Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion
Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug på 33 m 3 /ko/år - heraf 28 m 3 som drikkevand og 5 m 3 til rengøring af malkeanlæg og stald (Håndbog i Kvæghold, 2010) Hvad betyder ernæringen for vandoptagelse og urinmængde? Hvad betyder rengøringsprocedurer for AMS-anlæg? Forskelle i vandforbrug for AMS og konventionelt malkesystem
Hvad bruger koen vandet til? Vandudskillelse % af vandoptag (NRC, 2001) Mælk 34 % Udånding, sved 18 % Gødning 31 % Urin 17 % (29%; Kume et al., 2008) %-satser forbundet med stor variation Posterne mælk og udånding skal der ikke pilles ved Gødning er svær at ændre; 14-17% TS (Sehested et al., 2006) Urin er der hvor man ser stor variation og dermed har noget at arbejde med ift. TS% 17% af 28 m3 5 m 3 eller 29 % 8 m 3
Vandforbrug i AMS og konventionel 6 m 3 /år 1,5 m 3 /år Vandforbrug pr ko pr døgn, excl. spulevand FarmTest Kvæg, 2004
Vandforbrug i AMS og konventionel Vandforbrug pr tons mælk, excl. spulevand FarmTest Kvæg, 2004
Ny Farmtest: Vandforbrug afhængig af AMS type og vaskeindstillinger CIP anlæg genbruger skyllevand og kan halvere vandforbrug FarmTest Kvæg, 2009
Ny Farmtest: Vandforbrug afhængig af AMS type FarmTest Kvæg, 2009 35 kr pr m 3 Skal ses i forhold til celletal, kimtal, klovsundhed DeLaval ligger stadig højt i 2009
Klovvasker En anden årsag til variation Kan anvendes både i AMS og konventionelle malkestalde 1 m 3 pr ko pr år (FarmTest Kvæg, 2010)
Hvor meget kan man flytte på TS% i kogylle? Normtal (til miljøberegninger) regner med følgende pr årsko af tung race: (DJF, Normtal 2010) Ab lager (normtal) 24,5 tons TS% (normtal) 9,3 % TS TS% (praksis) 7,5 % TS Ab lager (praksis) 30 tons 1 m 3 mindre vaskevand ( 20% reduktion) 7,9 % TS Årsager til variation: regnvand, opsamling fra plansiloer, tage og faste kørearealer, vandspild i stald, højtryksrenser, etc.
Hvad kan vi gøre mht. fodring? Kalium, Natrium, Protein Overskud af natrium og kalium udskilles med urinen Koncentrationen af kalium og protein er relativ konstant i urin og overskud kræver derfor øget mængde væske for at blive udskilt med urinen (Kume et al., 2008) Koncentration af natrium i urinen steg med stigende tilførsel og urinmængden var derfor ikke påvirket (Kume et al., 2008) men andre forsøg finder at øget Na-optag øger urinudskillelse.
Effekt af K-indhold i foderet på vandoptagelse (og urinmængde) Urinmængden er ca. 1/3 af vandoptagelsen (Kume et al., 2008) Nyt dansk forsøg med tilsætning af K (Sehested et al., 2006) Fodring med 35 vs. 12 g K/kg foderts (fordobling af normal) øgede vandoptagelsen fra 72 til 136 kg/ko/dag Og den estimerede urinmængde blev øget med mere end 100% - fra 45 til 98 kg/ko/dag Fodermidler med højt K-indhold (>30 g/kg TS; www.norfor.info): melasse, sojaskrå, frisk græs og græsensilage, roetop, m.fl.
Effekt af Na-indhold i foderet på vandoptagelse (og urinmængde) Danske forsøg har vist ca. 0,2 L øget vandoptag per ekstra gram natrium (Kristensen et al., 1978; Weisbjerg & Hvelplund, 2001) Fodring med 1 vs. 10 g Na/kg foderts øgede vandoptagelsen med ca. 20 kg/ko/dag (Sehested et al., 2006) Og den estimerede urinmængde blev tilsvarende øget med ca. 20 kg/ko/dag Fodermidler med højt Na-indhold (>10 g/kg TS; www.norfor.info): roetop, valle, salt, bicarbonat, ludbehandlet korn
Effekt af proteinindhold i foderet på vandoptagelse (og urinmængde) 100 g N = 625 g protein øger urinmængde med ca. 10 kg/ko/dag (Kume et al., 2008) 625 g protein svarer til at øge en standardration med ca. 3% enheder protein f.eks fra 15 til 18,1% protein Proteinindhold i en foderration optimeres af økonomiske årsager og derfor varierer den typisk fra 15-18% af foderts Stor diskussion om proteinnormer til malkekøer, men 1% reduktion i proteinindhold er bestemt muligt flere steder og på basis af dette forsøg, vil det kunne reducere urinmængde med 1 m 3 /år (3,3 kg*365 dage).
Hvor meget kan man flytte på TS% i kogylle summeret effekt af Na, K og protein TS% (praksis) 7,5 % TS Ab lager (praksis) 30 tons 3 m 3 mindre urin 8,4 % TS Og 1 m 3 reduceret vaskevand 8,8 % TS
TS-indhold i gylle afhænger af koens fordøjelse NorFor
TS-indhold i gylle afhænger af koens fordøjelse Dvs 511 g mere OS til biogas pr ko pr dag ved lav majskvalitet 10% mere TS i gylle
Udviklings-perspektiver Mange indsatsområder for at reducere vandtilsætning til gylle ét af dem er køernes mineral- og proteintildeling. En anden er vandforbrug ved rengøring af AMS/malkestald Indholdet i gyllen forudsiges ud fra foderrationen, som anvendes på det enkelte kvægbrug, via en fordøjelsesmodel kaldet NorFor Forudsige biogaspotentiale ud fra gylletørstoffets indhold af ufordøjet organisk stof Måske endnu bedre forudsigelse ud fra ufordøjet fiber, fedt og proteinindhold i koens gødning