Rammer for implementering af ny skolereform

Rammer for implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: I forsommeren blev der indgået aftale om en ny skolereform, der træder i kraft pr. 1. august 2014. Reformen har stor betydning for både skoler og fritidstilbud. I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets side. Finansieringen skal således tilvejebringes ved: Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til de ændrede åbningstider/timetal Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud Forøgelse af lærernes undervisningsandel Tilførte bloktilskudsmidler Hertil kommer bloktilskud specielt øremærket til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Børne- og Skoleudvalget godkendte den 3. september 2013 projektbeskrivelse og tidsplan for implementering af folkeskolereformen. Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der beskriver, hvordan de på den enkelte skole helt konkret vil implementere reformen. Skoleplanen skal godkendes politisk, hvorefter skolerne kan gå i gang med skoleårets planlægning, et arbejde der starter omkring 1. marts 2014. For at kunne gennemføre denne planlægning er det nødvendigt for skoler og fritidstilbud at kende de rammer, de skal fungere indenfor, hvorfor beslutningerne meget gerne skal tages i det nuværende Byråd. KL understreger i sit oplæg til reformarbejdet i kommunerne, hvor vigtigt det er, at politikerne tager dette ansvar på sig. Byrådet skal tage stilling til, Timetalsfordeling på skolerne Rammerne for den understøttende undervisning Tilpasning af skole/fritidssamarbejdet for 0.-3. klasserne Konsekvenser for fritidstilbuddene Omlægning af lærernes arbejdstid Tilstedeværelse for lærerne på skolerne Byrådet skal på et senere tidspunkt tage stilling til, Overordnede politiske mål Arbejdsforhold, herunder arbejdspladser mv. Fysiske rammer Side 1

Proces og inddragelse Implementering af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt med deltagelse af skole- og områdeledere og fællestillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger. Der er etableret en række arbejdsgrupper, hvor skoleledere og områdeledere sidder for bordenden. Arbejdsgrupperne arbejder med afdækning og analyse af forskellige dele af reformen. Arbejdet fra disse arbejdsgrupper ligger til grund for administrationens indstillinger. Der afholdes løbende informationsmøder for relevante grupper af interessenter, herunder tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra skoler og områder/fritidstilbud. Derudover foregår der inddragelse af medarbejdere, forældre og børn på skolerne og i områderne i forhold til den konkrete udmøntning af reformen. Hele skolereformprojektet, herunder sagsfremstilling til politisk behandling, drøftes desuden i MED-systemet, hvor de faglige organisationer er repræsenteret. Sagsfremstilling og økonomi: Reformens indhold Den nye folkeskolereform lægger op til en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer, så eleverne lærer mere. Formålet med reformen er, at folkeskolen bliver bedre til at sikre, at alle elever får en optimal læring og at flere elever end i dag kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er formuleret i tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Den nye folkeskolereform vil medføre forandringer på flere måder, der vil have betydning for kommunens og skolernes praksis: Reformen betyder, at eleverne skal gå længere tid i skole. For elever i 0.-3. klasse bliver en skoleuge på 30 timer, for elever i 4.-6. klasse 33 timer og for 7.-9. klasse 35 timer. I en overgangsordning frem til næste folketingsvalg, vil den obligatoriske skoleuge for den enkelte elev dog blive på hhv. 28, 30 og 33 timer, hvis de fravælger tilbuddet om lektiehjælp. Som et led i reformen indføres der flere timer i en række fag på forskellige klassetrin. Timefordelingen ændres, så eleverne bl.a. gives mere dansk, matematik, engelsk, musik og det nye fag håndværk/design. De nye timetal for fagene ligger med den nye reform årligt på 8.490 timer i et forløb fra 0.-9. klassetrin, hvor det vejledende timetal i dag ligger på 8.070 timer. Fredensborg Kommune ligger som følge af bl.a. obligatorisk 25 timer om ugen i 0.-3. klasse, på 8.318 timer. Side 2

