. 7Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med læreplaner. 2. Pædagogiske værdier. 3. Pædagogiske principper. 4. Læringsforståelse. 5. Børnemiljøet. 6. Pædagogisk læringsmål. 7. Pædagogiske metoder og aktiviteter. 8. Børn med særlige behov. 9. Dokumentation og evaluering.
1.Status på det overordnede arbejde med læreplaner Der er blevet arbejdet med alle læreplanstemaerne gennem hele forløbet. Der har specifikt været særlig fokus på to hovedområder: Sproglige kompetencer Sociale kompetencer De pædagogiske læreplaner er udarbejdet i samarbejde med personalet, herefter er de gennemgået og godkendt af institutionens bestyrelse. I den forbindelse har de pædagogiske læreplaner været en hjælp til at nå omkring hele barnets udvikling. Dermed er læreplanerne med til at understøtte vores pædagogiske praksis og en hjælp i det daglige arbejde med børnene. Da vi arbejder aldersopdelt har vi lidt forskellig struktur omkring læreplansaktiviteter, der arbejdes ofte i mindre projektgrupper, hvilket vi har rigtig god erfaring med. Vi vil fortsat arbejde med opdeling af børn i mindre grupper, samt se på hvilken betydning det har for deres læring og udvikling. 2. Pædagogiske værdier. Værdier er meget væsentlige for oplevelsen af fællesskab i den enkelte daginstitution. Værdierne skabes og vedligeholdes løbende af ledelse, medarbejdere, forældre og børn. Værdierne handler for eksempel om, hvordan det gode børneliv ser ud i netop vores daginstitution. Værdierne indgår i vores pædagogiske principper og skal opleves som meningsfulde ønsker til, hvad der gør netop vores daginstitution til et rart og udviklende sted at være. Vi har fokus på følgende værdier: Glæde. Tryghed. Troværdighed. Børnehaven Bredstrupsgades røde tråd er at skabe rammer, der sikrer sociale, trygge og selvstændige børn. I Børnehaven tilgodeser vi det enkelte barns behov, interesser og baggrund, ved at skabe gode relationer til børnene, deres forældre og ikke mindst personalet imellem. Atmosfæren i huset har stor betydning for den daglige trivsel for børn og voksne..
3.Pædagogiske principper. Vi lægger vægt på følgende pædagogiske principper, der tager udgangspunkt i vores værdier. - Børnehaven skal være et værdifuldt, og stimulerende supplement til hjemmet. - Der skal i huset være glade, nærværende voksne der sammen skal skabe et trygt børnemiljø. - Vi arbejder ud fra en struktureret dagsrytme, der gør dagen er genkendelig og tryg for alle. - Vi ønsker at styrke børnenes selvværd, ved accept og opmuntring. - Vi vil være troværdige i vores tilgang til barnet, så barnet føler sig respekteret. - Vi vil stimulere barnet i udviklingen af egne kompetencer. - Vi vil skabe en empatisk børnekultur. - Vi har fokus på relationerne ud fra en anerkendende og ressource orienteret tilgang. - Vi anvender ICDP metoden med de 8 samspilstemaer som pejlemærker i samværet med institutionens børn. - Vi arbejder med det fysiske børnemiljø inde og ude, så der skabes inspirerende og stimulerende lege og læringsmiljøer. - Vi arbejder bevidst med aldersopdelte børnegrupper, for at stimulere og udfordre børnene på nærmeste udviklingszone. Dette sker gennem pædagogisk vejledning/planlagte aktiviteter, leg, oplevelser og fordybelse.(se vores lærings syn) 4. Læringsforståelse. Vi ser på læring, som en proces der medfører en ændring af barnet i retning af øget viden og øget kompetence, som udvider muligheden for det enkelte barns udvikling, selvbestemmelse og selvstændighed. Vi prioriterer, at barnet som udgangspunkt skal lære at lære ved hjælp af: - Læring på egen hånd. - Læring ved efterligning - Læring i fællesskaber. - Læring gennem samtale. Fælles for alle fire læringsformer og læring i det hele taget, er at det kræver engagerede voksne.
