2014 Undersøgelse af ydernummerpsykologers samarbejde med netværksfirmaer JULI 2014 DANSK PSYKOLOG FORENING
Undersøgelse af ydernummerpsykologers samarbejde med netværksfirmaer, juli 2014 I forbindelse med Dansk Psykolog Forenings arbejde med at sikre medlemmernes vilkår og kvalitet i ydelserne i forbindelse med samarbejde med netværksfirmaer, har vi på sekretariatet foretaget en undersøgelse af ydernummerpsykologernes samarbejde med netværksfirmaerne. Vi har undersøgt i hvor stort et omfang ydernummerpsykologerne samarbejder med netværksfirmaer, hvorvidt de er tilfredse eller utilfredse med samarbejdet, samt hvad de er hhv. tilfredse og utilfredse med. Vi har desuden fokuseret særligt på, hvorvidt ydernummerpsykologernes samarbejde med netværksfirmaerne begrænser dem i at overholde praksisoverenskomsten og sundhedsloven. I det følgende beskriver vi undersøgelsen og præsenterer undersøgelsens resultater. 1. Om undersøgelsen Undersøgelsens formål er at få viden om ydernummerpsykologernes samarbejde med netværksfirmaerne. Denne viden skal blandt andet understøtte foreningens arbejde for at sikre medlemmernes vilkår og kvalitet i ydelserne i forbindelse med psykologers samarbejde med netværksfirmaer. Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. juni til 3. juli 2014 i forbindelse med ventetidsundersøgelse blandt ydernummerpsykologer. 420 ydernummerpsykologer har afgivet brugbare besvarelser. Respondenterne er blevet introduceret til undersøgelsen via en introtekst, der er vedhæftet som bilag. 2. Resultater 2.1 Opsamling - To tredjedele af de ydernummerpsykologer, der har deltaget i denne undersøgelse og afgivet brugbare besvarelser, samarbejder med netværksfirmaer. - Flertallet af disse er meget eller i overvejende grad tilfredse med deres samarbejde med netværksfirmaerne. - Blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med et eller flere netværksfirmaer er tendensen, at få af klienterne kommer gennem samarbejdet med netværksfirmaerne. Kun blandt ca. en tredje af de ydernummerpsykologer, der samarbejder med et eller flere netværksfirmaer kommer halvdelen eller de fleste af klienterne fra samarbejdet. - Adspurgt hvad det bedste ved samarbejdet med netværksfirmaerne er, svarer flest tilgangen af klienter, samt at indkomsten sikres. Der er desuden mange, der fremhæver mulighed for sparing, fællesskab, faglig variation og udfordringer samt administrative fordele. - Adspurgt hvad den største udfordring er ved samarbejdet med netværksfirmaerne, svarer flest at honorarerne presses nedad, at samarbejdet er forbundet med meget besværlig administration, samt at netværksfirmaerne limiterer antallet af timer. - Blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med netværkene, er der ca. en tredjedel, der lader klienter med sundhedsforsikring komme foran i køen, og dermed ikke overholder sundhedsloven. - Cirka halvdelen af ydernummerpsykologerne oplever, at deres klienter skifter til en anden psykolog, fordi ydernummerpsykologen ikke selv er en del af det netværk, som klientens forsikringsselskab samarbejder med. Dermed begrænses klienterne i overenskomstens ret til frit psykologvalg. Side 1 af 18
2.2 Omfang af og tilfredshed med samarbejde Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvorvidt de samarbejder med netværksfirmaer og i så fald, hvor mange de samarbejder med. Desuden er de blevet bedt om at angive, hvorvidt de er tilfredse med de enkelte samarbejdsrelationer. Figur 1: Ydernummerpsykologers tilknytning til netværksfirmaer: Er du tilknyttet et eller flere netværksfirmaer? Vist i antal. n = 420 Nej, ingen 126 Ja, et enkelt 93 Ja, to 97 Ja, tre 62 Ja, flere end tre 42 0 20 40 60 80 100 120 140 Figur 1 viser, at mere end to tredjedele af ydernummerpsykologerne samarbejder med et eller flere netværksfirmaer (294 ud af 420). Figur 2: Tilfredshed med samarbejdet i det ene netværk blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med et eller flere netværk. Vist i antal. n = 288. Nej, meget utilfreds 17 Nej, i overvejende grad utilfreds 54 Ja, i overvejende grad tilfreds 152 Ja, meget tilfreds 65 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Side 2 af 18
