal fodring bidrage med i goldkoperioden? Fodringsstrategier Hvad er goldkoens behov? Energi/foderstyrke Protein
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereIndholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen
Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mere