Det er vigtigt, at vi som personale begejstres, fordyber os og samler børnenes opmærksomhed. Ligesom vi understøtter, udfordrer og leder børnenes initiativer og interesser ind på de områder, det kræves for, at de kan udvikle de færdigheder og den viden, der er nødvendig for at tilpasse sig i et fællesskab. Vi tager os tid til at dele erfaringer, formidle meninger og udvide de temaer børnene bringer op. Ligesom vi deltager i børnenes aktiviteter, vejleder og hjælper dem til at føre deres projekter ud i livet. Vores tilgang er, at vi beskriver og forklarer det de oplever, for på den måde at formidle og berige deres erfaringer og læring. Vi bevæger os hele tiden indenfor den nærmeste udviklingszone, og bakke op omkring barnets initiativer. Læring finder sted hele tiden og overalt. Fra barnet slår øjnene op om morgenen til barnet går i seng om aftenen lærer barnet det afprøver, erfarer, ser, hører, mærker og drager erfaringer på alle tidspunkter af dagen disse ting sker uanset om vi har læreplaner eller ej. Via lære-planerne bliver denne læring dog mere synlig for forældre og personaler, den voksnes guidning bliver mere bevidst, planlagt og dermed mere kvalitativt. Vi ser på læring som en proces der medfører en ændring af barnet i retning af øget viden og øget kompetence, som udvider muligheden for den enkeltes virke, selvbestemmelse og selvstændighed. Vi prioriterer at barnet som udgangspunkt skal lære at lære. Det betyder ex. at et projekt arbejde i daginstitutionen omkring planter ikke som hovedformål har at barnet lærer noget om planter, men at barnet lærer at eksperimentere, undersøge, fordybe sig, modtage, give, lytte, kommunikere, samarbejde osv. At de så også lære noget om planter er en god sidegevinst. Læring har fire grundlæggende former: - Læring på egen hånd. - Læring ved efterligning - Læring i fællesskaber. - Læring gennem samtale. 1. Læring på egen hånd. Barnet skal være aktiv i sin egen læringsproces dvs. at det barn der arbejder, handler, afprøver - lærer noget. Et velfungerende barn er nysgerrigt og eksperimenterende skal hele tiden afprøve ting og erfare hvordan tingene fungerer i praksis. Dette kræver, at vi voksne støtter op om barnets initiativ, er lyttende og skaber nogle betingelser, hvor det er muligt at eksperimentere ex. Vand på badeværelset.
2. Læring ved efterligning. Barnet betragter voksne og andre børn. Barnet efterligner det der bliver gjort. ex. ser det nye barn i børnehaven, hvordan det større barn kommer op af klatrevægen. Det forsøges efterlignet, uden dog helt at være der endnu. Kigger igen, spørger måske: Hvordan gør du det? og lige pludselig er teknikken der, via et fif fra det ældre barn og en ny ting mestres. Dette betyder også at det er vigtigt at vi voksne er bevidste om vores funktion som rollemodeller. ex. hvis vi forsøger at lære børnene at man skal tale pænt til hinanden så er det vigtigt at vi voksne også taler pænt og respektfuldt til hinanden. Vi kan ikke lære børnene noget, vi ikke selv praktiserer. 3. Læring i fællesskaber. Der foregår meget læring når man skal indgå i fællesskaber. Vente på tur, lytte, tage hensyn, se muligheder i de andres kunnen, kunne udtrykke egne behov osv. Legen spiller en meget stor rolle i denne læringsform. Legen er barnets vigtigste aktivitet og skal prioriteres meget højt. Det betyder at der skal skabes gode legerum, og at vi voksne skal tilgodese børnenes muligheder for lege via et godt og indbydende børnemiljø. Det betyder også at de børn der ikke kan indgå på en god måde i legene, skal guides og hjælpes af voksne. 4. Læring gennem samtale. Barnet lærer hele tiden af det vi voksne og andre børn fortæller det. Der tilføres ny viden, normer (det må du/det må du ikke - sådan gør vi/sådan gør vi ikke), projekt arbejde / gruppe arbejde, højtlæsning, samtale omkring det vi hører, ser og oplever. Det betyder at vi voksne hele tiden skal være bevidste om at se og høre barnet. At vi prioriterer nærværet og altid tager os tid til relationen/samtalen og har fokus på kvaliteten af denne. Personalets rolle. Fælles for alle fire læringsformer og læring i det hele taget er, at det kræver engagerede voksne der kan skabe et læringsmiljø. Det er vigtigt at vi personaler begejstres, fordyber os og samler børnenes opmærksomhed. Vi understøtter, udfordrer og leder børnenes initiativ og interesser ind på de områder, der kræves for at de kan udvikle de færdigheder og den viden, som er nødvendig for at tilpasse sig et fællesskab med andre. Vi tager os tid til at dele erfaringer, formidle meninger og udvide de temaer børnene bringer op. Vi deltager i børnenes aktiviteter, vejleder og hjælper dem til at føre deres projekter ud i livet. Vi beskriver og forklarer det de oplever, for på den måde at formidle og berige deres erfaringer og læring. Den voksne bevæger sig hele tiden i en balancegang mellem at udfordre barnet indenfor den nærmeste udviklingszone og bakke op omkring det barnet allerede mestrer. Derudover arbejder vi målrettet på at lette overgangen fra børnehave til skole, igennem leg og læring i dagligdagen.
