KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2008/09. Glostrup Kommune



Relaterede dokumenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport 2012

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2014

Den kommunale Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Kvalitetsrapport 2011

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kvalitetsrapport Borup Skole

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport 2012

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Kvalitetsrapport 2012

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Kvalitetsrapport 2010

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Kvalitetsrapporten 2010

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Kvalitetsrapport 2013

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Lokal kvalitetsrapport

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Transkript:

KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2008/09 Glostrup Kommune

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1. Læsevejledning til rapporten...4 2. Rammebetingelser...5 2.1. Specialpædagogisk bistand liniefagsuddannede... 11 2.2. Tosprogsundervisning D2 liniefagsuddannede... 12 2.3. Specialundervisning... 13 2.4. Resultater af sprog- og læseprøver... 14 2.5. Specialpædagogisk bistand og dens resultater Skolerne... 18 2.6. Undervisning i dansk som andetsprog D2 Skolerne... 27 3. Indsatsområder... 35 3.1. Skolernes egne indsatsområder... 35 3.2. Indsatsområder under børnepolitikken... 42 4. Timer og karakterer... 52 4.1. Timefordelingsplaner... 52 4.2. Standpunktskarakterer... 55 4.3. Prøvekarakterer... 56 5. Skolernes sammenfattende vurderinger af det faglige niveau... 57 5.1. Nordvangskolen... 57 5.2. Skovvangskolen... 63 5.3. Søndervangskolen... 69 5.4. Vestervangskolen... 75 6. Forvaltningens sammenfattende vurdering... 81 6.1. Forvaltningens helhedsvurdering af skolerne - generelt... 81 6.2. Forvaltningens vurdering af rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. 83 6.3. Forvaltningens redegørelse for kvalitetsindikatorer... 86 6.4. Forvaltningens vurdering af, hvorvidt de tilgængelige oplysninger er tilstrækkelige... 86 6.5. Forvaltningens afsluttende bemærkninger... 87 2

1. Indledning Denne tredje udgave af kommunens årlige kvalitetsrapport for kommunens skoler er udarbejdet i henhold til lov om folkeskolen 40a. Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Rapporten skal give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endelig skal rapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Rapportens form er i år markant ændret, idet det fra kommunalbestyrelsen side har været et ønske, at rapporten i år skulle være knap så omfangsrig som de foregående år. Således er rapporten udarbejdet i tabelform med plads til korte kommentarer. Layoutet er ligeledes ændret, så det i højere grad er med til at skabe overskuelighed over indholdet. Således er hver skole tildelt en farve, der er gennemgående i hele rapporten. Dette gør det let at finde oplysninger om hver enkelt skole. Rapporten giver et udviklingsbillede, idet oplysningerne sættes i forhold til oplysninger fra 2007/08 i den sammenfattende vurdering sidst i rapporten. Hvor det er fundet relevant, er der desuden tilføjet oplysninger om udvikling i rapportens øvrige dele. I indledningen til kvalitetsrapporten for 2007/08 blev det oplyst, at et højt karaktergennemsnit ikke nødvendigvis kan ses som et billede på høj kvalitet, netop fordi elevernes sociale baggrund har afgørende betydning for elevernes læring og resultater. I praksis burde der derfor foretages en korrektion for social baggrund i forbindelse med resultater i rapporten. Der er dog ikke foretaget en korrektion, da en sådan er en meget omfattende og bekostelig affære. Men resultatmæssigt bør der tages forbehold for, at der blandt forældregenerationen (de 25-64-årige) kun er ca. 25 %, der har mere end en grundskoleuddannelse. Dette er på landsplan er meget lavt. De nævnte forhold er fortsat gældende for Glostrup. Rapporten beskriver primært det faglige niveau, men en stor del af skolens virksomhed har også en social eller en kulturmæssig karakter. Disse skal ikke beskrives i kvalitetsrapporten. De økonomiske nøgletal er fremkommet med udgangspunkt i normeringen for skoleåret 2008/09, regnskabsafslutningen af kalenderåret 2008 samt skolernes elevtal pr. 5. september 2008. Det er ikke muligt at opgøre regnskabstal, der følger skoleåret, idet regnskabsåret er forskudt i forhold til skoleåret. Ved opgørelsen af antallet af lærere med liniefagsuddannelse i de enkelte fag er der ikke kun medregnet lærere med egentlig liniefagsuddannelse der er også medregnet lærere, som har fået merit i fagene gennem flere års undervisning i faget kombineret med supplerende kurser. Ved udformningen af den nye rapport er der sket ændringer og forenklinger i beregningsmodeller flere steder, og nogle steder er der tilføjet nye oplysninger, der er fundet nødvendige. Derfor har det på enkelte punkter ikke været muligt at beskrive den udvikling, der er sket i forhold til 2007/08. 3

