Årsmøde for Frie skolers Ledere Inklusion og inklusionsledelse Temaspor 1 Børns inklusionsog eksklusionsstrategier Pia Frederiksen LSP - Laboratorium for forskningsbaseret Skoleudvikling og Pædagogisk praksis
Pia Frederiksen ph.d. projekt Dissonant læringsmiljø, elevmotiver og læringsadfærd
Læringshæmmende adfærd Når Johanne er fraværende i timerne.eller Amir forstyrrer de andre elever og læreren med sine højrøstede kommentarer.eller Når Liv pjækker og isolerer sig.eller Når Jannick truer de andre elever og er aggressiv i sin adfærd.
Problemadfærd i skolen (Terje Overland 2009) Undervisnings- og læringshæmmende adfærd mentalt fravær i timerne eller forstyrrer de andre elever eller læreren (2:1) Social isolation ensomme /triste elever forringer egen læringsmulighed (50/50) Udagerende adfærd aggressiv adfærd (svarer igen, slås, skændes) kan dække over social isolation (2:1) Norm og regelbrydende adfærd Hærværk, tyveri, fuldskab, pjæk, trusler mod/mobning af andre elever m.v. (2:1, men i alt kun 1-2%)
Projektets grundlæggende antagelse De samspils- og kommunikationsmønstre, der findes i læringsmiljøet, har afgørende betydning for præstationsmotiver og læringsadfærd hos elever
Læringshæmmende adfærd bør forstås som udtryk for børns aktive og meningsfulde strategier, der udspringer af det sociale samspil i miljøet.
Tre formål Projektets særlige empiriske interesse - At undersøge om der foregår en kønseksklusion af drenge, og hvordan det i givet fald sker i skolens læringsmiljø Projektets teoretiske interesse - At undersøge hvordan begrebet dissonant læringsmiljø kan bidrage til at forklare sammenhænge mellem interaktionsmønstre i læringsmiljøet og eksklusionsmekanismer Projektets fremadrettede ambition - Igennem aktionsforskning at undersøge og udvikle metoder til at styrke lærernes inklusionskapacitet
Centrale begreber når det handler om at forstå interaktionsmønstre Det dissonante læringsmiljø Selvfremstilling og indtryksstyring Hegemonisk maskulinitetspraksis
Dissonant læringsmiljø Et miljø er ikke i sig selv dissonant. Det er kun dissonant for den, der skiller sig ud. En elev kan skille sig ud pga. etnicitet, religion, præstationer, adfærd, normer, værdier mm. Derved kan der opstå forskellige former for dissonant kontekst, f.eks.: Dissonant værdikontekst Vedrører uoverensstemmels er i kulturelt forankrede værdier Dissonant kompetencekontekst Vedrører uoverensstemmelser mellem præstationsværdier i miljøet og præstationsformåen hos individet, herunder Skolefaglige resultater Rollen som elev Dissonant status kontekst Vedrører uoverensstemmels er i grundlæggende ydre identitetsgivende træk, herunder Etnicitet, religion, social klasse Fysiske handicaps og abnormiteter
Dissonant læringsmiljø
Selvfremstilling Enhver person, der kommer til/ er er i en given social situation, vil forsøge at gøre et bestemt indtryk på de tilstedeværende. Intentionerne med denne indtryksstyring kan være forskellig, men der ligger altid et motiv om at fremstille sig selv i et favorabelt lys med henblik på at kontrollere den måde, andre opfatter og dermed behandler én. Skal dette lykkes, gælder det, at selvfremstillingen skal korrespondere med den aktuelle situationsdefinition. Det er aktørerne i den sociale situation, der samarbejder om at definere situationen.
Selvfremstilling og indtryksstyring Hvordan skal jeg være, for at de andre synes, jeg er sej?
