MUnkebO Bakke ~..ojq~ wdmunkelv szwwr man som p1 en Hængebro afgaardè og Sogne midt imellem tu~indse~r~. Juni 1995 Munkebo kommune
Lokaiplan nr. 120 ndhoidsfortegnelse. ndledning 2 ~S Formål 3 ~ 2 Området 4 ~ 3 Områdets anvendelse 5 ~ 4 Udstykning 6 ~ 5 Veje, stier og parkering 7 ~ 6 Teknik 8 ~ 7 Bebyggelsens placering, omfang, og ydre fremtræden 8 ~ 8 Ubebyggede arealer 13 ~ 9 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 14 ~ 10 11 Grundejerforeninger Tilladelse fra andre myndigheder 15 15 ~ 12 Lokalplanens retsvirkninger 16 Vedtagelsespåtegning 16 Bilag 1. Lokalpianens forhold til kommuneplanen 17 Bilag 2. Hvad er en lokalplan 20 Kortbilag 1. Lokaiplankort Kortbilag 2. Renoveringspian for Munkebo Bakke. Lol~alplannr. 120 har som forslag været fremlagt til debat i en periode af 3 uger fra den 27. (lecember 1994 til den 21. februar 1.995. På baggrund af indsigelser og bemærkninger til forslaget er (ler forelaget. ændringer i den endelige plan således, at der i stedetfor faste.byggelinier i skel opereres med flydende byggelinier i en afstand af 03 m fra skel kombineret med udvidelse af de arealer, hvor der ikke må bygges; atder er omrokeret mellem et friareal og nogle parceller i den syd, sydvestlige del for at opnå bedre friarealudnyttelse; at der for 2 etagesboliger er sket en generel begrænsning til. kun at måtte opføresi 2 etager på de to sider af huset; samt at der må opi~sres3 boliger på arealet, hvor Kildeg&rden l&
Lokaiplan nr. 120 Allerede i 1986 blev der udarbejdet og godkendt en lokalpian, nr 109, for området på sydsiden af Munkebo Bakke. Med lokaiplan nr. 109 blev der skabt mulighed for, dels at den daværende Restaurant Bakken den nedbrændte i 1987 kunne udvides til bla. at indeholde overnatnrngsmuligheder, dels at etablere boligbebyggelse, såvel &benlav som tætlav, med tilhørende fælles friarealer. To forhold har gjort, at lokalpian nr 109 i tiden siden da er blevet uinteressant at realisere: området omkring den ikke genopførte restaurant og udsigtstårnet er overtaget af kommunen, der har renoveret området gennemgribende og bygget et nyt tårn på fundamentet af det gamle. Det er dermed udelukket, at restauranten vil blive genopført, men området vil fremstå som udsigtspunkt, hvor der ved forskellige lejligheder vil være mulighed for afvikling af arrangementer, som der tidligere har været tradition for i området. konkrete jordbundsundersøgelser har godtgjort, at store dele af det oprindelige udstykningsområde har en sådan kombination af stejihed i terrænnet og fedt ler i jordbunden, at terrænnet med stor sandsynlighed sætter sig således, at der må forventes store udgifter til sikring herimod, f.eks. til pilotering, ved en byggemodning efter den gamle plan. Kun en ny plan, der ændrer områdets udnyttelse med hensyn til bla. boligemes og friarealernes placering, vil gøre det rimeligt at investere i en byggemodning af området. forbindelse med ændring af planen er det endvidere besluttet at ændre på udnyttelsen af området således, at der kun gives plads til åbenlav bebyggelse og ikke tætlav bebyggelse. Dels er det i to forsøg mislykkedes at få gennemført et projekteret andelsbyggeri i området på bare 10 boliger på grund af manglende forhåndssalg, dels har en sideløbende bymidteplanlægning konstateret et behov for, at fremtidig tætlav byggeri placeres tæt på bymidten, hvor der er nem adgang til offentlige trafikforbindelser, indkøbsmuligheder, service og lign. Den nye lokalpian nr. 120 omfatter kun det kommunalt ejede område af den gamle lokalpian, hvilket gør, at det østsydøstlige område stadig er omfattet af lokalpian nr. 109. Dette område er stærkt omfattet af de samme problematiske jordbundsforhold, men da ejeren ikke for nuværende ønsker at medvirke i lokalpianændringer, er der i den nye plan opretholdt mulighed for at binde de to lokaiplanområder sammen trafikalt. Læsevejledning: For at øge læsbarheden er den nærmere beskrivelse af lokaiplanens indhold sat op i højre spalte sideløbende med selve lokalplanens bestemmelser (~),der står i venstre spalte i kursiv. Fig. 1. Områdeafgrænsningfor lokaiplanerne 109 og 120.
Lokalpian nr. 120 Lokalpian nr. 120 for et boligom ~ råde i det østlige kvarter i Mun ~ kebo. henhold til planloven (lov nr. 388 af 6. juni 1991) fastsættes herved følgende bestemmelser for ~ d~ 2næv~eornrå~~J Formål Lokalpianens formål er: at fastlægge områdets opdeling og sikre områdets anvendelse til boligformål, åbenilavboligbebyggelse, og til grønne friarealer. at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for boligområdet, der skal sikre, at bebyggelsen ved sin placering og materialevalg rummer et godt boligmiljø og harmonerer med landskabets karakter. at sikre de bedst mulige fysiske og funktionelle sammenhænge mellem de enkelte delområder inden for lokalplanområdet. at sikre større sammenhængende friarealer omkring Bakketoppen og det nordsydgående hegn. at bevare og udbygge værdifuld beplantning i området. Det er hensigten at skabe et boligmiljø med tæt og varieret bebyggelse, fredelige gader, torve og pladser med forskellige udseender og levende grønne træk, og store fælles rekreative arealer. Fig 2. Oversigtsfoto marts 1994.
