God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø



Relaterede dokumenter
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Politik for kompetenceudvikling

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Kompetenceprofiler for

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

for fællesskabet Personalepolitik

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Fælles Skoleudvikling

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

LEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE

God ledelse i Haderslev Kommune

Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Pædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Børn og Unge i Furesø Kommune

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Nordvestskolens værdigrundlag

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Ledelsesværdigrundlag

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Samtaleskema (anklager)

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

KODEKS TIL EFTERTANKE...

Ledelsesgrundlag Gug Skole

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Stillings- og personprofil

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Forstanderens funktioner er blandt andet:

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Forord. Læsevejledning

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Transkript:

God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000

3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk ledelse Personaleledelse Administrativ ledelse Lederudvikling/ lederuddannelse 15 Afslutning Indledning Skoleledelsen er vigtig som aldrig før i den danske folkeskole. Skolederen er fra at være den første blandt ligemænd blevet til lederen af et dynamisk ledelsesteam, som går foran med klare visioner, og som skaber mening, retning og helhedsforståelse for blot at nævne nogle af de forventninger og krav, der stilles i lærerarbejdstidsaftalens bilag 3: En skole på vej. Med den megen fokus på skoleledelsens rolle har det være naturligt, at en af handleplanerne for Aalborg Kommunes skoler omhandler dette emne. 7.03 God skoleledelse. Der opstilles mål for og beskrivelse af, hvad god skoleledelse er, herunder bl.a. definition af pædagogisk ledelse og teamledelse. Denne opgave blev uddelegeret til Netværksgruppe NORD, som dermed har en væsentlig del af ansvaret for tilblivelsen af dette hæfte. Men andre har også bidraget, og dermed er hæftets indhold et udtryk for en fælles holdning til, hvad der er god skoleledelse i Aalborg Kommune. Når der i hæftet skrives skole, menes der skole i bred forstand, altså også DUS. Endvidere er der i teksten ikke skelnet mellem ordene børn og elever. Sats/tryk: Handelstrykkeriet, Aalborg Tak til alle, som har medvirket til dette hæftes tilblivelse, og fortsat held og lykke til alle, som læser dette hæfte og forhåbentlig bliver bare en lille smule klogere. Henrik Mortensen Skolechef

Hvad er god skoleledelse? God skoleledelse er teamledelse i en syntese mellem - pædagogisk ledelse - personaleledelse og - administrativ ledelse. God skoleledelse udføres af et team, der er i stand til at bruge teamets forskellige ressourcer optimalt. God skoleledelse varetager i indbyrdes samarbejde skolens opgave og udvikling på baggrund af en kvalificeret faglig, organisatorisk og administrativ viden. God skoleledelse er i besiddelse af handlekompetence. Hvad er god skoleledelse? God skoleledelse er ledelse med klare visioner. Skoleledelsen skaber mening, retning og helhedsforståelse bl.a. ved at definere, forholde sig til og tage konsekvensen af udviklingen i begreberne dannelse, undervisning og læring set i et samfundsmæssigt perspektiv. 3 I god pædagogisk ledelse arbejder ledelsen aktivt for at skabe en proces, der definerer og afklarer skolens værdigrundlag samt overordnede mål. Ledelsen bruger skoleplanen som ledelsesværktøj for hele skolen. I processen involveres alle medarbejdere og eventuelle eksterne interessenter i dialog. God personaleledelse bygger bro mellem den enkelte medarbejder og skolen set ressource- og udviklingsmæssigt både på det individuelle og det kollektive plan, således at medarbejderen ser sig selv som en værdifuld, nødvendig og faglig kompetent person i stadig forandring og udvikling. God administrativ ledelse er tilrettelagt i tæt samarbejde med sekretariatet, sådan at der sikres nødvendig tid til pædagogisk ledelse, personaleledelse og efteruddannelse.