5. Børnemiljøet. Vi har haft et særligt fokus på det fysiske børnemiljø inde og ude. Der er stillet skarpt på det fysiske læringsmiljø, hvilket er i en løbende udvikling. Der har ført til eksperimenter med ny indretning på stuerne, overvejelser om indretning af begrebet læringsmiljø er blevet italesat og bevidstheden herom har dannet grobund for nye tiltag. Der har især været arbejdet med at udvikle en praksis hvor læreplansaktiviteter foregår i grupper med en voksen og få børn. Vi har indrettet et kreativt værksted, og er i gang med indretning af et sprogværksted/hule. Samlet set er der sket en udvikling hen imod at skabe specielle børnerum til udfoldelse og fordybelse. 6. De pædagogiske læringsmål. Mål for udvikling af Sociale kompetencer er at: Barnet føler sig anerkendt og respekteret, og er i stand til at anerkende og respektere andre. Barnet oplever sig inkluderet og er i stand til at inkludere andre børn i fællesskabet. Barnet kan samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Barnet udvikler forståelse for sociale spilleregler. Mål for udvikling af Sproglige kompetencer er at: Barnet udvikler sit ordforråd og sin udtale, samt bliver i stand til at opbygge sætninger til at kommunikere med. Barnet udvikler forståelse for forskellige begreber. Barnet får kendskab til tal og bogstaver og en begyndende forståelse for hvad de kan bruges til. Barnet får en begyndende forståelse for sammenhængen imellem krops sprog / mimik og tale sprog. Barnet oplever glæde ved at kommunikere, at lytte, stille spørgsmål samt at lege med sproget mange fasetter. Barnet lærer at bruge sproget konfliktløsende og til at udtrykke følelser, meninger, oplevelser og behov.
7. Pædagogiske metoder og aktiviteter. Vi har haft særlig fokus på følgende to læreplanstemaer. Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Her er eksempler på læreplansaktiviteter fra dagligdagen. TEMA: SOCIALE KOMPETENCER VED IGANGSÆTTELSE AF AKTIVITET/ METODE TEGN PÅ LÆRING Der arbejdes relationelt ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang (ICDP) på alle stuer. Vi laver små grupper med børnene, så de bliver opmærksomme på hinanden. Vi snakker om det enkelte barn ved rundkreds. Hvem er her? Hvem mangler vi? Hvorfor er den eller den her ikke? Snakker om vores forskelligheder. Vi inddrager børnene i praktiske gøremål. Dække bord, Vaske borde af, hælde mælk op, hente kopper, vande blomster, rydde op. O. lign. Vi lytter til børnene og støttet dem i det der måtte være svært. Vi vejleder dem i at tolke andres signaler og følelser og hjælper dem med at sætte ord på. Det vil sige i barn/barn relationen. Vi er nærværende/ lyttende og bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Barnet bliver opmærksomt på sig selv og andre. Lærer at aflæse andres kropssprog. Barnet bliver i stand til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. Barnet lærer at tilgodese og tilsidesætte egne behov. Ex. Når barnet skal vente på tur i en række. Man kan godt være uenig, uden man bliver uvenner. At barnet kan samarbejde med de andre på stuen. At barnet inviterer andre ind i fællesskabet. At barnet kan sige til og fra. At barnet kan konfliktløse uden hjælp. At barnet udvikler forståelse for sociale spilleregler. De store børn hjælper de små.
