Lokalbaseret tolerance over for forskellighed

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Lokalbaseret tolerance over for forskellighed Line Jensen Buch og Sara Hach Nr. 264/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 264/2009 Lokalbaseret tolerance over for forskellighed Line Jensen Buch og Sara Hach ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788791536212 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv pkv@samf.ku.dk

Lokalbaseret tolerance over for forskellighed En kvantitativ analyse af danskernes tolerance over for kulturelle og religiøse grupper samt misbrugere i deres nabolag Bachelorprojekt, juni 2009 Sociologisk Institut, Københavns Universitet Line Jensen Buch og Sara Hach 1

Indholdsfortegnelse 1 Abstract...5 2 Indledning...6 3 Problemstilling og problemformulering...7 4 Analysestrategi, arbejdshypoteser og kausalitetsmodel...8 4.1 Faktorer og kausalitet i modellen...8 5 Begrebsafklaring...10 5.1 Lokalbaseret tolerance...10 5.2 Naboskab og nabolags betydning i det senmoderne samfund...13 6 Operationalisering og forventninger...15 6.1 Lokalbaseret tolerance...15 6.2 De primære variable...15 6.3 Kontrolvariable...16 7 Præsentation af data og værdiundersøgelsen...20 8 Metodiske overvejelser...22 8.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Kritisk realisme...22 8.2 Anvendelse af værdier...24 8.3 Den kvantitative metode...25 8.3.1 Styrker og svagheder ved spørgeskemaundersøgelser...25 8.3.2 Skæv repræsentativitet pga. undersøgelsens emne?...25 8.3.3 At måle ændringer over tid...26 8.4 Anden metodeinddragelse...27 9 Teoretisk ramme...28 9.1 Individets ansvar for sin egen situation...28 9.2 Frygtkultur...29 10 Non-parametrisk analyse...31 10.1 Diskussion af den afhængige variabel og de efterfølgende grupperinger...31 10.1.1 Gruppering af kulturelle og religiøse grupper...35 10.1.2 Gruppering af misbrugergrupper...36 10.2 Den lokalbaserede tolerance over for kulturel/religiøs forskellighed og misbrug...36 10.3 Tendenser vedrørende hvordan man forholder sig til sit nabolag...38 11 Overgang til regressionsanalyse...40 2

11.1 Den logistiske regressionsmodel...40 11.2 Modelsøgning...41 11.2.1 Startmodel...42 11.2.2 Indledende modelkontrol...42 12 Tolerance over for kulturel og religiøs forskellighed...43 12.1 At forholde sig til kulturel forskellighed og den fremmede i fællesskabet...44 12.2 Faktorer, der har betydning for den lokalbaserede tolerance over for personer af anden kulturel/religiøs baggrund...46 12.2.1 Kontakt og netværk som skabende lokalbaseret tolerance...47 12.2.2 Konkurrenceteorien...49 12.2.3 Hypoteser...49 12.3 Resultater og præsentation af slutmodel...50 12.4 Analyse af den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper...52 12.4.1 Betydningen af økonomisk råderum...52 12.4.2 Betydningen af hvordan man forholder sig til nabolaget...53 12.4.3 Opsamling på resultater...56 13 Tolerance over for misbrug...57 13.1 Teoretiske blikke på misbrug...57 13.1.1 Defineret som afviger...57 13.1.2 Misbrug som et valg en selvforskyldt situation?...58 13.1.3 Kravet om selvdisciplinering i det senmoderne samfund...58 13.2 Faktorer, der har betydning for den lokalbaserede tolerance over for misbrugere...60 13.2.1 Den selvbekræftende stempling som afviger...60 13.2.2 At købe sig fra problemerne...60 13.2.3 Naboskabets potentiale for nedbrydning af intolerance...61 13.2.4 Hypoteser...61 13.3 Analyse af den lokalbaserede tolerance over for misbrugere...62 13.3.1 Resultater og præsentation af slutmodellen...62 13.3.2 Udviklingen i lokalbaseret tolerance fra 1999 til 2008...64 13.3.3 Betydningen af økonomisk råderum for tolerancen overfor misbrugere...65 13.3.4 At forholde sig til sine naboers levevilkårs betydning for tolerancen...66 13.4 Opsamling på analysen...68 14 Diskussion af resultater...69 14.1 Udviklingen fra 1999 til 2008 i lokalbaseret tolerance...69 3