Lokaiplan nr. 120 2 Området 2.1 Lokalpianen afgrænses som vist på matrikelkortet (fig. 3) og lokaiplankortet (kortbilag ), og omfatter følgende matrikelnumre: 5,, 5!, 5m, 8ad, 8f, 101, samt de! af loe og 35q, Munkebo by, Munkebo. Området er beliggende i byzone. Lokalpianen omfatter et område beliggende på sydsiden af Munkebo Bakke. Mod nord danner området Munkebo s byfront, mod øst grænser den nordøstlige del af området op til bygningerne fra en nedlagt landbrugsejendom og den sydøstlige del af området grænser op til et kraftigt nordsydgående markhegn, og mod syd og vest afgrænses området af vejene Toften, Bakkely og Klldegårdsvej. Med undtagelse af enkelte flade plateauer er området jævnt stigende mod Bakketoppen, hvorfra der bla. er udsigt langt ud over Kertinge Nor mod syd og Odense Fjord mod nord Samsø kan ses i klart vejr. Lokaiplanområdets areal er på Ca. 13 ha, hvoraf størsteparten dyrkes som landbrugsjord. områdets nordøstlige del ligger et genopført udsigtstårn og et renoveret udfiugtsområde. områdets sydvestlige del ligger tomten fra en tidligere landbrugsejendom med en del markant beplantning omkring. Fig 3. Matrikellwrt: Eksisterendeforhold.
~F Lokalpian nr. 120 3 Områdets anvendelse Den konkrete udformning og anvendelse al området er på flere leder knyttet til toppen al Munkebo Bakke, hvor opholds og udsigtsforholdene er forbedret, og hvor også oplevelsen af bakkens karakter på afstand, f.eks 3.1 Område i 3. 1. i Området må kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres åben/avbebyggelse i området. Dog kan derindenfor områdetplaceres fællesbygningerforbeboeme i området. 3. 1.2 Kommunalbestyrelsenkan tillade, at derpå ejendommene drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder underforudsætning af, at virksomheden drives afden, der beborden pågældende ejendom, at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, atejendommens karakter afbeboelsesejendom ikke forandres (f.eks. ved skiltning ellerlignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes, at virksomheden ikke medfører ulemperforde omkringboende, og at virksomheden ikke medfører behovforparkering, der ikke er plads tilpå den enkelte ejendom. 3. 1.3lnden forområdetkan irandbeplantningen opførestransformatorstationer tiområdets forsyning. 3.2 Område 2 3.2. i Områderne må kun anvendes til offentlige formål 3.2.2 Område 2a skalanvendes til fælles friarealerforlokalplanområdet. 3.2.3 Område 2b skal anvendes tillav beplantning med tilhørende parkeringspladserog rekreativt stianlæg, dog således at beplantningen langs nuværende vej til Bakketårnetskalhave karakterafallebeplantning. 3.2.4 Område 2c må kun anvendes til offentligt rekreativt formål fra landevejen, er øget maricant. Da en stor del al udstykningsområdet ligeledes vil være synligt langt omkring, er der i udstykningsplanen fastlagt en ret stram geometri, der vil give området et særligt genkendeligt præg. F.eks. er parcellerne og vejene fastlagt ud fra forskellige cirkelbuer og radier alle med det nye tårn som centrum. Parcellerne kommer således nærmest til at virke som penduler, der hænger i tårnet. Ligeledes vil også boligen blive orienteret efter tårnet, idet,,hovedkroppen se nærmere under 7 vil være langstrakt og med retning mod tårnet. Det nordøstlige areal fritages for bebyggelse for at skabe mere frirum omkring bakketoppen, og for at skabe et mere sammenhængende fælles friareal op ad bakken sammen med de,,ubyggelige stejle arealer. Områdets terræn udnyttes iøvrigt således, at der på de øverste, iøjefaldende arealer kun kan placeres eenetages boliger, dog gerne med forskudt etage, der følger terrænet. midterområdet, hvor der er størst fald på terrænet, vil der i syd og vestsiden al boligen kunne etableres to etager, mens der på de nederste arealer vil kunne etableres 2 etager i to valgfrie, sammenhængende sider. Boligerne etableres som fnitliggende huse eller huse sammenbygget to og to med private haver og parkering på grundene. For at opnå inlimitet må husene placeres i vejskel og op til 3 m derfra. Den eksisterende beplantning bevares i store træk i reguleret form. Mod nord fastholdes et areal til beplantning som en del al det øst. vestgående beplantningsbælte, der afskærmer Munkebo mod Odense Fjord. dette bælte skabes der mulighed for etablering al en parkeringsplads med tilknytning til Munkebo Bakke. Fig. 4. Områdeopdeling. J
Lokalpian nr. 120 4 Udstykning 4.1 Udstykning må kun finde sted i overensstemmelse med den på fig. 5 viste retningsgivende udstykningsplan. 4.2 Der kan ifølge den vefledende udstykningsplan etableres 64 parceller fra 600 m2 til 1.000 m2. 4.3 Foranstående er ikke til hinder for, at der gennemføres mindre skelreguleringer og mageskift mellem enkelte parceller. Af Regionplan 19932005 Hovedstrukturkort fremgår, at størstedelen af lokaiplanområdet ligger inden for konsekvensområdet for en flugtskydningsbane placeret mellem Kystvejen, Lindøalleen og Garbæksvej. Det har ved beregning kunnet dokumenteres, at de vejledende stojgrænser fra skydebanen kan overholdes ved bebyggelse i lokalpianområdet. Fig 5. Udstykningsplan.