Teamledelse Teamledelsen består af skoleleder, viceskoleinspektør (souschef), DUS-fællesleder samt afdelingsledere på undervisningssiden. Målet med teamledelse er at etablere en fælles kompetence som grundlag for et optimalt lærings- og dannelsesmiljø. 4 Teamledelse er: en styrke for pædagogisk ledelse. et dialogisk rum, hvor visioner, informationer, strategier, meddelelser, mål, pædagogiske tiltag, refleksioner, evalueringer og dokumentation kan drøftes, planlægges, afprøves og videregives. en nødvendig forudsætning for, at skolen kan udvikle fælles mål. i besiddelse af beslutningskompetence og handlekraft, når ord skal blive til handling, og idéer omsættes til praksis. i besiddelse af evnen til at tænke i helheder og overskue komplekse relationer. Forudsætninger for velfungerende teamledelse er: - at fælles værdigrundlag og fælles udviklingsmål er afklaret. - et højt informationsniveau mellem teamets medlemmer. - at ansvar, kompetence og opgavefordeling er afklaret internt i teamet. - at arbejdsopgavernes placering synliggøres via skoleplan og handleplaner. - at mødevirksomhed og fælles planlægning er delvist formaliseret og aftalt. Hyppighed og indhold tilpasses de eksisterende opgaver for at sikre processtyret skoleudvikling. - at der er råderum og tilstrækkelig tid til dialog - at samarbejdet fagligt bygger på ligeværd og respekt mellem parterne. - at samværet bygger på åbenhed, gensidig tillid, tryghed og accept af forskellighed.

Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at teamledelsen: er ansvarlig for den overordnede pædagogiske udvikling af hele skolen. sætter ord på egen skole og tager ansvar for skolens tolkninger og valg af handlinger. foretager vurderinger og prioriteringer af skolens samlede opgaver ved løbende at drøfte skolens overordnede pædagogiske, ressourcemæssige og administrative situation. Teamledelse styrker skolens overordnede udvikling. skaber et trygt, dialogisk rum, hvor visioner, informationer, strategier, mål, pædagogiske tiltag og evalueringer kan afprøves, planlægges, drøftes og videregives. tager initiativer til formulering af opgaver, løsningsmodeller og nye udviklingsarbejder. udvikler sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og medansvarlighed. 5 sikrer alle niveauer tilstrækkelige informationer. støtter udvikling af sammenhæng/samspil i skolen. fremmer trivsel.

Pædagogisk ledelse Målet er at lede skoleudvikling og arbejdsprocesser om undervisning, læring og dannelse samt den dertil hørende planlægning og evaluering, idet pædagogisk ledelse baseres på mål og værdier. Den pædagogiske ledelse skal bygge på et humanistisk grundlag. Den skal være kulturformidler og præge de grundlæggende værdier og normer med visioner om, hvor skolen skal hen. Det er ledelsens opgave at skabe sammenhængende mening i forhold til: Det overordnede perspektiv for folkeskolen (folkeskoleloven) og det kommunale skolevæsen. Det fælles perspektiv for skolen. Det individuelle perspektiv for den enkelte medarbejder med respekt for den enkeltes integritet. 6 Grundlaget for pædagogisk ledelse er pædagogisk kompetence, didaktisk kompetence og praksiskompetence. Det er skoleledelsens pædagogiske ansvar, at skolen er bevidst om sit værdigrundlag, og at de overordnede værdier er synlige overalt, dvs. i skoleplaner, arbejdsfordelingsplaner, fysiske miljøer og den pædagogiske, didaktiske praksis. Det er den pædagogiske ledelses ansvar at tilskynde læringssituationer, der giver eleverne mulighed for at udvikle alsidige personlige kompetencer.

Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at den pædagogiske ledelse: har en pædagogisk dagsorden sat i samarbejde med medarbejderne og skolebestyrelsen. styrker de daglige samspil omkring læring og udvikling. deltager i skolens udvalg, der arbejder med pædagogiske forhold. tager initiativ til pædagogiske drøftelser i Pædagogisk Råd og på skolen generelt. Pædagogisk ledelse fungerer som kompetent faglig og pædagogisk sparringspartner. forholder sig reflekterende til egen praksis. afholder teamsamtaler for at få indblik og samtidig få ledelsesrum for rådgivning. forholder sig reflekterende til medarbejderens praksis. arbejder med målsætning, handleplaner og evaluering i samarbejde med medarbejderne som afsæt for udvikling. 7 tilstræber, at drift og udvikling tager udgangspunkt i medarbejdernes kvalifikationer og ressourcer. skaber en kultur, der rummer de bedste forudsætninger for læreprocesser. følger undervisnings- og læringssituationer. involverer elever, forældre, medarbejdere og evt. andre interessenter i skolens daglige liv og virke. inspirerer samt tager initiativ til samordning af skolens pædagogiske arbejde.

