Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4 DEN FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 5 HØJ PENDLING SIKRER MANGE JOBÅBNINGER... 6 LEDIGHEDEN I AARHUS ER STEGET SVAGT... 7 ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE ER STIGENDE I AARHUS... 8 LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL MODVIRKES... 9 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE...11 DER ER ET POTENTIALE FOR AT ØGE UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT UNGE LEDIGE...11 ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE STIGER I AARHUS...11 DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL UDDANNELSE...12 FLERE UNGE STARTER UDDANNELSE EFTER KRISEN ISÆR BLANDT UNGE UNDER 25 ÅR...13 DER ER MANGEL PÅ PRAKTIKPLADSER I AARHUS...13 MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE ISÆR BLANDT LEDIGE UNGE...14 HØJ LEDIGHED BLANDT NYUDDANNEDE...15 MANGE UNGE DEBUTERER PÅ KONTANTHJÆLP TIDLIGT...15 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE...16 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION...18 TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FALDER I AARHUS...18 MANGE UNGE TILKENDES FØRTIDSPENSION PÅ BAGGRUND AF EN PSYKISK DIAGNOSE...19 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR FØRTIDSPENSION END ANDRE...20 DER ER OFTE TID TIL AT MODVIRKE, AT FØRTIDSPENSION BLIVER SIDSTE UDVEJ...21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES...21 LANGTIDSLEDIGHEDEN I AARHUS ER STIGENDE...22 DAGPENGEMODTAGERNES LEDIGHEDSANCIENNITET...23 RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED...23 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE...25 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER...27 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER...27 JOBOMSÆTNINGEN I AARHUS...29 SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE...29 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk

SAMMENFATNING Situationen på arbejdsmarkedet i Aarhus kendetegnes overordnet ved en mindre stigning i beskæftigelsen, især i dele af den private sektor, samtidig med en mindre stigning i ledigheden. Ledigheden er højest blandt ufaglærte og uddannede unge. Sammenfatning I 2012 steg antallet af beskæftigede inden for de fleste private brancheområder, mens der har været et stort fald i beskæftigelsen i den offentlige sektor. I løbet af 2011 faldt antallet af lokale arbejdspladser, mens beskæftigelsen forblev uændret i Aarhus. Faldet betyder, at det bliver særligt vigtigt, at jobsøgende er geografisk mobile for at få adgang til de mange jobåbninger, der altid er på arbejdsmarkedet. I Aarhus pendler 19% af de beskæftigede til arbejde i en anden kommune. I 2010 var der i Aarhus ca. 52.000 jobåbninger. Medregnes antallet af jobåbninger i nabokommunerne stiger antallet til 69.000. Antallet af ledige i Aarhus steg med 3% i 2012. Ledighedsprocenten er højest blandt ufaglærte mænd og kvinder. Ledigheden er faldet for uddannede unge og faglærte mænd i 2012. Det samlede antal offentligt forsørgede i Aarhus steg med 1% i 2012. Mange har desuden modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, hvilket kan gøre det svært at komme tilbage i job eller uddannelse. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken i Aarhus vil stige fremover. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Der er 7.768 offentlig forsørgede unge i Aarhus. Det svarer til 9,6% af de unge under 30 år. I Aarhus er 4,5% af de unge under 30 år ufaglærte på kontanthjælp eller dagpenge. Uddannelsesgraden (ministermål for 2013 og 2014) er 18,3% i Aarhus. Dvs. at de unge ufaglærte modtagere af dagpenge eller kontanthjælp i Aarhus er i uddannelse i 18,3% af tiden i løbet af et år. Det er lavere end i Midtjylland (19,6%). De bedste uddannelsesresultater opnås i Aarhus for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år. I denne gruppe starter 30% i uddannelse. Blandt alle de ufaglærte unge i Aarhus starter 16% i uddannelse. Det er en mindre andel end i Midtjylland (18%). Indsatsen for at få de unge i uddannelse i Aarhus udfordres af, at der er mangel på praktikpladser. I december 2012 manglede 452 unge i Aarhus en praktikplads. Indsatsen udfordres desuden af, at 32% af de ufaglærte ledige unge i Aarhus frafalder deres uddannelse i løbet af et år. Det er dog en lavere andel end i klyngen (36%). Ledigheden blandt nyuddannede unge er høj. I Aarhus er 24% af de nyuddannede ledige et halvt år efter afsluttet uddannelse, hvilket er en højere andel end i Midtjylland (22%). De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 27% af tiden og modtager i gennemsnit 1,5 samtaler i kvartalet. Niveauerne adskiller sig ikke markant fra gennemsnittet i klyngen. Blandt unge i Aarhus, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 eller 2007, modtager 61% i dag offentlig forsørgelse. Blandt andre unge er andelen 18%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 1

Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 7,1% af befolkningen i Aarhus på førtidspension. Det er en højere andel end i klyngen (5,3%), men på niveau med andelen i Midtjylland. I Aarhus er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 1.492 personer i 2011 til 975 personer i 2012. Det svarer til, at 0,4% af alle 16-64-årige tilgår førtidspension årligt, og det er en større tilgang end i klyngen (0,2%), men på niveau med tilgangen i Midtjylland. I Aarhus har 17,7% af førtidspensionisterne en ikke-vestlig baggrund, og i 2012 var det 33% af de nye tilkendelser, der gik til denne gruppe. I Aarhus skyldes 57% af de nye førtidspensioner psykiske lidelser. Det er især blandt unge, at en høj andel tilkendes på baggrund af psykiske lidelser (73%). Blandt jobcentrets målgrupper er risikoen for førtidspension størst blandt kontanthjælpsmodtagere i match 3 og modtagere af ledighedsydelse samt personer med lange sygedagpengeforløb. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2012 udgør langtidsledigheden 1,8% af arbejdsstyrken, svarende til 2.812 langtidsledige. Det er en stigning på 6% ift. året før. Stigningen er stort set udelukkende sket blandt kontanthjælpsmodtagere. Blandt dagpengemodtagere er langtidsledigheden faldet i a-kasser som 3F, Kristelig a-kasse og AAK, mens den er steget inden for a-kasser rettet mod det offentlige - eks. i FTF og FOA. I Aarhus har 5.223 personer modtaget dagpenge i mindre end 1 år, mens 3.075 har været på dagpenge i mere end 1 år. Langtidsledigheden i Aarhus er højest blandt ufaglærte mænd (4,3%) og ufaglærte kvinder (3,4%). De mest udsatte grupper er ufaglærte mænd og kvinder, der både har høj risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed. I Aarhus aktiveres langtidsledige 41% af tiden og modtager i gennemsnit 1,4 samtaler per kvartal. Aktiveringsindsatsen er således lige så intensiv som i klyngen, mens samtaleindsatsen er mere intensiv i Aarhus. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er intensiveret siden 2008, men har været faldende det seneste år. I januar 2008 var 1.197 personer i virksomhedsrettet aktivering i Aarhus, mens dette tal er steget til 2.846 i december 2012. Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget. Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 27% af virksomhederne i kommunen om aktiveringen af ledige. Samarbejdsgraden ligger under gennemsnittet for hele Midtjylland (29%). I Aarhus samarbejdes der især med den offentlige sektor og med virksomheder inden for industri og handel og transport. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 2

FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS AARHUS KLYNGE * Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det Udvikling det Faktiske tal seneste år seneste år Uddannelsesgraden blandt ufaglærte unge i 2011 (ministermål) 18,3% - - - Offentligt forsørgede unge (18-29 år) december 2012 1 7.768 4% 25.504 3% Andel forsørgede unge i % af befolkningen (18-29 år) i december 2012 9,6% 0 pct.point 10,3% -0,1 pct.point Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december 2012 2 3.594-13.303 - Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december 2012 2 2.190-7.290 - Andel af ufaglærte kth/dgp, som påbgynder uddannelse inden for 1 år 16% - 18% - Andel af ufaglærte kth/dgp, der frafalder deres uddannelse inden for 1 år 32% - 36% - Andel unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 2012 12% 0,1 pct.point 13% 0,4 pct.point Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 2006-2007, der aktuelt er off. forsørgede 61% - 49% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i 2012 27% -7,1 pct.point 27% -4,7 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt unge på dagpenge og kontanthjælp i 2012 1,5-15% 1,4-9% Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Nytilkendelser til førtidspension i 2012 (ministermål) 975-35% 1.949-11% Førtidspensionister december 2012 2 15.686 0% 41.661-3% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) december 2012 7,1% -0,12 pct.point 5,3% 0,0 pct.point Andel nye førtidspensionister, der er under 40 år 27% -4 pct.point 27% -1 pct.point Andel nye førtidspensioner under 40 år, der tildeles pba. en psykisk diagnose 73% -7 pct.point 75% -3 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge i 2012 29% 0 pct.point 33% -3 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp i 2012 43% -3 pct.point 43% 0 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i december 2012 (ministermål) 2.812 6% 14.721 4% Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) december 2012 1,8% 0,1 pct.point 2,6% 0,1 pct.point Andel nyledige i 2011, der bliver langtidsledige i løbet af 1 år 19% 0,7 pct.point 21% 0,5 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 2012 41% -10,5 pct.point 42% -4,9 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt langtidsledige i 2012 3 1,4-15,0% 1,2-9,3% Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i december 2012 2.846-14% 9.656-11% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 2012 10% -1 pct.point 9% -1 pct.point Andel virksomheder, der samarbejder om aktiveringsindsatsen i 2012 27% -2 pct.point 29% -3 pct.point Jobomsætning i 2010 31% - 31% - Andel af jobåbninger i 2010, der var synlige på jobnet.dk 25% - 20% - Beskæftigelse og pendling Beskæftigede i alt primo 2012 (RAS) 152.578 0,0% 542.486 1,0% Fuldtidslønmodtagere i alt i december 2012 (Jobindsats.dk) 117.613 0,7% 431.681 1,5% Berørte lønmodtagere i private brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) 82.652 1,2% 272.433 0,8% Berørte lønmodtagere i offentlige brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) 58.855-2,6% 243.067 1,7% Andel indpendlere 2012 30% -0,1 pct.point 43% -0,5 pct.point Andel udpendlere 2012 19% 0,6 pct.point 33% -0,1 pct.point Gns. pendlingsafstand 2011 (km) 18,6 km -0,1 km 15,9 km 0,1 km Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt i januar 2013 319.094 1,4% 1.126.962 1,3% Befolkning 16-64 år i januar 2013 221.416 1,4% 779.750 1,2% Befolkning 16-29 år i januar 2013 87.569 3,4% 269.564 3,1% Arbejdsstyrken (16-64 år) 2012 153.093-0,1% 557.545 0,7% Ledighed Ledighed i december 2012 4 5,4% 0,1 pct.point 7,4% 0,1 pct.point Ledighed blandt kvinder i december 2012 4 5,3% 0,2 pct.point 7,1% 0,2 pct.point Ledighed blandt mænd i december 2012 4 5,6% 0,1 pct.point 7,7% 0 pct.point Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt i december 2012 5 41.861 1,1% 143.086-0,2% Andel offentligt forsørgede i befolkningen i december 2012 (16-64 år) 18,9% -0,1 pct.point 18,4% -0,2 pct.point *Klyngen indeholder følgende jobcentre: Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: *Aarhus indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) Opgjort i fuldtidspersoner. SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Opgjort i fuldtidspersoner. 3) Antal samtaler pr. 13 ydelsesuger i langtidsledighed. 4) Faktisk ledighed ej sæsonkorrigeret. 5) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 3

SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS Arbejdsmarkedet i Aarhus har udviklet sig stabilt i løbet af 2012. Antallet af beskæftigede er steget en smule. Samtidig er ledigheden dog også steget og er især høj blandt ufaglærte. Beskæftigelsen stiger i Aarhus I december 2012 er der 117.613 lønmodtagere i Aarhus. Antallet er steget med 811 personer i løbet af 2012, svarende til en stigning på 0,7%. Den aktuelle udvikling er et udtryk for, at Aarhus i lighed med Midtjylland som helhed fortsætter den stabilisering af beskæftigelsen, som startede i 2010, jf. figur 1. Krisen på arbejdsmarkedet i Midtjylland kan siges at have gennemløbet to faser. En nedgangsfase fra starten af 2008 til starten af 2010, hvor beskæftigelsen i Midtjylland er faldet med ca. 7%, efterfulgt af en stagnationsfase fra starten af 2010 og - indtil videre til slutningen af 2012. I perioden er beskæftigelsen faldet med ca. 0,9%. Set over hele krisen er beskæftigelsen i Aarhus faldet med ca. 5%. Beskæftigelsesudviklingen i Aarhus har været væsentlig mindre negativ end i Midtjylland under krisens første fase (-4%) og nogenlunde ens under krisens anden fase (-0,5%). FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I AARHUS OG MIDTJYLLAND FRA 2008-2012 124.000 528.000 122.000 Første fase Anden fase 518.000 120.000 118.000 116.000 114.000 508.000 498.000 488.000 112.000 478.000 110.000 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 468.000 Aarhus (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem 16-66 år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede. Beskæftigelsen i 2012 er generelt steget på store dele af det private arbejdsmarked samtidig med, at beskæftigelsen falder inden for det offentlige. Konkret falder beskæftigelsen i Aarhus især inden for de mindste private brancher (landbrug og byggeri), mens beskæftigelsen i de øvrige private brancher (industri, handel/transport og privat service) er steget. I forhold til udviklingen inden for klyngen og i Midtjylland er udviklingen bedre i industri og handel/transport, men dårligere inden for de offentlige brancher, jf. tabel 1 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 4

TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE FRA DECEMBER 2011 TIL DECEMBER 2012 Aarhus Klynge Midtjylland Branche Antal december 2012 Udvikling 2011-2012 Antal december 2012 Udvikling 2011-2012 Antal december 2012 Udvikling 2011-2012 Landbrug 548-2% 12.225 10% 10.824 0% Industri 11.551 1% 25.688-1% 89.625-2% Byggeri 4.851-1% 26.386 4% 32.627-3% Handel/transport 35.234 2% 69.626 0% 137.058 0% Øvrig privat service 30.468 1% 138.508 0% 88.074 1% Offentlige brancher 58.855-3% 243.067 2% 213.611 1% Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Opgjort som berørte lønmodtagere og efter bopæl. Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december 2011 til december 2012. Der tages et generelt forbehold for validiteten af opgørelserne, da de baserer sig direkte på virksomhedernes selvindberettede brancheinfo. I løbet af 2011 blev de lokale virksomheder i Aarhus ramt hårdere af udviklingen end borgerne. Antallet af arbejdspladser i Aarhus faldt således med 0,9%, mens antallet af beskæftigede var uændret, jf. figur 2. Faldet i de lokale arbejdspladser svarer til 1.651 stillinger. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER OG BESKÆFTIGEDE I KOMMUNERNE I MIDTJYL- LAND Udv. arbejdspladser primo 2011-2012 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% Flere arbejdspladser Færre beskæftigede Norddjurs Odder Færre arbejdspladser Færre beskæftigede Ikast Brande Silkeborg Skive Midtjylland Lemvig Viborg Holstebro Ringkøbing Skjern Struer Favrskov Syddjurs Aarhus Randers Herning Hedensted Flere arbejdspladser Flere beskæftigede Skanderborg Horsens Samsø Færre arbejdspladser Flere beskæftigede -3% -2% -1% 0% 1% 2% Udv. beskæftigede primo 2011-2012 Kilde: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Anm.: Berørte beskæftigede opgjort blandt selvstændige og lønmodtagere. Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i kommunen. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i kommunen. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. Hver person er kun registreret med sin primære beskæftigelse. Faldet i antallet af lokale arbejdspladser i Aarhus skærper nødvendigheden af, at ledige er villige til at pendle efter job. Den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Aarhus På kort sigt forventes beskæftigelsen i Midtjylland at være stabil frem til 2014 og herefter at stige svagt i 2015. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 5