1.1. Læsevejledning til rapporten Kapitel 2 præsenterer rammebetingelserne for skolernes virksomhed, herunder antal klasser, elever, gennemsnitlige udgifter, computere, elevfravær, timeplaner, omfanget af liniefagsuddannede lærere samt omfanget af specialklasser. Desuden tydeliggøres den specialpædagogiske indsats, herunder den almene specialundervisning samt tosprogsundervisning, og resultater fra de kommunale tests præsenteres. Kapitel 3 beskriver, hvorledes skolerne har arbejdet med de kommunale indsatsområder i børnepolitikken samt skolernes egne indsatsområder. Kapitel 4 præsenterer timefordelingsplanen for fagene, elevernes standpunktskarakterer samt elevernes opnåede karakterer ved folkeskolens afgangsprøve sommeren 2009. Kapitel 5 beskriver skolernes sammenfattende helhedsvurdering af deres faglige niveau inden for 6 fagområder: dansk - matematik og naturfag - historie, kristendomskundskab og samfundsfag sprogfagene idræt og svømning musisk kreative fag. Rapporten afsluttes i kapitel 6 med forvaltningens sammenfattende vurdering af rapportens beskrivelser og faktuelle oplysninger. 4

2. Rammebetingelser Antal klassetrin, spor pr. klassetrin, antal elever, herunder i specialklasser, andelen af elever i SFO Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Normal Normal Normal Normal Antal klassetrin 10 10 10 10 Normal Normal Normal Normal Antal spor 30 20 27 19 0 3 2 3 2 1 3 2 3 2 2 3 2 3 2 3 3 2 3 2 4 3 2 2 2 5 3 2 3 2 6 3 2 3 2 7 3 2 2 2 8 3 2 3 1 9 3 2 2 2 Normal Special Normal Special Normal Special Normal Special Antal elever 650 29 389 21 583 10 347 26 I SFO Ud af I SFO Ud af I SFO Ud af I SFO Ud af Elever i SFO 276 288 144 150 260 264 149 152 Kommentar Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen 7. klassetrin er sammenlagt fra 4 til 3 spor, således at der nu er 3 spor på samtlige klassetrin. Specialeleverne fordeler sig på 2 læseklasser og 2 modtageklasser. Elevtallet er faldet med 11 i forhold til sidste år. I maj måned blev de to 6. klasser sammenlagt til én klasse. Elevtallet svarer til sidste år. Bemærk, at tallet er uden eleverne i specialklasserne, som er normeret til ca. 12 i alt Det samlede elevtal har de sidste år været konstant 5

Den gennemsnitlige udgift pr. elev Ressourceforbrug i alt/ kr. Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug 2.003.474 1.107.170 1.889.888 1.436.317 Ressourceforbrug pr. elev/kr. Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug 50.999 53.671 54.907 73.730 Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Specialpædagogisk bistand i timer 1 3606 2940 3495 7762 Dansk som andetsprog i timer Kommentar Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug Ressourceforbrug 481 600 293 2914 Det høje tal vedr. ressourceforbrug pr. elev skyldes skolens specialklasserække samt ekstra tildelte ressourcer til tosprogede elever. Timer til special-pædagogisk bistand dækker over 6.360 timer til vores specialklasser og 1.560 timer i skolens specialcenter. En stor del af timerne i specialcentret bruges til læseløft. Resten af timerne bruges hovedsageligt forebyggende. Af timerne til dansk som andetsprog bruges en del timer til basisdansk for bh-klasserne. 1 Den specialpædagogiske bistand opgøres fra og med i år i timer og ikke i kr. som tidligere år. Indeholdt heri er ressourceforbrug i forhold til den specialpædagogiske bistand på skolerne inkl. kommunale specialklasser. Ressourceforbrug i forhold til vidtgående specialpædagogisk bistand samt timer anvendt af PPR er ikke indeholdt heri. 6