Folkeskolereformen gælder også for specialskoler, men der afventes afklaring på detaljerne i aftalen. Understøttende undervisning Derudover indføres som noget nyt timer til understøttende undervisning. Begrebet dækker over forskellige forløb og læringsaktiviteter, der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt målene i fagene. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Som en del af den understøttende undervisning skal eleverne have bevægelse i gennemsnitligt 5 x 45 minutter om ugen, og der skal også afsættes tid til lektiehjælp/faglig fordybelse, som er frivilligt for eleverne at deltage i de første to år eller til efter næste folketingsvalg. Omfanget af den understøttende undervisning udgøres af differencen mellem de fagopdelte timer og skoleugens længde. Når den øremærkede tid til bevægelse og lektiehjælp/faglig fordybelse er trukket fra, er der tale om 4-7 timer ugentlig for 1.-9. klasse. Fordelingen af timer på klasser og typer undervisning fremgår af vedlagte bilag 1 Timer efter ny folkeskolereform. Den understøttende undervisning kan enten varetages af lærere, pædagoger eller andre faggrupper afhængig af undervisningens karakter. Med den nye reform skal skolerne åbnes for det omgivende samfund og inddrage lokale aktørers ressourcer i undervisningen, for eksempel det lokale idræts- kultur- og foreningsliv. Den enkelte skole og de lokale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde. Der arbejdes i øjeblikket på at beskrive de forskellige muligheder der er for samarbejde. Reformen lægger op til en vigtig rolle for pædagogerne i skolen, både i den understøttende undervisning og ved at varetage afgrænsede undervisningsopgaver i indskolingen. Regeringen har afsat 1 mia. kroner i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Reformen stiller krav om, at der skal være fuld kompetencedækning, dvs. at alle fag fra 2020 læses af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Det sker med en trinvis optrapning til 85% i 2016 og 95% i 2018. Herudover ønskes der et fokus i kompetenceudviklingsindsatsen på løbende faglig opdatering, inklusion, klasseledelse, specialkompetencer og IT. I Fredensborg Kommune blev 88,3% af timerne i 2012 varetaget af en lærer med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Timetalsfordeling på skolerne Reformen medfører en ny timetalsmodel, der forpligter kommunerne til at overholde timetallene for de enkelte klasser i de enkelte fag. Side 3

I Fredensborg Kommune er der en politisk beslutning om, at alle skoler følger det vejledende timetal, og at der er et skole/fritidssamarbejde, der giver et minimum på 25 ugentlige timer for 0.-3. klasse. På disse klassetrin indgår pædagoger fra fritidshjemmene med 3-5 ugentlige timer pr. klasse. Skolebestyrelserne på flere skoler har derudover besluttet at udvide timetallet i enkelte fag på enkelte årgange for at understrege et særligt fagligt fokus på skolen. Den nye skolereform giver eleverne mellem 2,0 og 6,3 timers skolegang mere om ugen afhængigt af klassetrin. Fratrækker man den frivillige lektiehjælp, vil det for eleverne på flere klassetrin kun være marginalt længere skoletid. Hvis skolerne har lagt timer oveni det vejledende timetal, kan der være tale om en kortere obligatorisk skoleuge for nogle klassetrin. Der åbnes i aftaleteksten mulighed for, at Byrådet kan beslutte, at skolerne skal have flere fagtimer i stedet for dele af den understøttende undervisning. På baggrund af reformens ændrede timetal skal Byrådet tage stilling til den kommende timefordelingsplan, herunder status for skole/fritidssamarbejdet mellem 0-6 års området og skolen, der blev etableret for at styrke samarbejdet omkring det enkelte barn, herunder en god overgang mellem dagtilbud og skole. I forbindelse med implementering af reformen, vil der være årgange, der kommer til at miste timer i enkelte fag som resultat af de ændrede timetal. Skolerne udarbejder en overgangsordning for disse årgange til opvejelse af mistede timer. Anbefaling 1 Administrationen anbefaler, at skolerne i Fredensborg Kommune fra 1. august 2014 introducerer engelsk i børnehaveklassen. Administrationen anbefaler, at skolerne udover evt. timer til engelsk i børnehaveklassen som et fælles minimum tilbyder samme antal fagtimer, som beskrevet i loven, og at det derudover er muligt for skolebestyrelserne på den enkelte skole at erstatte timer af understøttende undervisning med fagtimer for enkelte årgange i enkelte fag. Administrationen anbefaler, at det eksisterende indskolingssamarbejde bibeholdes, udvikles og tilpasses den nye organisering og skolereformen. Rammer for den understøttende undervisning Som det fremgår ovenfor, medfører reformen, at der indføres understøttende undervisning. Andelen af denne undervisning mindskes hvis antallet af fagtimer øges. I beregningerne af finansiering af reformen er der lagt til grund, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere og 50% af pædagoger og andre faggrupper. Side 4