Figur 3: Tilfredshed med samarbejdet i det andet netværk blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med to eller flere netværk. Vist i antal. n = 201. Nej, meget utilfreds 11 Nej, i overvejende grad utilfreds 56 Ja, i overvejende grad tilfreds 107 Ja, meget tilfreds 27 0 20 40 60 80 100 120 Figur 4: Tilfredshed med samarbejdet i det tredje netværk blandt de ydernummerpsykologer, der samarbejder med tre eller flere netværk. Vist i antal. n = 111. Nej, meget utilfreds 10 Nej, i overvejende grad utilfreds 38 Ja, i overvejende grad tilfreds 51 Ja, meget tilfreds 12 0 10 20 30 40 50 60 Figurerne 2, 3 og 4 viser, at flertallet af de ydernummerpsykologer, der samarbejder med netværksfirmaer, er meget eller i overvejende grad tilfredse med at samarbejde med netværksfirmaerne. Andelen af tilfredse falder med henholdsvis andet og tredje netværk, der samarbejdes med, i tilfælde hvor psykologerne samarbejder med flere end et netværk. Dette kan dels skyldes, at respondenterne opgør deres tilfredshed med samarbejdet relativt, og det kan skyldes, at jo flere netværk en psykolog samarbejder med, jo større er sandsynligheden for, at der opstår utilfredshed med netværket i én af samarbejdsrelationerne. Side 3 af 18
Figur 5: Fordeling i forhold til andelen af klienter, der kommer gennem samarbejde med netværksfirmaerne. Vist i antal. n = 283. Alle eller næsten alle 0 De fleste 9 Cirka halvdelen 83 Nogle få 179 Ingen eler næsten ingen 12 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Figur 5 viser, at blandt de psykologer, der samarbejder med et eller flere netværksfirmaer er tendensen, at det er få af klienterne, der kommer gennem samarbejdet med netværksfirmaerne. Således angiver 179 ud af 283, at det er få klienter, der kommer gennem samarbejdet. Kun blandt ca. en tredjedel af de ydernummerpsykologerne, der samarbejder med et netværk (92 ud af 283), kommer halvdelen eller de fleste af klienterne fra samarbejdet. Side 4 af 18
2.3 Det bedste ved samarbejdet Respondenterne er blevet bedt om at skrive, hvad det bedste ved samarbejdet med netværksfirmaerne er i et åbent kommentarfelt. På baggrund af besvarelserne har vi grupperet dem i en række kategorier. Besvarelsernes fordeling i kategorier præsenteres i figur 6 herunder. Figur 6: Hvad er det bedste ved at samarbejde med netværksfirmaet/-erne? (Besvarelser i antal opdelt i kategorier). Udenfor kategori 25 Ingen fordele / Manglende tilfredshed 32 Frihed, uafhængighed, arbejdssted og metode 8 Hensyn til klienten 34 Etik og holdninger 4 Nemmere henvisning af klienter pga. praktisk varetagelse hos 71 Administrative fordele: betaling, smidigt, hurtigt, enkelt, styr 49 Markedsføringsmæssige fordele 3 Økonomiske fordele (tilgang af klienter) 59 Typen af klienter 19 Variation i opgaverne, mere spændende/andre opgaver Fællesskab, samarbejde og sparring 32 31 Kurser 7 0 20 40 60 80 Figur 6 viser, at ydernummerpsykologerne er tilfredse med en bred vifte af forhold ved samarbejdet med netværksfirmaerne. Der er flest respondenter, der fremhæver tilgangen af klienter samt de økonomiske fordele, der følger heraf. Men respondenter nævner også andre fordele ved samarbejdet, herunder mulighed for sparing, fællesskab, faglig variation og udfordringer samt administrative fordele. Tabel 1 indeholder eksempler på kommentarer fra de forskellige kategorier. Side 5 af 18