Elever pr. kl., elever pr. lærer, elever pr. computer, undervisningsmidler og lærernes arbejdstid Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Elever pr. klasse 21,7 19,5 21,6 18,4 Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Elever pr. lærer 2 13,1 12,8 13,6 10 Elever pr. computer (yngre end 4 år) Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 7,1 6,1 3,2 4,1 Undervisningsmidler pr. elev/kr. Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 2555 2369 3188 3198 Lærernes undervisningstid i timer Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 689 685 687 686 Kommentar Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Skolen råder desuden over 46 pc'er der er anvendelige / anvendes og er mere end 4 år gamle. Skolen har investeret i trådløst Internet, så elever på 4.-9. klassetrin kan anvende egne pc'er på skolen. Antal elever pr. lærer er højere end de øvrige skoler set i forhold til antal elever pr. klasse, da skolen kun medregner elever og lærere i normalklasserne. Specialklasserne er takst-finansieret, de har deres eget budget og optager elever fra Netværk 6. Skolen har etableret trådløst netværk i alle afdelinger. Der er indkøbt 5 nye IA-tavler, så skolen nu har tavler i 6. - 9. klasselokaler. Skolen har udbygget det trådløse netværk til at dække stort set hele skolen. Desuden er der anskaffet terminalserver, samt flere IA tavler, så vi nu har 13 i alt. Skolen råder over 75 pc er, der er yngre end 4 år. Det lave tal vedr. elever pr. lærer skyldes ekstra tildelte ressourcer til tosprogede elever. Antallet af elever pr. computer er reelt større. 18 computere fungerer, men tælles ikke med, da de er ældre end 4 år. 2 Beregningsgrundlag: skolens samlede antal elever eksklusiv elever i specialklasse divideret med det samlede antal lærerstillinger eksklusiv skoleledelse, specialklasser, vidtgående enkeltintegrerede elever og modtageklasser/hold. 7

Elevfravær Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Sygdom 4089 3035 3694 3130 Ekstraordinær frihed Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage 2058 1516 2036 1347 Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Ulovligt fravær 2247 515 1419 698 Antal dage Antal dage Antal dage Antal dage Samlet fravær 8395 5060 7149 5175 Kommentar Generelt Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Forbehold ved tal for ulovligt fravær: Reglerne omkring lærernes aflevering af fraværslister til den første i måneden for måneden før gør i nogle tilfælde, at eleverne ikke har nået at aflevere seddel fra forældre om fraværsårsag inden listen afleveres og således figurerer på listen som ulovligt fraværende. Sygefraværet er faldet en smule, men modsvares af et lidt større ulovligt fravær. Ulovligt fravær er mere end halveret i forhold til året før. I hovedparten af de "ulovlige fraværs-dage" sker fraværet med forældrenes accept. Lærerne har præciseret reglerne for forældrene og sat fokus på vigtigheden af at møde i skolen. Der er på skolen sket en fejl under indtastningen, idet tomme felter er blevet registreret som ulovligt fravær, hvilket ikke altid er tilfældet. Derfor stigning i antal. Dette er der rettet op på. Samlet fravær 07/08 var 6136 dage, altså et fald på 16 % i skoleåret 08/09 8

Gennemførelse af planlagte timer Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Planlagte timer 45.550 22.081 32.431 22.280 Aflyste timer 120 45 139 55 Gennemførte timer i procent 100 99,8 99,6 99,8 Undervisning af liniefagsuddannede Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Fag Procent Procent Procent Procent Dansk 100 100 100 100 Engelsk 91 86 100 100 Tysk 100 100 100 100 Fransk 100 0 100 100 Kristendom 76 88 89 100 Samfundsfag 100 100 100 100 Historie 96 100 89 47 Matematik 100 100 100 100 Natur/teknik 68 100 100 86 Geografi 90 100 100 100 Biologi 90 100 100 100 Fysik/Kemi 100 100 100 100 Idræt 100 94 100 100 Musik 100 100 83 43 Billedkunst 100 100 80 100 Sløjd 100 100 100 100 Håndarbejde 100 100 100 100 Hjemkundskab 100 100 100 100 Svømning 100 100 100 100 Kommentar Generelt Liniefagsuddannelse er kommenteret, hvor det er relevant, under de enkelte fag i Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. 9