Det er en af intentionerne, at pædagogerne udover deres deltagelse i den understøttende undervisning, herunder bevægelse og lektiehjælp, kan indgå i inklusionsarbejdet, ligesom de vil kunne inddrages i den almene undervisning som AKT-medarbejdere eller som undervisningsassistenter. Der kan imidlertid være forskel på, hvad pædagoger kan indgå i på forskellige klassetrin, og der bør åbnes mulighed for, at der kan indgå personer med anden uddannelsesbaggrund, hvor det måtte give mening, ligesom musikskolen skal indgå og foreninger, virksomheder, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser kan inddrages. Byrådet skal tage stilling til en fordelingsnøgle mellem de forskellige faggrupper i forhold til varetagelse af den understøttende undervisning. Anbefaling 2 Administrationen anbefaler, at man i en overgangsordning på to år fastsætter en fordeling af, hvilke faggrupper, der skal varetage den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp/faglig fordybelse. Således anbefales det, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere, 40% af pædagoger og de sidste 10% af andre faggrupper, i den udstrækning dette er muligt. Lektiehjælp/faglig fordybelse Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp/faglig fordybelse i henholdsvis 2, 3 og 2 ugentlige timer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Timerne er en del af den understøttende undervisning og skal placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i disse timer. Tilbuddet skal kunne til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Kommunen er forpligtet til at tilbyde et fritidstilbud til de elever, der fravælger lektietilbuddet. Der kan ikke tages forældrebetaling for dette tilbud. Anbefaling 3 Administrationen anbefaler, at skolerne indenfor de økonomiske rammer der er, opretter et kombineret tilbud, der både indeholder lektiehjælp/faglig fordybelse og et fritidstilbud, således at personaleressourcerne kan bruges fleksibelt efter behov. Mulighed for tolærerundervisning og kortere skoledag I oplægget til reformen er det blevet nævnt, at der skulle være mulighed for at prioritere ressourcerne for de yngste elever, så man kunne få to lærere til en klasse og så give børnene en kortere skoledag. Af forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, som behandles i Folketinget i øjeblikket, fremgår det af 16 b, at: Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår den understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens Side 5

leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i 14 b stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning,, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling Det fremgår altså, at der skal være tale om helt særlige tilfælde og at Byrådet kan beslutte det efter anmodning fra skolens leder. Desuden vil det kræve, at der tilbydes fritidstilbud i de timer børnene går mindre i skole. Dette vil i givet fald betyde en forøget udgift til fritidstilbud. Omlægning af lærernes arbejdstid Som en del af Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2014 lægges der op til, at lærerne indenfor den almindelige arbejdstid skal undervise ca. to klokketimer mere om ugen. I den foreslåede finansiering af reformen i Fredensborg Kommune regnes der med en gennemsnitlig undervisningstid på 735 timer om året. Se i øvrigt vedlagte bilag 3 "Økonomien i folkeskolereformen". Anbefaling 4 Administrationen anbefaler, at undervisningsandelen af lærernes arbejdstid pr. 1. august 2014 gennemsnitlig udgør 735 timer. Tilstedeværelse I foråret 2013 blev der gennemført en ny lovgivning omkring lærernes arbejdstid med ikrafttrædelse 1. august 2014. De nye retningslinjer er et brud med den traditionelle tænkning i timer, idet det fremover er den enkelte leder, der beslutter, hvilke opgaver lærerne skal varetage i deres arbejdstid. Der lægges desuden op til, at lærerne i højere grad end i dag skal være til stede på skolen, også når de ikke underviser for at understøtte koordination og samarbejde omkring tilrettelæggelse af undervisningen for det pædagogiske personale. Det er i tråd med Fredensborg Kommunes personalepolitik, at lærerne i lighed med kommunens andre medarbejdergrupper sikres en vis fleksibilitet i arbejdstidens placering. Desuden er det hensigtsmæssigt at skabe ensartede rammer for skolernes implementering af den nye overenskomst på lærerområdet og samtidig muliggøre en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning. Derfor anbefales det, at Byrådet vedtager en ramme med minimumsniveau for antal arbejdsuger og antal timers tilstedeværelse for lærere og pædagoger i skolen. Det foreslås, at der sker en gradvis indfasning af tilstedeværelse henover skoleårene 14/15 og 15/16 for at tage højde for tilpasning af de Side 6