TEMA: SPROGLIGE KOMPETENCER VED IGANGSÆTTELSE AF AKTIVITET/ METODE Direkte kontakt/dialog til det enkelte barn hver dag. Vi sætter ord på handlinger, snakker med børnene om hvad vi gør, hvad vi ser. Vi gentager korrekt ved udtalefejl. Vi arbejder i små grupper, ved fx madlavning / bagning / borddækning / eller gruppe aktiviteter / projekt grupper. Læring i mindre grupper giver bedre plads til dialog, udvikling af opmærksomhed og koncentration. Vi arbejder med matematisk materiale ex. Lærer tal ved at tælle, sortere og spiller spil med terninger, former og farver. Arbejder med bogstaver og bogstavslyde ex. Hvad begynder sol med eller hvem kan finde et K i posen. Vi benytter os af: Højtlæsning. Fortælling. Sang / musik. Rim / remser. Stimulation i form af Motorisk træning fx i naturen, ved madlavning, på trapper eller i leg. Opfordre til at barnet skal lære at skrive sit navn. TEGN PÅ LÆRING At barnet udvikler et alderssvarende sprog. Udvikling af nuanceret ordforråd og sætnings opbygning. Øget sprog forståelse. Udvikler evnen til at lytte og fokusere ex. Ved fortælling og højtlæsning o. lign. At barnet kan fortælle en sammenhængende oplevelse. Lærer at aflæse kropssprog, sætte ord på følelser og behov, såvel egne som andres. At barnet tæller og eksperimentere med tal og bogstaver. Har kendskab til farvet og former. Lærer at modtage og forstå en kollektiv besked. Lærer at bruge sproget som kommunikationsform. Ex til at udtrykke følelser og meninger med. Kan konfliktløse Barnet får oplevelsen af, at være en del af et fællesskab. Vi snakker om hvordan man ser ud i ansigtet / kropssproget hvis man er sur, glad eller ked af det. Ved dialogisk læsning forstås en læsning/fortælling af en bog, eller som vi gør, en fortælling ud fra en kuffert. I begge tilfælde er det vigtigste at inddrage børnene i fortællingen, så de bliver en del af historien og finder det spændende, nødvendigt og udfordrende at bruge sproget.
8. Børn med særlige behov. Det er ikke ualmindeligt, at vi har det vi kalder udsatte børn. Et barn kan være udsat i perioder eller ha særlige/specifikke vanskeligheder, der gør at der skal tages særlige hensyn til barnet. Vores tilgang til barnet er altid at de skal mødes med en anerkende og ressourceorienteret tilgang. Det er vores overbevisning at denne tilgang bringer det bedste frem i barnet, ved at blive anerkendt i et trygt miljø med dialog, imødekomne voksne skabes der grobund for udvikling hos det enkelte barn. Vi har stor erfaring i arbejdet med udsatte børn. Vi har igennem mange år arbejdet tæt sammen med støttekorpset og har selv varetaget mange støtte timer i huset. Vi har rigtig god erfaring med tidlig indsats, jo før vi sætter ind jo bedre. I arbejdet med udsatte børn kan det være påkrævet at vi ændre på praksis for at tilgodese et udsat barn, det vil altid ske i et tæt samarbejde i huset og med familien. Vi arbejder hovedsagligt med at støtte barnet til inklusion i børnegruppen. Der kan være tale om inklusion i mindre grupper til at starte med. Det er nødvendigt at alle i huset er åbne og fleksible idet der ikke er specifikke praksisregler. I dagligdagen indgår børn med særlige behov, med hver deres individuelle muligheder for samspil i stort set alle aktiviteter. Personalet er i samarbejde med eventuelle samarbejdsparter ansvarlig for at udarbejde en handleplan for det enkelte barn, hvori der arbejdes med mål for det pågældende barn med fokus på at understøtte barnets deltagelse i læringsfællesskabet. Dokumentation og evaluering. I gennem leg, hverdags aktiviteter, projekter og gruppearbejde, arbejdes der med læreplans temaerne på sjove og varierede måder, der inddrager, udfordre og fanger børnenes nysgerrighed, samt udvikler, forståelse og færdigheder hos børnene. Vi taler med børnene om hvad vi oplever og understøtter evt. dialogen med foto. Der kan være lagt fotos at børnene op på borneweb.dk fra forskellige aktiviteter i løbet af vores dagligdag. Foto der kan være med til, at give forældrene indblik i dagligdagen. I arbejdet med den løbende evaluering af vores arbejde, gør vi brug af observationer og iagttagelser. Vi drøfter børnene ugentligt på stuemøder, sparringsmøder for løbende at ha et godt overblik over institutionens børn. Vi evaluerer løbende vores projekter på personalemøder eller stuemøder.
I arbejdet med at inddrage børneperspektivet, har vi haft et særligt fokus på at lytte, spørge mere bevidst ind til, hvad børnene syntes om ex temauger, aktiviteter, og indretning af ex legerum. Det er vores vurdering at de mål vi har sat os er nået. I vores planlægning og daglige pædagogiske arbejde gør vi brug af SMTTE modellen. Vi forsøger at holde fokus på, om vi gør det vi siger vi gør. For hele tiden at være gode rollemodeller for vores børn.