Arbejdsstyrken i Aarhus skaber mulighed for samme udvikling som i Midtjylland på kort sigt og for en stigende beskæftigelse på længere sigt. På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: 12.234 flere i pensionsalderen 3.008 flere 50-64-årige 17.545 flere 20-49-årige 5.122 flere børn og unge Der bliver dermed både flere arbejdsdygtige borgere, flere børn og unge samt flere ældre. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken forventes fortsat at stige i Aarhus. Denne udvikling skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de bliver i stand til at ansætte den ekstra arbejdskraft. Det betyder blandt andet, at arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. FIGUR 3: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ARBEJDSSTYRKEN I AARHUS 200.000 190.000 180.000 Tilbagetrækningsreform 170.000 160.000 150.000 140.000 130.000 Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Demografisk betinget fremskrivning 120.000 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2012 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose, hvor der ikke er taget højde for flyttemønstre og andre demografiske forskydninger imellem kommunerne i regionen. Høj pendling sikrer mange jobåbninger I 2012 var der i Aarhus 29.664 personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 19% af de beskæftigede med bopæl i Aarhus arbejder i en anden kommune. Antallet af personer, der pendler ud af kommunen er steget med 0,6 procentpoint siden 2011. Ligeledes havde 52.614 af de beskæftigede på arbejdspladserne i Aarhus i 2012 bopæl i andre kommuner. Det svarer til en indpendlingsgrad i Aarhus på 30%. Antallet af personer, der pendler til arbejde i Aarhus er faldet med 0,1 procentpoint siden 2011. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 6

De beskæftigede bosat i Aarhus pendler kortere (18,6 km.) end gennemsnittet i Midtjylland (20,4 km.), men længere end i klyngen (15,9 km.). Den gennemsnitlige pendlingsafstand i Aarhus faldt i 2011 i modsætning til udviklingen i klyngen og Midtjylland, jf. tabel 2 nedenfor. TABEL 2: LØNMODTAGERNES PENDLINGSAFSTAND I 2011 Gns. pendlingsafstand 2011 Udv. 2010-2011 Pendlingsafstand 0-10 km. 10-20 km. 20-50 km. Over 50 km. Aarhus 18,6-0,5% 66% 17% 8% 9% Klynge 15,9 0,9% 71% 15% 9% 6% Midtjylland 20,4 0,5% 56% 18% 18% 8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Afstand fra bopæl til arbejdssted. Opgjort ift. bopæl. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for klyngen er beregnet på følgende vis: Tælleren beregnes som det totale antal kørte kilometer for hver kommune ved at gange den gennemsnitlige pendlingsafstand for kommunen med antallet af beskæftigede i kommunen. Nævneren er det samlede antal beskæftigede i kommunerne. Selv i krisetider er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år både opstår og nedlægges et stort antal stillinger. Det giver muligheder for både de ledige og for beskæftigelsesindsatsen for at undgå langvarig ledighed. I 2010 var der i Aarhus ca. 52.000 jobåbninger. Hvis jobåbningerne i nabokommunerne medregnes, stiger antallet til 69.000 jobåbninger, jf. figur 4. Der er således potentielt et stort antal job til de ledige i Aarhus. Dog er der konkurrence om jobbene fra ledige i andre kommuner og jobsøgende generelt. FIGUR 4: ANTAL JOBÅBNINGER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for 2010. Ledigheden i Aarhus er steget svagt Ledigheden i Aarhus er i løbet af 2012 steget med 3% til i alt 8.340 ledige. Det har bragt den samlede ledighedsprocent op på 5,4%, hvilket er lidt højere end ledigheden i Midtjylland (5,2%). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden i Aarhus følger den forventede udvikling i Midtjylland, vil antallet af ledige falde til 7.989 i 4. kvartal 2013 og 7.614 i 4. kvartal 2014. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 7

Den generelle udvikling i ledigheden i Aarhus dækker over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves, jf. figur 5: Ledigheden stiger markant for ufaglærte unge og i mindre grad for ufaglærte kvinder, seniorer og ufaglærte mænd Ledigheden falder for uddannede unge, men den er fortsat højere end gennemsnittet Ledigheden er højst blandt ufaglærte kvinder og mænd Seniorerne og de voksne med videregående uddannelse har en lavere ledighed end gennemsnittet FIGUR 5: LEDIGHEDSPROCENTEN I DECEMBER 2012 OG UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN DET SENESTE ÅR I AARHUS Ledighedsprocent december 2012 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% Højere ledighed Faldende ledighed Uddannede unge Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne VU Ufaglærte mænd Gns. Aarhus Seniorer Ufaglærte kvinder Højere ledighed Stigende ledighed Ufaglærte unge 4% Lavere ledighed Lavere ledighed 3% Faldende ledighed Stigende ledighed -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Unge er 16-29-årige, Voksne kvinder/mænd er 30-54 år, seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige. Ledigheden i figuren matcher ikke de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. I teksten ovenfor er angivet de officielle ledighedstal. De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Det illustreres blandt andet af, at antallet af ufaglærte beskæftigede i Aarhus i løbet af de seneste 10 år er faldet med 15%, mens antallet af beskæftigede med videregående uddannelse er steget med 32%. Denne udvikling betyder, at der fremover forventes et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet og et underskud af faglært og uddannet arbejdskraft. Derfor vil en del af de ufaglærte ledige have behov for et kompetenceløft for at øge deres jobchancer. De øgede kompetencekrav på arbejdsmarkedet betyder, at alle ledige i Aarhus - herunder især de unge har behov for kvalifikationer, som gør dem i stand til eksempelvis at erstatte de mange erfarne og kompetente ældre, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Antallet af offentligt forsørgede er stigende i Aarhus I alt er der i Aarhus 41.861 offentligt forsørgede i december 2012. Den største gruppe er de 15.686 førtidspensionister. Derudover er de største ydelsesgrupper de 7.465 dagpengemodtagere, de 7.349 kontanthjælpsmodtagere og de 4.477 sygedagpengemodtagere, jf. tabel 3. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 8

Andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse i Aarhus (18,9%), er højere end i klyngen (18,4%). Den højere andel offentligt forsørgede i Aarhus afspejler, at der især er en højere andel modtagere af førtidspension. Der er dog også flere modtagere af revalidering, ledighedsydelse og ansatte i fleksjob end i klyngen. Der er forholdsvis færre modtagere af dagpenge og især kontanthjælp. Det gælder i særlig grad match 1 og 2, mens det ligger på niveau med klyngen for match 3. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede i Aarhus steget med 1%, mens antallet af offentligt forsørgede i både klyngen og i Midtjylland er uændret. TABEL 3: OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I AARHUS, KLYNGEN OG MIDTJYLLAND, DECEMBER 2012 Aarhus Klynge Midtjylland Antal personer Andel 16-64 år Udvikling seneste år Andel 16-64 år Udvikling seneste år Andel 16-64 år Udvikling seneste år Dagpenge 7.465 3,4% 4% 4,1% 2% 3,4% 0% Kontanthjælp match 1 1.592 0,7% 10% 1,5% 8% 0,7% 11% Kontanthjælp match 2 3.319 1,5% 13% 2,6% 5% 1,9% 21% Kontanthjælp match 3 2.438 1,1% 6% 1,2% 10% 0,7% -9% Kontanthjælp i alt 7.349 3,3% 10% 5,3% 7% 3,3% 11% Sygedagpenge 4.477 2,0% -8% 2,0% -9% 2,5% -8% For- og revalidering 1.167 0,5% -11% 0,3% -17% 0,4% -10% Ledighedsydelse 1.274 0,6% -7% 0,3% -6% 0,6% -5% Fleksjob 4.443 2,0% 3% 1,0% 0% 2,0% 3% Førtidspension 15.686 7,1% 0% 5,3% -3% 7,1% 0% Forsørgede i alt 41.861 18,9% 1% 18,4% 0% 19,3% 0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for 16-64-årige fuldtidspersoner. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU og voksenlærling) indgår ikke i opgørelsen. Langvarig offentlig forsørgelse skal modvirkes I Aarhus har 9.375 personer modtaget offentlig forsørgelse i under ½ år, jf. figur 6. FIGUR 6: ANTAL I JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I AARHUS, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE, DECEMBER 2012 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 9.375 2.217 1.057 839 5.262 2.923 3.304 924 1.189 704 1.097 1.081 795 1.650 619 761 3.365 1.392 1.799 0-½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Dagpenge Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2+3 Øvrige Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). Øvrige inkluderer ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering/forrevalidering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 9

Der er samtidig 8.319 personer, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 1 år. En stor del af de personer, som har været på offentlig forsørgelse i lang tid i Aarhus, er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Sandsynligheden for job eller uddannelse mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. I hele Midtjylland er der for alle målgrupper en klar tendens til, at færre finder job eller kommer i uddannelse, når de har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Dette mønster genfindes i Aarhus. Det ses ved, at andelen af offentligt forsørgede, som er i job og uddannelse et år senere, er størst blandt dem, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end ½ år. Det gælder både blandt a-dagpengemodtagere (51%), jobklare kontanthjælpsmodtagere (46%), sygedagpengemodtagere (51%) og øvrige (21%). Denne andel falder med varigheden på offentlig forsørgelse, især blandt sygedagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Bland a-dagpengemodtagere med over 2 års offentlig forsørgelse er hver fjerde i job eller uddannelse et år senere. Opgørelsen viser desuden, at de grupper, der i lavest grad kommer i job eller uddannelse, er personer ramt af lange sygdomsforløb, og personer der modtager øvrige ydelser (ikkejobklar kontanthjælp, ledighedsydelse og revalidering). FIGUR 7: ANDELEN AF JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I AARHUS I DECEMBER 2011, DER ER I JOB ELLER UDDANNELSE I DECEMBER 2012, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I DECEMBER 2011 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 41% 34% 25% 2.365 517 405 178 46% 33% 339 57 23% 11% 38 12 51% 1.614 20% 182 11% 9% 90 33 21% 16% 13% 7% 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år 253 139 203 304 ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år A-dagpenge Kontanthjælp, match 1 Sygedagpengemodtagere Øvrige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af personer, der går i job eller uddannelse er angivet inde i søjlerne. Job er beskæftigelse som lønmodtagere (inkl. fleksjob), hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Øvrige inkluderer kontanthjælp match 2 og 3, ledighedsydelse og revalidering/forrevalidering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 10

FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden, og samtidig sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Uddannelse er centralt for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 2014: Mål for 2014 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er et potentiale for at øge uddannelsesniveauet blandt unge ledige I Aarhus var de ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i uddannelse i 18,3% af tiden i 2011, jf. figur 8. Det er lavere end niveauet i Midtjylland (19,6%). Den foreløbige opgørelse af uddannelsesgraden for 2012 (januar til november) i Aarhus er på 13,9%, hvilket ligeledes er lavere end i Midtjylland (16,6%). FIGUR 8: UDDANNELSESGRADEN BLANDT UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I 2011 30% 25% 20% 15% 15,5% 16,7% 17,6% 18,3% 20,4% 21,5% 23,6% 24,0% 19,6% 10% 5% 0% Brøndby Fredericia Svendborg Aarhus København Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp var i uddannelse i løbet af 2011. Odense Aalborg Albertslund Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede unge stiger i Aarhus Antallet af offentligt forsørgede unge i Aarhus er løbende steget i de senere år. Efter store stigninger i antallet af offentligt forsørgede unge i starten af krisen er antallet således fortsat med at stige i 2010 (4%), 2011 (7%) og i 2012 (3%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 11

I alt er der 7.768 offentligt forsørgede unge i Aarhus i december 2012, svarende til 9,6% af alle unge mellem 18 og 29 år. Blandt de offentligt forsørgede unge er der 3.594 ufaglærte unge på kontanthjælp eller dagpenge, som har brug for at få en uddannelse. Disse ufaglærte unge udgør 4,5% af alle unge i Aarhus, jf. figur 9. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er noget lavere i Aarhus end i klyngen og væsentligt lavere end i Midtjylland, jf. figur 9. Desuden er der færre ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp end i klyngen (5,4%). Den lave andel offentligt forsørgede unge afspejler blandt andet Aarhus særlige rolle som uddannelsesby. Danmarks anden store uddannelsesby, København, har således en endnu lavere andel offentligt forsørgede unge. FIGUR 9: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE 18-29-ÅRIGE UNGE I DECEMBER 2012 Procent 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 16,1 16,8 16,8 17,3 1,4 1,4 2,0 2,3 1,3 12,5 12,9 11,8 1,1 1,2 1,0 1,0 1,3 1,5 9,6 5,9 10,3 1,0 8,2 5,6 5,2 0,9 1,0 6,7 1,1 0,8 0,7 0,7 4,0 3,6 3,2 4,3 2,4 3,2 2,0 2,1 4,6 3,7 4,3 2,3 2,0 1,3 2,2 1,9 2,6 2,7 3,4 3,7 2,5 3,6 3,6 3,6 2,9 3,0 København Aarhus Aalborg Odense Albertslund Fredericia Svendborg Brøndby Klynge Midtjylland Førtidspension Fleksvisiterede Revalidering Sygedagpenge Ufaglærte match 2+3 (kth) Ufaglærte match 1 (dgp/kth) Uddannede (dgp/kth) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skaleret ift. match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk i december 2012 (fuldtidspersoner). De uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011,og som er på dagpenge i december 2012. De unge har forskellige udfordringer i forhold til uddannelse Det er en udfordring for ungeindsatsen i Aarhus, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Det kommer til udtryk ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, der retter sig mod de specifikke behov, de forskellige grupper af unge har, jf. figur 10. De unge på kontanthjælp og dagpenge i Aarhus kan inddeles i fem grupper bestående af: 2.607 uddannede unge 706 unge under 25 år i match 1 1.556 unge under 25 år i match 2 og 3 529 unge 25-29-årige i match 1 1.019 unge 25-29-årige i match 2 og 3 En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de ufaglærte unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, hvilket kan sikre dem en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Aarhus er det blot 16% af de ufaglærte unge på dagpenge og kontant- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 12

hjælp, der starter på en uddannelse i løbet af et år. Det er en lavere andel end i Midtjylland (18%), jf. figur 10. FIGUR 10: ANTAL UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER UDDANNELSE OG MATCHKATEGORISERING I DECEMBER 2012 SAMT ANDELEN AF UNGE UFAGLÆRTE LEDIGE, DER STARTER UDDANNELSE I LØBET AF ET ÅR Antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere efter uddannelse og match 3.000 2.607 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Uddannede 706 Ufaglærte match 1, 18-24 år 1.556 Ufaglærte match 2+3, 18-24 år 529 Ufaglærte match 1, 25-29 år Aarhus 1.019 Ufaglærte match 2+3, 25-29 år Andel af ungegrupperne der starter uddannelse i løbet af et år 30% Ufaglærte match 1, 18-24 år 11% Ufaglærte match 2+3, 18-24 år Midtjylland 18% Ufaglærte match 1, 25-29 år 8% Ufaglærte match 2+3, 25-29 år 16% Gennemsnit 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af unge er skaleret ift. alder og match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk december i 2012. Andelen af unge, der starter uddannelse er målt som andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 2010 og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Uddannede unge er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i december 2012. De bedste uddannelsesresultater opnås i Aarhus for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år, hvor 30% af gruppen starter uddannelse i løbet af et år, jf. figur 10. De ufaglærte unge i match 2 og 3 over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 8% af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Flere unge starter uddannelse efter krisen især blandt unge under 25 år Efter krisen starter flere unge i uddannelse end tidligere. Det gælder også blandt alle ufaglærte unge i befolkningen i Aarhus. Det vil sige blandt ufaglærte unge, der enten starter uddannelse fra beskæftigelse, fra ledighed eller efter afslutning af forberedende uddannelse mv. I 2011 er der i Aarhus således 30% flere ufaglærte unge i alderen 18-29 år, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse end i 2008. Der var i 2011 10.202 ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse mod 7.837 i 2008. Det svarer til, at 21% af alle ufaglærte 18-29-årige unge startede en uddannelse i 2011 mod 17% i 2008. Stigningen skyldes primært, at der er flere ufaglærte unge mellem 18 og 24 år, der starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge over 25 år, der påbegynder en uddannelse, har ligget mellem 1.100 og 1.400 personer i perioden fra 2008 til 2011. Der er mangel på praktikpladser i Aarhus Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads har været svingende i Aarhus de seneste par år. Der er i december BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 13