Økonomiske midler til efteruddannelse Undervisningspersonale Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt 113.180 26.295 90.736 43.773 Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt SFO personale 64.950 18.122 30.505 15.169 Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Skoleledelse 13.100 18.369 7.773 20.319 Andet personale Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt 26.230 1.868 5.399 27.874 Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt Kr. i alt I alt 271.460 64.654 134.413 107.135 Kommentar Generelt Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen Ud over ovenstående midler til efteruddannelse er der centralt afsat midler til efteruddannelse af lærere, pædagoger og ledere, derfor er tallene reelt højere. Skolebestyrelse og skoleledelse har ønsket at opprioritere efteruddannelse. Ressourcerne til efteruddannelse er prioriteret betydeligt i forhold til 2007/08, hvor der blev anvendt i alt 187.000 kr. 10

2.1. Specialpædagogisk bistand liniefagsuddannede Nordvangskolen Søndervangskolen Procent liniefagslærere 80 År 08/09 Procent liniefagslærere 90 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 0 x 0 0 x Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående 0 x 0 undervisning 0 0 x Behov for 0 x 0 efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats 0 x 0 0 0 x God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig 0 x 0 øvrige elever Kommentarer til temaet Den specialpædagogiske bistand tilrettelægges periodevis omfanget er derfor anslået. Den overvejende del af ressourcerne anvendes til foregribende undervisning i faget dansk og til enkeltintegrerede elever. Skovvangskolen Kommentarer til temaet Der tilbydes læseløft, specialundervisning i dansk og matematik, AKT, familieklasse, faglige læsekurser og læsevejledning. En del viden/kompetence er forsvundet samtidig med, at medarbejdere er flyttet, og nye er kommet til. Der er behov for efteruddannelse og opfølgning på uddannelse i den faglige specialundervisning og AKT. Vestervangskolen Procent liniefagslærere 83 År 08/09 Procent liniefagslærere 68 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 x 0 0 x 0 Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående 0 0 x undervisning 0 0 x Behov for 0 0 x efteruddannelse i faget 0 x 0 Efteruddannelsesindsats 0 0 x 0 x 0 God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig øvrige elever Kommentarer til temaet Der tilbydes: Læseløft, forældrekurser i læsning, specialundervisning i dansk, lektieklub, AKT undervisning, familieklasse, læsevejledning af elever og lærere. Over halvdelen af lærerresurserne anvendes til foregribende undervisning i 0.-2. klasse. Der mangler specialpæd. bistand til matematik. Kommentarer til temaet Der tilbydes: Læseløft, specialundervisning i dansk og matematik, AKT Familieklasser og læsevejledning. Den lave liniefagsprocent skyldes udskiftninger i teamet. Uddannelse af undervisere er påbegyndt. 11

2.2. Tosprogsundervisning D2 liniefagsuddannede Nordvangskolen Søndervangskolen Procent liniefagslærere 100 År 08/09 Procent liniefagslærere 100 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 0 x 0 0 x Omfanget af holddeling i 0 x 0 faget 0 x 0 Omfanget af tværgående undervisning 0 x 0 Behov for 0 x 0 efteruddannelse i faget 0 x 0 Efteruddannelsesindsats 0 0 x 0 0 x God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig 0 x 0 øvrige elever 0 x 0 Kommentarer til temaet Resultatet set i forhold til de øvrige elever er meget personafhængigt. Kommentarer til temaet Skolen har ikke en bestemt måde at tælle tosprogede elevers resultater på. Vurderingen er anslået. Skovvangskolen Vestervangskolen Procent liniefagslærere 100 År 08/09 Procent liniefagslærere 82 År 08/09 Anvendelse af IT i faget Omfanget af holddeling i faget Omfanget af tværgående undervisning Behov for efteruddannelse i faget Efteruddannelsesindsats Resultat i forhold til øvrige elever Pædagogiske tiltag Pædagogiske tiltag Anvendelse af IT i faget 0 0 x 0 x 0 Omfanget af holddeling i faget 0 x 0 Omfanget af tværgående undervisning 0 x 0 Behov for 0 0 x efteruddannelse i faget 0 0 x Efteruddannelsesindsats 0 0 x 0 0 x God Middel Dårlig Resultat i forhold til God Middel Dårlig 0 x 0 øvrige elever Kommentarer til temaet Indsats i indskolingen prioriteres højt. Kommentarer til temaet Den lave liniefagsprocent skyldes udskiftninger i teamet. I videst muligt omfang er timerne lagt i yderpositioner, hvilket giver mulighed for undervisning i forforståelse, begrebsbearbejdning og faglig evaluering. Der er oprettet ny lektiecafe for tosprogede elever. I sprogcentret undervises der inkluderende. Grundet ændring i teamet kort før skolestart, måtte vi trække ikke uddannet lærer ind, hvorfor tallet for uddannede lærere i sprogcentret er øget. 12