fysiske rammer og en glidende kulturforandring. Det foreslås, at lærernes arbejdstid, der udgør 1.680 timer årligt, fordeles på 42 uger, hvoraf der er undervisning af elever i de 40. Da lærerne har færre årlige arbejdsuger end andre faggrupper, vil den fordelte arbejdstid udgøre 40 timer ugentlig. Det foreslås, at lærerne er til stede på skolen i 35 timer om ugen i de 42 uger svarende til 1.470 timer årligt. Anvendelsen af de resterende 210 årlige timer 5 timer om ugen afklares mellem den enkelte lærer og skolelederen. Her gives mulighed for, at en del af lærerens forberedelse kan foregå hjemme. Anbefaling 5 Administrationen anbefaler, at lærerne på skolerne i skoleårene 14/15 og 15/16 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen. Konsekvenser for fritidstilbuddene Som det fremgår, udvides timetallet i skolerne med den nye reform, og der skal overføres midler fra fritidstilbuddene til skolerne svarende til denne ændring i åbningstiden. Dette betyder, at der vil blive skåret i antallet af åbningstimer i fritidshjem og klubber og dermed i antallet af pædagogtimer i fritidstilbuddene. Der er beskrevet to modeller til finansiering i vedlagte bilag 3 Økonomien i folkeskolereformen. I model 1 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 240 timer, svarende til 25 pædagogårsværk eller 31,3 pædagogmedhjælperårsværk. I model 2 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 350 timer, svarende til 28 pædagogårsværk eller 35 pædagogmedhjælperårsværk. Forskellen på de to modeller er antallet af timer fritidsklubbernes har åbent. I dag åbner klubberne mellem 11.30 og 13 og har åbent til kl. 17, og en dag med aftenåbent til kl. 20. Med den nye skolereform skal børnene i 4.-6. klasse typisk være i skole til 14 eller 15 (de skal have 33 timers skole om ugen). Man kan derfor reducere klubbernes åbningstid uden at det går ud over serviceniveauet for børnene. Hvis 40% af den understøttende undervisning skal varetages af pædagoger, vil det svare til 17 pædagogårsværk i skolen. Antallet af overtallige pædagoger/pædagogmedhjælpere skønnes således, afhængig af model, at blive på ca. 8 pædagogårsværk eller 10 pædagogmedhjælperårsværk (model 1) eller ca. 11 pædagogårsværk eller 14 pædagogmedhjælperårsværk (model 2). Administrationen vil efter gældende praksis søge at omplacere overtallige medarbejdere til andre institutioner i Fredensborg Kommune i det omfang det er muligt, ligesom der altid vil være en naturlig afgang. Områdeinstitutionerne har allerede opmærksomhed på denne problemstilling. Side 7

SFO eller fritidshjem og -klub Reformudspillet er baseret på, at det kommunale fritidstilbud er SFO og SFO2 under skolens ledelse, så skole/sfo udgør en samlet enhed, der har den bedste mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af en sammenhængende skoledag. I Fredensborg Kommune er der imidlertid en struktur med fritidshjem og fritidsklubber, der indgår i områdeledelse 0-14 år. Byrådet skal tage stilling til, hvordan strukturen for fritidsområdet skal være efter implementering af den nye skolereform, idet der både er en indholdsmæssig og en finansieringsmæssig dimension. Scenarie 1 Fritidshjem og fritidsklubber bevares som en del af områdeinstitutioner med reduceret åbningstid svarende til udvidelsen af skoledagen. Der vil samtidig ske en overførsel af midler fra dagtilbudsområdet til skoleområdet svarende til den reducerede åbningstid. De pædagoger, der skal indgå i arbejdet i skolen (den understøttende undervisning mv.) bibeholder ansættelse i områdeinstitutionen, men indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med lærerne om planlægning og gennemførelse af undervisningen. Der vil være mulighed for at skabe/bibeholde fuldtidspædagogstillinger i området. Fordelen er, at det tætte samarbejde, der er opbygget mellem skoleledere og områdeledere, bibeholdes og udbygges. Udfordringerne er at få den nødvendige fleksibilitet i planlægning af skolen og få det nødvendige tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger til at fungere i praksis, hvilket vil være sværere, hvis personalet er ansat under hver sin ledelse. Desuden er det en udfordring, hvis pædagogerne, der har opgaver i skolen, har to arbejdssteder. Scenarie 2 Fritidshjem og klubber omdannes til SFO og SFO2 og bliver en del af skolens organisation med skolelederen som øverste leder. Den daglige leder af fritidstilbuddet indgår i skolens ledelsesteam med reference til skolelederen. Fordelen er, at der vil være en enstrenget ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og fritid, og at der skabes gode vilkår for samarbejdet omkring undervisningen i skolen og mulighed for sammenhæng og fleksibilitet mellem skole og fritid. Der vil være mulighed for at skabe fuldtidspædagogstillinger i skolen. Udfordringerne er, at nogle af områdeinstitutionerne der nu udelukkende dækker 0-6 års institutionerne vil blive meget små. Side 8