Ç~7( ~J Lokalpian nr. 120 5 Veje, stier og parkering 5.1 Der udlægges veje og stier som vist på lokalplankortet (kortbilag 1). 5.2 Lokalplanområdet frafikbetjenes fra de offentlige veje Bakkely, Toften og Klldegårdsvej. 5.3 Boligvejene udlægges i en bredde på 10 m, dog i en større bredde, hvor der på lokalplankortet er vist to,vedannelser, og med en kørebanebredde på minimum 3,5 m. Vejene udlægges som stilleveje med blanding af kørende og gående trafik efter intentionerne i færdselslovens ~ 40. 5.4 Evt, veje igennem område 2a udlægges i en bredde på indtil 10 m og anlægges med et smalt kørespor, der etableres i grus, græsarmering eller lignende. 5.5 Adgangsvejen fra Kildegårdsvej udlægges i en bredde på indtil 10 m og med en kørebanebredde på minimum 3,5 m. 5.6 Hovedstierne, som vist på lokalplankortet, udlægges i bredde på 5 m. 5.7 Alle veje og stier inden for lokalplanområdet udlægges som offentlige. 5.8 Vej og stibelysning inden for lokalplanområdet skal udføres med parklamper. 5.9 Der skal udlægges areal til 2 parkeringspladser pr. bolig og plads pr. 50 m2 erhve, vsbruttoareal inden for den enkelte parcelhusgrund. 5.10 De fra sydvest til nordøstgående veje holdes facadeløse, dvs, at der ikke må etableres udkørsler hertil Vejudformningen inden for lokalplanområdet følger intentionerne i færdselslovens 40, som åbner mulighed for at betragte de offentlige vejarealer som en del af boligens nære opholdsarealer. Vejene i boligområdet udilægges med 10 m vejudilæg og skal anlægges som stilleveje, hvilket begrænser hastigheden til max. 30 km/t. Hensigten er at gående, cyklister og bilister skal kunne fungere sanimnen i gaderne. Vejene etableres i en bredde af min. 3,5 m, og der etableres fortov i mindst den ene side af vejen. Det øvrige areal kan stilles til rådighed for de enkelte parceller til f.eks. opstilling af borde og bænke, sandkasse, beplantning o.a. Torvene anlægges i fast, varierende belægning, der bla. tydeligt udskiller kørebanearealet, og på det øvrige areal giver mulighed for ophold året rundt. Terrænnets hældning skal udnyttes til at skabe variation og etablere spring i belægningen. Pladsernes størrelse svinger fra omkring 20 x 20 mtil 20 x 38 m, hvilket giver gode muligheder for at etablere f. eks. sandkasser og andre nærlegearealer, borde og bænke i stenmaterialer, vandkunst, stenhuggerkunst og lignende. Vejene igennem det fælles friareal midt i området udlægges som lege og opholdsområde, max. 15 km/t, og vil, såfremt de bliver anlagt, anlægges som et smalt kørespor i grus, græsarmering eller lignende. Der etableres to hovedstier i området. Den eksisterende sti fra bakketoppen videreføres mod syd vest for det nordsydgående hegn ned til Bakkely, og gennem det nordlige beplantningsbælte etableres en del af den stiforbindelse, der tænkes ført østpå gennem det samlede beplantningsbælte ud til Takshaven/Bregnørvej. Mellem de to udkørsler til Bakkely etableres en kort stiforbindelse, der giver adgang ned til hovedstien, der ligger i den grønne kile mellem Rosendalen og Toften, og som fører ned til Lindøalleen. Fig 6. Trafikstruktur
Lokaiplan nr. 120 6 Teknik 6.1 Opsætning af udendørs antenneanlæg, herunder parabolantenner, må ikke finde sted. 6.2 Området skal forsynes med jordkabier for t,lslutn,ng til FM og TVantenneanlæg. Området vil blive betjent med radio og fjernsynssignaler fra den 46 m høje mast, der star ca. 200 m øst ior uasigtstarnet. Fig. 7. Postkortfra først i 20 erne afdet gamle udsigtstårn. 7 Bebyggelsens placering, omfang og ydre fremtræden 7.1 Til enhver byggesagsbehandling skal indsendes plan, minimum 1:100 visende bygninger, herunder carporte og garager med eksisterende og nye terrænkurver pr. Y2 m. Ved sammenbygning omkring skel skal oplysningerne indsendes samlet fra begge parceller til byggesagsbehandlingen. 