De unges uddannelsesveje og højskolernes placering

Relaterede dokumenter
Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Fokus på elevernes læring og motivation

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv

Studieliv anno 2013 hvordan mødes de studerendes tilgange?

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Videnscenter om fastholdelse og frafald

Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den?

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unge, motivation og læringsmiljø

GENERATION MÅLRETTET?

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Pigernes uddannelser drengenes arbejdsmarked? Unges uddannelses- og karrierevalg i videns- og konkurrencesamfundet

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Flere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse

Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Motivation og unges lyst til læring

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Ungdomsliv og læring 2014

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Ungdomsliv og uddannelse

Hvordan får vi flere unge til at tage en (erhvervs)uddannelse?

Studievalgs arbejde i praksis. Nina Wegener

Udsatte unge på vej mod voksenlivet - veje og vildveje v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU.

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Uddannelses- strategi

Midtvejskonference d. 15/9 2015

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen

NETVÆRKSKONFERENCE OM UDSKOLING, OVERGANGE OG UDDANNELSESVALG

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Konference d. 20. marts FOTO: DUF & Michael Schlosser

Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013

Rammeprogram for workshop 3

TOUR DE FORCE I UNGDOMSFORSKNINGEN 2017

Bliv dit barns bedste vejleder

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Det sociale miljø og valget af ungdomsuddannelse

HB Cafe TR tema 2016

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1

Hornbæk Skole Randers Kommune

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Linjer og hold i udskolingen

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Undervisning der rykker på KUU

Brydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).

Studievejlederkonference

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

Brydninger og tendenser i ungdomslivet - Topmotiverede og udsatte unge

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Kvalitetsløft som led i OK 13

Den svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt

Perspektiver på de unge, valg af uddannelse og undervisningsbaseret vejledning

De målrettede, de kritiske og de resignerende

HVOR ER UNGDOMSLIVET I DAG?

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

Ung i dag ung i Gentofte

København, 18. juni 2013

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Multikunstnerne eller meget pressede unge

MORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Arnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Karriere konkurrence eller rejse?

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation


Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

2018 UDDANNELSES POLITIK

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik

DEN STRESSEDE UNGDOM

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Karaktergivning i gymnasiet

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

Transkript:

www.eva.dk De unges uddannelsesveje og højskolernes placering Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg på FFDs forstandermøde 24. november 2016

Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. EVA har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. Vi har desuden fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser 2

Det svære uddannelsesvalg Allerede at træffe sine fremtidige beslutninger efter 9. klasse, det synes jeg er rimelig hurtigt. ( ) Det, der er hårdt i Danmark, det er, at når du har muligheder, når du er ung, så træffer du for det meste de forkerte beslutninger. (Elevinterview) 3

4 Mads, 16 år

Generation alvor? Generation uddannelsesreform fra 95% til styrket faglighed Større polarisering 27 % ikke uddannelsesparate Post-finanskrise udsigt til lavere levestandard end forældre Øget mistrivsel 12 % daglig stressede Fald i misbrug færre rygere, senere alkoholdebut Stigning i sabbatår 76 % holder nu sabbatår Flere engagerer sig i frivilligt arbejde 5

Hvad skal højskolen ruste de unge til? 6

Nye samfundsmæssige vilkår for dannelse 1. Ungdomsperioden er udvidet 2. Præstationsorientering øget fokus på adgangskrav og karakterer 3. Nye medier nye positioner 4. Stor forandringshast 5. Øget polarisering 7

Fra lineære overgange til yoyo-forløb

Identitetsopgaven er mere krævende Ungdommen som periode for en række centrale valg Udforskning af hvem er jeg eller hvem vil jeg gerne være - men også hvad har jeg mulighed for at blive? Valgene er individuelle men den unge skal hele tiden relaterer sine valg til andre 9 (Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv, CEFU 2016)

10 Karakterer signalerer prestige

Nye medier nye positioner Julia Sofie vinder af årets Goldtube 2015. You tubber om beaty og lifestyle. Har 60.000 følgere og tjener op mod 30.000 kr om måneden. Er 18 år, holde pt pause fra gymnasiet for at smede mens jernet er varmt. 11

Høj forandringshastighed Arbejdsmarked med høj forandringshast så holder prognoserne? Større usikkerhed og uforudsigelighed Vigtigt at kunne være fleksibel og løbende at kunne justere og omdefinere sit valg. 12

Øget polarisering og opbrud De gamle partier taber magten ny protestbevægelser Polarisering politisk, socialt, geografisk Nye rammer for demokratisk dannelse 13

Unge i et krydspres Konkurrencesamfund Konkurrence om at klare sig i global (og utryg) vidensøkonomi. Uddannelsesræs, kamp om at få en plads Krav om målrettede og planlagte valg valg - fremdrift Målrettede, ambitiøse og pressede Netværkssamfund Generation netværk viden, jobs, relationer, ideer spredes via netværk Usikkerhed og forandringshast - yoyo forløb, flydende liv Krav om fleksiblitet og positionering være knudepunkter ( hubs ) Søgende, producerende og usikre

Unge optagede af to spørgsmål 1. Hvordan klarer jeg mig i konkurrencen? Hvad er mine muligheder for succes? 2. Hvordan skaber jeg mening og identitet? Hvordan forbinder jeg mig til andre?

