NYHEDSBREV NR. 10 NOVEMBER 2011 Marselisborg survey om ny beskæftigelsespolitik: Jobcentrene ønsker resultatstyring, og regeringen ønsker et nyt finansieringssystem: NY BESKÆFTIGELSES- POLITIK PÅ VEJ 8 ud af 10 jobcenterchefer forventer ændringer på beskæftigelsesområdet med en ny regering ved roret, viser en survey, som Beskæftigelse NU har foretaget blandt landets chefer i jobcentrene. 119 fra 63 jobcentre har svaret, og flere af dem peger på behovet for i højere grad at blive målt på resultater end på proceskrav. En af dem er Anne Haarlov, jobcenterchef i Roskilde Kommune: Kontrollen med jobcentrene i dag er ekstrem. Vi måles i høj grad på, om vi er rettidige. Om vi indkalder til opfølgningssamtale og giver aktiveringstilbud med et præcist antal dages mellemrum, selvom vi ved, at det ikke er det, der afgør, om folk får et job. Vejen frem er ifølge Anne Haarløv, at regeringen slækker på lovkrav og proceskrav, og i stedet indfører resultatkrav. Ny finansieringsmodel Ønsket ser ud til at kunne blive til virkelighed. Beskæftigelsesområdet står højt på den nye SRSF-regerings dagsorden, og ifølge Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, er finansieringsmodellen en af de ting, der skal kigges på. Det enkelte menneske skal mere i centrum end hidtil. Eksempelvis bliver rigtig mange ledige sendt i virksomhedspraktik, fordi kommunerne får flest penge ud af det. Vi vil gerne vende den om og Foto: Jeppe Carlsen. sige: Hvad skal der til, for at den enkelte kommer i job? siger Leif Lahn Jensen, der tilføjer: Derfor skal der være en finansieringsmodel, hvor det ikke kun er virksomhedspraktik, der belønnes økonomisk. Vi skal nu i gang med at gå området igennem, og tage fat i de ting, vi kan gøre bedre. Det skal blandt andet ske i samarbejde med landets jobcentre. Læs interview med Leif Lahn på side 4 Læs mere om survey en på side 6-8 Lollands Unge Fra jobkø til uddannelsescafé Unge i Lolland Kommune starter i en Job- og Uddannelsescafé på Nakskov Uddannelsescenter fra og med den uge, de kommer på kontanthjælp. Førhen indkaldte vi de unge til samtale hver tredje måned. Nu kommer de ned i caféen og starter et fire ugers forløb. Her har de blandt andet adgang til en mentorordning døgnet rundt, og vi gennemfører generelt aktiviteter, der styrker deres selvværd og motivation for at komme i job, siger sagsbehandler og tovholder på caféen, Lisbeth Støckel. Indsatsen skal ses i lyset af, at 19,9 procent af alle unge under 30 år i Lolland Kommune var på offentlig forsørgelse i januar 2011. Læs mere på side 12-13 Tendens SYSTEMATIK I BESKÆF TIGELSES- INDSATSEN For at opnå øget job- og uddannelseseffekt efterspørger jobcentrene i stigende grad mere systematik i deres arbejde. Et af stederne er Jobcenter Struer, der arbejder på at indføre nye metoder og arbejdsgange, ligesom Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats har igangsat projekter i fire kommuner, der skal systematisere indsatsen. Læs mere på side 14-15 Foto: Jeppe Carlsen.
LEDER Foto: Toke Hage. NY REGERING NY BESKÆFTIGELSESPOLITIK I oktober måned fik Danmark en ny SRSF regering, der varsler forandringer og ændringer på beskæftigelsesområdet. En ny regering og en ny beskæftigelsesminister skaber mulighed for at tage beskæftigelsespolitikken og beskæftigelsesindsatsen op til revision. Hvad fungerer godt? Hvad skal justeres? Og hvad fjernes? Men er udfordringerne på beskæftigelsesområdet blevet ændret? Ikke spor, vi står stadig i en situation, hvor vi som samfund er udfordret af en finansiel krise, stigende langtidsledighed, ungeledighed og en kommende markant ældrebyrde, hvorfor vi i endnu højere grad end tidligere har vi brug for en effektiv, målrettet og samarbejdende beskæftigelsesindsats. I dette nummer af Beskæftigelse NU kan du læse, hvilke tanker og målsætninger regeringen har til beskæftigelsesområdet, hvor temaer som afbureaukratisering, mere uddannelse, mere samarbejde og en ny finansieringsmodel tilsyneladende bliver hovedingredienserne i en ny beskæftigelsespolitik. Det antyder Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokraterne. Afbureaukratisering er et tema stortset hver gang, at vi har et regeringsskifte, og denne gang er ingen undtagelse. Det bliver interessant at følge, hvilke dele af beskæftigelsesindsatsen der bliver regelforenklet. Jf. Leif Lahn Jensen vil regeringen inddrage jobcentrene og andre interessenter på området i et samarbejde om, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan blive mere smidig og fleksibel. Positive toner, som vi, og ikke mindst lederne i jobcentrene, håber, bliver fulgt op af konkrete handlinger. Uddannelse bliver en mere væsentlig del af den fremtidige beskæftigelsesindsats. Og her venter en afgørende opgave for alle aktører på området: Vi skal sammen finde ud af, hvordan vi sætter specifikke kurser og uddannelser i spil sideløbende med andre aktiviteter. Vi ved, at udvikling og opkvalificering af kompetencer medfører en større sandsynlighed for varig beskæftigelse. Men spørgsmålet er: Hvem virker hvilke uddannelsestilbud for? Endvidere bebuder Socialdemokraterne et opgør med det nuværende fi nansieringssystem. Her vil refusionerne sand synligvis blive ændret fra det nuværende fokus på virksomhedsaktivering til også at gælde andre typer af aktiviteter. Og som det fremgår i dette nummers survey, så står ændringer af refusionssystemet også højt på jobcenterchefernes dagsorden. Lederne i jobcentrene ønsker at blive målt på resultater og ikke på processer. Udfordringen bliver her at skabe et finansieringssystem, som muliggør en målrettet indsats for den enkelte borger, men samtidig fastholder en høj anvendelsesgrad af meningsfulde virksomhedsrettede aktiviteter. Endelig er der tegn på, at den fremtidige beskæftigelsesindsats skal afvikles i et tættere samarbejde mellem A-kasserne og jobcentrene. Her vil vi, hvis det står til LO s næstformand, skulle forholde os til følgende spørgsmål: Hvor lang en periode skal forsikrede ledige være i A-kassen? Skal beskæftigelsesindsatsen i højere grad regionaliseres i f.eks. 8 regioner? Vi venter med spænding til de kommende trepartsforhandlinger er afsluttet. I en tid med finansiel krise og reducerede kommunale budgetter, stilles det store krav til jobcentrenes evne til at systematisere og effektivisere arbejdsgange. Tag bare Lolland, hvor hele ungeindsatsen bliver omlagt som følge af en ændret strategi for kommunens unge kontanthjælpsmodtagere. Vi fortæller ligeledes om Jobcenter Struer, der er i gang med at omlægge beskæftigelsesindsatsen og indføre resultatbaseret styring. En omlægning, som vi følger i dette og kommende numre af Beskæftigelse NU. På beskæftigelsesområdet har vi ofte en tendens til at tale om finansieringsmodeller, aktiveringstilbud, redskaber, metoder, styring og samarbejdsrelationer. I sidste ende handler beskæftigelsesindsatsen om at flytte mennesker, der måske er kørt ud på et sidespor i livet, tilbage på rette spor. Til et arbejde der gør, at de har noget at stå op til hver dag, der giver håb og gør dem i stand til at forsørge sig selv. Og det kan lade sig gøre, også når det ser allermest håbløst ud. Det viser vi i et casekatalog, der er vedlagt dette nummer af Beskæftigelse NU. Her fortæller vi historier om mennesker, der via en målrettet og professionel beskæftigelsesindsats, i dag trives og vokser personligt og fagligt. Velkommen til en ny regering, velkommen til en ny minister, vi glæder os til at tage fat! Søren Dinesen, Direktør, Marselisborg Praksisvidencenter 2 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011