klassekulturen Her spiller vi fodbold Konflikter afgøres gerne korporligt Det er vigtigt at lære noget Man skal ikke finde sig i provokation er Her lytter vi efter hvad lærerne siger Forhandlet klassekultur Det er vigtigt at vise at man tør Her blander vi os ikke med drengene Her leger vi velorganiseret i små grupper hvor alle har indflydelse
voksenstyret drengestyret pigestyret
Flere interaktionssystemer i den samme klasse voksenstyret drengestyret pigestyret
Fig 2. 7.a. Centerperiferiplacering i klassen Ida Angelica Sille Anders Martin Julie Benjamin Andreas Theodor Patrick Kristian Ibrahim Michael Emma Soma Nadja Anja Emil
Dissonant værdikontekst Vedrører uoverensstemmelser i kulturelt forankrede værdier f Dissonant kompetencekontekst Vedrører uoverensstemmelser mellem præstations-værdier i miljøet og præstationsformåen hos individet, herunder Skolefaglige resultater Rollen som elev Dissonant status kontekst Vedrører uoverensstemmelser i grundlæggende ydre identitetsgivende træk, herunder Etnicitet, religion, social klasse Fysiske handicaps og abnormiteter
Eksklusionstruede børns strategier Forsøg på at sløre Forsøg på at passere Strategier Forsøg på rolledistance gennem tilbagetrækning Forsøg på rolledistance gennem grænsetrækning
Dissonant værdikontekst Vedrører uoverensstemmelser i kulturelt forankrede værdier Dissonant kompetencekontekst f Vedrører uoverensstemmelser mellem præstations-værdier i miljøet og præstationsformåen hos individet, herunder Skolefaglige resultater Rollen som elev Dissonant status kontekst Vedrører uoverensstemmelser i grundlæggende ydre identitetsgivende træk, herunder Etnicitet, religion, social klasse Fysiske handicaps og abnormiteter Forsøg på at passere Forsøg på at sløre
Forsøg på indtryksstyring Gennem forsøg på at passere: fx holde informationer tilbage eller lyve om forhold, der kan diskreditere fx iscenesætte sig selv på en måde, der vinder anerkendelse fx at flytte fokus over på andres diskrediterende adfærd Gennem forsøg på at sløre fx at bestræbe sig for at have samme adfærd og beherske de samme aktiviteter som omgivelserne fx at forsøge at flytte fokus til mindre diskrediterende sider hos sig selv selvnedgørende attituder Forsøg på rolledistance Gennem konstruktion af uoverskridelig grænse (intrasignent line) for hvad man vil finde sig i Gennem tilbagetrækning (situational withdrawing) Anvendelse af sekundære tilpasningsformer, hvor barnet benytter sig af ikke-autoriserede midler eller opnår ikke-autoriserede mål
Den sociale proces Barnet oplever i det dissonante miljø at være afvigende Denne situation medfører angst for tab af respekt og status og fratagelse af indflydelsesmuligheder (social eksklusion) Barnet forsøger derfor at indstrykstyre via forsøg på at passere, sløre eller lave rolledistance Disse forsøg resulterer i læringshæmmende adfærd
Antagelsen er altså, at det er oplevelsen af social eksklusion eller en eksklusionstrussel, der potentielt vil medføre læringshæmmende adfærd
Hvad med hypotesen om drengene og den feminiserede skole
Hvem satte dagsordenen? De drenge der satte dagsordenen i mine case-klasser var drenge: Der alle klarede sig ret dårligt fagligt De havde i forskellig grad en belastet social baggrund De havde udpræget kønskarakteristisk adfærd De havde i udpræget grad (hvad jeg vil kalde ) traditionelle maskuline værdier.
Fig 2. 7.a. Centerperiferiplacering i klassen Ida Angelica Sille Anders Martin Julie Benjamin Andreas Theodor Patrick Kristian Ibrahim Michael Emma Soma Nadja Nynne Anja Emil
Her spiller vi fodbold Her er det vigtigt ikke at være lærerdengse Her anerkender vi fysisk over- legehed Her er det vigtigt at have det sjovt Her spiller vi computerspil Her er skolearbejde ikke det vigtigste Forhandlet klassekultur drengene Her skal pigerne ikke være bedrevidende Her udfordrer vi hinanden verbalt ved at tale hårdt til hinanden
Her er det vigtigt at hygge sig sammen Her er det vigtigt ikke at dumme sig Her gider vi ikke være sammen med drengene Her er det vigtigt ikke at holde nogen udenfor Her er det vigtigt at lære noget Her er det vigtigt at være sig selv Forhandlet klassekultur pigerne Her er det vigtigt ikke at være tyk
Traditionel maskulinitetsideal /praksis (Conell 1995) Stammer fra rollen som beskytter og forsørger Være fysisk stærk Konkurrence og trangen til at dominere Dominans af kvinder Være beslutningstager Afstand fra det huslige Autonomi Være kompetent Være succesfuld Have kontrol over sine følelser Søger accept fra andre mænd ved at ved at tage risici og ved at søge status i mandegruppen Stolt også på arbejdspladsen Den dominerende drengekultur i Case l Her er det cool at være fysisk stærk her anerkender vi fysisk overlegenhed Her er det vigtigt at blive set og hørt Her skal pigerne ikke være bedrevidende Her er det vigtigt ikke at være lærerdengse Her spiller vi fodbold og krigsspil Her udfordrer vi hinanden ved at tale hårdt og det skal man kunne tåle Her er det vigtigt at have styr på (kontrol) hvad over, hvad der sker i klassen dominans Her er skolearbejde ikke særligt vigtigt (I hvert fald er der noget, der er vigtigere: at forhandle status i drengegruppen)
Fig 2. 7.a. Centerperiferiplacering i klassen Ida Angelica Sille Anders Martin Julie Benjamin Andreas Theodor Patrick Kristian Ibrahim Michael Emma Soma Nadja Nynne Anja Emil
Conell s maskulinitetsformer Den hegemoniske maskulinitet Den medvirkende maskulinitet Den underordnede maskulinitet Den marginaliserede maskulinitet
Pointe 1: Den hegemoniske (snævre) maskulinitetspraksis giver drengene massiv dominans over pigerne i det fælles interaktionssystem. Pigerne holder sig tilbage.
Pointe 2: Den hegemoniske (snævre) maskulinitetspraksis er et stort problem for de drenge, der ikke kan leve op til den og dermed potentielt ekskluderes.
Pointe 3: Den hegemoniske maskulinitetspraksis ser ud til at være en læringshindrende faktor i sig selv for de dominerende drenge.
Og hvad så med lærerne?
Spørgsmål?