7.2 For at sikre det bymæssige miljøi gaderne og torvenes udformning samt udsyn fra de enkelte parceller, fastlægger lokalplanen byggelinier, negative byggefelter og udgangshjørner, som vist på lokaiplankortet (kortbilag 1). Byggelinier vist i vejskel er at betragte som flydende, dvs, at bygningerne her skal placeres i en afstand af 0 3 m fra vejskel Byggelinier er angivet med en kraftig optrukken linie. De skraverede negative byggefelter angiver, hvor der ikke må placeres bygninger. Dog kan der etableres to småbygninger, som feks. drivhuse, Terrænnets variation og de mange bestemmelser, der tager vare på, at byggeriet udføres i samhørighed hermed, gør det nødvendigt at skærpe kravene til byggesagsmaterialet. Der er fastlagt udgangshjomner for indkørsel til garagerog carporte på enkelte parceller, der ligger ud til pladserne, for at kunne etablere en hensigtsmæssig udnyttelse af pladserne med rimelige opholdsarealer oa. lysthuse og lign., under 10 m2. ~ _~_~T Fig 8. Langhus med tilbygning placeret med gavl i byggelinie, og garage/carport placeret i byggelinie og udgangshjørne mod gade/torv. Skravering angivei hvor der ikke må opføres bygninger
( Ç~7 ~ Lokalpian nr. 120 På nogle vejskel er angivet et kvadrat, som er udgangshjørne for indkørsel til garagerog carporte. 7. 3 Bebyggelsesprocenten må for den enkelte grund ikke overstige 25%. 7.4 Beboelsesbygningerne på hver ejendom skal bygges op omkring en hovedkrop, hvor bredden max. må være 7, 00 m og hvor længden min. skal udgøre 2,5 x bredden. Hovedkroppens ene gavl skal placeres parallelt med byggelinien. 7.5 Bygningerkan iøvrigtplaceres i skel mod vej og grønne områder. 7.6 På to nabogrunde kan bygninger sammenbygges, når ejerne er enige herom. Ved sammenbygning omkring skel kan lejlighedsskel tillades opført med tagudhæng og vindskeder op til 0,25 m over nabogrund og hus på nabogrund. Tilladelsen kan gives under den forudsætning, at tagvandsnedføring holdes inde på egen grund op til 2,5 m over terræn, og at ejeren etablerer inddækningen og eventuelle skotrender på den del af sammenskæringen, hvor eget hus er lavere end nabohuset. 7.7 Bygningerne må opføres i 1 etage, der kan forskydes. Forskydningen skal følge terræn. Dog må højden i det laveste bebyggede punkt i byggelinien fra terræn til sammenskæring mellem ydermur og tagfiade ikke være mindre end 2,7 m og ikke overstige 3,0 m. Ved at etablere negative byggefelter og derved undgå byggeri i baghaverne, vil der efterhånden dannes grønne cirketbuede bælter, der vil tegne sig tydeligt på bakkesiden, og som er med til at sikre udsigten. Bygningerne skal indpasses specielt på skråningen, der er så synlig for omgivelserne. Den værst tænkelige bebyggelse her vil være tunge, firkantede,,patriciervillaer. stedet tages der nærmest udgangspunkt i,,pinde, der smyger sig op ad bakken med retning mod tårnet. Der opereres således med en,,hovedkrop, som den samlede bebyggelse bygges op om, og som har en smal, aflang form, der vil kunne forskydes med terrænnet. Lidt tilnærmet kan man kalde hovedkroppen for et langhus. Historisk er et langhus uden dominerende sideeller tilbygninger. Her åbnes der derimod mulighed for at tilkriytte forskellige side og tilbygninger, som vil tilegne den enkelte bolig sit eget særpræg og identitet i en ellers rimelig faststøbt grundform. Hovedkroppens begrænsninger på max 7 m s bredde og en længde på min 2,5 gange bredden betyder f.eks at et hus med 7 m s bredde skal have en længde på min 17,5 m, og vil f aet areal på min. 122,5 m2. En grundstørrelse på f. eks. 800 m2 giver mulighed for en udnyttelse på ialt 200 boligetagekvadratmeter opgjort efter reglerne i det til enhver tid gældende bygningsreglement. samme bygningsreglement findes endvidere en lang række generelle bestemmelser, der, når de ikke er omgjort i lokalplanen, fastlægger, hvordan der kan bygges. Tagformen er tilpasset husets form iøvrigt, og der er ligesom ved fastlæggelsen af byggehøjder og muligheden for at bygge i skel taget hensyn til, at udsynet begrænses mindst muligt. lokalpian nr. 109 var det bestemt, at Kildegården skulle bevares, og såfremt den blev nedrevet, skulle tomten bevares af kulturhistoriske årsager. Efter at gården i efteråret 1994 nedbrændte er det fundet rimeligt at give Fig. 9. mulighed for at opføre tre boliger på grunbygningsklodser der visei hvordan hovedkroppen kan udformes i overensstemmelse med terrænnet. den.