14.2 Økonomisk råderums divergerende betydning for lokalbaseret tolerance...71 14.3 Naboskabets komplekse indflydelse på lokalbaseret tolerance...72 15 Konklusion...75 16 Perspektivering...77 16.1 Faglig perspektivering hvilke muligheder har vores undersøgelse åbnet op for?...77 16.1.1 Aktivt tolerancebegreb at sætte kontakt og fællesskab i spil...77 16.1.2 Inddragelse af nabolagets karaktertræk...78 16.1.3 Konsekvenser af lokalbaseret (in)tolerance...78 16.2 Politisk perspektivering hvad kan og bør man stille op over for intolerance...79 17 Litteraturliste...83 17.1 Internetsider...86 Bilag er ikke vedlagt i denne udgave af opgaven 4

Abstract In the research literature in general, there has been a focus on tolerance in a rather abstract perspective, connected to a perception of all human beings as bearer of equal rights. This paper however examines how tolerant people are of diversity in their local, everyday interactions such as those going on in the neighbourhoods. We refer to this measure of tolerance of diversity in neighbourhoods as locally based tolerance. To investigate the locally based tolerance, we have carried out a quantitative regression analysis based on data from The Danish Value Survey from 1999 and 2008. The purpose of this paper has been to examine how tolerant Danes are specifically of cultural or religious groups and abusers in their neighbourhood. Our primary focus in this analysis has been how income and the character of the neighbourhood influence how locally based tolerant people are regarding the two groups. We have also focused on the development in the locally based tolerance regarding the two groups, during the past ten years. This paper shows a strong difference between the locally based tolerance regarding cultural or religious groups and abusers in the neighbourhoods. The development in this tolerance regarding the two groups is also very different. Our results show that there has not been a statistically significant change in the locally based tolerance regarding cultural or religious groups. On the other hand, Danes have become less locally based tolerant regarding abusers. When investigating how income affects the locally based tolerance, we found that high income leads to high tolerance regarding cultural and religious groups, while it significantly reduces the tolerance regarding abusers. On the subject of the character of the neighbourhood, we found, in contrast to our expectations that strong feelings of attachment to the neighbourhood and neighbours reduce the locally based tolerance. Since the different variables influence the locally based tolerance regarding the two groups very differently, we discuss towards the end of the paper how one can understand these differences. We conclude this paper by discussing whether intolerance in neighbourhoods can be considered as problematic, and if it is how it can be handled. 5

1 Indledning Vi lever i verden, der kan siges til stadighed at blive mere og mere kompleks. Man kan ikke færdes i sin hverdag uden at blive konfronteret med forskellige kulturer, tankesystemer, opfattelser og livsstile. De gamle traditioner og strukturer er forsvundet eller blødt op, og har i stedet sat individet og det unikke i fokus. Dette betyder, at individet i højere grad er sat fri til at styre sit eget liv, men samtidig også at den megen kompleksitet kan gøre det svært at forholde sig til alt i sin hverdag. Globaliseringen bringer samtidig nye og abstrakte usikkerheder, så som terror og global opvarmning med sig. Dette aktualiserer en nødvendighed af at overlade varetagelsen af essentielle dele af vores liv og sikkerhed til andre, hvilket kan afføde en følelse af magtesløshed. Denne udvikling har særlig taget fart i løbet af det sidste årti, hvor fx 9/11 og Karikaturkrisen har bragt frygten tættere ind på livet af os, mens finanskrisen har mindet os om, at intet er sikkert efter flere årtier med økonomisk fremgang. Man kan i forlængelse heraf sætte spørgsmålstegn ved, om følelsen af magtesløshed og usikkerhed er blevet så dominerende i samtiden, at det får betydning for vores tilgang til andre mennesker og mødet med forskellighed. En konsekvens af kombinationen af kompleksitet og usikkerhed kan være, at man bliver mere intolerant over for det anderledes. Man kan argumentere for, at regulering af forholdene på Christiania samt en skærpet indvandrerdebat og politik kan være udtryk for en stigende intolerance over for det som er anderledes og afviger fra normaldanskeren. Omvendt kan man forestille sig, at øget diversitet i hverdagen får den konsekvens, at man bliver vant til forskellighed og til at forholde sig til andre på tværs af sociale lag og kulturer. Ud fra dette synspunkt er det muligt, at øget diversitet i hverdagen fører øget tolerance med sig. 6