Der er brug for en ny kurs på beskæftigelsesområdet, siger Socialdemo kraternes er enig, men på nuværende tidspunkt ønreaukratisering af området. Lahn Jensen beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen. sker han ikke at pege på hvilke områder, Det enkelte menneske skal mere der har særlig behov for færre regler og i centrum end hidtil. Eksempelvis bliver rigtig mange ledige sendt i virksom- I forbindelse med den seneste re- mindre regulering. hedspraktik, fordi kommunerne får flest form kom blandt andre jobcentrene med penge ud af det. Vi vil gerne vende den masser af gode forslag, der aldrig blev til om og sige: Hvad skal der til, for at den noget. Dem skal vi se på igen. Desuden enkelte kommer i job? Det kan være via skal vi se på, om det vil give mening, at virksomhedspraktik, men det kan også beskæftigelsesindsatsen stopper ved kommunegrænsen, eller om man med fordel være via uddannelse, opkvalificering eller noget helt fjerde, siger Leif Lahn Jensen, kan gøre noget regionalt, siger Leif Lahn der tilføjer: Jensen. Derfor skal der indføres en ny finansieringsmodel, hvor det ikke kun er erne peger i Marselisborg Beskæftigelses Mere end 80 procent af jobcenterchef- virksomhedspraktik, der belønnes økonomisk. målgruppe, der bør topprioriteres. Men survey på, at unge under 25 år er den Den nye SRSF-regering har som en Leif Lahn ønsker ikke at pege på, at nogle del af regeringsgrundlaget bebudet nogle målgrupper skal have særlig opmærksomhed. helt konkrete ændringer i beskæftigelsespolitikken, blandt andet at starthjælpen, Det er vigtigt at få forsikrede ledige loftet over kontanthjælpen og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal fjer- om de svageste grupper og de unge. Ind- hurtigt i gang, men vi skal også tage hånd nes. Men der skal ske mange yderligere satsen skal nå alle på en måde, der er mest ændringer, varsler Leif Lahn Jensen. optimal for den enkelte, siger Leif Lahn Jensen, der hylder idéen om, at gulerod Vi skal nu i gang med at virker bedre end pisk. Derfor glæder han gå området igennem og tage sig over, at starthjælpen og loftet over eksempelvis kontanthjælpen forsvinder. fat i de ting, vi kan gøre bedre. Vi tror ikke på, at hvis man virkelig Det skal ske i samarbejde med presser ledige på økonomien, så kommer jobcentrene og sagsbehandlerne, der sidder over for ledige på kontanthjælp, der oplever, at det er de i arbejde. Jeg har aldrig mødt nogen hver eneste dag. Desuden vil lykken at være på kontanthjælp. Under vi i de forestående trepartsforhandlinger selvfølgelig lytte til højkonjunkturen så vi, at de fleste gerne vil arbejde. Når folk bliver styrket, også økonomisk, styrkes de til aktivt og gå ud arbejdsmarkedets parter, og finde et job, siger Leif Lahn Jensen. siger Leif Lahn. En god beskæftigelsespolitik skal skabe mindre ulighed, mener Lahn Jensen. Marselisborgs survey, som behandles i Jeg tror på, at et samfund fungerer dette nummer af Beskæftigelse NU, viser, bedst, hvis der ikke er stor forskel på rig at landets jobcenterchefer ønsker en afbu- og fattig, slutter han. Et partsstyret organ med deltagelse af kommunerne og arbejdsmarkedets parter bør fremover varetage beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Det mener Christian Juhl, Enhedslistens beskæftigelsesordfører. Arbejdsmarkedets parter har sammen med kommunen bedre muligheder for at styre, så arbejdsudbuddet hele tiden afspejler det, der efterspørges. Eksempelvis vil en lukning af en tekstilfabrik medføre, at en del skal omskoles, og fagforeningerne vil her hele tiden have en finger på pulsen, siger Christian Juhl, der er tidligere skovarbejder samt jord- og betonarbejder og gennem 13 år har været formand for 3F i Silkeborg. Han mener, at uddannelse og omskoling til de ledige skal opprioriteres. Enhver ledig bør have ret til at blive omskolet og uddannet frem for at lære at skrive sit cv igen. Jeg vil gerne have en beskæftigelsesindsats, der tilbyder reel uddannelse, eksempelvis på AMU-centrene, mens man sideløbende får dagpenge, siger Christian Juhl, der i lighed med flertallet af landets jobcenterchefer mener, at unge og ufaglærte bør prioriteres særligt. For nylig hørte jeg om et hold tømrere, der var udlært. Ud af 70 var der 30, der endnu ikke havde fået job som svend. Det er ikke til at holde ud, tænk at starte sin tilværelse uden at få lov til at arbejde. Det andet er, at vi skal prioritere uddannelse af ufaglærte. Fordi uddannelse giver flere job- og livsmuligheder, simpelthen. Juhl er enig i regeringens bebudede forslag om at fjerne kontanthjælpsloftet, fordi han tror på, at gulerod virker bedre end pisk, og på spørgsmålet om hvordan han mener indsatsen skal finansieres, er svaret: Først og fremmest skal vi gennemføre den grønne jobplan fordi den vil gavne miljøet og skabe masser af efterspørgsel efter arbejdskraft. Dernæst skal vi have has på sort arbejde, dermed sparer vi dagpenge og kontanthjælp. Der er alt for mange fidusmagere, der både snyder med lønninger og skat og moms. Vi har ikke ændret politik, fordi vi er kommet i opposition, siger Ulla Tørnæs. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at gøre tingene endnu bedre, siger hun og henviser til, at hele området skal afbureaukratiseres. Når man flytter myndighedsansvar, er man som regering nødt til at sikre, at reglerne er så detaljerede, så det man ønsker også bliver efterlevet, forklarer hun om det fintmaskede regelsæt, der gennemsyrer området i kølvandet på VKO-flertallets strukturreform, der blev gennemført i 2007. I lighed med flertallet af landets jobcenterchefer ønsker hun at afbureaukratisere området. Nu er tiden inde til fordomsfrit at se på, hvor vi kan lempe reglerne, så systemet bliver endnu mere smidigt og tager højde for den enkelte. Målet må være, at den enkeltes vej tilbage i job bliver så kort som mulig, uanset hvad udgangspunktet er, siger Ulla Tørnæs, der afviser at give ansvar for aktivering tilbage til arbejdsmarkedets parter sådan som dele af venstrefløjen og bl.a. LO ønsker. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen varetages af én myndighed. At alle ledige, uanset om man er forsikret eller ikke-forsikret, har én indgang til systemet, og den går gennem jobcentret, siger hun. Ulla Tørnæs afviser at ville opprioritere en ledighedsgruppe frem for en anden. Men det dog vigtigt at have særligt fokus på unge ledige, mener hun. Vi må ikke tabe en hel generation på gulvet, som vi har gjort før. Derfor skal vi arbejde på hele tiden at forbedre tilbuddene til denne gruppe. Frem for alt må de unge ikke blive kastebold mellem forskellige systemer jobcentre, sagsbehandlere og eksperter, siger Ulla Tørnæs. Det altoverskyggende fokus for beskæftigelsesindsatsen bør være at skabe flere jobs. Det mener Joachim B. Olsen, der er beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance. Skattetrykket er for højt, det gør det dyrt at producere, og så flytter virksomheder til udlandet. Den mest effektive måde at få folk i arbejde på er derfor at sænke skattetrykket og dermed øge arbejdsudbuddet, siger Joachim B. Olsen, der også er varm fortaler for, at hele beskæftigelsesindsatsen bliver afbureaukratiseret. Vi bruger milliarder på at få folk i arbejde. De penge kan vi bruge på at fjerne topskatten. Det vil få flere i arbejde, end den indsats, der pt. foregår på jobcentrene, siger han. Joachim B. Olsen er lodret uenig i regeringens bebudede løfte om bl.a. at fjerne loftet over kontanthjælp. Der er mange lavtlønnede job, hvor du har et egentligt mindre rådighedsbeløb til dig selv, end hvis du var på kontanthjælp. Det skal kunne betale sig at arbejde, og længere dagpengeperioder og højere dagpengesatser er ikke noget, der ansporer folk til at søge arbejde, siger Joachim B. Olsen, der ikke vil have skudt i skoene at tænke på økonomi før mennesker. Det handler om at få mennesker i arbejde, og vi ved, at et job gavner den enkelte socialt og psykisk i modsætning til at være arbejdsløs. Derfor skal vi skabe økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, og samtidig skal vi stimulere efterspørgslen på arbejde ved at sænke skatterne, siger han. I en tid, hvor landets jobcentre udfordres på den finansielle krise og refusionsomlægningerne, går de i høj grad efter at effektivisere, målrette og prioritere deres indsats systematisk. Det fortæller underdirektør Piet Juul Birch fra Marselisborg Praksisvidencenter. Siden refusionsomlægningerne ved årsskiftet har 90 procent af jobcentrene omlagt deres strategi, heraf giver flere