Personaleledelse Målet er en skole, der giver plads til mangfoldighed, er udviklingsorienteret og forandringsvillig. Der udarbejdes en personalepolitik, som skaber mulighed for den bedste udnyttelse og udvikling af medarbejdernes ressourcer og kompetencer. Personaleledelse omfatter aftaler om arbejdsopgaver, medarbejderudviklingssamtaler og koordinering af medarbejdernes teamsamarbejde. Endvidere skal der udarbejdes efteruddannelsesplaner, der tager højde for skolens overordnede politik for udvikling af faglige og personlige ressourcer, så disse passer sammen med skolens kultur og behov. Personaleledelsen skal formidle helheder og give medarbejderen forståelse for netop dennes rolle i skolen som en aktiv medarbejder, der engageret er med til at løfte skolen. Udfordringen er at gøre skolen til en lærende skole, der arbejder med potentialer, kompetencer, udvikling og afvikling. 8 Forudsætningen for god personaleledelse er: Opmærksomhed Omsorg Indføling Dialog

Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at personaleledelsen: i formelle og uformelle sammenhænge har opmærksomheden rettet mod at skabe et godt arbejdsklima og -miljø. møder den enkelte medarbejder med respekt og positive forventninger. arbejder på at skabe trivsel i et trygt lære- og værested for børn og medarbejdere. Personaleledelse afholder forpligtende udviklingssamtaler med den enkelte medarbejder. skaber vilkår for råderum og tid til dialog. giver den enkelte mulighed for at udnytte egne ressourcer, egne forudsætninger og erfaringer i arbejdet. erkender modsætninger og forskelligheder og udnytter disse som udviklingspotentialer. giver rammer og plads til at engagere sig, stille spørgsmål og undre sig. 9 fremmer det at løbe en risiko. indgår som faglig og personlig med- og modspiller, hvor fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling opfattes som sider af samme sag.

Administrativ ledelse Målet er en administration, der lever op til mål og værdier for skolen. Ledelsesteamet fordeler opgaverne, således at kompetence, opgave og ansvar følges ad. I så stort omfang som muligt overgives ansvaret til sekretariatslederen/skolesekretæren. Det administrative arbejde tilrettelægges sådan, at der er den nødvendige tid til pædagogisk ledelse, personaleledelse og efteruddannelse. Forudsætningerne er: at der udarbejdes mål og tilrettelægges procedurer for tilbagemeldinger. at der er en fast mødestruktur, hvor implicerede parter evaluerer proces og resultat. at der udarbejdes informationsbeskrivelser for at opnå tilstrækkelig information og dokumentation. 10 Sekretariatets funktioner i hovedpunkter er: 1. Dagligt administrativt kontorarbejde 2. Budget og regnskab 3. Personaleadministration 4. Fravær 5. Elevadministration 6. Afgangsprøver 7. Areal- og bygningsadministration 8. Materialeadministration 9. Skoleårets planlægning 10. Mødevirksomhed 11. Ekstern administration til såvel Aalborg Kommune som UVM

Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at den administrative ledelse: udarbejder klare retningslinier for kompetencefordelingen mellem ledelse og sekretariat. udarbejder skoleplaner for skolens samlede virke. Skoleplanerne justeres hvert andet år. udarbejder informationsskrivelser, således, at eksterne interessenter har oplevelsen af information og dokumentation. tilvejebringer kommunikation og samarbejde mellem skolens mange aktører. Administrativ ledelse udvirker, at borgerne/brugerne ved henvendelse til skolen altid kan få et kvalificeret svar. 11

Lederudvikling/lederuddannelse Målet er, at ledelsen selvstændigt tilfører skolen ny viden og inspiration. Det nødvendiggør ajourføring på alle relevante områder i relation til såvel pædagogisk ledelse, personaleledelse som administrativ ledelse. Skolelederuddannelse er generelt vigtig og giver en bredere og dybere forståelse af ledelsesprocesser og nødvendige ledelseskompetencer. Ledelsesudvikling skal ud over den teoretiske del omdannes til selvlærende og selvstyrende processer, der betinger en ny forståelse af, hvordan man lærer. En forståelse og erkendelse af, at vi nødvendigvis må lede gennem læring og værdier (værdibaseret ledelse): Forudsætningerne er: at der udarbejdes langsigtede mål for lederuddannelse ud fra potentialer, ressourcer og kompetencer i det samlede lederteam. at den nødvendige tid er til rådighed, både for den enkelte og for hele teamet i samarbejde. at skolens fælles udviklingsmål er baggrunden for kvalificering af ledelsen. Aalborg Kommunale Skolevæsens uddannelsesprogram for ledelse omfatter: Der gennemføres et DLH-forløb med følgende temaer: 1) Udvikling af skoler 2) Pædagogisk ledelse 3) Personaleledelse 4) Skolen og det omgivende samfund 5) Administration og planlægning af skoler