2 Problemstilling og problemformulering De ændringer, der er sket i vores samfund i løbet af det seneste årti, gør det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om den måde vi forholder os til andre mennesker på har ændret sig. I hverdagen indgår vi nødvendigvis i adskillige ikke-nære relationer med mennesker, der på forskellig vis er anderledes end os selv. På arbejdspladsen, i børnenes daginstitution, i idrætsklubben, hos grønthandleren og i nabolaget indgår vi i adskillige ikke-nære relationer. Har måden, hvorpå man forholder sig til andre mennesker og indgår i relationer i sin hverdag ændret sig? Trækker man sig ind i sig selv og har svært ved at acceptere det anderledes? Eller har konfrontationen med en kompleks verden gjort, at man er blevet mere tolerant over for heterogenitet i sin hverdag? Kan man tale om en ændret tolerancetærskel? Vi mener i forlængelse heraf, at det er særligt interessant, om der er forskel på tolerancen over for forskellige befolkningsgrupper, sådan at tolerancen over for én gruppering i samfundet kan være af en helt anden karakter end tolerancen over for en anden gruppering. Forholder man sig anderledes til at have misbrugere i sin nære hverdag, end personer, der er anderledes i kraft af deres kulturelle eller religiøse baggrund? Vi vil således i denne opgave belyse nedenstående problemformulering: Er der forskel på karakteren af lokalbaseret tolerance over for henholdsvis misbrug og kulturel/religiøs forskellighed i nærmiljøet, og har den lokalbaserede tolerance ændret sig i løbet af det sidste årti? Begrebet lokalbaseret tolerance, som er undersøgelsesobjektet i denne opgave, refererer til en bestemt form for tolerance. Ved lokalbaseret tolerance forstår vi, den tolerance som gør sig gældende i konfrontationen med forskellighed i sin lokale hverdag i denne problemstilling: i nabolaget. Vi vil begrebsafklare og adskille den lokalbaserede tolerance fra det ofte anvendte, mere abstrakte tolerancebegreb i afsnit 5.1. I denne opgave arbejder vi med lokalbaseret tolerance over for henholdsvis kulturelle og religiøse grupper samt misbrugere. Vi vil i afsnit 10.1.1 og 10.1.2 vende tilbage til, hvad præcis det empiriske mål for disse grupperinger dækker over. 7

3 Analysestrategi, arbejdshypoteser og kausalitetsmodel For at undersøge karakteren af den lokalbaserede tolerance over for misbrugere og kulturelle/religiøse grupper vil vi fokusere primært på fire aspekter. Vi vil undersøge, om der er forskel på niveauet af lokalbaseret tolerance over for de to grupperinger. I forlængelse her af vil vi undersøge, hvorvidt den lokalbaserede tolerance har udviklet sig i løbet af det sidste årti, og i så fald om denne udvikling har været forskellig i forhold til de to grupperinger. Ligeledes vil vores analyse fokusere på, hvad der karakteriserer dem, der er hhv. lokalbaseret tolerante og intolerante, mht. økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag. Vi tager udgangspunkt i følgende arbejdshypoteser for at belyse vores problemformulering: - Er der sket en ændring i den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper? - Hvilken betydning har økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag for, om man er tolerant eller intolerant over for kulturelle/religiøse grupper i sit nabolag? - Er der sket en ændring i den lokalbaserede tolerance over for misbrugere? - Hvilken betydning har økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag for, om man er tolerant eller intolerant over for misbrugere i sit nabolag? For at undersøge vores arbejdshypoteser og herigennem besvare vores problemformulering vil vi anvende kvantitativ metode, nærmere bestemt logistisk regression på baggrund af data fra Den Danske Værdiundersøgelse i 1999 og 2008. Endvidere vil vi i høj grad trække på tidligere undersøgelser af tolerance, solidaritet og naboskabets betydning. Vi bygger her særligt videre på Øystein Gaasholt og Lise Togebys analyse af etnisk tolerance (1995), Jens Peter Frølund Thomsens Konflikten om de nye danskere (2006) og Søren Juuls undersøgelse af solidaritet, herunder naboskabets betydning (2002). Selvom vi forstår tolerance i en mere lokalbaseret kontekst, bidrager de tidligere analyser med værdifulde perspektiver. Vi vil gennem hele opgaven arbejde med et signifikansniveau på 5 %. 3.1 Faktorer og kausalitet i modellen Vi vil i dette afsnit præsentere de faktorer vi vil inddrage i analysen, og argumentere for hvilket kausalitetsforhold vi forventer mellem disse faktorer og den lokalbaserede tolerance. Selvom vi opfatter den lokalbaserede tolerance over for de to grupperinger som værende af forskellig karakter, 8