Tabel 1. Eksempler på kommentarer vedr. det bedste ved samarbejdet opdelt i kategorier. Kategori Kommentar Kurser At der afholdes møder/kurser, hvor vi psykologer kan mødes på landsplan om den samme klientgruppe. Det er ellers et fint netværk med gode kurser og god sparring hvis man har brug for det Fællesskab, samarbejde og sparring En kvalificeret samarbejdspartner i telefonen, som kender sagen grundigt. Netværksmøder - social kontakt med andre i faget. Kompetente og venlige konsulenter, som i høj grad forstår at navigere i det ofte svære job, God forståelse af klientens behov og rettigheder og vores vilkår som psykologer. Variation i opgaverne, mere spændende/andre opgaver Mangeartede, fagligt udfordrende problemstillinger, herunder arbejdspsykologiske problemstillinger. At jeg får mange forskellige problematikker ind, ud over de almindelige kategorier fra ydernummeret. Fx stress, familieproblematikker, børn med ADHD og angst. Typen af klienter Det er andre problematikker klienterne henvender sig med - de er ofte mere velfungerende, man får klienter med stress som eksempel. At der kommer klienter med flere ressourcer end de med Økonomiske fordele (tilgang af klienter) Markedsføringsmæssige fordele Administrative fordele: betaling, smidigt, hurtigt, enkelt, styr på tingene, fleksibilitet Nemmere henvisning af klienter pga. praktisk varetagelse hos netværket (denne kategori hænger meget sammen med den økonomiske fordel) Etik og holdninger Hensyn til klienten henvisning Fast arbejde i modsætning til de lægehenviste hvor vi nu bliver mere afhængig af netværkene pga. økonomiske kvoter Jeg tænker, at det er godt at have flere forskellige indtægtskilder At de giver adgang til klienter = omsætning Markedsføring - er mere synlig på nettet God profilering Honoraret er mere sikkert, at få udbetalt end ved egenbetaling Næsten ingen administration. Let afregning og hurtig betaling (fra det ene netværk) At de henviser og at man ikke skal bruge tid på folk, der ikke betaler Det giver mulighed for at få udfyldt ledige tider i kalenderen fra dag til dag. Stabil og regulerbar tilgang af arbejde At klienterne er visiteret på forhånd, at der sker en automatisk tilstrømning af klienter Det gode netværk har høje faglige og etiske standarder og arbejder sammen med virksomhederne mhp. at hjælpe dem med at ændre på stressende vilkår og implementere stress politik. God service betaling Ok og til tiden Etik og pris på plads Klienten er fri for at betale egenbetalingen Det er let for klienten. Side 6 af 18
Frihed, uafhængighed, arbejdssted og metode Ingen fordele / Manglende tilfredshed Klienten oplever ofte de får en god service. At der tages hånd om dem fra dag ét. Flere oplever det som en hjælp, at de i en krisetid, får nogen til at finde en kvalificeret psykolog til dem. Store frihedsgrader - f.eks. intet krav om udførlig tilbagemelding. Begge netværk accepterer, at jeg som et ufravigeligt princip ikke tager sygesikringssager for dem. For mig er der ingen fordele i det. Jeg stoppede, da jeg oplevede, at hverken mine interesser eller klienternes interesse blev dækket Der er ikke noget godt ved det. Det er en del af virkeligheden 2.4 De største udfordringer ved samarbejdet Respondenterne er blevet bedt om at skrive, hvad de største udfordringer ved samarbejdet med netværksfirmaerne er. På baggrund af besvarelserne, har vi grupperet dem i en række kategorier. Besvarelsernes fordeling i kategorier i figur 7 herunder. Tabel 2 indeholder eksempler på kommentarer fra de forskellige kategorier. Figur 7: Hvad er de største udfordringer ved samarbejdet? (Besvarelser i antal opdelt i kategorier). Administration 135 Manglende hensyn til psykologfaglige vurderinger, samt 42 Ukvalificeret sagsbehandling 12 Limitering af timer uklarhed over rammer for 81 Prispres 114 Kontrol samt krav om dokumentation og bestemte 38 Direkte misbrug af sygesikringen Kommunikationsvanskeligheder 4 3 På kant med tavshedspligten For store krav om hurtig behandling 14 18 Ingen ulemper 9 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Figur 7 viser, at ydernummerpsykologerne er utilfredse med en bred vifte af forhold i samarbejdet med netværksfirmaerne. Der er hyppigst utilfredshed med, at honorarerne presses nedad, at samarbejdet er forbundet med meget besværlig administration, samt at netværksfirmaerne limiterer antallet af timer. Desuden er der eksempelvis utilfredshed med det manglende hensyn til den psykologfaglige vurdering. Side 7 af 18