Forløbene kan gennemføres på PD-niveau for alle 5 temaers vedkommende. Endvidere kan man alternativt få kendskab til de 3 første temaer gennem korterevarende forløb (24-42 lektioner). De 3 første temaer (længerevarende eller korte forløb) er obligatoriske at gennemføre inden for en periode på 5 år. Alle nyudnævnte skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere skal gennemgå en 4-ugers grunduddannelse på Den Kommunale Højskole i Grenå inden udgangen af 2. ansættelsesår. Alle medlemmer af skoleledelsen deltager i den kommunale lederuddannelse i Aalborg (4 moduler). DUS-fælleslederen deltager i relevante grunduddannelsesforløb og andre målrettede udviklingsforløb. Lederudvikling/lederuddannelse Herudover er der følgende muligheder for kvalificering af den samlede teamledelse: - Centrale skoleledelsesmøder med uddannelsesmæssigt indhold. - Netværksmøder, der giver lejlighed til fordybelse i pædagogiske og faglige diskussioner. - Deltagelse i studieture, internatkurser og aktuelle småkurser med relevant indhold. - Deltagelse i et forløb, som forvaltningen tilrettelægger (for nyudnævnte ledere) med det formål at sikre kendskab til relevante procedurer, forretningsgange og personer i skolevæsenet. - Følordning, hvor nye skoleledere/dus-fællesledere knyttes til en erfaren leder i netværksområdet. 13

Derfor er Aalborg Kommunes skoler kendetegnet ved, at lederudvikling: foregår i interne og eksterne netværk. foregår ved gennemførelse af en personlig uddannelsesplan for hver enkelt leder i teamet. er målsat for såvel ledelsesopgaven som faglig og personlig udvikling. har udspring i handleplaner for fortsat uddannelse og læring. bl.a. foregår i et dialogisk rum for udvikling ved åbent at diskutere lederteamets potentialer og kompetencer. bl.a. foregår ved kvalificerende kurser/forløb for det samlede ledelsesteam. 14 opmuntrer ledelsen til at stille sine overvejelser til rådighed for sine samarbejdspartnere.

Afslutning Den enkelte skole er en del af det samlede skolevæsen, og skolelederen er en del af en ledergruppe under Skoleforvaltningens ledelse. Afslutning Udviklingen på skolerne skal afspejle de politiske mål, indsatsområder og handleplaner, og helheden i opgaveløsningen skal sikres, hvorefter lederen skal have frihed til at tilrettelægge arbejdsprocessen. Skolens ledelse skal udøve ledelse i et samspil med politikere og forvaltning, så ønsker og planer i forhold til egen skole kan kombineres med det samlede skolevæsens behov. Prioriteringen skal foretages ud fra helheden og Aalborg Kommunale Skolevæsens behov. Kvaliteten og den fortsatte udvikling skal sikres gennem et forpligtende samspil mellem skolevæsenets forskellige parter. Skolelederen er den lokale repræsentant for byrådet og skal loyalt formidle og udføre de politiske beslutninger. 15 Skolelederen bidrager sammen med skolebestyrelsen til politikernes beslutningsgrundlag gennem sin særlige viden og forankring. I de beskrevne principper for skoleledelse er der givet klart udtryk for, hvilke forventninger Aalborg Kommune har til sine skoleledere. Skolelederen skal kende sin skoles sjæl og kultur og skal sammen med skolebestyrelsen kunne udvikle visioner og lave strategiske planer for, hvordan skolen sikres en fortsat dynamisk udvikling som en del af det samlede skolevæsen. At lede en organisation er at træffe beslutninger på dens vegne. En leder er en beslutningstager. Kun i kraft af en ledelse kan en organisation iagttage og agere som en helhed. Ole Thyssen

Aalborg Skolevæsens skoleledelser tør gå i gang med projekter og lader alt være muligt! Aalborg Skolevæsens skoleledelser snakker ikke alt igennem til mindste detalje, så intet er muligt! Aalborg Kommunale Skolevæsen Godthåbsgade 8. 9400 Nørresundby. Tlf. 99 31 41 00. Fax 99 31 41 09