De to scenarier er yderligere beskrevet i vedlagte bilag 2 Beskrivelse af scenarier for fritidshjem og fritidsklubber i ny folkeskolereform. Anbefaling 6 Administrationen anbefaler, at kommunens fritidstilbud omdannes til SFO og SFO2, således at skole og fritid organisatorisk er samlet under én ledelse, og de pædagoguddannede daglige fritidsledere indgår i skolens ledelse. Finansiering og forældrebetaling Finansieringsmodellen for implementering af skolereformen er baseret på en forudsætning om, at der vil være samme indtægt på forældrebetaling som i dag, altså samme betaling for en kortere åbningstid i fritidsinstitutionen, hvilket vil sige, at forældrebetalingsandelen stiger fra de nuværende 30% på fritidshjem og 20% på klubber til henholdsvis. 38,5% og 25%. Da 30% og 20% er grænsen for, hvad man må opkræve i forældrebetaling for fritidshjem og klub jf. dagtilbudsloven, kan dette kun lade sig gøre, hvis fritidshjem omdannes til SFO og fritidsklubber til SFO2 og reguleres af folkeskoleloven. Såfremt man ønsker at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde en merudgift på op til 6,5 mio. kr. Samlede økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen drift Udgifterne til den yderligere undervisning efter den nye reform beløber sig til ca. 24 mio. kr. årligt. I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets og KL s side. Finansieringen skal således tilvejebringes ved: Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til den øgede skoletid Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud Forøgelse af lærernes undervisningsandel svarende til 2 klokketimer Tilførte bloktilskud Nedenfor er forudsætningen for finansieringen, at: Lærernes undervisningsandel øges til 735 timer årligt (mod i dag 655) Fordelingen af den understøttende undervisning mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper er 50%/40%/10% Folkeskoleområdet får den fulde kompensation til folkeskolereformen, som blev aftalt i økonomiaftalen for Budget 2014 mellem KL og Regeringen Forældrebetalingen bibeholdes på samme beløb, dvs. forældrebetalingsandelen øges til hhv. 38,5% for SFO og 25% for SFO 2 Side 9

Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance. MODEL 1 Tabel 1. Overblik over økonomien i ny skolereform med udgangspunkt i KL/ Finansministeriets forudsætninger Kr./PL14 Årsværk Udgifter til årsværk mio. kr. Udgifter Mere lærertid som skal anvendes til klassisk undervisning 13,4 6,274 Mere lærertid som anvendes til understøttende undervisning 21,1 9,883 Mere pædagogtid som anvendes til understøttende undervisning 21,1 8,139 Udgifter i alt 24,296 Finansiering Frigjort lærertid ved 2 ekstra klokketimers undervisning Frigjort pædagogtid fra reduceret åbningstid i Fritidshjem/Klub - 33,1-15,459-21,1-8,139 Finansiering i alt -23,598 Balance 1 0,698 Ændret forældrebetaling og dækningsbidrag -1,206 Øget inklusion 0,608 Øget undervisningstillæg 1,260 Kompensation for bortfald af aldersreduktion 1,524 Balance 2 2,884 Øget varigt bloktilskud -2,700 Øget betaling til privatskoler 0,600 Balance 3 0,784 *Midlertidigt omstillingstilskud i budget 2014 og 2015-0,768 Balance 4 0,016 * Der blev med økonomiaftalen for Budget 2014 givet et omstillingsbidrag til kommunerne som følge af folkeskolereformen. Dette er på 0,768 mio. kr. i 2014 og 0,722 mio. kr. i 2015. Dette tilskud er kun 2-årigt. Alternativ finansieringsmodel med lavere forældrebetaling Administrationen anbefaler imidlertid en finansieringsmodel, hvor tiden til SFO2 reduceres yderligere, således at forældrebetalingsandelen kan reduceres med 1,5 pct. point. Som tidligere nævnt vil dette ikke gå ud over serviceniveauet for børnene, idet der fortsat vil være åbent fra skolen slutter til 17 og en dag til 20. Side 10