Tabel 2. Eksempler på kommentarer vedr. de største udfordringer ved samarbejdet opdelt i kategorier. Kategori Kommentar Administration Den lange ventetid på udbetalt honorar, masser af administration, samt ofte tidsforbrug på at spørge om ekstra timer. Administrativt besvær og urimelige begrænsninger i brug af timer og evindelige ansøgninger og for lav timeløn. Dobbelt administration - især i fh.t. sygesikringsklienter. Meget lang ventetid på at få betaling. Manglende hensyn til psykologfaglige vurderinger, samt etisk At de giver så relativ få timer til et forløb, og at man løbende skal forhandle sig frem til flere timer over for en der ikke har den psykologfaglige indsigt. uforsvarlighed Ufaglige diskussioner om timetal Jo færre samtaler vi gennemføre pr. klient, jo mere fortjeneste har netværket, hvilket jeg mener er et etisk problem. Den største udfordring er at fastholde etikken i behandlingen idet der ofte ligger et pres om at anvende så få konsultationer som Ukvalificeret sagsbehandling Limitering af timer uklarhed over rammer for behandlingsforløb Prispres muligt Omstændelighed omkring sagsgang, etikken omkring, hvad der er rimeligt, der bliver formidlet til instanser omkring klienten. Flere af netværkene er yderst uprofessionelle i deres sagsvideregivelse. Og den første intervention, deres visitation, er fagligt/etisk tvivlsom. Det er uetisk at andre end læge og psykolog skal ind og "rode" i folks svære problemer af økonomiske hensyn (til forsikringsselskaberne). At de kun bevilger klienten meget få timer ad gangen, hvorefter jeg skal begrunde via mail for at få eks. 3 mere Deres forsøg på at hæmme forsikringstagers/klientens brug af timer. At man kommer i klemme mellem klient og netværk, fordi man ikke må diskutere timer med klienten, som ofte mener, at de har flere timer end hvad netværket ønsker at give til den pågældende klient- og at man vistnok risikerer at blive droppet af netværket, hvis man kræver for mange timer Lavt honorar. Masser af administration. At netværket tjener voldsomt på mine ydelser. Løntrykket som desværre er blevet ret massivt Jeg oplever at nogen af netværkene underbetaler psykologerne og skaber ulige vilkår for os praktiserende psykologer. Et eksempel herpå at netværk sænker honoraret. Et af netværkene jeg er tilknyttet tilbyder, at psykologen kan være en del af kerne netværket, hvilket indebærer at denne får et lavere honorar, end dem der ikke er en del af "kernen". Jeg ser det ligeledes som en udfordring, at jeg er nødsaget til at fortælle netværket om, hvad der sker i psykoterapien i forbindelse med, at jeg ansøger om flere behandlingstimer. Dette mener jeg er et dilemma i forhold til at varetage min tavshedspligt. Side 8 af 18
Kontrol samt krav om dokumentation og bestemte arbejdsmetoder Direkte misbrug af sygesikringen Kommunikationsvanskeligh eder På kant med tavshedspligten For store krav om hurtig behandling Ingen ulemper Har ofte oplevet ekstra arbejde og høj grad af irritation over netværkets "indblanding"- Ud over, at priserne bliver holdt nede. At de holder "snor i een", dvs. at de skal ind over hvis man vurderer der f.eks. skal mere end 5 konsultationer Alle deres umulige regler og kontrolsystemer. At man ikke må være gennemsigtig over for klienten med hensyn til antal samtaler etc. De misbruger sygesikringssystemet ved altid at bede klienterne om at gå til egen læge og få en henvisning så det offentlige kommer til at betale 60 % Arbejdspresset - de ringer ofte. De er begyndt at anvende sygesikringssager - det er jeg principielt meget i mod, og jeg håber, at der bliver lovgivet om, at det er forbudt for forsikringsselskaberne at "suge" på sygesikringen. Lønnen er for lav. De tildeler få timer til en start. Nogle netværk modtager man først sine penge flere måneder efter. Jeg har valgt