2012 indgået 254 praktikaftaler, men der er stadig 452 unge i Aarhus, der mangler en praktikplads, jf. figur 11. Derfor er det vigtigt at have et øget fokus på at skabe praktikpladser, så flere unge kan få en læreplads og dermed den ønskede uddannelse. FIGUR 11: UDVIKLINGEN I HHV. ANTALLET AF INDGÅEDE PRAKTIKAFTALER OG ANTALLET AF PERSONER SOM MANGLER EN LÆREPLADS I AARHUS 700 600 500 400 300 200 100 0 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Indgåede aftaler Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger. Praktiksøgende Der er et potentiale for, at det kan lykkes. I Midtjylland mangler der i alt ca. 1.800 praktikpladser i december 2012 heraf 452 i Aarhus. De midtjyske virksomheder har tilsammen godkendelser til oprettelsen af 37.000 praktikpladser, hvoraf ca. 19.000 aktuelt er besat. Der er således formelt plads til ca. 18.000 yderligere praktikpladser, hvoraf blot hver tiende skal i spil for at løse den nuværende mangelsituation. Mange unge frafalder deres uddannelse især blandt ledige unge Det er en udfordring for ungeindsatsen, at mange unge falder fra deres uddannelse. Frafaldet er desuden væsentligt større blandt de unge, der starter på en uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, end hos de øvrige unge. Blandt de 525 unge i Aarhus, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er 169 unge frafaldet deres uddannelse inden for et år, svarende til 32%. Til sammenligning er der 1.408 unge ud af de 10.951 øvrige unge i Aarhus, der er frafaldet deres uddannelse. Det svarer til 13%, jf. figur 12. FIGUR 12: ANDEL AF DE UFAGLÆRTE UNGE, DER FRAFALDER DERES UDDANNELSE INDEN FOR ET ÅR 60% 50% 47% 48% 39% 40% 32% 32% 34% 35% 36% 33% 30% 27% 20% 10% 0% Brøndby Aarhus Odense Svendborg København Aalborg Fredericia Albertslund Klynge Midtjylland Kontanthjælp og dagpenge Øvrige unge Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 14

Høj ledighed blandt nyuddannede De nyuddannede unge har langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at understøtte, at de nyuddannede så tidligt som muligt opnår erhvervstilknytning. I Aarhus har 15.068 unge gennemført en kompetencegivende uddannelse i løbet af 2010 og 2011, hvoraf 40% fortsatte i uddannelse efterfølgende. Blandt de øvrige nyuddannede er der en højere andel med en videregående uddannelse i Aarhus (72%) end i Midtjylland (51%). Blandt de nyuddannede unge i Aarhus, der ikke fortsatte i uddannelse, var knap hver fjerde (24%) ledig et halvt år efter afsluttet uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge i Aarhus et halvt år efter afsluttet uddannelse er således næsten to gange højere efter krisen, end den var før krisen (13%). Ledigheden blandt de nyuddannede i Aarhus falder efter en periode. Halvandet år efter uddannelsens afslutning er 12% dog fortsat ledige. Ledighed blandt nyuddannede er høj i alle midtjyske kommuner. Ledigheden blandt nyuddannede i Aarhus er dog højere end gennemsnittet i hele Midtjylland, jf. figur 13. FIGUR 13: ANDELEN AF NYUDDANNEDE DER ER LEDIGE HHV. ½ ÅR, 1 ÅR OG 1½ ÅR EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE. MÅLT BLANDT UNGE DER AFSLUTTEDE UDDANNELSE I HHV. 2006-2007 OG 2010-2011. 30% Aarhus Midtjylland 25% 24% 22% 20% 15% 10% 5% 13% 6% 16% 5% 12% 10% 15% 4% 4% 12% 0% ½ år 1 år 1½ år ½ år 1 år 1½ år Uddannet i 2006-2007 Uddannet i 2010-2011 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Personerne er 18-29 år, når de afslutter deres uddannelse. Personer medtælles som ledige, hvis de er berørt af ledighed i løbet af én uge. Personer, der efter afsluttet uddannelse er fortsat i anden uddannelse, er frasorteret (målt som modtagelse af SU, SVU eller voksenlærlinge ydelse ½ år efter afsluttet uddannelse). Mange unge debuterer på kontanthjælp tidligt Det er centralt at bremse tilgangen til kontanthjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. I Aarhus startede 418 unge voksenlivet på kontanthjælp i 2012, hvilket svarer til 12% af alle 18-årige. Det er en lidt højere andel end i Midtjylland (11%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 15

Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som fem år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Det er således 61% af de unge i Aarhus, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 og 2007, der 5-6 år senere modtager offentlig forsørgelse. Blandt de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, er det 18%, der modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 14. Derudover er der en markant lavere andel af de unge kontanthjælpsdebutanter, der er i uddannelse eller job, end blandt de unge, der ikke debuterede på kontanthjælp. Samme mønster ses i Midtjylland, jf. figur 14. FIGUR 14: FORSØRGELSESTATUS I DECEMBER 2012 FOR UNGE 23- OG 24-ÅRIGE DER HHV. MODTOG ELLER IKKE MODTOG KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE (I LØBET AF DERES 19. LEVEÅR) Aarhus Midtjylland 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 19% 61% Tidlig kth-debut 30% 53% 18% Ej-tidlig debut 24% 21% 55% Tidlig kth-debut 37% 46% 17% Ej-tidlig debut Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Bopæl er de unges bopæl som 18-årige. Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at klargøre de unge til uddannelse og understøtte den unges uddannelsesvalg. I Aarhus aktiveres de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit 27% af tiden, jf. figur 15 nedenfor. Aarhus har dermed en aktiveringsgrad på niveau med klyngen, men lavere end i Midtjylland (31%). Samtidig modtager de unge i Aarhus i gennemsnit ca. 1,5 jobsamtaler per kvartal, hvilket er flere end i klyngen, men færre end i Midtjylland, jf. figur 15. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 16

FIGUR 15: AKTIVERINGSGRAD OG SAMTALEINTENSITET FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Aktiveringsgrad 35% 33% 31% 29% 27% Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Odense Svendborg Aalborg Fredericia Midtjylland Klynge Aarhus Højere samtaleintensitet Højere aktiveringsgrad København Albertslund 25% 23% 21% 19% Brøndby 17% Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad 15% Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Samtaler per kvartal Kilde: DREAM, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Samtaleintensiteten er beregnet pba. antal samtaler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i 2012. Aktiveringsgraden er beregnet pba. antal fuldtidsaktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i 2012. Flere unge skal have en uddannelse Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Vejledning og brug af uddannelsespålæg til unge uden uddannelse, der ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Og opfølgning på de støtteaktiviteter, som den unge eventuelt er bevilget. Fokus på at bremse de unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Herunder skal jobcentrene og UU samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de Anbefalinger helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Anvendelse af erfaringerne fra forsøgene med brobygningsforløb. Fokus på fastholdelse i uddannelse for de unge, som påbegynder en uddannelse f.eks. i form af mentorstøtte. Uddannelsesforberedende aktiviteter og praktikforløb i virksomhederne for ikkeuddannelsesparate unge. Inddragelse af den enkelte unge, så han/hun tager ansvar for sin job- eller uddannelsesplan. Prioritering af samarbejdet med alle relevante aktører omkring den unge. Samarbejde med virksomhederne om ordinære job, etablering af praktikpladser, lærlingepladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, mentorordning mv. Tidlig og hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside www.brmidtjylland.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 17

FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION Det er et centralt mål med beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på førtidspension. Ministerens andet mål for 2014 er derfor: Mål for 2014 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der er et stærkt fokus på førtidspensionsområdet, og der er i 2012 taget en række centrale initiativer for at understøtte, at færre personer førtidspensioneres. Det væsentligste initiativ er den nye førtids- og fleksjobreform, der sigter på, at indsatsen i kommunerne, med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen, tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Blandt andet indeholder reformen skærpede krav til den indsats, der skal gives til unge, før de kan tildeles førtidspension. Et andet initiativ er Brug for alle, der skal skabe positiv udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til førtidspension falder i Aarhus Der er 15.686 fuldtidspersoner på førtidspension i Aarhus. Det svarer til 7,1% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en højere andel end i klyngen (5,3%) og på niveau med Midtjylland (7,1%). Det årlige antal nytilkendelser til førtidspension i Aarhus faldt med 35% fra 2011 til 2012. I alt fik 975 personer tildelt førtidspension i løbet af 2012. De nye førtidspensionister i Aarhus i 2012 udgør 0,4% af den 16-64-årige befolkning. Det er en højere andel end i klyngekommunerne (0,2%), men på niveau med gennemsnittet i Midtjylland, jf. figur 16. FIGUR 16: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) DER MODTAGER FØRTIDSPENSION I DECEMBER 2012, OG ANDELEN DER HAR FÅET TILDELT FØRTIDSPENSION I 2012 (NYTILGANGEN) Nytilgang i 2012 i pct. af befolkningen (16-64 år) 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Færre førtidspensionister Højere nytilgang København Klynge Færre førtidspensionister Lavere nytilgang Aalborg Albertslund Fredericia Midtjylland Aarhus Odense Flere førtidspensionister Højere nytilgang Brøndby Svendborg Flere førtidspensionister Lavere nytilgang 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% 8,0% 9,0% 10,0% Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension, dec. 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antal på førtidspension er opgjort i fuldtidspersoner. Befolkningen er opgjort for 16-64-årige ultimo 2012. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse 2013 18