Et oplæg til projektarbejdsforløb

Relaterede dokumenter
At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

Projektarbejde i hele skoleforløbet

Kort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip!

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Den obligatoriske selvvalgte opgave

Projektarbejde vejledningspapir

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Hvad er en projektopgave?

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Skabelon for læreplan

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Projektopgaven på Forældreskolen

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

Legens betydning for læring

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Didaktik i børnehaven

De projektorienterede arbejdsformer

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 95.5% Details 2 Multiple Select 90.9% Details 3 Multiple Select 95.

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Prøvebestemmelser for den

Læring, metakognition & metamotivation

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne:

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Arbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne:

En styrket pædagogisk læreplan

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

I forløbet arbejdes der med danskfagets færdigheds- og vidensmål inden for kompetenceområderne fremstilling og kommunikation.

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Innovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Artikler

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Nordbyskolens evalueringsplan

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl.

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Fra kælder til kvist. Køreplan for projektarbejdsformen på Eggeslevmagle Skole. Udarbejdet i skoleåret 2003/2004

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

UVMs Læseplan for faget Geografi

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Den professionelle lærings cirkel

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Tilføj hjælpelinjer: Innovation i AT

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Karrieremuligheder i en virksomhed

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

Teglgårdshuset

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD?

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Transkript:

Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er kontrol og vurderinger (prøver) - Vurderingen er bagudrettet og benyttes ved afslutningen på et indlæringsforløb Det nye læringsbegreb: - Læring opnås ved, at eleven selv udvikler erkendelser på baggrund af tidligere erkendelser. - Eleven tilegner sig personligt sin omverden. - Motivationen er en besvarelse af nysgerrighed. (kan forstås som implicit eller explicit besvarelse af undersøgelsesspørgsmål - problemorientering) - Evalueringen er en fremadrettet del af læringsprocessen. Problemstilling: Hvilken personkarakter udvikles i det traditionelle undervisningsmønster og hvilken personkarakter udvikles i forbindelse med det nye undervisningsbegreb. Side 1 af 8

Begrundelse for det nye læringsbegreb tager sit udgangspunkt i dele af Vygotsky's læringsbegreb: Den nærmeste udviklingszone (både i bredden og i dybden) tager sit afsæt i et problem. Et problem behøver ikke at være et problem! Et problem forstås som noget individet undrer sig over og ikke umiddelbart kan forklare. Et problem kan være et undersøgelsesspørgsmål. "Problemet" skaber et behov for besvarelse eller afklaring Ikke "undervisning" i traditionel forstand. Ikke "fri aktivitet". men: En måde at kunne tilegne sig sin omverden på. En måde at understøtte den enkeltes erkendelsesproces, samt en motiverende faktor i forbindelse hermed. Relevant kvalificering af eleven. Side 2 af 8

Definition af projektarbejde: Projektarbejde defineres i Danmark som et undervisnings- og arbejdsmønster, hvor elever aktivt og formålsrettet undersøger deres omverden, danner sig begreber og forestillinger om den, prøver at forstå den, tager stilling til den og handler i forhold til den. Projektarbejdets indhold: Indholdsmæssigt behandles udvalgte problemstillinger ud fra flere forskellige synsvinkler, således som de fremtræder historisk og aktuelt, med henblik på. at eleverne tilegner sig en indsigt, der kan gøre deres hverdags- og samfundsliv gennemskueligt og forståeligt.. Projektarbejdets nøglebegreber: 1. problemorientering 2. - produktorientering 3. - fællesstyring 4. - tværfaglighed 5. - et eksemplarisk indholdsvalg Side 3 af 8

Problemorienteringen: Eksempler på 4. typer af spørgsmål: 1. Dataspørgsmål Hvornår er der kommet flygtninge til Europa? Hvor mange er der kommet? 2. Årsags/forklarings-spørgsmål Hvorfor kom flygtningene? Hvorfor kom de til Europa? 3. Vurderings/holdnings-spørgsmål Var det godt at flygtningene kom til Europa? Blev de godt integreret i samfundet? 4. Handlingsspørgsmål Hvad kan man/vi/jeg gøre for at integrere flygtningene? Mindre klasser kan ved vurderinger f.eks. - Sammenligne - Finde sammenhænge - Finde modsætninger Større klasser kan derudover f.eks. - Opstille hypoteser - Analysere problemer - Finde interessemodsætninger Side 4 af 8

Elevernes arbejdsområder: 1. - udvælgelse og bearbejdelse af emne (prejekt før projekt) 2.- udvælgelse af delemne med en problemstilling 3. - indsamling og bearbejdning af informationer 4. - valg af udtryksform 5. produktfremstilling 6. fremlæggelse 7. - evaluering Hvad skal eleverne basalt lære i projektarbejde? 1. Lære at stille nogle fornuftige spørgsmål. 2. Lære selv at besvare spørgsmålene ved selv at finde ud af noget. 3. Lære at vise og fortælle andre om det, de har fundet ud af. 4. Lære at samarbejde med andre Side 5 af 8

Et eksempel på 4 grundlæggende projektfaser (som også kan benyttes til mindre klassetrin) 1. Fase: Projektforhåndskendskab: Elevspørgsmål: Hvad ved vi allerede om vores emne? 2. Fase: Problemorienteringen Elevspørgsmål: Hvad vil vi vide eller finde ud af? 3. Fase: Planlægning: Elevspørgsmål: Hvordan vil vi finde ud af det? 4. Fase: Produktfremstilling Elevspørgsmål: Hvordan vil vi vise og fortælle, om det vi har fundet ud af? Side 6 af 8

En mulig køreplan for et projektarbejdsforløb 1. Drøft mulige overordnede emner med bl.a. kolleger. 2. Drøft de givne muligheder med eleverne. 3. Overordnede emne vedtages. 4. Undervisning i det overordnede emne (prejekt før projekt). 5. Elevforudsætninger for emnet f.eks. v.h.a. mindmap. 6. Problemorientering i forbindelse med det overordnede emne. 7. Gruppedannelse og forslag til delemner. 8. Grupperne beslutter et delemne med problemstillinger. 9. Grupperne planlægger et arbejdsforløb. 10. Gruppernes emner, problemstillinger og arbejdsplan godkendes. 11. Grupperne skaffer materialer, litteratur, kontakter m.v. 12. Grupperne korrigerer evt. delemne, problemstillinger og arbejdsplan. 13. Grupperne vælger produkt. 14. Målene for vurderingen fastlægges. 15. Projektperioden: Grupperne afslutter arbejdet med de valgte problemstillinger. Afslutter arbejdet med fremstilling af et produkt Afslutter arbejdet med planlægning af fremlæggelsen 16. Grupperne fremlægger for valgt målgruppe. 17. Gruppen evaluerer hele deres arbejde. 18. Klassen evaluerer. 19. Lærerne vurderer eleverne. 20. Lærerne evaluerer hele forløbet. Under hele forløbet foretages en løbende evaluering bl.a. på baggrund af elevers og læreres logbogsskrivning. Side 7 af 8

Den skjulte læreplan: Det vigtigste vi lærer, er det vi har lært, når vi har glemt, hvad vi har lært. Hvorfor gør vi det?: At turde er at miste fodfæste for en stund Ikke at turde - - - er at miste sig selv. Side 8 af 8