Lokalpian nr. 120 N v v Fig. 10. Skitse,der viser hvordan boligens hovedkrop hænger som et pendul i tårnet, og hvordan verdenshjørnerne er defineret i området. Fig 11. 2 etages bygning, hvor det skraverede viser hvordan højden på 2. etage kan varieres. 7. 8 På de på lokalplankortet (kortbilag 1) med signaturen 2 angivne grunde må bygninger opføresi 2 etager på de to sider afhuset, feks. mod syd og vest eller mod nord og øst. Facaderne må dog ikke stå ubrudt i 2 etager. Min. 2/5 af facadelængden skal således brydes i form af tllbage/ fremrykninger af facaden på min. m, udbygning med karnapper, altaner 0. a., regulær tilbygning eller ændring fra 2 til etage. Ved byggeri i 2 etager må højden i gavlen i det lavest bebyggede punkt fra terræn til sammenskæring mellem ydermur og tagfiade ikke overstige 5,5 m. På grunde angivet med signaturen 2 SVmå de 2 etager kun fremkomme i sydfacaden og vestgavlen. 7.9 Bygningernes tage skal udformes som saddeltag med taghældning mellem 25 og 32 grader, og med tagudhæng på max. 25 cm. Der må ikke etableres helvalm. 7.10 Mindre bygninger som udhuse, garager, carporte, cykelskure m.m. inden for boligområderne skal udføres med taghældning mellem 20 og 35 grader. 7.11 Karnapper, kviste og tilbygninger iøvrigt under 10 m2 kan udformes med afvigende tagform. 2L~ 2 L1J 2 2 2 2 2 2 2 2 2 Fig 12. Forskellige planskitser der viser muligheden for at bygge i 2 etager på de to sider af huset og samtidig bryde min. 2/5 affacadelængden ved at ændrefacadehøjden, med karnap eller anden tilbygning, eller ved tilbagerykning affacaden. Forsætninger skal blot etableres i min, een etagehøjde.
Lokaiplan nr. 120 7.12 Mindre bygninger som udhuse, garager, carporte, cykelskure m.m. må indenfor 2,5 m fra det nordlige skel på grunden kun placeres med en samlet skellængde på 8 m, og med en højde fra terræn til sammenskæring mellem ydermur og tagfiade, der ingen steder overstiger 2,5 m. 7.13 Udvendige bygningssider udføres som murværk, enten som blank blødstrøgen teglstensmur eller som hvid eller gul pudset mur. Til tagfiader skal anvendes røde tegl eller cementsten. Til mindre bygningsdele og de i pkt. 7.10 og 7.11 nævnte tilbygninger og mindre bygninger kan anvendes andre materialer, farver o.a. Fig 13. Eksempelpå udbygningsmulighed. Fig 14. Foto afmunkebo Bakke, efteråret 1994.
Lokalpian nr. 120 7.14 På de på lokalplankortet med signaturen F angivne grunde kan der etableres bygninger til fælles formål. Bygningerne skal opføres i henhold til ovenstående bestemmelser for boligbyggen, dog kan efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse en del af byggeriet opføres med en anden udformning, når den ermed til at fremhæve den særlige anvendelse af bygningerne og medgive området en særlig identitet. 7.15 Udsigtstårnet må ikke nedrives, og facadeændringer må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse. 7.161 randbeplantningen om boligområdet mod syd, vest og nord kan etableres transformerstationer til områdets forsyning, når de har et bebygget areal på højst 4 m2 og en højdepå max. 1,0 m over terræn, og iøvrigtudformes diskret i forhold til omgivelserne. 7.17 Skiltning og reklamering på ejendommene må kun foretages med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Det er på sigt planen at arbejde for en udhygning af de rekreative faciliteter i området ved bakketoppen f.eks. med udstiuingsvirksomhed. Fig 15. Foto afmunkebo Bakke, efteråret 1994.
Lokalpian nr. 120 8 Ubebyggede arealer 8.1 Ubebyggede arealer på parcellerne må kun anvendes til gårdsplads eller have. Nærværende bestemmelse er dog ikke tilhinder for, at der kan opføres et max. 12 m2 stort drivhus på grunden. 8.2 Der må foretages terrænregulering, således at der etableres opholdsarealeri en afstand op til 5 m fra beboelsen og op til 2 m fra anden bebyggelse, dog med en højde max 1,0 m over naturligt terræn og ikke i skelbræmmen. Terrænspring skal etableres som bløde, glidende overgange. forbindelse med byggeri kan der etableres de for byggeriet nødvendige støttemure i skel, og der kan enkelte andre steder etableres støttemure i en højde afmax 0,5 m. 8.3 For at sikre udsigten fra husene og gaderummene må plantning og hegn på ejendommen mod vejskel og 20 m fra dette, kun opnå en højde på 1,40 m. Plantning kan dog udføres med fritstående træer under forudsætning af, at udsigten bevares. 8.4 Beplantning omkring vejenes pladser skal plantes i overensstemmelse med lokalplankortet (kortbllag ). 8.5 Beplantning skal udføres med hjemmehørende robuste og vindfaste træsorter, hvor bla, hver vej er karakteriseret ved en særlig træsort. 8.6 Friarealer må ikke udstykkes til bebyggelse, men udlægges som fælles opholdsarealer i overensstemmelse med lokalplankortet (kortbilag ). Dog må der etableres bygninger til fælles formål på de med signaturen F markerede grunde på lokalplankortet. 8.7 En del af opholdsarealet skal anlægges som legeområder i overensstemmelse med bygningsreglementet BRS85 kap. 10.2 og bilag B.2. 12 stk 6. 8.8 Der skal udarbejdes beplantningsplan for de fælles friarealer, som skal godkendes af Munkebo kommunalbestyrelse. 