Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Relaterede dokumenter
Basispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne. Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl Tele2016

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Kilde: Pensionsindskud ,

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?

Akademikernes arbejdsmarked

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

JEC. Codan gør g. r op med de gamle pensionsordninger

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Danske Regioners pensionspolitik

Internationale regler for certificering af frø

Valgmuligheder i pensionssystemet

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2.

FREMTIDEN OG FJERNVARME

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Odin Teatret. Performances and Tours

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Eksporten i 2009 og 2010

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Arbejdsmarkedsstatistik

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

9. Internationale sammenligninger

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

European Social Survey. Introduktion til ESS

Analyse 24. juni 2012

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

Forudsætninger for Behovsguiden

Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School

STÅR LEDIGE I DIN KOMMUNE TIL RÅDIGHED?

Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Focus. Trust. Initiative.

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Indehaverpension. Pension og forsikring i én samlet pakke for selvstændige. Indehaverpension: Pakken til ejeren af mindre virksomheder

Radikal pensionspolitik

En ny regerings udfordringer

Supplerende pensionsopsparing

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

FRIVILLIGHED I DANMARK

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

DI s globale eksportanalyse af vandteknologi

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

9. Internationale sammenligninger

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Basispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne. Rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Pensionisternes økonomi

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

Forudsætninger for e-pensionstjek

Har I en plan? Hvad vil I?

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Rød, blå eller lilla?

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt

XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst. over livsløbet

Telia pensionsordning. Pension

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Pensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013

Transkript:

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning: levestandard som pensionist skal stå i rimeligt forhold til levestandard som erhvervsaktiv Aldring adskiller sig fra sociale hændelser Kan forudses Pension kan planlægges 1

Lidt principper Her-og-nu finansiering (defined benefits) Indkomstsikring for alle pensionister (også de første generationer) Afkast = vækst i indkomstbase(lønsum) Funded (defined contributions) Pension står i forhold til arbejdsmarkedsindkomst (bidrag) Afkast er markedsbestemt Hvad er bedst? Her- og-nu pensioner Fundede pensioner Afkast Vækst i lønsum Markedsrente Risici Risiko-deling Generel økonomisk udvikling Politisk risiko opbakning til systemet Hele befolkning også fremtidige generationer Markedsrisici egen indkomst og markedsafkast Inden for medlemskredsen Omfordeling Betydelig omfordeling Begrænset omfordeling 2

Diversificeret pensionssystem (Verdensbanken 1994 ) Skattefinansierede offentlige pensioner ATP Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner Bidrags finansieret Individuel pensionsopsparing og anden fri opsparing 65+-åriges gennemsnitlige. skattepligtige indkomster, niveau og sammensætning 2000, 2010, og 2040 200 150 100 50 Kapitalindkomst Erhvervsindtægt Privat pension ATP Folkepension 0 2000 2010 2040-50 3

% 02-11-2012 Nettodækningsgrad af offentlige og arbejdsmarkedspensioner, fuldt indfaset 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 200.000 250.000 350.000 400.000 500.000 600.000 Årsindkomst 1,00 Andel Sammensætning af bruttodækningsgraden 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 Privat pension ATP Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb 0,20 0,10 0,00 200.000 250.000 350.000 400.000 500.000 600.000 4

Ireland New Zealand Canada United Kingdom Israel Korea Czech Republic Australia Belgium Denmark Switzerland Mexico Japan Norway Iceland United States France Chile Estonia Austria Slovenia Germany Spain Luxembourg Turkey Finland Portugal Netherlands Greece Poland Italy Slovak Republic Hungary Sweden 02-11-2012 Internationale sammenligninger Hvad er vigtigst? Indkomstsikring Forbrugsudglatning 100,0 80,0 60,0 OECDs progressivitetsindeks 40,0 Robusthed? Levetid Samspil offentlige og private pensioner 20,0 0,0-20,0 Udfordringer Markedsafkast (demografi er globalt!) Længere levetid hvordan understøttes senere tilbagetrækning? Offentlige finanser (pensioner. men også sundhed, pleje m.m.) 5