forventer vi, at det er de samme faktorer, der har betydning for, om man er lokalbaseret tolerant eller ej. Vi anvender derfor samme kausalmodel i begge regressionsmodeller. Et centralt fokus er, om der er sket en udvikling i den lokalbaserede tolerance over for de to grupperinger fra 1999 til 2008. Vi har en forestilling om, at der er sket mange ændringer i verden i løbet af det sidste årti, hvormed interviewåret kan have betydning for den lokalbaserede tolerance. Vi vil ligeledes fokusere på, hvordan man forholder sig til sit nabolag, ud fra en tankegang om, at særligt graden af kontakt mellem naboer har betydning for den lokalbaserede tolerance. Økonomisk råderum er ligeledes et omdrejningspunkt i vores analyse, idet dette har betydning for hvor fri man er til at vælge nabolag og dermed også naboer til eller fra. Som det også fremgår af figur 1, vil vi fokusere på, om den betydning, hhv. naboskab og økonomisk råderum har for den lokalbaserede tolerance, har ændret sig i det sidste årti. Vi inddrager endvidere kontrolvariable i vores undersøgelse, som vi forventer også kan have betydning for graden af lokalbaseret tolerance over for de to grupperinger. Demografiske forhold inddrages, idet de generelt opfattes som betydningsfulde for sociale fænomener (Gaasholt og Togeby 1995:75-78). Vi mener i forlængelse heraf, at personspecifikke karakteristika kan være betydningsfulde til belysningen af lokalbaseret tolerance. Da vi måler den lokalbaserede tolerance med udgangspunkt i nabolaget, finder vi det relevant at inddrage forhold vedrørende nabolag og husstand, hvilket ligeledes er gjort i tidligere undersøgelser (Frølund Thomsen 2006:92). Endvidere inddrager vi livssyn i analysen, idet hvordan man går til andre mennesker, og hvordan man orienterer sig politisk, kan have betydning for den lokalbaserede tolerance (jf. Gaasholt og Togeby 1995:84f). På dette grundlag har vi opstillet en kausalmodel som kan ses nedenfor: 9

Figur 1 Kausalmodel for analysen Over for kulturelle/religiøse grupper Over for misbrugere Lokalbaseret tolerance Forholden sig til nabolag Interview år Økonomisk råderum Livssyn Demografiske forhold Forhold vedrørende nabolag og husstand Da kontrolvariablene har en meget sekundær placering i denne undersøgelse, vil vi kun i et meget begrænset omfang tolke på dem i analysen. Vi prioriterer dermed at gå i dybden med et mere snævert fokus, frem for at favne meget bredt. 4 Begrebsafklaring Vi vil i dette afsnit afklare, hvad vi forstår ved lokalbaseret tolerance og naboskab, dvs. måden at forholde sig til sit nabolag på. 4.1 Lokalbaseret tolerance Vi vil i dette afsnit afklare, hvordan lokalbaseret tolerance kan forstås i forhold til en ofte anvendt opfattelse af tolerance. Først redegøres der for en mere abstrakt måde at forstå tolerance på, som ofte anvendes i den sociologiske litteratur. Efterfølgende vil vi argumentere for, hvorfor der er behov for et nyt tolerancebegreb, og hvordan dette adskiller sig fra det mere abstrakte. En måde at forstå tolerance på er med udgangspunkt i en opfattelse af tolerance som passivitet. Susanne Karstedt definerer således, i Blackwell Encyclopedia of Sociology, tolerance som the deliberate choice not to interfere with conducts and beliefs, lifestyles and behaviors, of which one 10