2.3. Specialundervisning Specialundervisning Elever henvist til specialklasser og specialskoler i og uden for kommunen, herunder dagbehandling og anbringelse ( 7, stk. 6) Specialpædagogisk tilbud 07/08 08/09 Specialklasser i kommunen 73 62 Specialklasser i andre kommuner 25 23 Specialskoler i andre kommuner 26 29 Specialskoler i regionen 6 5 Dagbehandlingstilbud i kommune 13 9 Dagbehandlingstilbud i andre kommuner 18 24 Kommentar til udviklingen: Bevægelserne er udtryk for de naturlige udsving fra år til år. Der har hverken været ændringer i økonomi eller pædagogisk tilgang til området. Undervisningen varetages af lærere med uddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer ( 7 stk. 5) i procent Nordvangskolen Skovvangskolen Søndervangskolen Vestervangskolen 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 07/08 08/09 Læseløft 100 100 100 100 100 67 100 100 Specialundervisning 47 100 90 90 95 88 88 68 Specialklasse 50 50 100 77 60 60 86 93 Kommentar til udviklingen: Undervisningen varetages af få lærere. Derfor påvirkes tallet kraftigt ved udskiftning af en enkelt lærer. Det er første år med familieklasser på alle kommunens skoler. Efteruddannelsesmæssigt har området stadig bevågenhed. Specialklasselærerne på SØ har deltaget i et elevtilpasset forløb. Hvordan klarer elever, der er henvist til specialklasser, sig i forhold til den øvrige elevgruppe ( 9 stk.3) Elever i kommunens specialklasser klarer sig generelt godt. Glostrup følger specialklasseleverne gennem konferencer og revisitationer. Der findes skole- eller uddannelsestilbud til alle enten i form af efterskole, produktionsskole, STU eller en ungdomsuddannelse. Også kommunens specialskoleelever følges normalt ved fremmøde ved revisitationer. Efter 9. skoleår fortsætter også disse elever i et 10. klasse tilbud eller en STU uddannelse. Oplysning om klager over kommunen til klagenævnet for vidtgående specialundervisning og klager til kommunalbestyrelsen ( 9, stk. 4) Kommunen har haft en enkelt klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Afgørelsen bakkede kommunens forslag til specialpædagogisk indsats op. 13

2.4. Resultater af sprog- og læseprøver Børnehaveklasse 2007/2008 2008/2009 G F S Uoplyst G F S Uoplyst Bask 77 % 22 % 1 % 3 elever 69 % 24 % 7 % 1 elev G F S Uoplyst G F S Uoplyst KTI 73 % 27 % 0 % 9 elever 68 % 28 % 4 % 4 elever Kommentarer G: behov for generel indsats; F: behov for fokuseret indsats; S: behov for særlig indsats. Lidt flere elever har haft behov for en særlig indsats i 08/09 end 07/08. Præstationerne i de to andre grupper er stort set ens i de to år. Antal bogstaver 23-29 2007/2008 2008/2009 Efterår Forår Efterår Forår 23-23- 23-6- 22 0-5 6-22 0-5 6-22 0-5 6-22 0-5 29 29 29 i % 15 56 29 84 16 0 16 51 33 55 44 1 Kommentar Halvdelen af eleverne er ved start i bh-klasse godt på vej i tilegnelsen af en af de grundlæggende forudsætninger for læsning. Ved udgangen af bh-klasseåret ses over de to år et fald i antallet af børn, der placerer sig i den bedste gruppe, mens mellemgruppen er øget betydeligt. DLB Forlydsprøve 2007/2008 2008/2009 A 56 % 53 % B 12 % 17 % C 11 % 14 % D 13 % 10 % E 6 % 5 % Kommentar Godt halvdelen af eleverne kender bogstavlydene og er parat til læseindlæringen i 1. kl. Der er tale om et fald over de seneste 2 år mod flere middel præsterende, men færre lavt præsterende elever. Gennem kursus i forberedende læsning søges den nedadgående tendens imødegået. Skrevne bogstaver 2007/2008 2008/2009 A 36 % 40 % B 34 % 20 % C 18 % 22 % D 9 % 14 % E 2 % 2 % Kommentar En stigning i andelen af elever i bedste kategori sker på bekostning af næstbedste kategori. Samtidig øges middelkategorien og kategorien lige under middel. Ovennævnte kursus giver også redskaber til at rette op på denne udvikling. Udpegede bogstaver 2007/2008 2008/2009 A 81 % 68 % B 11 % 19 % C 5 % 9 % 14