MODEL 2 Tabel 2. SFO2 tid og forældrebetalingsandel reduceres. Balance 4 fortsat 0,016 Åbningstiden i SFO2 reduceres med yderligere 110 timer til i alt 350 timer -1,240 Forældrebetalingsandel sættes til 37,0 pct. modsvarende 38,5 pct. i SFO og til 23,5 pct. modsvarende 25,0 pct. i SFO2. 1,200 Balance 5. -0,024 Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance. De økonomiske forudsætninger er yderligere beskrevet i bilag 3 Økonomien i folkeskolereformen. Anbefaling 7 Administrationen anbefaler, at det alternative finansieringsforslag (Model 2), hvor forældrebetalingsandelen sættes til 37% og 23,5% i henholdsvis SFO og SFO2 mod en yderligere reduktion i åbningstiden i SFO2 (klub) på 110 timer, følges. Fysiske rammer Der er ikke afsat midler til tilpasninger eller ændringer i skolers eller fritidstilbuds lokaler i forbindelse med reformen. Fra 2016 og frem er der dog i Budget 2013-2016 afsat 6 mio. kroner om året til modernisering af skoler og daginstitutioner. Midlerne er afsat til tilpasning af de fysiske rammer på skoler og dagtilbud i kommunen som følge af analyse af behovet for bygningsændringer mv. Det undersøges i øjeblikket, hvad der måtte være af behov for tilpasninger/ændringer som følge af folkeskolereformen, og i hvilken udstrækning dette kan opnås indenfor de eksisterende m2. Resultatet af denne analyse vil blive præsenteret for Byrådet i foråret 2014. Skal der gives tilskud til tilpasninger, herunder arbejdspladser, før 2016, skal der findes midler til dette. Kompetenceudvikling På landsbasis er der afsat 1 mia. kroner til kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger i skolen. For Fredensborg Kommune er der tale om et beløb på 500.000 i 2014 og omkring 1 mio. kroner i 2015-2020 til lærere/pædagoger. Midlerne skal i væsentligt omfang gå til opkvalificering i forhold til linjefag, så skolerne bliver i stand til at leve op til kravet om fuld kompetencedækning i 2020, ligesom der skal være kompetenceudvikling indenfor pædagogik, didaktik, inklusion med videre. Administrationen vil fremlægge en kompetenceudviklingsplan for skoleåret 14/15 på et Børne- og Side 11

Skoleudvalgsmøde i foråret 2014. Udover de penge Regeringen har afsat, giver A.P. Møller Fonden 1 mia. kroner til folkeskolen. Pengene skal specifikt gå til at opkvalificere og efteruddanne undervisere og skoleledere samt udvikle undervisningsmetoder og hjælpemidler. Pengene vil være til rådighed fra 2014, og for at få del i pengene er det en forudsætning, at ansøgninger om projekter anbefales af en eller flere kommuner eller af KL. Proces Implementeringen af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt, hvor der er nedsat en styregruppe bestående af kommunaldirektør, direktør for Børn, Kultur og Sundhed, centerchefer, en skoleleder, en områdeleder og fællestillidsrepræsentanter for lærerne og pædagogerne. Fællestillidsrepræsentanten for pædagogmedhjælperne m.fl. er desuden fra november indgået i styregruppen. Derudover er der nedsat en række arbejdsgrupper, der arbejder med vigtige dele af reformen, fx Skoledagen, Kompetenceudvikling, Arbejdsforhold, SFO, fritidshjem og klub, Politiske mål med en skoleleder eller en områdeleder for bordenden. Sideløbende kører der en proces på skoler og i områdeinstitutioner omkring den konkrete implementering af reformen på den enkelte skole/i den enkelte fritidsordning. Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der skal beskrive hvordan skolen vil gennemføre implementering af reformen. Skoleplanerne fremlægges til godkendelse på Børne- og Skoleudvalget i februar, så skolerne kan påbegynde skoleårets konkrete planlægning på det grundlag. For at kunne udarbejde skoleplanerne er det nødvendigt at kende rammerne for implementeringen, som lægges op til beslutning i denne sag. På grund af tidspresset, er det ikke muligt at sende nærværende sagsfremstilling og indstillinger i en traditionel høring. I stedet gennemføres et møde for de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA den 25. november og et høringsmøde for repræsentanter for bestyrelser i skoler og områder den 27. november. På møderne vil der være mulighed for at komme med relevante tilkendegivelser til sagen. Tilkendegivelser fra de to møder vil blive videreformidlet i den videre politiske sagsbehandling. Retsgrundlag: Kompetence: Kommunikation: Aftale om Fagligt løft af folkeskolen. Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love" Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen Dagtilbudsloven Byrådet Sagsbeskrivelse og protokol lægges på www.fredensborg.dk/skolereform Der bliver udarbejdet et nyhedsbrev, der lægges på samme sted og på LærerIntra/ForældreIntra og i Mit Børnehus. Der udsendes en pressemeddelelse umiddelbart efter behandlingen af Side 12