de netværk fra, der var mest ufordelagtige at arbejde for. Dårlige kommunikation i telefon samarbejdet. De presser forløb til at blive meget forkortet hvis det er muligt for dem. De kan være besværlige at kommunikere med fordi de har en overvejende økonomisk interesse (presse psykologen til forsøge at lave et arbejde på meget få timer) og kan være utilbøjelige til at lytte til psykologfaglige synspunkter. At der kræves skriftlig tilbagemelding, hvilket er vanskeligt at imødekomme uden at kompromittere tavshedspligten. Rapporterne bliver fuldstændig intetsigende og opleves dermed som spild af både min og netværkets tid. At der er en 3 part indover og de problemstillinger dette kan indebære ift. tavshedspligt og andre etiske problemstillinger. Dette kræver en høj grad af bevidsthed og etisk refleksion for den enkelte psykolog. Der kræves også tilbagemeldinger ved afslutningen som nok er på kant med tavshedspligtsreglerne. Der forventes hurtig tid til forløbet kan starte: Foran i køen At skulle kunne tilbyde en tid inden for relativ kort tid Behandlingsgaranti inden for 24 timer - jeg bryder mig ikke om at skulle skubbe andre til side. Ingen af betydning Der er ingen udfordring. Det foregår ordentligt og respektfuldt Har ikke nogen udfordringer, der er anderledes end i mit øvrige psykolog arbejde. Side 9 af 18
2.5 Samarbejdets betydning for overholdelse af praksisoverenskomsten: Foran i køen Kombinationen af, at der i nogle forsikringsbetingelser er stillet krav om en lægehenvisning, at nogle forsikringsselskaber stiller krav om, at forsikringskunden skal anvende psykologer tilknyttet bestemte netværk, og at nogle netværk stiller krav om, at psykologerne tager imod forsikringskunder inden for en vis tidsfrist, kan have den konsekvens, at private forsikringskunder kommer foran borgere uden sundhedsforsikring i køen til delvis offentligt finansieret psykologhjælp, hvor der forekommer ventetider, og at ydernummerpsykologerne dermed ikke overholder sundhedsloven, der stiller krav om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. I dette afsnit belyses omfanget af problemstillingen. Figur 8: Andelen af de psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer, der har/ikke har aftale med netværksfirmaet om tidsfrist for første konsultation med den henviste klient. Vist i antal. n = 282. Har aftale om frist 166 Har ikke aftale om frist 116 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 Figur 9: Den aftale frist for første konsultation med henviste klient, efter aftale med netværksfirmaet. Vist i antal. Indenfor 24 timer 11 Indenfor to dage 21 Indenfor tre dage 14 Indenfor fire dage 9 Indenfor fem dage 43 Indenfor seks dage 2 Indenfor en uge 61 Indenfor 14 dage 46 Indenfor en måned 4 Længere frist end ovenstående muligheder 2 0 10 20 30 40 50 60 70 Note: Respondenten har kunnet sætte flere krydser, hvis denne samarbejder med flere netværksfirmaer. Side 10 af 18
Figur 8 viser, at cirka seks ud af ti (166 ud af 282) af de ydernummerpsykologer, der har samarbejdsaftaler med et eller flere netværksfirmaer, efter aftale har forpligtet sig på at tilbyde klienterne første konsultation inden for et bestemt tidsrum efter henvisningen er foretaget. Figur 9 viser, at blandt de, der har en sådan aftale er tendensen, at første konsultation skal ligge inden for den første uge, og i mange tilfælde også inden for de første en, to eller tre dage. Figur 10: Overholdelse af de aftalte tidsfrister samt konflikt i forbindelse hermed: Overholder du tidsfristerne? Vist i antal. n = 165. Ja 88 Kun nogle gange, og det giver anledning til konflikt med netværksfirmaet 11 Kun nogle gange, men det giver ikke anledning til konflikt med netværksfirmaet 50 Nej aldrig, og det giver anledning til konflikt med netværksfirmaet 1 Nej aldrig, men det giver ikke anledning til konflikt med netværksfirmaet 4 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 10 viser, at ca. halvdelen af de psykologer, der har aftalt tidsfrister for første konsultation med en netværkshenvist klient, altid overholder disse tidsfrister (88 ud af 165). Blandt de, der ikke gør, giver den manglende overholdelse af tidsfristen i et fåtal af tilfældene (for i alt 15 af 76 psykologer) anledning til konflikt med netværkene. Side 11 af 18