disapproves. (Karstedt 2007:1). I denne optik skal tolerance forstås som en passivitet, som det ikke at bryde ind i andre menneskers frihed til at være den de er, tro det de vil, elske dem de vil osv. uanset, om man er enig i denne måde at agere på eller ej. Den tolerante indstilling eller adfærd er altså i denne kontekst karakteriseret ved ikke-reaktionen eller ikke-indblandingen (ibid.:1; Waltzer 1997:10f). Denne form for passiv tolerance udmønter sig i et rettighedsbegreb, hvilket Togeby og Gaasholt anvender i deres analyse af etnisk tolerance fra 1995. Her definerede de tolerance som at vise vilje til, at alle mennesker, uanset status og baggrund, garanteres de fundamentale rettigheder, der må tilkomme alle i kraft af at være menneske (Gaasholt og Togeby 1995:20-21). Tolerance forstås således som et menneskesyn, der bygger på en opfattelse af, at alle mennesker grundlæggende er bærere af de samme rettigheder (ibid.:20f; Waltzer 1997:10f). Dette tolerancebegreb kan forstås som abstrakt i kraft af, at tolerance her drejer sig om rettigheder, og adskilles fra spørgsmål om, hvad man synes om de pågældende personer, overbevisninger osv. (Gaasholt og Togeby 1995:20). Vi beskæftiger os i denne opgave med en mere konkret og snæver definition af tolerance i forhold til den mere abstrakte måde at forstå det på. Den primære årsag til, at vi introducerer dette nye tolerancebegreb er, at vi mener, at det er interessant at se på, om tolerancetærsklen i de hverdagslige situationer har ændret sig, hvilket vi ikke mener at de bredere abstrakte tolerancebegreber kan rumme. Vi tager derfor med den lokalbaserede tolerance udgangspunkt i den hverdagslige måde at forholde sig til sine naboer på. Vi mener, at man har lokalbaseret tolerance over for en gruppe, hvis man ikke bare på et abstrakt niveau mener, at de bør have universelle rettigheder, men hvis man samtidig også reelt vil acceptere den pågældende gruppe i sin lokale hverdag. Begrebet om lokalbaseret tolerance trækker dermed på det abstrakte tolerancebegrebs forståelse af tolerance som passivitet og ikke-reaktion. Vi mener i forlængelse heraf, at man er lokalbaseret tolerant, hvis man kan acceptere forskellighed i dagligdagen. Lokalbaseret tolerance bygger altså udelukkende på accept, og for at være lokalbaseret intolerant skal man aktivt prøve at undgå forskellighed i sin hverdag. Man kan i forlængelse heraf pege på, at vi i denne undersøgelse ikke kan skelne mellem tolerance og ligegyldighed. Dette er et vilkår, idet vi ikke arbejder med et aktivt tolerancebegreb. Vi opfatter dog ikke denne manglende mulighed for at skelne tolerance fra ligegyldighed som et problem. Man kan netop argumentere for, at det at mene, at andre mennesker er lige gyldige (to ord), er en tolerant indstilling. 11

Den lokalbaserede tolerance trækker også på det abstrakte tolerancebegrebs tilknytning til rettigheder, idet vi mener, at det at opfatte alle som bærere af samme grundlæggende rettigheder, er en forudsætning for, at man kan besidde lokalbaseret tolerance. Figur 2 illustrerer forholdet mellem det abstrakte tolerancebegreb og det lokalbaserede tolerancebegreb. Figur 2 Forholdet mellem det abstrakte tolerancebegreb, knyttet til rettigheder, og det lokalbaserede tolerancebegreb Abstrakt tolerance knyttet til rettigheder JA NEJ Lokalbaseret tolerance JA Lokalbaseret tolerant og abstrakt tolerant NEJ Abstrakt tolerant Intolerant - Som det fremgår af figuren ovenfor, kan den lokalbaserede tolerance kun gøre sig gældende, såfremt den abstrakte tolerance i forvejen eksisterer i form af et rettighedsbegreb, og det er således ikke muligt at være lokalbaseret tolerant, hvis man ikke i forvejen besidder denne form for abstrakt tolerance 1. Det er således centralt, at selvom den lokalbaserede tolerance finder sted i mere lokalhverdagslige situationer end det abstrakte tolerancebegreb, så bygger det alligevel videre på det. Det, der er helt afgørende for os er dog, at den lokalbaserede tolerance omhandler den tolerance, man udøver i sin hverdag, i ikke-nære relationer. Det er ligeledes en central pointe, at den lokalbaserede tolerance kan være af forskellig karakter over for forskellige grupper. Hvor den abstrakte tolerance typisk vil omslutte alle mennesker, uanset status og baggrund, jf. Togeby & Gaasholts definition, så har vi en forestilling om, at graden af lokalbaseret tolerance afhænger af, hvilken befolkningsgruppe, der er genstand for tolerancen. Det er ud fra vores definition af lokalbaseret tolerance ligeledes centralt, at den kan udspille sig i mange forskellige situationer. Udgangspunktet i denne opgave er, hvor tolerant man er over for 1 Man kan mod denne antagelse indvende, at der er nogle der har det fint med deres grønthandler med anden etnisk baggrund, selvom de ikke mener, at alle indvandrere skal have rettigheder som danskere. Vi vil her hævde, at disse individer ikke besidder lokalbaseret tolerance, idet de sandsynligvis vil svare, at de ikke ville synes om at bo ved siden af indvandrere generelt, på trods af deres forhold til den ellers flinke grønthandler. 12