udtryk for, at strategien indeholder et øget fokus på systematik og styring, siger han med henvisning til en survey, Marselisborg i april 2011 gennemførte blandt landets jobcenterchefer. Tankegangen bag omlægningerne er, at du kan have nok så mange gode metoder, men fundamentet for en effektiv indsats er systematik. Ifølge Juul Birch følger jobcentrenes omlægning to spor. Det ene er, at indsatsen målrettes og prioriteres ud fra den forandringsteoretiske tilgang og at resultatbaseret styring indføres som led i indsatsen, siger Piet Juul Birch, der peger på, at blandt andre Jobcenter Struer er gået i gang med et sådan udviklingsprojekt, finansieret af Beskæftigelsesregion Midtjylland. Det andet spor er, at indsatsen styres og effektiviseres ud fra arbejdsgangsbeskrivelser og -analyser. Dette arbejder Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) med fire forskellige steder i landet, nemlig i Ikast/Brande, Sønderborg, Aalborg Øst og Køge. Baggrunden for projektet i SEBI er, at ikke-vestlige borgere i lavere grad opnår selvforsørgelse efter sygedagpengeforløbet end danske borgere gør. Der er altså et eller andet omkring forløbet, der ikke fungerer, og vi kan have en formodning om, at systematik kan være en del af svaret, forklarer Anja Weber Stendal, der er konsulent i SEBI. Derfor er SEBI i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter gået ind i et projekt, der afdækker eksisterende arbejdsgange, redesigner nye arbejdsgange og implementerer dem frem til projektets afslutning i marts 2012. En af metoderne er at lave flowbeskrivelser, det vil sige få beskrevet, hvad der sker fra det tidspunkt, en borger kommer ind på jobcentret til vedkommende går ud igen. Vi vil gerne ind og folde de der black boxes ud. Altså analysere hvad man gør i alle dele af processen og hvorfor. Der udover skal vi sikre os, at det virksomhedsrettede kommer ind i tilbuddene langt tidligere, forklarer Anja Weber Stendal om formålet med projektet. Indtil videre har medarbejderne i de fire jobcentre været på workshops, der har synliggjort hvilke eksisterende metoder, de arbejder efter. En direkte effekt er, at det bliver synligt, hvis der er dobbeltarbejde nogle steder, siger Anja Weber Stendal og kommer med et eksempel på, hvad systematik og bevidsthed også kan handle om. Det er eksempelvis ikke nok, at vi sender en borger i fire ugers virksomhedspraktik. Vi skal også have en klar målsætning med at gøre det, en målsætning som både virksomheden og borgeren skal følge op på efterfølgende, siger hun, og understreger, at man vil tilpasse projektet til de enkelte jobcentres praksis. Det er vigtigt for os, at medarbejderne oplever at blive anerkendt for det, de allerede gør godt, og generelt forventer jeg, at vi får en konstruktiv snak om, hvordan vi arbejder på tværs af organisationen, og hvor vi kan lære noget af hinanden, lyder det fra Anja Weber Stendal. I Jobcenter Struer er udfordringen en anden. Her er antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke mindst på ungeområdet markant stigende. Derfor har Jobcenter Struer i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter i juni 2011 igangsat projektet: Udvikling og implementering af resultatbaseret styring, der slutter med implementering af en lærings- og evalueringsstruktur i marts 2012. Målet med indsatsen er kort og godt at få gjort flere borgere selvforsørgende via ordinær uddannelse eller job. Vi arbejder med forandringsteori på den måde, at vi lige nu vender medarbejdere mod nye og fælles arbejdsmetoder, forklarer jobcenterchef Alice Brink fra Struer, der som resultat forventer en mere prioriteret indsats men også en øget viden om, hvad der rent faktisk virker i indsatsen. Forandringsteori går i alt sin enkelthed ud på at tænke baglæns. I stedet for at tænke i aktiviteter først, tænker man i resultater og ruller så tankeprocessen baglæns og spørger, hvad der skal til, for at nå derhen. Derfor forventer jobcenterchefen i Struer også en anden afledt effekt ved projektet, der lige nu er i opstartsfasen: Jeg forventer ved fuld implementering, at vi som medarbejdere har et stærkere fokus på, om der over tid er progression i de enkelte sager, slutter Alice Brink. INDHOLD LEDER: 2 NY REGERING NY BESKÆFTIGELSESPOLITIK Afbureaukratisering, mere uddannelse, mere samarbejde og en ny fi nansieringsmodel bliver tilsyneladende hovedingredienserne i en beskæftigelsespolitik under den ny regering. BESKÆFTIGELSESORDFØRER LEIF LAHN JENSEN (S): 4 MENNESKET SKAL I CENTRUM Det mener Leif Lahn Jensen (S), der vurderer, der er brug for en ny fi nansieringsmodel på beskæftigelsesområdet. SURVEY: 6 JOBCENTERCHEFER: GIV OS RESULTATKRAV 8 ud af 10 jobcenterchefer forventer markante ændringer på beskæftigelsesområdet med en ny regering ved roret. LO-NÆSTFORMAND LIZETTE RISGAARD: 9 REFUSIONSSYSTEMET ER IKKE FLEKSIBELT NOK Der er for meget indholdsløs aktivering og for lidt uddannelse/opkvalifi cering, mener næstformanden i LO, Lizette Risgaard. Hun ser gerne ser en helt ny struktur på beskæftigelsesområdet. TRE ORDFØRERE, TRE VISIONER FOR BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Christian Juhl (Ø), Joachim B. Olsen (LA) og Ulla Tørnæs (V) krydser klinger. ORDFØRERDUEL: 10 Udgives af Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørums Gade 11, Bygn. 1A, 8000 Aarhus C www.marselisborg.org Redaktionen består af Søren Dinesen, Ansv. red. Direktør, Marselisborg Praksisvidencenter Redaktion: Marianne With Bindslev/Westendstory, Skribenter: Jannie Schjødt Kold og Marianne With Bindslev Forlag Marselisborg Media Grafi sk opsætning Henriette Dissing Beskæftigelse NU udkommer 2 gange årligt Elektronisk abonnement på Beskæftigelse NU: Send mail til pjb@marselisorg.org UNGEINDSATS PÅ LOLLAND: 12 NY STRATEGI FOR UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Vejen til uddannelse bliver kort og overskuelig i Lolland Kommune. SYSTEMATIK I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: 14 TENDENS: MERE SYSTEMATIK ØGET EFFEKTIVITET Landets jobcentre efterspørger mere systematik i indsatsen, blandt andre Jobcenter Struer, der er i gang med at systematisere arbejdsgange og metoder. BAGSIDEN: 16 BLINDEGUIDE PÅ VEJ TIL LANDETS JOBCENTRE Ny blindeguide sætter fokus på barrierer og berøringsangst, og giver guidelines til, hvordan man overvinder dem. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011 3
DET ENKELTE MENNESKE SKAL I CENTRUM Blå bog Leif Lahn Jensen Født 1967 Født og opvokset i Grenå. Har været havnearbejder i 17 år, heraf har han arbejdet i ni år som tillidsmand i 3F. Sad i kommunalbestyrelsen gennem en periode i Grenå, og blev efter kommunal reformen genvalgt til Norddjurs Kommune, hvor han sad som formand for børne- og ungdomsudvalget indtil han i 2007 blev valgt ind i Folketinget, og opnåede genvalg ved det netop overståede Folketingsvalg. 4 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011