D 2 % 2 % E 1 % 2 % Kommentar Her ses samme nedadgående tendens som oven for, dog kun fra top- mod middelpræstation. Gennem arbejde med sprog og bogstavkendskab vil målet være at vende tilbage til et niveau som 2007/2008 resultatet. Også her kan ovennævnte kursus være medvirkende. Identificerbare ord 2007/2008 2008/2009 A 64 % 52 % B 10 % 10 % C 12 % 21 % D 11 % 16 % Kommentar Resultaterne af denne prøve bygger på et spinkelt materiale, da kun halvdelen af klasserne har lavet denne prøve. Den er derfor ikke sammenlignelig med de ovenstående prøveresultater. Misforståelsen omkring denne prøve søges rettet næste år. 15

1. klasse, ordlæseprøven OS 64 (foråret 2009) Kategori Glostrup 2008 Glostrup 2009 Landsnorm 2003 A1 + B1 + C1 88 % 90 % 75 % A1 + B1 71 % 73 % 56 % C1 17 % 17 % 19 % B2 + B3 3 % 5 % 5 % C2 + C3 7 % 5 % 20 % Uoplyst 2 % 0 % 0 % Kommentar De foregående års gode udvikling fortsætter. 90 % læser med høj rigtighed, heraf kan 73 % betragtes som sikre og hurtige læsere. Laveste kategori mindskes stadig og er 3/4 lavere end landsnormen. Udviklingen understøttes af stadig indsats omkring sprogudvikling og læseindlæring. 2. klasse, ordlæseprøven OS 120 (foråret 2009) Kategori Glostrup 2009 Landsnorm 2003 A1 + B1 + C1 92 % 77 % A1 + B1 73 % 62 % C1 19 % 15 % B2 + B3 1 % 2 % C2 + C3 7 % 15 % Uoplyst 0 % 0 % Kommentar Prøven er ny på dette tidspunkt. Præstationerne ligger langt over normen. Tendensen er som for 1. kl. 92 % læser med høj sikkerhed, heraf er 73 % sikre og hurtige læsere. Andelen af usikre og langsomme læsere er det halve af normen. Resultaterne af den gode start i 1. kl. fastholdes og kan evt. tilskrives lærernes indsats. 3. klasse, sætningslæseprøven SL 60 (foråret 2009) Kategori Glostrup 2008 Glostrup 2009 Landsnorm 2003 A + B 79 % 82 % 71 % C 17 % 10 % 18 % D + E 3 % 6 % 7 % F 1 % 2 % 3 % Uoplyst 0 % 0 % 0 % Kommentar De foregående års gode undervisning fortsætter. Stadig flere elever bliver kompetente og sikre læsere (82 %). Andelen af langsomme læsere falder støt (10 %). Til gengæld er andelen af langsomme læsere en smule højere end sidste år, men stadig under normen. Et resultat af en god start på læseindlæringen og dygtige læreres indsats. 16