Figur 11: Medfører de aftalte frister mellem dig og netværket, at du er nødsaget til at påbegynde forløb med de netværkshenviste klienter, før andre sygesikringsklienter (som ikke er henvist via et netværk)? Vist i antal. n = 166. Ja, i alle tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er omfattet af frister 16 Ja, i mange tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er 22 Ja, i nogle tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er 26 Ja, i få tilfælde hvor klienten kommer via samarbejde med netværket, og samarbejdet er omfattet af frister 31 Nej, aldrig 71 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Figur 11 viser, at mere end halvdelen (95 ud af 166 svarende til 57 pct.) af de psykologer, der har aftalt tidsfrister for første konsultation med en netværkshenvist klient, i hhv. få, nogle, mange eller alle tilfælde påbegynder forløb med disse klienter før andre sygesikringshenviste klienter og dermed begår brud på overenskomsten. Hos 10 pct. af psykologerne sker dette brud i alle tilfælde, hvor klienten kommer via samarbejdet med et netværk, og samarbejdet er omfattet af frister. Side 12 af 18
2.6 Samarbejdets betydning for overholdelse af praksisoverenskomsten: Begrænsning af frit psykologvalg Mange sundhedsforsikringsselskaber stiller krav om, at forsikringstageren anvender en psykolog, der er tilknyttet et bestemt netværksfirma. Dette begrænser klienternes frie psykologvalg og er dermed et brud på overenskomst om psykologhjælp 17, stk. 1.: Patienten kan frit vælge mellem de til overenskomsten tilmeldte psykologer. I dette afsnit belyses omfanget af ovenstående problemstilling. Figur 12 neden for viser, hvor stor en andel af respondenternes sygesikringsklienter, der samtidig var omfattet af en privat sundhedsforsikringsaftale med mulighed for dækning af psykologhjælp. Figur 12: Andelen af sygesikringsklienter fra januar til juni 2014 med en sundhedsforsikringsaftale med mulighed for dækning af psykologhjælp. Vist i antal og procent. n = 392. Figur 12 viser, at de fleste (80 procent) af ydernummerpsykologerne har haft mellem 0 og 3 ud af 10 sygesikringsklienter, der samtidig har været omfattet af en sundhedsforsikring. 16 procent af psykologerne har haft mellem 4 og 5 ud af 10, og kun 5 procent af ydernummerpsykologerne har haft mellem 6 og 9 ud af 10 sygesikringsklienter, der samtidig har været omfattet af en sundhedsforsikring. Side 13 af 18
Figur 13: Oplever du følgende: Sygesikringsklienter med en sundhedsforsikringsaftale med mulighed for dækning af psykologhjælp, der overvejer eller er startet med at få psykologhjælp hos dig, skifter til en anden psykolog, fordi du ikke er del af det netværk, som deres forsikringsselskab samarbejder med? n = 404. Figur 13 viser, at cirka halvdelen af ydernummerpsykologerne oplever, at deres klienter skifter til en anden psykolog, fordi ydernummerpsykologen ikke selv er en del af det netværk, som klientens forsikringsselskab samarbejder med. De fleste af disse oplever det dog sjældent. Figur 14: Oplever du følgende: Sygesikringsklienter med en sundhedsforsikring med mulighed for dækning af psykologhjælp går glip af egenbetalingen fra deres forsikringsselskab, fordi du ikke er en del af det netværk, men alligevel fortsætter forløbet hos dig? n = 401. Figur 14 viser, at cirka halvdelen af ydernummerpsykologerne oplever, at sygesikringsklienter går glip af at få dækket egenbetalingen fra deres forsikringsselskab, fordi psykologen ikke er en del af forsikringsselskabets netværk. Disse klienter har dermed ikke mulighed for at kombinere deres sundhedsforsikring med retten til frit psykologvalg, og i disse tilfælde overholdes sundhedsloven bestemmelse om lige adgang ikke. Side 14 af 18