BESKÆFTIGELSESORDFØRER LEIF LAHN JENSEN (S) Finansieringssystemet på beskæftigelsesområdet skal ændres, så indsatsen i højere grad kan skræddersys til den enkelte. Det siger en af dem, der har indflydelse på regeringens beskæftigelsespolitik, Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen, der er ordfører på området. DET SIGER REGERINGS - GRUND LAGET OM BESKÆF TIGELSES- IND SATSEN De dagpengemodtagere, der ville være ude af systemet 1. juli næste år efter to år på dagpenge, får et halvt år mere. Samtidig ventes dagpenge at blive et tema i efterårets trepartsforhandlinger. Starthjælpen, loftet over kontanthjælpen og varighedsbegræsningen på sygedagpenge fjernes. Arbejdsudbuddet skal øges med 135.000 mennesker frem mod 2020. Kontanthjælp, førtidspension og aktivering skal reformeres. Der er brug for en ny kurs på beskæftigelsesområdet, siger Socialdemo kraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen. Det enkelte menneske skal mere i centrum end hidtil. Eksempelvis bliver rigtig mange ledige sendt i virksomhedspraktik, fordi kommunerne får flest penge ud af det. Vi vil gerne vende den om og sige: Hvad skal der til, for at den enkelte kommer i job? Det kan være via virksomhedspraktik, men det kan også være via uddannelse, opkvalificering eller noget helt fjerde, siger Leif Lahn Jensen, der tilføjer: Derfor skal der indføres en ny finansieringsmodel, hvor det ikke kun er virksomhedspraktik, der belønnes økonomisk. Den nye SRSF-regering har som en del af regeringsgrundlaget bebudet nogle helt konkrete ændringer i beskæftigelsespolitikken, blandt andet at starthjælpen, loftet over kontanthjælpen og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal fjernes. Men der skal ske mange yderligere ændringer, varsler Leif Lahn Jensen. Vi skal nu i gang med at gå området igennem og tage fat i de ting, vi kan gøre bedre. Det skal ske i samarbejde med jobcentrene og sagsbehandlerne, der sidder over for ledige hver eneste dag. Desuden vil vi i de forestående trepartsforhandlinger selvfølgelig lytte til arbejdsmarkedets parter, siger Leif Lahn. Marselisborgs survey, som behandles i dette nummer af Beskæftigelse NU, viser, at landets jobcenterchefer ønsker en afbureaukratisering af området. Lahn Jensen er enig, men på nuværende tidspunkt ønsker han ikke at pege på hvilke områder, der har særlig behov for færre regler og mindre regulering. I forbindelse med den seneste reform kom blandt andre jobcentrene med masser af gode forslag, der aldrig blev til noget. Dem skal vi se på igen. Desuden skal vi se på, om det vil give mening, at beskæftigelsesindsatsen stopper ved kommunegrænsen, eller om man med fordel kan gøre noget regionalt, siger Leif Lahn Jensen. Mere end 80 procent af jobcentercheferne peger i Marselisborg Beskæftigelses survey på, at unge under 25 år er den målgruppe, der bør topprioriteres. Men Leif Lahn ønsker ikke at pege på, at nogle målgrupper skal have særlig opmærksomhed. Det er vigtigt at få forsikrede ledige hurtigt i gang, men vi skal også tage hånd om de svageste grupper og de unge. Indsatsen skal nå alle på en måde, der er mest optimal for den enkelte, siger Leif Lahn Jensen, der hylder idéen om, at gulerod virker bedre end pisk. Derfor glæder han sig over, at starthjælpen og loftet over eksempelvis kontanthjælpen forsvinder. Vi tror ikke på, at hvis man virkelig presser ledige på økonomien, så kommer de i arbejde. Jeg har aldrig mødt nogen på kontanthjælp, der oplever, at det er lykken at være på kontanthjælp. Under højkonjunkturen så vi, at de fleste gerne vil arbejde. Når folk bliver styrket, også økonomisk, styrkes de til aktivt og gå ud og finde et job, siger Leif Lahn Jensen. En god beskæftigelsespolitik skal skabe mindre ulighed, mener Lahn Jensen. Jeg tror på, at et samfund fungerer bedst, hvis der ikke er stor forskel på rig og fattig, slutter han. Foto: Jeppe Carlsen. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011 5
SURVEY Jobcentrenes ønske til den nye regering: GIV OS 8 ud af 10 jobcenterchefer forventer markante ændringer på beskæftigelsesområdet med en ny regering ved roret. Selv ønsker de især én ting: At blive målt på, om de får folk i arbejde. Øverst på ønskelisten, om du spørger i Skanderborg eller i Roskilde, står jobcentrenes ønske om i højere grad at blive målt på resultater. Det viser ny survey foretaget af Beskæftigelse NU blandt landets jobcenterchefer. 119 ledere har i surveyen fra oktober måned svaret på, hvilke forventninger og ønsker de har til den ny regering på beskæftigelsesområdet, og her går især et svar igen. Jeg vil gerne måles på, om jeg får nogle i job, som jobcenterchef i Skanderborg, Stig Christensen siger det, og Anne Haarløv, der er jobcenterchef i Roskildesupplerer: Kontrollen med jobcentrene i dag er ekstrem. Vi måles i høj grad på proceskrav og på rettidighed. I stedet for at måle os på, om vi får folk i arbejde, måles vi på, om vi indkalder til opfølgningssamtale og giver aktiveringstilbud med helt præcise antal dages mellemrum, siger hun og kalder den nuværende lovgivning stram og restriktiv. Vejen frem er ifølge Anne Haarløv, at man slækker på lovkrav og proceskrav og i stedet indfører resultatkrav. Kommunen har en stor interesse i at ledige kommer i arbejde, og Anne Haarløv vurderer derfor ikke, der er fare for nedprioritering på området. Refusionsregler bliver ændret igen Hvor ca. 8 ud af 10 ledere vurderer, at der generelt vil ske ændringer på beskæftigelsesområdet med den nye regering, vurderer ca. 6 ud af 10 ledere, at refusionssystemet vil blive ændret. En af dem er Stig Christensen. Jeg tror ikke, de statslige budgetter lige nu er til, at man laver et tilbagerul, siger han, men er heller ikke sikker på, at sådan en beslutning er vejen frem. Selvom de seneste ændringer af refusionsreglerne ikke var uproblematiske, var der meget rigtigt i tænkningen om at gøre tilbuddene til ledige mere virksomhedsrettede, siger Stig Christensen. Anne Haarløv forventer helt konkret, at den ny regering vil følge Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling om, at man starter med at give en høj startfusion, der aftager med den enkelte borgers sags varighed. Det er en forenkling, jeg i givet fald vil hilse velkommen, siger Anne Haarløv, og tilføjer, at der naturligvis skal tages hensyn til de områder i Danmark, der har særligt vanskelige vilkår. A-kasserne rolle 60% af jobcentrene vurderer, at A-kasserne vil spille en større rolle i den fremtidige beskæftigelsespolitik. 60% svarer, at A- kasserne i høj eller i nogen grad vil få øget indflydelse. Konkret vurderer cheferne, at det indledende kontaktforløb, hvor de ledige er hos A-kasserne forlænges til 6 måneder, samt at A-kasserne generelt vil få større indflydelse på den lediges jobplan. En vurdering der stemmer overens med A-kassernes ønske og forventning jf. LO næstformand andetsteds i bladet. Der udtrykkes mulige bekymringer omkring en øget rolle til A-kasserne. Særligt i forhold til A-kassernes ønske om en mere regionsbaseret beskæftigelsesindsats. Hvis vi skulle sende de arbejdsmarkedsparate til regionen, så kunne man godt forestille sig, at regionen ville sende nogle retur til kommunen med besked om, at de ikke vurderer dem som parate. Borgeren ville i værste fald blive kastebold, understreger Anne Haarløv. Generelt ønsker jobcentrene at bevare jobcentrenes centrale koordinerende rolle: Anne Haarløv vurderer, at det er en stor fordel for borgerne og for indsatsen, at jobcentret forbliver et one stop shop. Et sted, der forener misbrugsindsats, sundhedsindsats, hjælpemiddelindsats og økonomisk hjælp til den enkelte borger. Den situation kunne man frygte ville forsvinde, hvis dele af jobcentrets opgaver bliver lagt ud i regionsregi, mener hun. Om Marselisborgundersøgelsen Baggrunden for tallene i artiklen er resultater fra et Marselisborgsurvey rundsendt til jobcentrene i oktober 2011. Undersøgelsen af dækker jobcenter- og afdelingschefers forventninger og ønsker til den ny regerings indsats på beskæftigelsesområdet. 119 chefer har besvaret det udsendte spørgskema, og der er besvarelser fra 63 af de 91 jobcentre. Det svarer til en andel på 69%. 6 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011
INTERVIEW - BESKÆFTIGELSESMINISTER INGER STØJBERG SURVEY (V) RESULTATKRAV Vurderer du, at den nye Regering vil gennemføre markante ændringer på beskæftigelsesområdet? Ja, i høj grad 22,9% Ja, i nogen grad 61,9% Kun i mindre grad 15,3% Nej, slet ikke 0,0% Vurderer du, at det nuværende refusionssystem vil blive ændret? Ja 66,4% Nej 33,6% Vurderer du, at A-kasserne vil spille en større rolle? Ja, i høj grad 13,6% Ja, i nogen grad 46,4% Kun i mindre grad 31,8% Nej, slet ikke 8,2% Hvilke målgrupper mener du, at Regeringen bør prioritere højest? (Noter hvilke 3 af nedenstående grupper, som regeringen efter din vurdering bør topprioriteres) Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 56,6% Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 55,7% Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 16,0% Sygedagpengemodtagere 53,8% Ledighedsydelsesmodtagere 26,4% Unge under 25 år 84,0% Seniorer over 55 år 12,3% Etniske minoriteter 13,2% Førtidspensionister 4,7% Andre 0,9% BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011 7