6. klasse 8. klasse Fagtekst 07/08 08/09 07/08 08/09 G1 3 % 2 % 34 % 31 % G2 0 % 1 % 5 % 2 % G3 70 % 60 % 42 % 57 % G4 4 % 5 % 12 % 5 % G5 22 % 30 % 4 % 2 % Uoplyst 1 % 2 % 3 % 3 % Kommentar 6. kl.: Prøven er for alderstrinnet en krævende opgave. Faldet i andelen af middel præsterende elever (G3: 10 %) er bekymrende, selvom det stadig er over normen på 55 %. Fra 6. til 8. kl. øges læsekompetencen markant helt i overensstemmelse med normen. Meget få svage læsere i 8. kl. Punktlæsning 07/08 08/09 07/08 08/09 G1 3 % 4 % 48 % 49 % G2 1 % 1 % 3 % 3 % G3 84 % 77 % 38 % 43 % G4 8 % 15 % 7 % 1 % G5 4 % 3 % 1 % 0 % Uoplyst 0 % 0 % 3 % 4 % Kommentar 6. kl.: også her ses en glidning fra gruppen middelpræsterende til niveauet under. Der er dog færre svage læsere end i normen. Fra 6. til 8. kl. er der tale om en stigning i bedste kategori på 45 %. Kun 1 % præsterer under middel. Et flot resultat i forhold til normen, som kan tilskrives undervisningen. Skønlitteratur 07/08 08/09 07/08 08/09 G1 13 % 14 % 40 % 43 % G2 1 % 2 % 10 % 9 % G3 55 % 43 % 35 % 36 % G4 9 % 17 % 12 % 9 % G5 21 % 23 % 1 % 0 % Uoplyst 0 % 0 % 2 % 3 % Kommentar 6. kl.: også her er tale om en glidning fra middel til kategorien under, men toppen er stabil. Kommune-resultatet er dårligere end normen. Fra 6. til 8. kl. ses samme store fremgang som ovenfor. Dobbelt så mange i bedste kategori i forhold til normen og ingen i lavest. Opkvalificering af 6. kl. gennem kursus. 17

2.5. Specialpædagogisk bistand og dens resultater Skolerne Nordvangskolen Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Læseløft 30 lektioner pr. uge, faglig specialundervisning 15 lektioner pr. uge, AKT timer 15 lektioner pr. uge, vejledning og prøvetagning 4,5 lektioner pr. uge, lektiehjælp 8 lektioner pr. uge, enkeltintegrerede 40 lektioner pr. uge Ændring i forhold til 07/08 Specialpædagogisk indsats Faglig specialundervisning Foregribende tiltag Læseløftet (kommunal indsats 1. og 2. klasse) Vurdering af indsatsen 08/09 Udvikling i forhold til 07/08 Det faglige udbytte ved dette tilbud er stort Andre tiltag Nej Uændret Indgribende tiltag Dansk (læsning, stavning) Støtten har primært været anvendt på mellemtrinnet Matematik Nej Uændret Tilbudet har samme omfang 3 gange 10 lektioner ugentligt Det har været nødvendigt at nedprioritere omfanget Andet Engelsk på 6. klassetrin Støtten til elever med en kombination af faglige og AKT problemer er opprioriteret AKT-undervisning (herunder mobning) Foregribende tiltag Indgribende tiltag Familieklasse (kommunal indsats) Enkeltintegration Stor effekt for arbejdet i de pågældende klasser 5 børn og deres forældre har deltaget i Familieklassen. Der er stor tilfredshed med tilbudet Stort udbytte Specialklasser/gruppeordninger Type Læseklasser, stort fagligt udbytte - velfungerende Klassetrin 4.- 6. klassetrin og 7.- 9. klassetrin Holddannelse Ressourcerne anvendes bedre ved at anvende holddannelse Omfanget er opprioriteret Familieklassen er etableret som nyt tilbud - tilbudet fastholdes 1 elev enkeltintegreret, tilbudet fastholdt fra tidligere år Uændret Anvendes i højere grad i dansk som andetsprog 18

Lektiehjælp Målgruppe Klassetrin Rummelighed Mål Indsats Andre tiltag 3.- 7. klassetrin - velbesøgt af 30 til 40 elever. Udbyttet er meget stort Mange klasser tilbydes støttetimer, for at elever kan rummes i klasserne. Omfanget svarer til mere end 50 lektioner ugentligt 4 elever, der venter på at modtage specialtilbud er tilbudt særlige undervisningstilbud. Tilbudet tilgodeser kun delvist behovet. Tilbudet er udvidet fra 5 til 8 ugentlige lektioner Omfanget svagt stigende Flere børn har ventet, og det har derfor været nødvendigt at reducere omfanget af de indgribende tiltag. 19