Figur 15: Har du haft sygesikringsklienter, der fortæller dig, at deres forsikringsselskab, som forudsætning for sundhedsforsikringens dækning, har bedt dem om at gå til deres praktiserende læge med henblik på henvisning til eller anbefaling om psykologhjælp? Figur 15 viser at cirka tre fjerdele af ydernummerpsykologerne har haft sygesikringsklienter, hvis dækning fra deres sundhedsforsikring afhænger af, at de har fået henvisning eller anbefaling fra praktiserende læge. Dermed tyder det på, at problemet med, at forsikringsselskaberne maksimerer deres profit på bekostning af offentlige midler, er ganske omfattende. 2.7 Yderligere kommentarer til undersøgelsen Respondenterne er afslutningsvist i spørgeskemaet blevet bedt om at give yderligere kommentarer til undersøgelsen. Besvarelserne er grupperet i en række kategorier. Besvarelsernes fordeling i kategorier er vist i figur 16 herunder. Tabel 3 indeholder eksempler på kommentarer fra de forskellige kategorier. Figur 16: Har du yderligere kommentarer til undersøgelsen? (Besvarelser opdelt i kategorier). Ønske om retningslinjer/lovgivning for samarbejde med netværksfirmaer Administration Pres på pris og tid Klienterne begrænses Netværksfirmaers misbrug af sygesikringen/systemet Opsigelse/fravalg af samarbejde med netværksfirmaer samt overvejelser herom Positive kommentarer til undersøgelsen Positive kommentarer til netværkssamarbejde Kritik af undersøgelsen samt praktiske kommentarer Kategorier 0 5 10 15 20 25 Side 15 af 18
Tabel 3: Eksempler på yderligere kommentarer til undersøgelsen. Ønske om retningslinjer/lovgivning for samarbejde med netværksfirmaer Administration Pres på pris og tid Klienterne begrænses Netværksfirmaers misbrug af sygesikringen/systemet Opsigelse/fravalg af samarbejde med netværksfirmaer samt overvejelser herom Positive kommentarer til undersøgelsen Jeg ville ønske, at netværkene ikke var en realitet. Men det er de og dermed ønsker jeg, at der bliver lovgivet om rammerne for deres forvaltning. Det ville være ønskeligt, hvis DP kunne udstikke konkrete retningslinjer for samarbejdet med netværkene. Det er fint at det bliver undersøgt. Der er brug for retningslinier, som også er etisk forsvarlige. Der burde stilles krav til sundhedsforsikringer om, at behandlingen varetages af specialistgodkendte psykologer. At der er en del administration i de tilfælde hvor et forsikringsselskab dækker udgifterne og at det tager lang tid at få sine penge. Jeg synes det vil være relevant at tale om prisdumpning. Det er et liberalt marked, men netværkene er meget store og "dikterer" prisen. Det er min generelle opfattelse, at netværkene er et filter nedbringer psykologens indkomst. Og at sundhedsordninger er med til at fjerne kl.s ansvar for sig selv. Jeg oplever en del telefoniske forespørgsler eller via mail om jeg er tilknyttet dette eller hint netværk. Jeg må her afvise klienterne. Det er ikke et problem for mig, jeg har klienter nok, men det kan være det for klienterne, der må finde en anden eller betale fuld pris. Jeg har haft klienter henvist, som ringer og melder afbud inden opstart, fordi deres forsikringsselskab har egne psykologer tilknyttede Det undre mig, at det er lovligt fra forsikringens side at kræve, at de skal have en henvisning. Det presser psykologer uden ydernummer og giver et unødvendigt pres på midlerne fra regionen. Jeg mener klart, at der finder et misbrug af henvisningerne sted fra flere af forsikringernes side Jeg har efterhånden trukket mig ud af de fleste netværk, jeg har været medlem af, fordi jeg synes, de søger at lægge forskellige begrænsninger eller dikteringer på mit faglige virke Vigtigt at man kan melde fra i forhold til netværkerne. Jeg mener, at netværkernes monopol er uetiske og utidssvarende i 2014, hvor samfundet fokuserer på frihed til selv at vælge. Der er ingen grund til at netværkerne skal tjene på os psykologer. Vi er autoriserede og mange er specialister i psykoterapi og er derfor kompetente til at modtage klienter uden om netværker Rigtig godt om psykolog foreningen kan tage fat i denne problematik. Side 16 af 18