forskellighed i sit nabolag, selvom man også kunne have valgt at fokusere på eksempelvis arbejdspladser eller idrætsforeninger. Vi mener, at nabolaget er et godt mål for den lokalbaserede tolerance, idet det er et sted, man opholder sig hver dag, og man derfor må forvente, at folk har taget stilling til, om der er forskellige befolkningsgrupper, de ikke ønsker at bo sammen med. 4.2 Naboskab og nabolags betydning i det senmoderne samfund Vi forstår naboskab, med udgangspunkt i det engelske begreb community, som ramme for en form for fællesskab. George Hillery, der har studeret et utal af videnskabelige definitioner af communities, pointerer, at community netop henviser til en specifik geografisk beliggenhed og samtidig forudsætter, at særlige typer af relationer og sociale bånd eksisterer (Hillery 1955:111). Fælles bånd, social interaktion og geografisk beliggenhed kan derfor siges at være de tre essentielle komponenter, når man skal definere community (ibid.:118). Vi vil i det følgende bruge betegnelsen naboskab i denne tværgående betydning, mens nabolag, kvarter og lokalområde i højere grad vil referere til rent geografisk definerede områder. Flere teoretikere taler dog om, at naboskabet har mistet sin betydning i forhold til tidligere, og spørgsmålet er, om naboskab helt har mistet sin betydning i dag. I sin bog Modernitet, velfærd og solidaritet (2002) har Søren Juul undersøgt solidariteten mellem naboer, og han mener ikke, at de lokale bånd har mistet fuldstændig betydning. Juul konstaterer dog, at relationer mellem naboer generelt er sparsomme og uforpligtende, og at naboer ikke bindes sammen af kollektive interesser eller en fælles identitet (ibid.:193,195). Naboskab har if. Juul stadig en betydning, men denne er sekundær i forhold til nære relationer til familie og venner (ibid.:192). I denne forbindelse er det relevant at inddrage Thorkild Ærøs overvejelser omkring nabolagets betydning ved boligvalg i Ph.d-afhandlingen Boligpræferencer, boligvalg og livsstil (2002). Ærø peger her på, at den betydning, som man tillægger boligen og boligområdet afhænger af, hvilken orientering, der ligger til grund for boligvalget 2 (Ærø 2002:152). Ærø skelner her mellem tre typer orienteringer: en førmoderne, en moderne og en senmoderne orientering (ibid.:152). Den førmoderne orientering er karakteriseret ved specifikke og fastlåste præferencer i forhold til hvor man vil bo. Valget af bolig afhænger primært af tradition, og hvor venner eller familie har bosat sig 2 Man vil ofte besidde flere indstillinger samtidig, og således vil man sjældent kun vil have én orientering (Ærø 2002:152). 13

(ibid.:51). Valget er derfor relativt ureflekteret, fordi man kun føler sig hjemme et sted (ibid.:56). I forhold til den geografiske placering er krav til selve boligen og naboskabet sekundære. Den moderne orientering, som langt størstedelen af danskerne besidder (Skifter Andersen 2009:2), karakteriseres ved, at individet har mange præferencer, både i forhold til valg af bolig samt krav til naboskab og lokalområdet (Ærø 2002:52). Valget af boligen foretages rationelt, og selve boligen såvel som lokalområdet har stor betydning for valget (ibid.:152). Den senmoderne orientering bærer præg af, at boligen ikke tillægges en livslang identitet, men at værdier hele tiden ændres, og der derfor ikke eksisterer regler for det gode valg (Ærø 2002:54f). De præferencer man har, i den senmoderne orientering, drejer sig derfor i højere grad om at bo tæt på byen og transportmidler, end selve boligen og lokalområdet (Skifter Andersen 2009:2). Dem med den senmoderne indstilling bor således i et område uden at forholde sig til dette; om der bor nogle kriminelle lige om hjørnet, det er sådan set underordnet (ibid.:2). Hans Skifter Andersen peger i forlængelse heraf på, at den senmoderne indstilling er blevet stærkere, og at det betyder mindre for folk, det med omgivelserne, end det gjorde tidligere (ibid.:2). Hans Kristensen pointerer dog, at man skal være varsom med at tolke på disse tendenser, da det er begrænset, hvor hurtigt en sådan ændring sker (Kristensen 2009:3). Man må således forstå naboskab som mindre betydningsfuldt i dag i forhold til tidligere, om end det ikke kan afskrives betydning. Størstedelen af danskerne besidder netop stadig den moderne indstilling, hvor nabolag i høj grad tillægges betydning, og man må forvente, at de tager stilling til deres nabolag. 14