sagen på Børne- og Skoleudvalgsmødet Bilag: 1) Bilag 1 - Samlede timer efter ny reform.doc (186309/13) 2) Bilag 2 - Scenarier for fritidshjem og fritidsklubber.doc (186311/13) 3) Bilag 3 - Økonomien i folkeskolereformen.doc (186315/13) Indstilling: Administrationen indstiller til Byrådet at: 1. At der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen at det foreslåede niveau for undervisningstimer (fordeling mellem klassisk undervisning og understøttende undervisning) godkendes. at det eksisterende indskolingssamarbejde, hvor pædagoger er med i en del af undervisningen bibeholdes, men udvikles i skolereformens ånd. 2. At den understøttende undervisning fordeles med 50% til lærerne, 40 % til pædagoger og 10 % til andre faggrupper. 3. At der etableres et kombineret lektie- og fritidstilbud på skolen. 4. At lærernes gennemsnitlige undervisningstid fra skoleåret 14/15 sættes til 735 timer om året. 5. At det pædagogiske personale på skolerne i skoleåret 14/15 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen. 6. At fritidshjem og klubber omdannes til skolefritidsordninger under skolens ledelse (SFO og SFO2). 7. At det beskrevne finansieringsforslag Model 2 - følges Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 26-11-2013: Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at administrationen får mandat til at forhandle en lokalaftale med Danmarks Lærerforening om rammevilkår for lærernes arbejdstid og -vilkår. En aftale, der i sit indhold er i tråd med det forslag, som styregruppens og dermed administrationens forslag indeholder. Børne- og Skoleudvalget sætter således stor pris på den fælles forståelse, der er opnået mellem ledelse og medarbejdere, om realiseringen af folkeskolereformen. Pkt. 4 og 5 indgår i mandatet. For Venstre er det ikke afgørende, at der indgås en lokalaftale med Danmarks Lærerforening, men derimod at fokus lægges på aftalens indhold. For så vidt angår pkt. 1 kan udvalget ikke anbefale administrationens indstilling om, at der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen. Pkt. 1 anbefales i øvrigt. For så vidt angår pkt. 2 og 3 anbefales administrationens indstilling. Børne- og Skoleudvalget besluttede at udsætte behandlingen af pkt. 6 og 7 til et ekstraordinært udvalgsmøde den 9. december 2013 kl. 16.30. Side 13

Fraværende: Hossein Armandi (D). Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den 09-12-2013: Fraværende: Hossein Armandi Børne- og Skoleudvalgets beslutning vedrørende pkt. 6 og 7: Det indkomne høringsmateriale blev uddelt på mødet i papirudgave, og mødet blev indledt med en læsepause. Beslutning i Økonomiudvalget den 09-12-2013: Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet i første omgang koncentrerer sig om skolereformen. Udvalget anbefaler endvidere at beholde fritidshjemmene og fritidsklubberne i kommunen. Sideløbende hermed vil udvalget have dialog med bestyrelser for områdeinstitutionerne og skolerne med henblik på en endelig beslutning om fremtidige fritidstilbud i kommunen med virkning fra 1. august 2015. Finansieringen af mindreindtægterne til skolereformen i 2014 2015 medtages i budgetrevisionen 30. april 2014 og budgetforhandlingerne 2015 og frem. Fraværende: Hossein Armandi Anbefaler beslutningerne i Børne- og Skoleudvalget den 26.11.2014 samt beslutningerne på det ekstraordinære Børne og Skoleudvalgsmøde den 9. december 2013. Beslutning i Byrådet den 16-12-2013: Fraværende: Thomas Bak (V) Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Side 14