Digitalt understøttede mål i klassens og lærerens arbejde Digital understøtning af mål griber både ind i klassens arbejde, i lærerens arbejde med klassen og i forhold til koblingen til klassens omverden i skolen (vejledere og pædagogisk ledelse) og uden for skolen (forældre og andre interessenter). Hvordan ser klassens målarbejde ud i projektet og i fremtiden Digitalt understøttede mål influerer på lærerens arbejde i forhold til rammebetingelser (adgang til digitale læremidler og redskaber), lærerens individuelle arbejde med data omkring elevernes målopfyldelse og det kollegiale teamsamarbejde omkring disse data. I klassen vil målarbejdet især vise sig ved, at der bliver en synlig sammenhæng mellem de mål, læreren opstiller for klassen, de enkelte elever og den løbende evaluering og opfølgning. Digitaliseringen gør det muligt at arbejde med mål, der er eksplicitte og multimodale (understøttet af fx visualisering), hvilket gør dem både mere synlige og tilgængelige i undervisningen. Digitale redskaber understøtter denne synlighed og bidrager til sikkerhed og retning i klassens arbejde. Det synlige målarbejde kan desuden forventes at få betydning for de måder læring og feed back finder sted i klassen. I det traditionelle klasseværelse er målstyring og feedback ofte betinget af bestemte situationer, fx elevers enkeltstående opgaveløsninger, testresultater, bidrag til klassesamtalen eller fremlæggelser. Disse former er alle kendetegnet ved, at elevernes høres i stoffet, og der er en synlig kontrol. Denne tilgang er formidlingsorienteret og træningsbaseret og har klassens fælles progression og legitimitet som omdrejningspunkt. Den er imidlertid forbundet med en række udfordringer: den er situationsbaseret, afhængig af den fælles kontrol på klassen, understøtter ikke en portefølje-tænkning og skjuler læringsproblemer og elevernes differentierede forudsætninger, behov og potentialer. Læreren har ganske simpelt begrænsede muligheder for systematisk at følge elevers udvikling i forskellige faglige kompetencer og stilladsere deres individuelle arbejde og udvikling. På en sådan situationsbaseret baggrund kan differentiering forekomme som en umulig opgave. Målene for klassen og for de enkelte elever bliver derfor ofte de samme, og ofte er målene taget direkte fra de officielle læreplaner uden bearbejdelse. Det resulterer i, at mål ofte ikke er indarbejdet tydeligt nok i forhold til indhold, og at der ikke er en retning i forhold til den enkelte elevs faglige progression. Læreren har med andre ord brug for at flytte sit fokus i planlægningsarbejdet fra enkeltstående feedbacksituationer, hvor elever får at vide, hvordan de præsterer i situationen, til mere systemiske og overbliksskabende måder at arbejde med målsætning på. I projektet vil vi udvikle digitale arbejdsformer, der understøtter overgangen fra en situationsbaseret kontrolkultur til en systembaseret evalueringskultur. Lærernes målarbejde Denne overgang får betydning for lærerens arbejde, både individuelt og i teamsamarbejdet. Projektets udvikling af redskaber i samarbejde med producenter har til hensigt at stilladsere lærerens målarbejde i forbindelse med planlægning, opfølgning og videndeling. Læreren kan således bruge projektets planlægnings- og opfølgningsredskaber til at tilrettelægge en differentieret undervisning og skabe et grundlag for en systematisk feedback. I planlægningsværktøjet kan læreren uploade til elevplanen og komme med forslag til, hvordan der skal arbejdes. Det muliggør et kontinuerligt arbejde med portefølje og systematisk feedback, så
der er sammenhæng mellem feed back, feed up og feed forward i forhold til elevernes produkter over tid. Potentielt kan der udvikles redskaber, der kan indsamle flere typer af data om elevernes udvikling, fx nationale testresultater, løbende evaluering af specifikke færdigheder, oplevet målopfyldning samt elevprodukter. Det giver et bredere og mere dækkende billede af elevernes udvikling som grundlag for systematisk opfølgning og formulering af nye målsætninger. Digitalt understøttede læringsmål handler således om at bruge de digitale løsninger til at skabe et mere solidt datagrundlag for lærerens arbejde og elevernes udvikling. Digitalt understøttede læringsmål giver helt nye betingelser for lærernes samarbejde. Særligt muligheden for at skabe et visuelt overblik over forskellige typer af data og progression åbner for nye måder at videndele og strukturere teamsamarbejdet på. John Hatties forståelse af et velfungerende lærerteam som et datateam, der samarbejder om deres virkning på elevernes læring, bliver mere konkret og dynamisk i kraft af de digitale løsninger. De gør det nemlig muligt at mødes om visualiserede data. Det gælder både horisontale teams (der behandler problemstillinger på tværs af klasser og fag), vertikale teams (der går fagligt i dybden) og specialistteams (der behandler udvalgte problemstillinger på tværs af professionelle med forskellige specialistkompetencer). Aktuelt arbejder vi vertikalt inden for dansk og matematik, men visualiserede data som basis