Skovvangskolen Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Læseløftet 21 timer/uge, faglig specialundervisning 3-9. klasse 21 timer/uge, AKT 21 timer/uge, læsevejledning og prøvetagning 5 timer/uge, lektieklub 4 timer/uge, enkeltintegrerede 44 timer/uge. Ændring i forhold til 07/08 Specialpædagogisk indsats Faglig specialundervisning Foregribende tiltag Læseløftet (kommunal indsats 1. og 2. klasse) Vurdering af indsatsen 08/09 Udvikling i forhold til 07/08 Udbyttet er optimalt Uændret Andre tiltag Opfølgning på faglig læsning med særligt materiale på mellemtrinnet er tilfredsstillende Indgribende tiltag Dansk (læsning, stavning) Udbyttet er tilfredsstillende Uændret Faglig læsning er en naturlig del af den daglige undervisning Matematik Andet Specialundervisning i matematik gives udelukkende i lektieklub, hvilket ikke er optimalt Større søgning i lektieklub har givet lidt større udbytte AKT-undervisning (herunder mobning) Foregribende tiltag Udbyttet er tilfredsstillende Fortsat optimalt udbytte Indgribende tiltag Udbyttet er tilfredsstillende Fortsat optimalt udbytte Familieklasse (kommunal indsats) Udbyttet er optimalt Fortsat optimalt udbytte Enkeltintegration 6 elever var enkeltintegrerede i normalklasser, to af disse havde behov for et mere vidtgående tilbud. Specialklasser/gruppeordninger Type To gruppeordninger for autister. En gruppeordning for ADHD børn. Indsatsen vurderes som tilfredsstillende. Klassetrin 5. og 6. kl. Holddannelse Al specialundervisning gives Alle elevers behov vurderes hvert år, så tilbuddet er optimalt Større fokus på den faglige undervisning Uændret 20

Lektiehjælp Målgruppe Klassetrin Rummelighed Mål Indsats Andre tiltag på hold. Elever fra 4. til 9. klasse. Ændring af tilbuddet har medført, at det anvendes i betydelig højere grad end tidligere AKT lærernes indsats i klasser og med enkeltelever samt familieklassetilbuddet øger rummeligheden væsentligt Der blev oprettet en gruppe for tre elever med behov for et vidtgående tilbud. Alle tre elever er efterfølgende visiteret til andre skoletilbud Ny lektieklub: Elever underviser elever Uændret Nyt tiltag for at sikre optimal undervisning for de tre elever og deres klasser 21

Søndervangskolen Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Støtteenheden blev tilrettelagt som læseløftet (30 lektioner), faglig specialundervisning (26 lektioner), læsevejledning (86 t) og lektieværksted (5 lektioner). Desuden er der AKT-korpset, som tilbyder samtaler til børn, hjælp til klassen og familieklasse (12 uger - 25 lektioner). Testtid i relation til obligatoriske test (90 t). Ændring i forhold til 07/08 En del nødvendige ændringer (medarbejdere, der har forladt skolen) og sygefravær i denne personalegruppe har haft indflydelse på, hvad der har været muligt at iværksætte. Specialpædagogisk indsats Faglig specialundervisning Foregribende tiltag Læseløftet (kommunal indsats 1. og 2. klasse) Andre tiltag Indgribende tiltag Dansk (læsning, stavning) Vurdering af indsatsen 08/09 Udvikling i forhold til 07/08 Det faglige udbytte er stort og har en inkluderende og forebyggende effekt. Kun få elever har efterfølgende brug for en særlig indsats i specialundervisningen. Det faglige udbytte er stort og har en inkluderende forebyggende effekt. Kun få elever har efterfølgende brug for en særlig indsats i specialundervisningen. Fortrinsvis målrettet mellemtrinnet og som massiv indsats i en kort periode som parallelundervisning for udvalgte elever på hold. Matematik 2 elever har fået støtte. Uændret Andet Tilbuddet kører igen med 3 gange 10 lektioner Tilbuddet blev en udvidet del læsevejledningen i forhold til den nye bekendtgørelse om rådgivning og vejledning Gode resultater. Mange elever slutter af med tilknytning til specialundervisningslæreren i forhold til at bytte bøger og få en ugentlig vejledning. AKT-undervisning (herunder mobning) Foregribende tiltag Udvalgte årgange - en fra hver afdeling - fik tilbudt et relevant tema. I overbygningen med stor succes. Indgribende tiltag God effekt hos elever/klasser, der har fået tilbuddet. I 07/08 brugte AKT-korpset tid på at implementere og udvikle korpsets arbejde. Alle 3 medarbejdere har i 08/09 forladt skolen. Og lederen af korpset har været sygemeldt en længere periode. Stor udskiftning i personalegruppen Familieklasse (kommunal Kom ikke i gang pga. Forløbet blev reduceret til 12 22