8.9 Den på udstykningstidspunktet eksisterende beplantning skal vedligeholdes og bevares, og der må kun ryddes beplantning efter aftale med Munkebo kommunalbestyrelse. Begrænsningerne i beplantningen på grundene har baggrund i at forstærke områdets karakter med masser af udsyn. Folk vælger sandsynligvis at bo i området pga. dettes særlige karakter, hvorved de også må acceptere, at der ikke lindes normal beskyttelse mod indblik fra de omkringliggende grunde. De fælles friarealers landskabelige forskellighed skal sikre variation i aktiviteterne. Det flade areal forneden mod sydøst vil egne sig til boldspil, områdelegeplads, bålpiads m.v. samtidig med at det kan anvendes til forsinkelsesbassin for regnvand fra området, og bakken er velegnet til drageflyvning, spadsereture, vintersport m.v. Nære friarealer for de enkelte boliggrupper/gader etableres på gader og pladser inden for en gangafstand på ca. 50 m fra de enkelte boliger. De nære friarealer skal specielt tilgodese behov for spontan nabokontakt og småbørnsleg. Endvidere er der på to steder i bebyggelsen afsat plads til etablering af fællesfaciliteter og bebyggelse. Der etableres en randbeplantning om bebyggelsen ud mod Bakkely, Kildegårdsvej og stamvejen fra Klldegårdsvej til Bakketånet. Der etableres iøvrigt allèbeplantning langs stamvejen til Bakketårnet. Det nordsydgående beplantningsbælte og beplantningen i det nordlige område 2b og i område 2c omkring tårnet skal fremover reguleres til en højde, der ikke forstyrrer udsigten fra gravhøjen og tårnet. Det er hensigten at lade det nordlige bælte selv springe i skov hjulpet på vej med kratbevoksning af f.eks. hassel mod marken mod nord. Fig 16. Grøn struktur
Lokaiplan nr. 120 Fig 17. Opholdsareal setfra tårnet, efteråret 1994. Beplantnings og indretningsplan for det allerede anlagte friområde omkring gravhøjen og Bakketånet som godkendt af fredningsmyndighedemne i 1993 er vist i kortbilag 2. 9 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 9.1 Etablering af opholdsarealer, veje og stier skal ske i takt med udbygningen af området. 9.2 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den enkelte grund er tilsluttet naturgasnettet.
.1 1 ty, Lokalpian nr. 120 10 Grundejerforeninger 10.1 Ejerne af de enkelte grunde er pllgtig tilat være medlem af en lokal grundejerforening. 10.2 Grundejerforeningen skal oprettes senest, når halvdelenafområdets grunde ersolgt. 10.3 Grundejerforeningen varetager ren og vedligeholdelse afdelområdernes fælles faciliteter og opholdsarealer. 10.4 Grundejerforeningen er forpligtet til at tage skøde på de på lokalplankortet (kortbilag 1) med F viste opholdsarealermed tilhørende fælles faciliteter. 10.5 Grundejerforeningens vedtægter og regulativer skalgodkendes af kommunalbestyrelsen. Lokaiplanen sikrer, at der ~ oprettes en fælles grundejerfor ening, der skal påse alle væsentlige spørgsmål inden for lokal planområdet samt forestå drift og vedligeholdelse af områdets fælles anlæg. Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Munkebo kommunalbestyrelse. For en detaljeret redegørelse om udarbejdelsen af vedtægter, rettigheder m.v. henvises til slcriftet:,,vejledning i kommuneplanlægning nr. 7: Grundejerforeninger og lokalpianlægning, Planstyrelsen 1983. 11 Tilladelse fra andre myndigheder 11.1 En del afområdet omkring gravhøjen på bakketoppen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af fortidsminder. Al byggeri, beplantning o.a. inden for dette område kræver tilladelse fra amtsrådet. efter Fortidsminder er sikret i Naturbeskyttelseslovens kapitel 2,. ~12, 13, 14 og 18, og achninistrationen heraf er fastlagt i kapitel 10, hvoraf det bla. fremgår, at Miljøministeren kan ændre grænserne for beskyttelsen 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges. ~ ~!s
Lokalpian nr. 120 12 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 Ejendomme, der er omfattet af planen, må kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 12.2 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser aflokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 12.3 Private byggeservitutter og andre tilstandsseivitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 12.4 Lokalplanen tinglyses på de berørte ejendomme. En lokalplan medfører ikke en,,handlepligt til hverken at ændre lovligt, bestående forhold til at følge planen, eller til at gennemføre det i lokaiplanen omhandlede nybyggeri m.v. Men når ejeren/brugeren selv ønsker at ændre det bestående eller bygge nyt, så skal det gøres i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, medmindre komrnunalbestyrelsen skønner, at en forudgående orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der efter bestemmelsen normalt skal orienteres, jf. 20, stk 2 i Planloven. Til en uddybning af dette emne og til Planloven generelt henvises til publikationen:,~ejledningom Planloven, Planstyrelsen 1992. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Munkebo byråd den 13/121994. På byrådets vegne ~&&L~~b~Palle HansborgSørensen borgmester // Matzen teknisk chef Således endelig vedtaget af Munkebo byråd den 13/61995 På byrådets vegne Palle HansborgSørensen borgmester / (Ole Matzen teknisk chef