Generisk pensions- og livsforsikringsprodukt Skal bevare medlemmernes købekraft Sikre medlemmerne relevante forsikringsdækninger Samt egne sig til medlemmer, som ikke vil bruge væsentlig tid på pensionsvalg Et produkt med gennemskuelige egenskaber, som på en betryggende måde passer sig selv? 6

Arbejdsmarkedspensionerne Obligatorisk for den enkelte kollektivt aftalt Sikrer pensionsopsparing for en stor gruppe Løfter en velfærdsopgave og aflaster de offentlige finanser Pensionsparadoks Få interesserer sig for pensionsforhold før de bliver pensionist! Viden og indsigt omkring finansielle forhold er begrænset Lav udnyttelsesgrad af valgmuligheder i pensionsordninger Svært for den enkelte at få overblik over og tilstrækkelig indsigt i de mange forhold knyttet til en pensionsordning Vi forventer, at systemet er hensigtsmæssigt indrettet og tilgodeser vores interesser! Stort ansvar for ledelsen af pensionsinstitutter! 7

En basispension = det automatiske valg Generelle principper eller konkret specificering? Her: Generelle principper Forskelle i medlemskreds kan begrunde forskellige valg Principperne = vejledende minimumskrav Afvigelser: forklar og begrund Udelukker ikke valgmuligheder men forudsætter ikke at medlemmet skal tage stilling Principper - basispension Forståelighed: Det skal være let for det enkle medlem at forstå, hvilken pensions- og forsikringsdækning man har, og den nødvendige information skal være let tilgængelig. Investeringspolitik: Fastlægges af pensionsinstituttet med det formål at sikre et højt afkast afvejet mod risikoprofilen knyttet til medlemmets alder samt forudsigeligheden af de fremtidige pensioners købekraft. Ydelse: Pensionsydelsen bør være en livsvarig ydelse (livrente) for at sikre en pensionsdækning gennem hele livet. Købekraft: Profilen for den livsvarige ydelse bør sikre den ønskede udvikling i købekraften af den samlede løbende pension. Hvis den valgte politik implicerer en ujævn fordeling af forbrugsmuligheder over pensionstilværelsen - typisk større forbrugsmuligheder i de første pensionsår - skal dette fremgå klart. 8

Forsikringsdækninger: Dækning i forhold til invaliditet, sygdom og død bør indgå i basispensionen, men ikke i et omfang overstigende 20 % af bidragene. Gennemskuelighed og retssikkerhed: Betingelserne for tildeling og udbetaling af pensioner og forsikringsdækninger skal være sammenfaldende med betingelserne for tildeling og udbetaling af tilsvarende offentlige ydelser (fx førtids- og folkepension). Omkostninger: Da arbejdsmarkedspensionerne er obligatoriske og kollektive, bør de have et væsentligt lavere omkostningsniveau end tilsvarende individuelle og frivillige ordninger. Rapportering: Rapporteringen vedrørende investeringsresultater, udgifter til forsikringsdækninger samt omkostninger skal ske på en for kunderne forståelig måde. Arbejdsmarkedspensionerne i samfundsmæssigt perspektiv Incitamenter Samspil mellem ydelser Mobilitet Garantier Tilpasning Omkostninger Valgfrihed 9

Samspil mellem offentlige og private pensioner Fordeling og forsikring - Sikring af indkomst for alle pensionister - Absorbere udsving i øvrig pension som følge af varierende beskæftigelse, afkast, udbetalingsprofil, bidragssats m.m. Incitamenter - Mindsker det økonomiske incitament til senere tilbagetrækning og pensionsopsparing! Betydning af modregning i de offentlige pensioner Dækningsgrad relativt til fuldtidsbeskæftigelse, % 100 95 Scenarie 1: Fuld tid i 40 år 90 85 Scenarie 2: Fuld tid i 40 år afbrudt af 2 barsler og 10 år med deltid (30 t) 80 75 Scenarie 3: Fuld tid i 40 år med 10 ugers ledighed hvert år 70 200000 350000 500000 Årsindkomst i kr. Scenarie 4: Deltid i 40 år (30t) 10

De politiske rammer Restgruppe-problemet Obligatorisk pensionsopsparing De politiske rammer Økonomiske konsekvenser af senere tilbagetrækning Skatteregler Kontinuitet og stabilitet Tilpasningsparat 11

12