Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Relaterede dokumenter
Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

En værdig død - hvad er det?

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Almen praksis og palliation SFR

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

The Budapest Commitments

Frede Olesen. Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus. Patientens perspektiv på omsorg for kronisk sygdom

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Bridge over troubled water

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Hvad er vigtigt for dig?

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Få mere livskvalitet med palliation

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis.

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Hvad er mental sundhed?

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Multisygdom og ulighed hvad bør kursen være fremover.

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Status for palliativ indsats i Danmark

set fra almen praksis

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Temamøde om ALS og palliation. Velkommen

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Diakonissestiftelsens Hospice

Faglige visioner Palliation

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Transkript:

, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet

Cancerrejsen Forebyggelse - diagnostik behandling rehabilitering - palliation Leve sundt Præhospital-diagnostik Rehab. & palliation Rehabilitering Behandling Palliation Fokus: sygdommen/ behandingen Fokus: - at genvinde livet Fokus: døden/ afskeden/ lindring Helle Ploug/

Ønske Personale som forstår Helhed 24/7. Indføling og empati At se både mig og mine nære Som kan arbejde bio-psyko-socialt og kulturelt Kontinuitet er 3 ting: relationskontinuitet, informationskontinuitet og longitudinel kontinuitet Som kan samarbejde indbyrdes og i trekant Som kender sundhedsvæsnet incl. dets kompleksitet.

Palliation udgangspunktet er eget hjem Ca. 80 % ønsker at dø hjemme 80% dør på sygehus HVORFOR? Betyder al vor snak om hospice og team, at vi glemmer at udgangspunktet er hjemme, og det er 24 timer 7 dage om ugen

Ca 80% af de palliative dage er i eget hjem uanset endeligt dødssted 20 18 18.3 17.8 100 90 87.5 16 14 80 70 75.2 Uger 12 10 8 6 4 2 Procent 60 50 40 30 20 10 0 Varighed af den palliative periode 0 Relativ andel af tid hjemme Døde på institution Døde hjemme Døde på institution Døde hjemme Mette Asbjørn Neergaard, Forskningsenheden i Århus Data under publicering

TÆNK HVIS ANTAL HJEMMEDAGE KAN ØGES FRA 75 til 80% Ventetider er uacceptable når man venter på at dø Epidemiologi og geografi er obligatoriske fag Afdelinger Ambulatorier Egen læge/hjemmepleje Rette patient på rette sted? Kan man sygdommens epidemiologi Egenomsorg

Ønske: at forstå trekanter Kommunen evt. i samarbejde med region Region og sygehuse Almen praksis

Problemer opstår og løses ved grænsen og i samarbejdet Et limbo En kilde til utilfredshed Men det er her det sker.. Palliative med. 1999;13:197-216, Q in Health Care 1999;8:154-60

Et sundhedsvæsen på to spor Et højteknologisk og specialiseret og centraliseret sygehusvæsen Lokale tilbud med fokus på helhed, relation og opfølgning almen praksis og kommuner Efter Jakob Bigum Lundberg

Det patientfokuserede su-væsen: Vertikal op mod sygehuset Horisontal - primærteamet Sygehus Familie mv. Patient/alm. praksis Social mv.

Ydelser i væsnet på et år ALMEN PRAKSIS (inkl. vagt) Dagtid: I alt konfront: 20.985.717 Konsultationer: 19.269.347 SYGEHUS (udskrivninger) 1.179.122 BEFOLKNING (total) 51.024.716 Forebyggelse: 790.847 Besøg: 664.271 TK: 14.754.775 E-mail: 800.805 Profylakse: 1.861.669 Vagttid: TK: 1.573.468 Kons: 961.813 Besøg: 344.259 Total: 42.227.972 AMBULATORIUM (besøg) 2.841.393 SPECIALLÆGE (henvist) 2.822.108 SPECIALLÆGE (uden henvisning) 1.954.121 Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danmarks statistik, Danske Regioner 2006/2007/Peter Vedsted

Udgående funktioner En velfungerende afdeling har en udgående funktion Sygehusfunktion Primær sektor Patient Et meget alvorligt spørgsmål: hvordan udvikler vi sygehusenes funktion uden at slå AP og primærsektoren i stykker? Hvordan sikrer vi nærhed, samarbejde og relations- og informationskontinuitet?

Level of need the chronic care pyramid Need may be biomedical, psychological or social Behov er dynamiske og meget foranderlige over tid Highly complex consequences of treatment Low levels of secondary or primary care after specialist assessment 5% 25% Supported self-care with quick access back into the system 70% Inspired by Edward Wagner and Kaiser Permanente

Det gode palliationsforløb Psyko-sociale behov Angst Depression Spirituelle Familie/netværk Etc Lægefaglige biomed. behov Smerter og andre sympt. Kvalme Kost - væske Vejrtrækning etc. (EfterEva Grünfeldt m. fl.)

+ Livet leves til sidste minut Sygdom Sundhed Salutogenese Pathogenese - Hjorth P, Antonowsky, Hollnagel

Familie/socialt netværk.. Formel del: læger, sygepl. etc Uformel del: pårørende, venner mv Indre zone : de betroede 0-10:har retten til at forandre Midt zone: 5 50: venner mv. Kan motivere til forandring Ydre : dem du kender: skaber normer og giver soc. kontrol

Sygdom og netværk Kilde: Almind G., Månedsskr prakt lægegern 1986 side 349

Kommunikation indføling empati Er der for meget truth dumping? Er der for meget snak på én gang? Er der for meget mere af mig selv? Man bliver nødt til at være direkte, men det kan man være på mange måder, og jeg mener, at man skal fornemme altså, når man skal tale om nogle ting, der er så svære, så skal man være rigtig god til at fornemme, hvornår det er, at man enten går for tæt på eller bruger for stærke ord, for man kan sige det på mange måder. Man kan tale om døden på mange måder (Kvinde 40 år mor døde af pancreascancer) Mette Asbjørn Neergaard, Forskningsenheden i Århus, 2008

Taler vi for meget om. Specialtems og specialbehandling? Institutioner og hospice Palliative patienters tid mest hjemme 20 18 18.3 17.8 100 90 87.5 16 14 80 70 75.2 Uger 12 10 8 6 4 2 Procent 60 50 40 30 20 10 0 Varighed af den palliative periode 0 Relativ andel af tid hjemme Døde på institution Døde hjemme Døde på institution Døde hjemme Mette Asbjørn Neergaard, Forskningsenheden i Århus Data under publicering

Bio-psyko-social kulturel arbejdsform Biomedicinsk Psykologisk Social

FO@alm.au,dk