for at udvikle teamsamarbejde kan generaliseres og anvendes bredere til skoleudvikling. Adgang til digitale værktøjer Konsortiet bag projektet har på nuværende tidspunkt aftalt et samarbejde med en række producenter om brug og udvikling af digitale redskaber og læremidler (aktuelt Clio Online, Gyldendal, Meebook, KMD Education og Mikro Værkstedet, men flere vil forventeligt komme til). En central del af projektet bliver at afprøve en kombination af prototyper (skitseret i afsnittet teknisk løsning ) og forskellige kombinationer af eksisterende digitale løsninger, der kan understøtte målarbejdet. Udviklingen af teknologi til digitalt understøttede mål er undervejs, men vi kan allerede nu tegne et groft billede af de digitale muligheder: a) Visning af nye forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Der findes elev- og forældrerettede oversættelser af Fælles Mål. Et aktuelt spørgsmål til producenterne er, om det bliver nødvendigt at udvikle tilsvarende oversættelser for de nye forenklede mål, eller om de har en karakter, så de kan trækkes direkte ind i de digitale løsninger. b) Opstilling af individuelle læringsmål for eleverne koblet til forenklede Fælles Mål, og evt. på baggrund af de nye retningslinjer for elevplanen De digitale redskaber giver mulighed for at opstille mål for elevernes arbejde på flere niveauer helt ned på aktivitetsniveau. De digitale redskaber tilbyder et stillads for lærerens målarbejde, så det bliver tydeligt, at der er forskel på mål for, hvad eleverne henholdsvis skal lære og lave. Samtidig gør det målene tilgængelige for eleverne, så de løbende kan tilgå, genopfriske og arbejde med deres mål. Data omkring den enkelte elevs målopfyldelse aggregeres så vidt muligt i en elevprofil (se mere under teknisk løsning). c) Løbende og dynamisk arbejde med elevplaner og elevernes individuelle læringsmål De digitale elevplaner gør det muligt at arbejde langt mere dynamisk med elevplaner, så målbevidstheden bliver en naturlig del af det daglige arbejde for lærere, elever og
forældre. Det kan samtidigt betyde, at udfyldning af elevplaner bevæger sig fra at være en ekstra opgave, der ligger i forlængelse af undervisningen, hen imod en integreret del af lærerens (og elevernes) løbende arbejde med mål og evaluering i klassen. d) Kobling mellem læringsmål og undervisningsforløb, opgaver og andet materiale (evt. læremidler) En kobling mellem mål og materialer kræver fortolkning. Denne fortolkning kan ikke erstattes af digitale løsninger, men de digitale redskaber kan understøtte koblingen i henholdsvis et producent- og et brugsperspektiv. Projektet undersøger, hvordan de forenklede læringsmål kan omsættes og anvendes til dels opmærkning af materialer og forløb, dels søgning og sammensætning af materialer og forløb til at adressere bestemte mål og elevprofiler. e) Overblik over og opfølgning på elevernes faglige progression tilgængelig for elever, lærere og forældre Digitale løsninger på denne problemstilling er under udvikling, og det er projektets ambition at bidrage med prototyper på dette område. Forudsætningen for en sådan løsning er systematisk brug af fx målpile, elevbarometre og elevplansværktøjer, der producerer progressionsdata. Næste skridt er visualisering af disse data i forhold til pejlemærker for progression. Producenterne arbejder med løsninger, der kan give lærerne et overblik og gøres tilgængelige for elever og lærere via integrationer med brugerportaler. f) Overblik over og opfølgning på skolens akkumulerede faglige progression tilgængelig for skoleledelsen En sådan løsning ligger uden for projektet, men den vil blive mulig, når den digitale understøttelse af læringsmål er en integreret del af lærerens arbejde. Adgang for ledelsen rejser en række principielle spørgsmål om, hvad der er adgang til og for hvem. Det er afgørende, at lærerne kender vilkårene, da data både kan bruges til at evaluere elevernes læring og lærernes arbejde. g) Integration med andre digitale platforme og redskaber, som skolen anvender Et væsentligt element i de digitale løsninger er, at de er interoperationelle og i vid udstrækning lever op til skolernes krav om integration med eksisterende digitale løsninger. Teknisk udkast til løsning Den tekniske løsning vil bestå af en elevprofil, der opbevarer data om elevens målopfyldelse. Oven på denne profil udvikles en række værktøjer, der dels trækker på og dels bidrager til data fra profilen. Ideen er, at grundprofilen standardiseres og kan anvendes på tværs af applikationer. I projektet vil vi arbejde med en kombination af eksisterende kommercielle værktøjer der skal samtænkes med elevprofilen og med udvikling af prototyper på helt nye værktøjer. Elevprofilen Elevprofilen udvikles med udgangspunkt i Fælles Mål. Til hver celle i hver matrice angives en (evt. flerdimensional) talrepræsentation af graden af målopfyldelse. Derudover tilføjes stamdata om eleven og andre typer af data, fx om elevens portefolio, overordnede oplevelse af kompetence og faglig trivsel (her giver det mening at se nærmere på pædagogisk metadatering).