Positive kommentarer til netværkssamarbejde Kritik af undersøgelsen samt praktiske kommentarer Godt at I interesserer jer for området. Især tænker jeg det er væsentligt at få belyst forholdet omkring hvor mange forsikringsklienter, der bliver bedt om at få en henvisning for på denne måde at blive billigere for selskabet. Det er godt at dette belyses. Da det er min klare oplevelse, at sundheds forsikringer skaber øget ulighed i sundheds systemet. Mange i gode job med høje lønninger er omfattet af disse ordninger og kan få behandling inden for en uge, mens lavtlønnede, uddannelses søgende og folk på overførsels indkomster må betale fuld pris og yderligere sættes tilbage på ventelisterne. Jeg har i flere tilfælde oplevet, at jeg, selvom jeg ikke er med i et netværk, har haft et samarbejde om dækning via en klients sundhedsforsikring fra et netværk som et enkeltstående samarbejde. Og dette har fungeret rigtig godt. Mange af spørgsmålene var ikke relevante for mig fordi jeg ikke længere er med i netværk. Mit svar på sidste spørgsmål er relateret til da jeg tidligere var med i netværk. Jeg tror at usikkerhedsmomenterne ved jeres undersøgelser er store - grunder sig for meget på skøn Vores besvarelser afhænger af, om vi er fastansatte netværkspsykologer - eller som mig blot bliver lønnet fra time til time. Det gør det jo lettere for mig at sige nej til opgaver fra netværksfirmaerne, og derfor oplever jeg mig ikke så fanget i deres krav og fiduser... Side 17 af 18
Bilag 1: Introtekst til undersøgelse Stadig flere psykologer samarbejder med såkaldte netværksfirmaer, der formidler kontakt mellem de klienter, der er dækket af en sundhedsforsikring og de psykologer, der er tilknyttet deres netværk. I den forbindelse arbejder foreningen målrettet på, at foreningens medlemmer sikres de bedst mulige vilkår, at kvaliteten i psykologydelserne er høj, og at sundhedslovgivning, etiske principper og praksisoverenskomsten overholdes i forbindelse med samarbejdet. Vi er blevet opmærksomme på, at de aftaler, der er indgået i samarbejdet med nogle netværksfirmaer medfører, at praksisoverenskomstens bestemmelser ikke overholdes. Praksisoverenskomsten forudsætter, at klienten har frit psykologvalg en bestemmelse som også fremgår af sundhedsloven. Eksemplet er følgende: Du er privatpraktiserende psykolog med ydernummer og har en klient i behandling. Klienten bliver under forløbet opmærksom på, at det er muligt at få forsikringen til at dække udgifterne til psykologen, idet klienten har en sundhedsforsikring. Klienten retter henvendelse til sit forsikringsselskab, som har en aftale med et netværk. Netværket har tilknyttet en gruppe privatpraktiserende psykologer, som modtager forsikringssager via netværket. Situationen er den, at du ikke er med i dette netværk. Derfor bliver din klient tvunget til at skifte psykolog, hvis forsikringen skal dække psykologudgifterne. Klienten kommer dermed i klemme, idet denne ikke har mulighed for at fortsætte sin igangværende behandling hos dig med betaling fra forsikringsselskabet. Klienten må derfor skifte til en netværkspsykolog, og dermed i nogle tilfælde starte behandling op på ny eller alternativt gå glip af dækningen fra forsikringsselskabet. Dette spørgeskema handler om psykologers samarbejde med netværksfirmaer og søger blandt andet at belyse omfanget af ovennævnte problemstilling. Dine besvarelser vil blive anonymiseret. Vi er opmærksomme på, at det ofte forekommer, at forsikringsselskabet anviser en klient til en psykolog, der er en del af det netværk, som forsikringsselskabet arbejder med. Dette mener vi også er en begrænsning af det frie psykologvalg. Dog kan omfanget af denne udfordring ikke måles ved denne undersøgelse. Side 18 af 18