Hvilke dannelsesbehov afføder det individuelt og samfundsmæssigt? Hvordan kan højskolerne bidrage til de unges dannelse? 16

Flere tilgange blandt de unge 1. De målrettede maksimere muligheder 2. De entreprenante fokus på at skabe egen succes 3. De interesseorienterede uddannelse som vej til mening og fællesskab 4. De uddannelsespressede 17

De målrettede maksimere muligheder Skolegang og uddannelse er præget af ønsket om at få høje karakterer. Skolearbejde prioriteres meget højt i forhold til andre aktiviteter. Fokus på at blive en succes i uddannelsessystemet ved både at begå sig i karrakterræset og CVræset. Strategisk tilgang til uddannelse. Det handler om at skille sig ud og maksimere sit udbytte. Fx ved at: tage ekstra fag, ekstra-curriculære aktiviteter, talenthold, tage fag om/ blanke den. Fremtidigt behov: Talentforløb, lektiehjælp, karrierelæring Hvis man har lektier i to fag og prioriterer det svære, men stadig ikke fatter det, så går det ud over dit gode fag. Så i stedet for at få plus i det gode og minus i det dårlige, får du minus begge steder Elevinterview

En skabende generation 19

De entreprenante - DIY Fokus på at udrette noget og skabe noget. Iværksætteren som det nye ideal Det vigtigste ikke at få en god karakter eller et fint eksamensbevis men at virkeliggøre ideer og projekter i praksis. Udnytte nye teknologier til at være medskabere og producerende i de sammenhænge de indgår i Fremtidigt behov: Innovationsprocesser, makerspaces, inkubatormiljøer Der er jo rigtig mange, der sidder og har en hel vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Så behøver du ikke den store uddannelse. Elevinterview

De interesseorienterede Uddannelse som en vej til viden og udforskning af interesser Fokus på at blive klogere på sig selv og på omverdenen gerne sammen med andre Opponerer mod et for stærkt fokus på karakterer og målretning. Ønsker tid til fordybelse fx tager enkeltfag på fem år Fremtidigt behov: Dybdelæring, DIY Jeg fokuserer mere på de fag, jeg godt kan lide. Dem kan jeg engagere mig meget mere i De fag, som betyder noget for en, er dem, der ligesom er sjove at gå op i. [ ]. Jeg synes, det vigtigste er, at man skal nyde det, mens man går her. Det er fedt at gå i gymnasiet. Det er nu, man skaber sine sociale relationer. Elevinterview

De uddannelsespressede Unge som oplever et stort ydre pres for at tage en uddannelse, men har svært ved at se formål og mening med den uddannelse, de er i gang med. Ofte fordi de mangler tro på sig selv og motivation for uddannelse. Oplever uddannelse som nødvendigt - men har svært ved at indkredse et realistisk uddannelsesvalg, og ved at knække koden fagligt og/eller socialt. Pålægger sig selv ansvaret for problemer det er min egen skyld. Fremtidigt behov: Fleksible tilbud, inkluderende læringsmiljøer Hvad er alternativet? Jeg kan ikke klare flere nederlag med hensyn til uddannelse. Jeg skal bare bevise, at jeg kan. Hvis jeg dropper ud endnu en gang, tror jeg aldrig, jeg kommer i gang igen. Jeg skal bevise, at jeg kan gennemføre noget. Elevinterview

23 Eksempel på forløb

Højskolens fremtidige dannelsesopgave Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse? Hvilken fælles vision og forståelse har I og hvordan kan den udvikles i mødet med forskellige unge? Hvilke dannelsesrum skal I udvikle? Er det lange kurser, korte kurser, pit stop, åbne kulturcentre eller? Hvordan skal I spille sammen med andre aktører? Hvordan kan højskolen blive en central aktør ifht uddannelse, foreningsliv, kulturliv mm uden at miste sit særkende? Disse spørgsmål kan også ses i et perspektiv af, at jeres årgange i ungegruppen falder med 20 pct. de næste 20 år. 24

Læs mere EVA (2016): Karaktergivning i gymnasiet EVA (2015): Gymnasieelevernes baggrund og forskellige EVA (2015): HFs profil og funktion. En undersøgelse af den to-årige hf-uddannelse EVA (2015): Studieretningsprojektet i gymnasiet Hutters, C & Lundby, A (2015): Klasserumsledelse og elevinddragelse. Center for Ungdomsforskning Hutters, C. & Lundby, A. (2014): Læring, der rykker. Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv. Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden Murning, Susanne & Hutters, Camilla (2014): Klasserumskultur, inklusion og elevinddragelse. Tværgående erfaringer fra 12 udviklingsprojekter i gymnasiet. Center for Ungdomsforskning. Hutters, Camilla og Murning, Susanne (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring i gymnasiet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Tema: Samværets pædagogik. Nr. 3, september 2013. 25 Sørensen, N.U., Hutters, C., Katznelson, N. og Juul, T.M. (red) (2013): Unges motivation og læring: 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. Hans Reitzels Forlag.

Fortsættelse følger hos jer! www.eva.dk