Figur: Til hver celle i hver matrice i fælles mål knyttes en talrepræsentation af elevens målopfyldelse. Det markeres (fx med X), hvis feltet ikke er aktiveret. Således indeholder profilen principielt data om elevens målopfyldelse i alle fag, hvorfor der er etiske problematikker forbundet med udvikling af profilen og med at stille profilen bredt til rådighed. Lærer og elevers arbejdsværktøjer anvender denne profil på forskellig vis. Vi forestiller os, at vi i projektet udvikler prototyper på en mindre suite af værktøjer, der understøtter elever og læreres arbejde med målstyring. Profilen kan tillige anvendes til at tilbyde elever fornuftige bud på digitale læremidler. Et værktøj der trækker på profilen kan specificeres ved: en interaktion/brugergrænseflade en overgangsfunktion der specificerer dataflowet mellem værktøj og profil. Figur: overblik over den tekniske løsning. Elevprofil, overgangsfunktioner og værktøjer. Nedenfor beskrives to eksempler på værktøjer, der vil indgå i arbejdet.
Målpil Målpilen er et værktøj beregnet til at sætte mål og følge op på målopfyldelse. En simpel anvendelse af værktøjet er, at læreren målsætter et forløb, der skal i gang ved at udfylde pilen (hvor målene beskrives med lærerens egne ord), og derefter trække en række mål fra forenklede fælles mål (FFM) ind på hvert af de tre niveauer. Målpilen bruges i klassearbejdet til at lærer og elever indplacerer sig på pilen. Værktøjet understøtter, at læreren har overblik over, hvor eleverne ligger, og hvorvidt lærerens og elevens vurdering af egen kompetence er den samme. Samtidigt genereres data til elevprofilen. Figur: Målpilen der med lærere og elevers egne ord målsætter undervisningen. Målene knyttes derefter til forenklede Fælles Mål. Alle tre mål i pilen knyttes til et eller flere celler i Fælles Mål ved at trække mål ind fra FFM, der relaterer til den specifikke målsætning. Målpilen kan fx bruges i danskfaget til at sætte mål for den enkelte elevs nærmeste udviklingszone for læsekompetencer. Når læreren vælger tekster og opgaver, placeres lærerens formulerede mål i et display. Trækkes målene direkte fra de nye forenklede Fælles Mål ind, foretages der herved valg i forhold til opmærksomheds- og opfølgningspunkter for den enkelte elev, for hvad alle skal, og for hvor langt nogen kan komme. Samtidig tydeliggøres det, hvilke typer af tekster, eleven tidligere har været optaget af. Elevbarometret Hvor målpilen har direkte relation til de faglige mål, er barometret relateret til elevernes oplevelse af det daglige liv i skolen. Barometret bygger på Poul Nissens Learning Rating Scale, som igen bygger på undersøgelser, der viser at feedback fra eleverne til læreren på, hvordan de oplever deres egen plads i undervisningen, er noget af det vigtigste for et godt læringsudbytte. Projektet vil arbejde videre med den elevbarometerteknologi, der er udviklet til AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. Et elevbarometer består af en række spørgsmål, der typisk vedrører elevens oplevelse af det faglige niveau, det sociale klima, undervisningsmetodens adækvathed og lærerens forventninger til eleven. Læreren åbner for adgang til et barometer fra sin backend. Eleven går nu ind og trækker på en skyder for at angive, om det enkelte område opleves mere negativt eller mere positivt. Se figuren.
Figur: elevens beskrivelse af sin trivsel. Når eleverne i klassen har besvaret barometret, kan læreren se elevernes svar og udviklingen af disse over tid. Det kan fx se således ud: Hvor målpilen er ret direkte relateret til FFM, er barometret stærkere knyttet til henholdsvis
lærernes og elevernes egne opfattelse af deres trivsel. Elevprofilen skal indeholde data om dette, og der skal således udvikles en ramme, der understøtter sådanne data.