5 Operationalisering og forventninger Vi vil i dette afsnit operationaliseres de teoretiske variable, som indgår i kausalmodellen (figur 1) til empirisk målbare størrelser. Disse operationaliseringer er opsummeret i tabel 5 på side 19. Undervejs vil vi ligeledes argumentere for vores forventninger til de forskellige faktorers betydning for lokalbaseret tolerance. De primære variable vil kun blive præsenteret kort, da vi redegør dybdegående for dem med udgangspunkt i teori i de to analyseafsnit (se 12.2 og 13.2). 5.1 Lokalbaseret tolerance Lokalbaseret tolerance over for misbrugere og kulturelle/religiøse grupper operationaliserer vi, som, hvorvidt man kan acceptere at have hhv. kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer. Hvis man ikke vil acceptere specifikke befolkningsgrupper som naboer, forstår vi det som et udtryk for, at man ikke kan acceptere forskellighed i sit nabolag; altså lokalbaseret intolerance. I den nonparametriske analyse vil vi argumentere nærmere for, hvilke befolkningsgrupper, der indgår i de to grupperinger (se 10.1.1 og 10.1.2). 5.2 De primære variable Udviklingen i lokalbaseret tolerance måles ud fra interviewårene 1999 og 2008. Økonomisk råderum operationaliserer vi til bruttohusstandsindkomst i 2008 priser 3, da denne giver en god indikation af, hvor stort et økonomisk råderum, man har. Vi har ligeledes inddraget bruttohusstandsindkomst opløftet i 2. og 3. potens for at sikre den rette funktionelle form i regressionen. Hvordan man forholder sig til sit nabolag operationaliserer vi med to forskellige empiriske mål: dels, hvor geografisk tilknyttet man føler sig sit lokalområde, og dels i hvor høj grad, man forholder sig til sine naboers levevilkår. Nedenstående tabel viser, hvilken betydning vi forestiller os, at interviewår, økonomisk råderum og naboskab har for den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper og misbrugere. 3 Vi har prisindexreguleret (inflationskorrigeret) alle indkomster fra 1999, så de kan sammenlignes med indkomster fra 2008. 15

Tabel 1 Forventninger til interview år, økonomisk råderum og naboskabs betydning for lokalbaseret tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Primære variable Vi forventer, at man i 2008 vil have mindre sandsynlighed for at acceptere henholdsvis misbrugere og kulturelle og religiøse grupper som naboer. Dette bygger på en opfattelse af det senmoderne samfund som fyldt med muligheder og stadig mere frygt (se afsnit 8). Vi forventer, at indkomst vil have forskellig betydning for de to grupper: Vi forventer, at sandsynligheden for at acceptere kulturelle/ religiøse grupper som naboer stiger, når indkomst stiger, jf. konkurrenceteorien (se 11.2.2). Vi forventer, at sandsynligheden for at acceptere misbrugere som naboer falder, når indkomsten stiger jf. Bauman (se 12.2.2). Vi forventer, at øget tilknytning og øget grad af at forholde sig til sine naboer vil føre en øget kontakt til forskellige befolkningsgrupper med sig. Vi forventer, jf. kontaktteorien, at øget kontakt i nabolaget vil føre en øget lokalbaseret tolerance med sig. Interview år lokalbaseret tolerance Øko. råderum lokalbaseret tolerance over for kultur/religion ; lokalbaseret tolerance over for misbrug Forholde sig til nabolag lokalbaseret tolerance 5.3 Kontrolvariable Demografiske forhold, forhold vedrørende nabolag og husstand samt livssyn operationaliserer vi til i alt otte kontrolvariable. Disse vil udelukkende blive redegjort for i følgende afsnit, hvor vi ligeledes vil beskrive, hvilken betydning vi forventer, at de vil have for den lokalbaserede tolerance. Disse forventninger tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser, der har beskæftiget sig med tolerance, primært Gaasholt & Togeby og Frølund Thomsen. Disse undersøgelser tager dog afsæt i et abstrakt tolerancebegreb, hvilket er forbundet med vores lokalbaserede tolerancebegreb, men bestemt ikke det samme (jf. 5.1). Vi vil således bygge videre på tidligere undersøgelsers viden om tolerance som et mere abstrakt begreb og undersøge, hvordan det forholder sig, når man ser på tolerancen i et lokalt, hverdagsligt perspektiv. Demografiske forhold vedrørende respondenterne omfatter i denne analyse køn, alder og uddannelse, og Frølund Thomsen peger på, at disse variable er centrale i en analyse af tolerance (2006:71, 78). Vi vælger derfor at inddrage disse klassiske baggrundsvariable, og nedenstående tabel 2 viser, hvordan vi forventer alder, køn og uddannelse påvirker den lokalbaserede tolerance. Tabel 2 Forventninger til alder, køn og uddannelses betydning for den lokalbaserede tolerance 16

Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Vi forventer, i forlængelse af tidligere undersøgelser, at ældre vil Alder have en øget sandsynlighed for ikke at acceptere de to lokalbaseret befolkningsgrupper som naboer (Togeby og Gassholt 1995:78, tolerance Frølund Thomsen 2006:73) Demografiske forhold Vi forventer, ikke at finde forskel på mænd og kvinders sandsynlighed for at acceptere de to befolkningsgrupper som naboer, jf. tidligere undersøgelser af abstrakt tolerance (Togeby og Gaasholt 1995:77, Frølund Thomsen 2006:73). Vi inddrager dog køn for at undersøge, om køn skulle have indflydelse på den lokalbaserede tolerance. Vi forventer, på baggrund af tidligere undersøgelser, at jo højere uddannelsesniveau man har, des større sandsynlighed for at være lokalbaseret tolerant, på baggrund af en forventning om, at uddannelse fører mere viden med sig. (Togeby og Gaasholt 1995:76, Frølund Thomsen 2006:79). Køn lokalbaseret tolerance Uddannelse lokalbaseret tolerance Vi operationaliserer forhold vedrørende nabolag og husstand til bystørrelse, antal personer i husstanden, samt om man er medlem af en beboerforening. Idet vi måler den lokalbaserede tolerance i nabolag, mener vi, at det er relevant at inddrage disse supplerende informationer om forhold i forbindelse med det, sted, hvor man bor. Nedenstående tabel viser vores forventninger til nabolag og husstandens betydning for den lokalbaserede tolerance: Tabel 3 Forventninger til bystørrelse, husstandsstørrelse og deltagelse i beboerforeningers betydning for den lokalbaserede tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Nabolag og husstand Ifølge Frølund Thomsen, gælder det, at jo større en by man bor i, desto større er sandsynligheden for personlig kontakt og velvilje over for forskellighed (2006:92). Vi forventer derfor, at sandsynligheden for at acceptere kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer er størst i de større byer. Vi forventer, at når antal personer i husstanden stiger, vil sandsynligheden for at acceptere forskelligartede grupper i sit nabolag stige, pga. en formodet følelse af øget sikkerhed. Vi forventer, at dem der er medlem af beboerforeninger vil have større sandsynlighed for at engagere sig i sit nabolag og således have større sandsynlighed for at acceptere kulturelle/religiøse grupper samt misbrugere som naboer 4. Bystørrelse lokalbaseret tolerance Husstandsstørrelse lokalbaseret tolerance Medlem af beboerforening lokalbaseret tolerance Vi operationaliserer livssyn som, hvorvidt man mener, at folk generelt er til at stole på, samt hvor man placerer sig selv på en politisk højre-venstre skala fra 1 til 10. Togeby og Gaasholt peger, i deres 4 Der bør dog knyttes en kommentar til, at det sandsynligvis ikke er alle steder, man har lige gode muligheder for at indgå i beboerforeninger, hvilket kan gøre variablen til et relativt svagt mål. Vi inddrager den alligevel, men er opmærksomme på, at den ikke er et helt stærkt mål på engagement i nabolaget. 17

undersøgelse på, at tillid er relevant at inddrage, idet det har stor betydning for, hvor åben man er over for det anderledes, og at politisk holdning ligeledes kan have betydning (1995:84f). Tabel 4 Forventninger til tillid og politisk orienterings betydning for den lokalbaserede tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Livssyn Vi forventer, at folk, der mener, at de fleste er til at stole på, i højere grad vil acceptere hhv. kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer, end folk, der mener, at man ikke kan være for forsigtig. I tidligere undersøgelser er der stor forskel på, om man anser politisk holdning for at have betydning for tolerancen eller ej (Togeby og Gaasholt 1995:89). Alligevel forventer vi, at jo mere venstreorienteret man vurderer, man selv er, desto større er sandsynligheden for at acceptere kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer 5. Tillidsfuld lokalbaseret tolerance Venstreorienteret lokalbaseret tolerance Vi har således operationaliseret vores teoretiske mål til empiriske og klargjort, hvilke kausalsammenhænge vi forventer at finde. I tabel 5 nedenfor har vi opsummeret denne operationalisering. 5 Dette mener vi særligt må gøre sig gældende i en tid som i dag, hvor politik i høj grad drejer sig om værdier særligt i relation til anden etnisk baggrund, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere i opgaven (se afsnit 11). 18