Ç~77 Lokaiplan nr. 120 Lokaiplanens forhold til kommuneplanen Det danske planlovssystem Planlovssystemet er opbygget som et rammesystem, som beskrevet og illustreret i det følgende. En okalplan står nederst i dette system og skal således udarbejdes inden for de rammer, der er udstukket i den overordnede planlægning, og som er konkretiseret i kommuneplanen. Dertil kommer, at bestemmelser i anden lovgivning skal respekteres. Kommuneplanen angiver hovedretningslinierne for kommunens udvikling de kommende år. Kommuneplanen udarbejdes af kommunalbestyrelsen. Kommuneplanen må ikke stride mod udstedte landsplan Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde 3.B.7 Kildegårdsvej/Toften i det østlige kvarter. Rammeområdet er udlagt til boligområde. Lokalpianområdet udgør kun en del af rammeområdet. Kommuneplanen foreskriver retningslinier for kommunens samlede udvikling i hovedstrukturen, og intentioner og rammebestemmelser for den detaljerede planlægning i de enkelte områder i rammer for lokalpianlægningen: Kommuneplanens hovedstrukturdel Boligudbygning og befolliningsfordeling. kommuneplanens hovedstruktur er rammeområdet udlagt til boligområde med mulighed for at bygge ca. 150 fortrinsvis åben/lav boliger. Ved fuld boligudbygning skønnes området at kunne rumme ca. 370 personer, med følgende aldersfordeling: Aldersgruppe 0 5 år 30 personer 7 16 år 67 personer 17 24 år 45 personer 25 64 år 207 personer 65 99 år 21 personer det herværende lokalplanområde er der mulighed for udbygning af 62 boliger. Vej og stiforhold Rammeområdet vejforsynes fra Toften, Bakkely og Kildegårdsvej. Hovedstien i det østlige kvarter langs Toften og syd om skolen vil blive videreført, hvorved der skabes forbindelse via boligvejene til bycenter, idrætsområdet og det sydlige kvarter. beplantningsbæltet, der afskærmer byen mod nord, vil der blive etableret et stianlæg med enkelte udsigtspunkter. Skoleforhold Der arbejdes med flydende skoledistrikter, hvilket betyder at skolebørn i området kan forventes tilmeldt Svishaveskolen eller Troelskærskolen. følge kommuneplanen opretholdes skolerne som hidtil. Det vil sige Svishaveskolen med Bh.kl. 7 kl. og Troelskærskolen med Bh.kl. 10 kl. Det faldende bømnetal kan dog give anledning til ændring af kommunens samlede skolestruktur, dermed også Svishaveskolen og Troelskærskolens anvendelse.
Lokalpian nr. 120 direktiver, der feks. kan omfatte reservering af arealer til landsomfattende opgaver som det overordnede naturgasnet, eller mod regionplanen, der angiver de overordnede retningslinier for udviklingen for hele Fyns Amt. Landsplandirektiver udstedes af miljøministeren, mens regionplanen udarbejdes af Fyns Amtsråd. Kommuneplanen er ikke bindende over for borgerne. Først i det øjeblik kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan bindes borgerne afplanlægningen. For at sikre kommuneplanens gennemførelse og tid til at udarbejde en lokalplan, kan der dog nedlægges forbud overfor borgerne i indtil et år mod etablering afforhold, der kan hindres ved en lokalplan. Lokalplanen pålægger ingen handlepligt, men lokalplanens bestemmelser er bindende for alle nyetableringer og ændringer, der foretages inden for planens område. Kommuneplanens opbygning. Hovedstrukturplanen er den overordnede sammenfattende plan for hele kommunen. Planen angiver efter hvilke mål og principper, kommunen skal udvikles, og fastlægger den fremtidige hovedanvendelse af samtlige arealer i kommunen. Eksempelvis fastlægges afgrænsningen mellem by og land og mellem bolig og erhvervsområder, placeringen af center og servicefunktioner, forsyningen med vej og stianlæg samt kollektiv trafikbetjening m. v. Kommuneplanens hovedstruktur konkretiseres i rammebestemmelserne. Rammerne forlokalplanlægningen angiver hvilke arealer, der i planperioden er udlagt til bebyggelse, grønne områder, trafikanlæg, tekniske anlæg o.a. samt hvilken art, hvilket omfang og hvilket anvendelsesformål bebyggelsen kan få i de enkelte områder. Rammerne afgrænser indholdet i de lokalplaner, som senere udarbejdes for de enkelte dele af kommunen. Det er ud fra rammerne, at borgerne kan vurdere, om en lokalplan er i overensstemmelse med kommuneplanen. Det er således besluttet at inddrage en del af Troelskærskolen til bibliotek fra 1995. Bornepasningsforhold Der var i 1986 to børnehaver, et fritidshjem og dagpiejepladser for resten i Munkebo. Forholdene har ændret sig en del de senere år. En øget efterspørgsel på pasningstilbud har medført, at der i 1994 stadig findes to børnehaver og en udbygget dagpleje, at fritidshjemmet i høj grad er omdannet til en aldersintegreret dagsinstitution, samt at der er oprettet skolefritidsordning på alle tre skoler. Fritid Ved udstykning af nye boligområder skal sikres et varieret udbud af fællesarealer, der giver et bredt spekter af anvendelses muligheder for alle aldersgrupper. Det være sig mulighed for feks. småbørnslegepladser, boldarealer, værksteds og teknologihuse. Teknisk forsyning Området vil blive seperat kloakeret, men kun ca. halvdelen af området vil i første omgang kunne tilknyttes en separat bortiedning. Spildevandet udiledes via fælles renseanlæg i Kerteminde til Romsøsund via en 600 m havledning. Området vil blive naturgasforsynet og samtlige nye ejendomme vil blive pålagt tilslutningspligt. Området vil endvidere blive forsynet med radio og TVsignaler fra en antennemast umiddelbart øst for området. Kommuneplanens rammedel Planlægningsintentioner Bebyggelsen skal udformes som forholdsvis fritliggende bebyggelse, der placeres og udformes under hensyntagen til terrænnets hældning og placering op mod bakketoppen. Der vil kunne bygges ca. 150 boliger på arealet. Der må ikke opføres bebyggelse, der tegner sig markant op over bakkekammen. harmoni med terrænnets hældning vil der kunne opføres bebyggelse med forskudt etage. Det eksisterende hegn, der forløber nordsyd i området skal i vid udstrækning bevares. På hver side af hegnet skal der sikres et større samlet friareal til fælles udnyttelse af de omkringliggende boliggrupper.