SURVEY De unge bør prioriteres Lederne i jobcentrene peger i surveyen også på hvilke målgrupper, regeringen bør prioritere højest på beskæftigelsesområdet. Et stort flertal på 82,9 procent Mener, at de unge under 25 år bør have regeringens allerhøjeste prioritet, når det gælder beskæftigelse. Dernæst peger 61,4 procent på sygedagpengemodtagere og endeligt mener 57,1 procent af lederne, at det er kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 1, regeringen bør fokusere på først. Jobcenterchef i Skanderborg Stig Christensen er en af dem, der mener, de unge under 25 bør komme i første række. Vi mister for mange unge mænd i et uddannelsessystem, der er mest minded på pigerne og på de bogligt dygtige, siger han. Konkret oplever de på Jobcenter Skanderborg, at det er meget vanskeligt at gøre noget for unge, der er røget ud af uddannelsessystemet før en afgangseksamen fra folkeskolen. Uden en afgangseksamen fra niende klasse får du rigtig svært ved at klare dig selv, siger Stig Christensen, der derfor mener, der bør fokuseres på at udvide læringsbegrebet og indrette uddannelsessystemet, så der bliver plads til og brug for de unge, der kan noget med deres hænder. Han peger også på, at jobcentrene har begrænsede muligheder, som situationen er nu. Som kommunernes økonomi ser ud, har jobcentrene ikke nær nok mulighed for at gå ind og satse på det uddannelsesspor, som situationen reelt kalder på, siger han, der lige som flertallet af de adspurgte jobcenterchefer forventer markante ændringer på beskæftigelsesområdet. Endelig forventer og håber lederne i jobcentrene på, at der vil ske en regelfor enkling og afbureaukratisering. En for ventning og håb, der samtidig er en am bition fra den nye regering jf. Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, som dette nummer af Be skæf tigelse NU indeholder et interview med. KOMMENTARER FRA SURVEYEN DET SIGER CHEFERNE: Kommunernes indsats bør i større grad frisættes af refusions reglerne mål os på resultater og ikke processer Finansieringssystemet bør forenkles, så der er samme refusionssats, når der er tale om personlig udvikling, arbejdsmarkeds rettet kursus eller praktik Refusionsreglerne gør, at den kommunale praksis går på at fintænke reglerne i stedet for at holde fokus på at skaffe ledige kompetencer, så de kan komme i job Ungegruppen bør topprioriteres 8 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011
LO-NÆSTFORMAND LIZETTE RISGAARD LO: NY OG MERE EFFEKTIV STRUKTUR, TAK! Beskæftigelsesindsatsen bør foregå i et tættere samarbejde mellem a-kasserne og kommunerne end i dag, gerne i 8 beskæftigelses regioner siger næstformanden i LO, Lizette Risgaard. Hvilken rolle bør a-kasserne spille i en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik? Vi mener, a-kasserne bør have kontakten til egne medlemmer alene de første 6 måneders ledighed. Derefter skal a-kasserne blive ved med at tage sig af de umiddelbart arbejdsmarkedsparate, mens jobcentrene kommer ind, når de arbejdsløse skal aktiveres og har brug for andre ting i det sociale system for at blive arbejdsmarkedsparate. Kort sagt, har man andre udfordringer end arbejdsløshed, sker indsatsen i samarbejde mellem a-kassen og jobcenteret. Med en anden struktur tror vi på, vi kan mindske balanceproblemerne mellem de lediges kvalifikationsniveau og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Hvordan forestiller du dig helt konkret, at en ny struktur på beskæftigelsesområdet skal se ud? Vi mener, den lokale indsats skal styres via 8 nye beskæftigelsesregioner, der får ansvar for at sikre en indsats, der svarer til regionens arbejdskraftbehov. Arbejdskraftoplandene vil da være større end de nuværende kommunegrænser det er der behov for. Den politiske styring sikres gennem nye regionale råd, der skal bestå af kommunale repræsentanter samt arbejdsmarkedets parter, og indsatsen skal ske i tæt koordination med den regionale uddannelses- og vækstpolitik. Vi tror på, at vi med en anden struktur kan mindske balanceproblemerne mellem de arbejdsløse borgeres kvalifikationsniveau, og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Er jobcentrene ikke gode nok til at løfte opgaven? Det handler ikke om jobcentrene og deres ansatte, men om de rammer hvorunder de skal udføre deres opgave. Og nej, det fungerer ikke godt nok i dag. Især er refusionssystemet et problem, det er ikke fleksibelt nok, der er for meget indholdsløs aktivering og for lidt uddannelse/ opkvalificering, og desuden bør indsatsen ikke stoppe ved kommunegrænsen. Den helt store styrke ved den danske model, hvor arbejdsmarkedet reguleres i et samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, er, at det er fleksibelt geografisk og fagligt. A-kasserne har kendskabet til de enkelte fag og ved, hvad der rører sig i forhold til at vurdere om Peter, som lige er blevet arbejdsløs, øger sine chancer for job, ved at blive opkvalificeret eller måske omskolet. Jeres medlemmer kommer efter alt at dømme i knibe, når dagpengeperioden bliver forkortet, og medlemmerne mister retten til dagpenge per 1. januar 2013, hvis det går som den nye regering lægger op til. Hvem har ansvaret for at tage hånd om de mange mennesker, der risikerer at ryge på kontanthjælp? Det er vigtigt at slå fast, at kommunerne i dag er de ansvarlige for indsatsen og dermed også for de personer, som er i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet i januar 2013. Men det er klart, at a-kasserne og fagforeningerne sammen med de arbejdsløse borgere vil presse på for, at der sker noget i jobcentrene, der rykker de arbejdsløse ud i beskæftigelse. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011 9
ORDFØRERDUEL Danmark har fået en ny regering, og en ny beskæftigelsespolitik er undervejs. Tre ordførere på beskæftigelsesområdet giver her deres bud på, hvordan indsatsen for ledige bør indrettes. ORDFØRER DUELLEN Christian Juhl, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten: ARBEJDSMARKEDETS PARTER SKAL HAVE MERE INDFLYDELSE Et partsstyret organ med deltagelse af kommunerne og arbejdsmarkedets parter bør fremover varetage beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Det mener Christian Juhl, Enhedslistens beskæftigelsesordfører. Arbejdsmarkedets parter har sammen med kommunen bedre muligheder for at styre, så arbejdsudbuddet hele tiden afspejler det, der efterspørges. Eksempelvis vil en lukning af en tekstilfabrik medføre, at en del skal omskoles, og fagforeningerne vil her hele tiden have en finger på pulsen, siger Christian Juhl, der er tidligere skovarbejder samt jord- og betonarbejder og gennem 13 år har været formand for 3F i Silkeborg. Han mener, at uddannelse og omskoling til de ledige skal opprioriteres. Enhver ledig bør have ret til at blive omskolet og uddannet frem for at lære at skrive sit cv igen. Jeg vil gerne have en beskæftigelsesindsats, der tilbyder reel uddannelse, eksempelvis på AMU-centrene, mens man sideløbende får dagpenge, siger Christian Juhl, der i lighed med flertallet af landets jobcenterchefer mener, at unge og ufaglærte bør prioriteres særligt. For nylig hørte jeg om et hold tømrere, der var udlært. Ud af 70 var der 30, der endnu ikke havde fået job som svend. Det er ikke til at holde ud, tænk at starte sin tilværelse uden at få lov til at arbejde. Det andet er, at vi skal prioritere uddannelse af ufaglærte. Fordi uddannelse giver flere job- og livsmuligheder, simpelthen. Juhl er enig i regeringens bebudede forslag om at fjerne kontanthjælpsloftet, fordi han tror på, at gulerod virker bedre end pisk, og på spørgsmålet om hvordan han mener indsatsen skal finansieres, er svaret: Først og fremmest skal vi gennemføre den grønne jobplan fordi den vil gavne miljøet og skabe masser af efterspørgsel efter arbejdskraft. Dernæst skal vi have has på sort arbejde, dermed sparer vi dagpenge og kontanthjælp. Der er alt for mange fidusmagere, der både snyder med lønninger og skat og moms. 10 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011
ORDFØRERDUEL Ulla Tørnæs, beskæftigelsesordfører for Venstre: REGLERNE SKAL FORENKLES Vi har ikke ændret politik, fordi vi er kommet i opposition, siger Ulla Tørnæs. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at gøre tingene endnu bedre, siger hun og henviser til, at hele området skal afbureaukratiseres. Når man flytter myndighedsansvar, er man som regering nødt til at sikre, at reglerne er så detaljerede, så det man ønsker også bliver efterlevet, forklarer hun om det fintmaskede regelsæt, der gennemsyrer området i kølvandet på VKO-flertallets strukturreform, der blev gennemført i 2007. I lighed med flertallet af landets jobcenterchefer ønsker hun at afbureaukratisere området. Nu er tiden inde til fordomsfrit at se på, hvor vi kan lempe reglerne, så systemet bliver endnu mere smidigt og tager højde for den enkelte. Målet må være, at den enkeltes vej tilbage i job bliver så kort som mulig, uanset hvad udgangspunktet er, siger Ulla Tørnæs, der afviser at give ansvar for aktivering tilbage til arbejdsmarkedets parter sådan som dele af venstrefløjen og bl.a. LO ønsker. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen varetages af én myndighed. At alle ledige, uanset om man er forsikret eller ikke-forsikret, har én indgang til systemet, og den går gennem jobcentret, siger hun. Ulla Tørnæs afviser at ville opprioritere en ledighedsgruppe frem for en anden. Men det dog vigtigt at have særligt fokus på unge ledige, mener hun. Vi må ikke tabe en hel generation på gulvet, som vi har gjort før. Derfor skal vi arbejde på hele tiden at forbedre tilbuddene til denne gruppe. Frem for alt må de unge ikke blive kastebold mellem forskellige systemer jobcentre, sagsbehandlere og eksperter, siger Ulla Tørnæs. Joachim B. Olsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance: VI SKAL STIMULERE EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT Det altoverskyggende fokus for beskæftigelsesindsatsen bør være at skabe flere jobs. Det mener Joachim B. Olsen, der er beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance. Skattetrykket er for højt, det gør det dyrt at producere, og så flytter virksomheder til udlandet. Den mest effektive måde at få folk i arbejde på er derfor at sænke skattetrykket og dermed øge arbejdsudbuddet, siger Joachim B. Olsen, der også er varm fortaler for, at hele beskæftigelsesindsatsen bliver afbureaukratiseret. Vi bruger milliarder på at få folk i arbejde. De penge kan vi bruge på at fjerne topskatten. Det vil få flere i arbejde, end den indsats, der pt. foregår på jobcentrene, siger han. Joachim B. Olsen er lodret uenig i regeringens bebudede løfte om bl.a. at fjerne loftet over kontanthjælp. Der er mange lavtlønnede job, hvor du har et egentligt mindre rådighedsbeløb til dig selv, end hvis du var på kontanthjælp. Det skal kunne betale sig at arbejde, og længere dagpengeperioder og højere dagpengesatser er ikke noget, der ansporer folk til at søge arbejde, siger Joachim B. Olsen, der ikke vil have skudt i skoene at tænke på økonomi før mennesker. Det handler om at få mennesker i arbejde, og vi ved, at et job gavner den enkelte socialt og psykisk i modsætning til at være arbejdsløs. Derfor skal vi skabe økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, og samtidig skal vi stimulere efterspørgslen på arbejde ved at sænke skatterne, siger han. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011 11
UNGEINDSATS PÅ LOLLAND Unge på Lolland VEJEN TIL UDDANNELSE BLIVER KORT OG OVERSKUELIG Lolland Kommune har fremrykket indsatsen til unge kontanthjælpsmodtagere. Nu starter de unge i en Job- og Uddannelsescafé på Nakskov Uddannelsescenter fra og med den uge, de kommer på kontanthjælp. Hver mandag møder omkring 15 unge ind i Job-og Uddannelsescaféen på Nakskov Uddannelsescenter. Selvom caféen ikke som sådan ligner en café, er tilbuddet fra Jobcenter Lolland radikalt anderledes end hidtil. Det fortæller sagsbehandler og tovholder på caféen, Lisbet Støckel: Førhen indkaldte vi de unge til samtale hver tredje måned. Nu kommer alle unge mellem 18 og 30 år, der har søgt kontanthjælp den uge, ned i caféen og starter et fire ugers forløb. Her har de blandt andet adgang til en mentorordning døgnet rundt, og vi gennemfører generelt aktiviteter, der styrker deres motivation og selvværd, siger Lisbet Støckel, der finder stor arbejdsglæde i at lære de unge bedre at kende. Unge et prioriteret indsatsområde Baggrunden for, at jobcenter Lolland per 1. september startede Job- og Uddannelsescafeen på Uddannelsescenter Nakskov, Lollands unge I januar 2011 var 1135 unge i Lolland Kommune på offentlig forsørgelse, hvilket svarer til 19,9 pct. af alle unge under 30 år i kommunen. Hele 72 pct. af de ledige unge er uden uddannelse, svarende til 436 ud af 607 unge under 30 år. Tallene er også udtryk for, at mange af de unge, der har færdiggjort en uddannelse, er fl yttet fra området. Kilde: Rapport for Beskæftigelsesrådet 2011 der huser alle uddannelserne i området, er indlysende. Næsten 20 procent af de unge under 30 år i Lolland Kommune er på offentlig forsørgelse, og derfor har ungeindsatsen kommunens højeste prioritet. Det fortæller arbejdsmarkedschef ved Lolland Kommune, Carsten Hansen: Vi har massive udfordringer med et højt frafald på uddannelserne og en stor mangel på praktikpladser. Situationen bliver ikke bedre af, at de unge, der færdiggør en uddannelse, flytter fra området, siger han og forklarer, at målet er at få 50 procent af de uddannelsesparate unge i gang med en uddannelse. Den proces blev dog udfordret ved årsskiftet, hvor en ændring af refusionssystemet betød, at kommunens jobindsats skulle revurderes. Job og Uddannelsescaféen er et af de tiltag, Lolland Kommune fik udviklet ud fra en filosofi om, at flere skal i uddannelse, og et af midlerne er at gøre vejen kort fysisk og mentalt. 12 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011
Foto: Jeppe Carlsen. UNGEINDSATS PÅ LOLLAND De unge i Job- og Uddannelses caféen præsenteres for uddannelses muligheder på Lolland. Om ungeindsatsen på Lolland Lolland Kommune har siden 2010 i samarbejde med Beskæftigelsesregion Hovedstad & Sjælland og Marselisborg Praksisvidencenter arbejdet med ungeindsatsen. Vi samarbejder med Marselisborg, fordi de er meget konkrete og angiver en række værktøjer, som skal hjælpe os med at nå vores mål om at få 50 procent af de uddannelsesparate unge i gang med en uddannelse, siger Carsten Hansen. Oplæg fra virksomhedsledere Derfor giver det god mening, at Jobcenter Lolland har lagt den nye Job- og Uddannelsescafé på det sted, hvor alle gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser ligger: Nakskov Uddannelsescenter. Det første der sker, når de unge møder ind her mandag er, at de kommer på en rundvisning og ser de forskellige uddannelser, forklarer Lisbet Støckel. På den måde kommer de unge i berøring med uddannelsesinstitutionerne fra starten og overgangen fra Jobcenter Lolland til at starte en uddannelse bliver lettere. Desuden byder caféen på faste dage med undervisning, blandt andet holder regionale virksomhedsledere oplæg om deres virksomhed, og hvordan man kan komme i arbejde der. Vi har for eksempel også haft en danmarksmester i kajak ude for at fortælle noget om den motivation, der skal til for at stå op og træne, før man skal i skole, fortæller Lisbeth Støckel. Udfordringen bliver ifølge Støckel nu at drifte og strukturere aktiviteterne i den nye café. Noget Marselisborg Praksisvidencenter bidrager til. Vi hjælper med at lave en ugeplan over aktiviteter og fag og beder medarbejderne forholde sig til, hvad formålet og målet med den enkelte aktivitet er. Det gør det lettere at følge op på, om de ønskede resultater opnås, siger Mia Olesen, der er projektleder ved Marselisborg Praksisvidencenter. En uddannelsesbog der følger den unge Som en del af projektet er Marselisborg Praksisvidencenter i samarbejde med jobcentret begyndt at udvikle en uddannelsesbog. De unge skal selv udfylde bogen med deres cv, oplysninger om deres skolebaggrund, og de skal kortlægge deres netværk. Uddannelsesbogen er et redskab under udvikling, og en af udfordringerne bliver at give de unge ejerskab til den. Det skal være deres bog og deres redskab til at synliggøre deres ressourcer og uddannelses- eller jobønsker, siger Mia Olesen, der lige som medarbejderne fra Jobcenter Lolland også ser frem til, at bogen kan skabe øget kontinuitet mellem tilbuddene for den unge. Hvis den unge skal fra caféen og videre til CAR Lolland, hvor kommunens afklaringsindsats for unge er placeret, vil bogen lette overleveringen af informationer, siger Mia Olesen, der tilføjer: Håbet er, at de unge dermed får noget konkret med sig fra caféen, der øger deres muligheder for at få et job eller en uddannelse. Projektet består af følgende faser: Udvikling og implementering af redskaber og metoder Der udarbejdes redskaber og metoder, som direkte kan anvendes i undervisningen og samtalerne med de unge. Konkret tilføres Job- og Uddannelsescafeen og CAR Lolland skabeloner, skemaer, undervisningsmateriale m.m. Understøttelse af visitationsprocessen Visitationen af de unge fra Jobcentret til CAR Lolland og til enkelte tilbud målrettes gennem udvikling af redskaber og procedurer for screening af de unge. Visitationen styrkes konkret gennem udvikling af et visitationsredskab/uddannelsesbog. Supervision I implementeringsfasen vil der løbende være supervision og sparring fra Marselisborg. Evalueringsstruktur For at sikre løbende opfølgning og justering på ungeindsatsen implementeres der en evalueringsstruktur, hvor Jobcentret får mulighed for at afdække hvilke tilbud, aktiviteter og redskaber, der giver effekt og udbytte i ungeindsatsen. Beskæftigelse NU vil i det kommende år følge op på ungeindsatsen. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011 13
SYSTEMATIK I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Tendens: ØGET FOKUS PÅ SYSTEMATIK I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I en tid, hvor landets jobcentre udfordres på den finansielle krise og refusionsomlægningerne, går de i høj grad efter at effektivisere, målrette og prioritere deres indsats systematisk. Det fortæller underdirektør Piet Juul Birch fra Marselisborg Praksisvidencenter. Siden refusionsomlægningerne ved årsskiftet har 90 procent af jobcentrene omlagt deres strategi, heraf giver flere udtryk for, at strategien indeholder et øget fokus på systematik og styring, siger han med henvisning til en survey, Marselisborg i april 2011 gennemførte blandt landets jobcenterchefer. Tankegangen bag omlægningerne er, at du kan have nok så mange gode metoder, men fundamentet for en effektiv indsats er systematik. Ifølge Juul Birch følger jobcentrenes omlægning to spor. Det ene er, at indsatsen målrettes og prioriteres ud fra den forandringsteoretiske tilgang og at resultatbaseret styring indføres som led i indsatsen, siger Piet Juul Birch, der peger på, at blandt andre Jobcenter Struer er gået i gang med et sådan udviklingsprojekt, finansieret af Beskæftigelsesregion Midtjylland. Det andet spor er, at indsatsen styres og effektiviseres ud fra arbejdsgangsbeskrivelser og -analyser. Dette arbejder Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) med fire forskellige steder i landet, nemlig i Ikast/Brande, Sønderborg, Aalborg Øst og Køge. Dobbeltarbejde bliver synligt Baggrunden for projektet i SEBI er, at ikke-vestlige borgere i lavere grad opnår selvforsørgelse efter sygedagpengeforløbet end danske borgere gør. Der er altså et eller andet omkring forløbet, der ikke fungerer, og vi kan have en formodning om, at systematik kan være en del af svaret, forklarer Anja Weber Stendal, der er konsulent i SEBI. Derfor er SEBI i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter gået ind i et projekt, der afdækker eksisterende arbejdsgange, redesigner nye arbejdsgange og implementerer dem frem til projektets afslutning i marts 2012. En af metoderne er at lave flowbeskrivelser, det vil sige få beskrevet, hvad der sker fra det tidspunkt, en borger kommer ind på jobcentret til vedkommende går ud igen. Vi vil gerne ind og folde de der black boxes ud. Altså analysere hvad man gør i alle dele af processen og hvorfor. Der udover skal vi sikre os, at det virksomhedsrettede kommer ind i tilbuddene langt tidligere, forklarer Anja Weber Stendal om formålet med projektet. Indtil videre har medarbejderne i de fire jobcentre været på workshops, der har synliggjort hvilke eksisterende metoder, de arbejder efter. En direkte effekt er, at det bliver synligt, hvis der er dobbeltarbejde nogle steder, siger Anja Weber Stendal og kommer med et eksempel på, hvad systematik og bevidsthed også kan handle om. Det er eksempelvis ikke nok, at vi sender en borger i fire ugers virksomhedspraktik. Vi skal også have en klar målsætning med at gøre det, en målsætning som både virksomheden og borgeren skal følge op på efterfølgende, siger hun, og understreger, at man vil tilpasse projektet til de enkelte jobcentres praksis. Det er vigtigt for os, at medarbejderne oplever at blive anerkendt for det, de allerede gør godt, og generelt forventer jeg, at vi får en konstruktiv snak om, hvordan vi arbejder på tværs af organisationen, og hvor vi kan lære noget af hinanden, lyder det fra Anja Weber Stendal. Forandringsteori i Struer I Jobcenter Struer er udfordringen en anden. Her er antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke mindst på ungeområdet markant stigende. Derfor har Jobcenter Struer i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter i juni 2011 igangsat projektet: Udvikling og implementering af resultatbaseret styring, der slutter med implementering af en lærings- og evalueringsstruktur i marts 2012. Målet med indsatsen er kort og godt at få gjort flere borgere selvforsørgende via ordinær uddannelse eller job. Vi arbejder med forandringsteori på den måde, at vi lige nu vender medarbejdere mod nye og fælles arbejdsmetoder, forklarer jobcenterchef Alice Brink fra Struer, der som resultat forventer en mere prioriteret indsats men også en øget viden om, hvad der rent faktisk virker i indsatsen. Forandringsteori går i alt sin enkelthed ud på at tænke baglæns. I stedet for at tænke i aktiviteter først, tænker man i resultater og ruller så tankeprocessen baglæns og spørger, hvad der skal til, for at nå derhen. Derfor forventer jobcenterchefen i Struer også en anden afledt effekt ved projektet, der lige nu er i opstartsfasen: Jeg forventer ved fuld implementering, at vi som medarbejdere har et stærkere fokus på, om der over tid er progression i de enkelte sager, slutter Alice Brink. Mål for Jobcenter Struer Jobcenteret har følgende mål med projekt Udvikling og implementering af resultatbaseret styring : At nedbringe antallet af unge borgere på kontanthjælp og afkorte de unges ledighedsperiode sammenholdt med niveauet i dag 14 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011
SYSTEMATIK I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For at opnå øget job- og uddannelseseffekt efterspørger jobcentrene i stigende grad mere systematik i deres arbejde. Et af stederne er Jobcenter Struer, der arbejder på at indføre nye metoder og arbejdsgange, ligesom Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats har igangsat projekter i fire kommuner, der skal systematisere indsatsen. Mål for SEBI Målet er at nedbringe sygedagpengeforløbene for ikke-vestlige indvandrere via implementering af nye metoder. Metoderne udvikles ved først at identificere nuværende arbejdsgange for derefter at redesigne og optimere arbejdsgangene i fire jobcentre: Ikast/brande, Sønderborg, Aalborg Øst og Køge. Denne viden skal efterfølgende videreformidles til landets jobcentre. Afklarings- og vejledningsaktiviteter skal målrettes og prioriteres yderligere, virksomhedsrettede aktiviteter prioriteres højere Der skal skabes viden om progression i forløbene for den enkelte borger Der skal skabes øget bevidsthed om sammenhængen mellem aktiviteter og resultater. BESKÆFTIGELSE NU Udvikling af en læringsstruktur hvor indsatser fremadrettet justeres på baggrund af dokumenteret viden. NR. 10 NOVEMBER 2011 15
Syn for sagen NY BLINDEGUIDE PÅ VEJ TIL LANDETS JOBCENTRE I 2010 stod hele 63 procent af de blinde og svagtseende i Danmark uden for arbejdsmarkedet. Ny blindeguide sætter fokus på barrierer og berøringsangst, og giver guidelines til, hvordan man overvinder dem. Marselisborg Praksisvidencenter har sammen med Dansk Blindesamfund arbejdet på et projekt omkring synshandicappedes muligheder og barrierer på arbejdsmarkedet. Projektets formål har dels været at hjælpe flere borgere med synshandicap ud på arbejdsmarkedet, dels indsamle viden om hvilke tilgange, metoder og redskaber, professionelle med fordel kan anvende i arbejdet med at få synshandicappede borgere i beskæftigelse. Projektet, der fandt sted i perioden 2008-2010, udmøntede sig konkret i en blindeguide. Det var vigtigt for Marselisborg Praksisvidencenter, at guiden på en og samme tid kunne give sagsbehandlere og jobkonsulenter den relevante viden om målgruppen og samtidig anvise praksisnære løsninger og information, som kan anvendes i det daglige arbejde, fortæller udviklingskonsulent Jakob Paaske Jensen. En guide i to dele Blindeguiden er derfor bygget op i to dele; en vidensbaseret introduktion til målgruppen opdelt i tretten tematikker og en praksisguide inddelt i fire afsnit. Praksisguidens første afsnit fokuserer på sagsarbejdet og kommer med råd og anbefalinger til at håndtere eventuelle udfordringer. Det andet afsnit indeholder en samtaleguide, der understøtter den konstruktive samtale, mens praksisguidens afsnit tre og fire indeholder en jobbank med inspiration til jobfunktioner for blinde og svagtseende efterfulgt af Ligesom det er tilfældet med borgere, der er født med et synshandicap, har borgere, der er blevet synshandicappede senere i livet, udfordringer i forhold til arbejdsidentiteten. Borgere, der har fået et synshandicap senere i livet, kan have stor erhvervserfaring fra deres år som seende men ingen eller begrænset erfaring fra arbejdsmarkedet som synshandicappede. Tabet af synet kan gøre det vanskeligt for denne gruppe at forestille sig, hvilke arbejdsfunktioner de nu vil kunne varetage på en arbejdsplads. Blindeverdenen er et begreb, som man ofte støder på i samtaler med blinde og stærkt svagsynede borgere. Ofte bliver der skelnet mellem de seendes verden og blindeverdenen. Opdelingen i den seende verden og blindeverdenen kan allerede spores i blinde og stærkt svagsynedes barndom. Selvom de fleste synshandicappede er integreret i den almindelige folkeskole blandt seende børn, er der store forskelle i fritidsinteresser. Synshandicappede børn ser eksempelvis ikke så meget fjernsyn og dyrker sjældent samme idrætsgrene som seende børn. Det betyder, at mange synshandicappede børn oftest knytter venskaber med andre synshandicappede, og de bliver dermed ikke socialiseret blandt seende børn. 1 Mange blinde og stærkt svagsynede udtrykker en vis ambivalens overfor opdelingen. På den ene side bidrager blindeverdenen med forståelse og tryghed, mens den på den anden side også betyder afskæring fra det øvrige samfund. Afskæringen medvirker til at distancere de to verdener fra hinanden, hvilket betyder, at indsigt og forståelse se i nogen grad afskæres. Dette kan i sidste ende være med til at fastholde fordomme i såvel den seende e som den blinde verden. En af de største udfordringer, som synshandicappede møder i jobsøgningen, er fordomme om, hvad en person med nedsat synsevne kan arbejde med. Ofte ved de professionelle ikke ret meget om hvilke handicapkompenserende teknikker, der findes, og dermed ved de heller ikke nok om hvilke muligheder, der er for synshandicappede på arbejdsmarkedet. Den manglende viden betyder, at mange synshandicappede bliver mødt med skepsis i udgangspunktet. En skepsis, som den synshandicappede shan borger skal bruge meget energi på at nedbryde. en oversigt over hjælpemidler til målgruppen. Fordomme og muligheder En af de største barrierer, der eksisterer i forhold til at få synshandicappede ind på arbejdsmarkedet, ligger i fordommene om, hvad en blind eller svagtseende kan arbejde med, forklarer Jakob Paaske Jensen: Mange tænker i jobs som klaverstemmer eller lignende og begrænser dermed på forhånd den svagtseende borgers muligheder. Som guiden illustrerer, er der et væld af forskellige jobfunktioner, hvor synshandicappet ikke behøver at udgøre en barriere. Rigtig mange steder handler det blot om at tilpasse stillingen og anskaffe de nødvendige hjælpemidler. Det vigtigste er, at borgeren med synshandicappet selv får mulighed for at bestemme, hvad vedkommende kan og ikke kan. Desuden er det vigtigt, at spørge om den blinde har brug for hjælp. Det gælder at en stor d Rigtig mange borgere med nedsat synsevne frygter, at de ikke kan slå til på arbejdsmarkedet. De er bange for, at synshandicappet bliver for stor en barriere, at der foretages et forkert match, eller at det viser sig, at de ikke kan holde til arbejdslivet. Mange af bekymringerne, som synshandicappede borgere giver udtryk for, skal ses i lyset af, at faste og trygge rammer har stor betydning i forhold til deres fysiske omgivelser. Blinde og stærkt svagsynede føler sig oftest først trygge, når de er i fysiske rammer, hvor alle ting har deres faste plads. Behovet for struktur og faste rammer kan også ses i jobjagten. Borgere med et synshandicap har i en del tilfælde svært ved at springe ud i muligheder, der er ukendte, eller som virker utrygge på grund af f.eks. beliggenheden. Det tager lang tid for en synshandicappet at blive fortrolig med nye lokaler og nye ruter. Derfor bruger synshandicappede meget energi på at finde sig til rette og lære områderne at kende. Dermed indgår synshandicappede borgere kun i et ansættelsesforløb, hvis de er helt sikre på, at de vil være i stand til at varetage stillingen tilfredsstillende. Problemet er, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt jobbet er det helt rigtige for borgeren. Ofte kræver det tid, tilvænning og justering, før jobbet passer helt perfekt. På den måde betyder borgerens bekymringer, at mulighederne på arbejdsmarkedet mindskes. Selvom motivationen for arbejde er høj blandt de synshandicappede, betyder det ikke, at det er ligegyldigt hvilket job, der bliver søgt. Det er vigtigt for de fleste, at de oplever at bruge deres faglighed i hverdagen Det er det også for synshandicappede. I de fleste tilfælde er fagligheden en stor motivationsfaktor, men i enkelte tilfælde, hvor borgeren kan have urealistiske forventninger, til hvilke typer job deres uddannelse og erfaring kan give adgang til, bliver fagligheden en begrænsning for jobsøgningen. Dermed handler det i høj grad om, hvordan den professionelle bruger motivationen til at åbne op for flere forskellige jobtyper. Det er derudover vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af motivationen skal findes i, at be- skæftigelse, ud over økonomi og indhold, ligeledes betyder et større socialt netværk. Mange blinde og i alle dele af processen, både i afklaringen, under jobjagten og når den svagtseende er kommet i job, forklarer Jakob Paaske Jensen. Tag for eksempel selve jobansøgningen. Når en person skriver med blindskrift (Braille), kommer det ofte til at stå i en lang smøre. Blindskrift laver ikke afsnit eller større typografi i overskriften. Der handler det eksempelvis om at gå ind at sige: Indholdet er fint, men jeg oplever teksten som svær at læse, må jeg hjælpe dig med at sætte det op på en anden måde? siger Jakob Paaske Jensen, der ser frem til at få blindeguiden sat i spil på landets jobcentre. OM BLINDEGUIDEN: Hvis du vil vide mere om blinde guiden, kontakt Jakob Paaske Jensen på telefon 53 38 72 00, på mail jpj@marselisborg.org, eller hent guiden på vores hjemmeside www.marselisborg.org FOR MERE INFORMATION, KONTAKT: Søren Dinesen, Direktør Mobil: 2022 3791 - Mail: sd@marselisborg.org MARSELISBORG PRAKSIS VIDENCENTER P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A, 8000 Aarhus C www.marselisborg.org