Lokaiplan nr. 120 Der skal ske en opdeling i boliggrupper, anlæg af samlede fælles friarealer samt etablering af vejadgang og stiforbindelse. Rammer for lokalpianlægningen 1. Området udlægges til boligformål, det vil sige åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse, samt ved eksisterende restaurant til restaurations og hotelvirksomhed, dog ikke egentlig feriehotel (RP 80.~28). 2. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 30%. 3. Mindst 10% af arealet som helhed skal anvendes til samlede fællesarealer. 4. Der må ikke opføres bygninger med mere end 2 etager, og bygningerne må ikke overstige 6 m fra terræn til sammenskæring mellem ydermur og tagfiade. På nærmere i lokaiplanen angivne arealer op til bakkekammen må ikke opføres bygninger med mere end etage. Her må bygningerne ikke overstige 3 m fra terræn til sammenskæring mellem ydermur og tagfiade. 5. Eksisterende levende hegn, beplantning og stendiger skal såvidt muligt bevares. 6. Der skal etableres og sikres et 30 m bredt beplantningsbælte langs områdets nordlige afgrænsning mod det åbne land. 7. Beplantningsbæltet og et mindre område ud mod beplantningsbæltet overføres til byzone. 8. Udnyttelse af området forudsætter, at der forinden er etableret den planlagte spildevandsledning fra byen via afskærende ledning og havledning til Romsø sund.
Lokalpian nr. 120 Hvad er en lokalplan Alle emner afbyplanmæssig betydning kan behandles i en lokalplan. Loven nævner følgende emner, der kan behandles i en lokalplan: 1. Overførsel afarealer til byzone eller sommerhusområde. 2. Områdets anvendelse. 3. Ejendommens stønelse og afgrænsning. 4. Vej og.stiforhold. 5. Beliggenhed af spor og ledningsanlæg. 6. Bebyggelsers beliggenhed på grundene. 7. Bebyggelsers omfang og udformning. 8. Anvendelse af de enkelte bygninger. 9. Udformning, anvendelse og vedligeholdelseaf ubebyggode arealer., 10. Bevaring aflandskabstræk i forbindelse med et bymæssigt område eller et sommerhusområde. 11. Fælles anlæg. 12. Afskærmningsforanstaltninger. 13. Oprettelse afgrundejerforeninger. 14. Bevaring af eksisterende bebyggelse. 15. Friholdelse afet område forny bebyggelse. 16. Ophævelse af servitutter, der stridermod lokalplanens formål 17. Sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse. 18. solering af eksiste rende boligbebyggelse mod støj. 19. Forbud mod større byggearbejderpå eksisterende bebyggelse. En lokalpian for feks. et nyt boligområde vil behandle mange af em nerne, mens lokaiplaner for andre typer områder, feks. for en goltbane eller et rensningsanlæg, kun vil behandle nogle færre em ner. lokalpianen konkretiseres de retningslinier, der for området er udstukket i kommuneplanen. Lokaiplanen er således den plantype, der overfor både grundejere og brugere fastsætter bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse og karakter. lokalpianen fastsættes der hovedsagelig bestemnmnelser, der vedrører en detaljeret regulering af den fremtidige arealanvendelse og den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme samt disponering af trafikvejnettet i lokalplanområdet. ntentionerne i planloven er blandt andet at sikre brugerne medindflydelse på den lokale planlægning. Dette medfører, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at lade udarbejde en lokalplan for potentielle udviklingsområder, før større anlægs og byggearbejder påbegyndes og før planlægningsmæssige dispositioner med betyd ning for offentligheden træder i kraft. En lokalplan skal fremlægges offentligt i mindst 8 uger som et lokaiplanforslag inden den endeligt vedtages af byrådet. Der er herved skabt mulighed for, at implicerede og interesserede borgere kan fremkomme med indsigelser og ændringsforslag til planen, inden den endeligt vedtages. Det skal dertil bemærkes, at kommunalbestyrelsén er forpligtet til, inden lokalplanforslaget vedtages endeligt, at behandle indsigelser og ændringsforslag, men ikke at efterkomme disse. Som en konsekvens heraf kan der ikke klages over, at kommunalbestyrelsen efter borgernes opfattelse burde have truffet en anden planmæssig afgørelse. Kun retslige spørgsmål kan påklages. Det vil sige, at man kan klage, hvis man mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen.